IEEE har foreslået en ny royalty-afregningspolitik for opfindelser, som indgår i standarder. Læseren husker, at mange standarder er beskyttet af patenter. Det er godt for et firma at have standard-relaterede patenter: hvis et produkt implementerer en standard (lad os sige Bluetooth), så skal producenten af produktet betale en licens for brugen af standarden. Disse penge fordeles efter en sindrig nøgle blandt standardpatenthaverne. For at sikre, at patenthaveren ikke kan forhindre nogle konkurrenter i at udnytte opfindelsen, skal licensgiver til gengæld underkaste sig FRAND-betingelser, som betyder, at alle skal kunne tage en licens (Non-Distriminatory), og at afgiften skal være Fair og retfærdig (Reasonable), hvad de to sidstnævnte så end betyder. Så der er både fordele og ulemper ved at have standard-relaterede patenter.
Den nye politik fastslår, at der skal betales royalty efter den værdi, som den mindste komponent, som opfindelsen kan imlementeres i, har. Mao. skal der ikke betales for hele produktet, men for den (elektronik-)komponent, som opfindelsen sidder i. For eksemplet med Bluetooth er det således ikke hele telefonen, men derimod den Bluetooth-chip, som sidder i telefonen.
Ændringen forudses at betyde, at licensafgifterne – specielt for trådløse standarder – vil falde. IEEE er en stor aktør på området, så denne ændring vil få stor betydning for mange patenthavere og på mange områder. Til gengæld vil licenstagere være glade; de vil jo slippe billigere.
Der har internt i IEEE været en del murren blandt dets medlemmer, nogle er selv overordnet licensgivere (tjener mao. penge på at licensere standardpatenter) og klart imod denne ændring, andre er licenstagere (betaler mao. penge for at licensere standardpatenter) og som nævnt glade for ændringen.
Nogle er så meget imod, at de ikke vil være med. To af de store patenthavere indenfor trådløs kommunikation, Qualcomm og Interdigital har meddelt, at de ikke længere vil licensere deres patenter under IEEE-politikken; i stedet vil de lave deres egne licenser. Det kan ikke udelukkes, at andre store patenthavere indenfor området vil følge trop. Det kunne være firmaer som Nokia, Ericsson, Microsoft, Apple og Intel. At træde ud af politikken komplicerer det at tage en licens; man kan som licenstager ikke længere bare lave en aftale og så være i mål. Nu skal der (i værste fald) laves aftaler med alle patenthavere for en given standard – der kan godt være mange.
Diskussionen er velkendt – også fra Computerworlds debatfora: hindrer patenter innovation ved at være for dyre at tage licens til (i og med, at de er standard-relaterede kan man som patenthaver ikke nægte at give licens) eller er de derimod forudsætningen for innovation ved at sikre, at de investeringer, som bliver foretaget i forskning og udvikling, kan give et afkast?
To af de store patenthavere, som klart har en interesse i at have høje licenssatser, har sagt nej tak til den nye politik. Andre følger – måske.
Som udgangspunkt vil jeg mene, at en god tommelfingerregel for en royaltys størrelse er, at man tager royalty af den værdi, som opfindelsen (eller i dette tilfælde standarden) bidrager med. Det er den merværdi, som den nye teknologi/standard/patent giver, som deles af licenstageren og -giveren efter en royaltysats – som man så kan bruge lang tid på at forhandle størrelsen på. Man kan argumentere for, at den værdi afspejles af hele produktets værdi, men som modargument vil en sådan satsstruktur betyde, at der ingen grund er til at integrere vertikalt – så skal man jo også betale afgift af batteriets værdi til en Bluetoothpatenthaver.
Som krølle på historien er Qualcomm i Kina blevet pålagt bøder for sin licenseringspraksis. Kina er storeksportør af licenspenge, så landet har en interesse i at have lave licenssatser, og det er spekuleret i, at denne bøde er udtryk for et besøg på at bevæge sig hen mod lavere licenssatser. Om føje år, når/hvis Kina til den tid selv er importør af licenspenge (Huawei og Lenovo er godt i gang med at opbygge standardpatentporteføljer), er det tænkeligt, at Kina da trækker i den anden retning.
I mellemtiden har IEEE ændret sin politik. Det bliver interessant at se, hvor meget feltet splittes som følge af denne beslutning. I værste fald risikerer IEEE at gøre sig selv irrelevant – til skade for både licenstagere og -givere.