For nyligt fik det amerikanske forbundspoliti FBI udvidet sine juridiske beføjelser til at kunne bryde ind i og sågar plante overvågnings-malware på computere stort set over alt på kloden.

Det sker som følge af, at det amerikanske justitsministerium har presset på for, at amerikanske dommere kan udstede dommerkendelser på computere, hvis placering er uden for deres jurisdiktion eller er ukendt, skriver National Journal.

Nu påstår anti-overvågningssitet Privacy International så i forbindelse med en retssag, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ har samme beføjelser til at bryde ind i og aflytte enhver computer, telefon eller anden form for digital kommunikationsenhed på Jorden.

“Den britiske regering har indrømmet, at dens efterretningstjeneste har ret til at hacke ind i enhver personlig telefon, computer og kommunikationsnetværk og samtidig hævde, at de har juridisk bemyndigelse til at hacke alle i verden. Også selvom målet ikke er en trussel mod den nationale sikkerhed eller er mistænkt for kriminalitet,” hedder det på Privacy Internationals site.

Regering svarer igen
I den verbale slåskamp mellem den britiske regering og anti-overvågningsorganisationen har den britiske regering fremlagt et åbent svar på, hvad der egentlig gælder på spionfronten.

I dette svar fremgår det, at briterne kan komme til at indsamle indhold fra personer, som er helt uden for mistanke for at begå terror eller anden kriminalitet.

“Når det kommer til at gennemføre udstyrsovervågning rettet mod folk, der ikke er efterretningsmål i sig selv, bør det ikke anses som sikkerhedsindtræning, men snarere som ‘intenderet indtrængning’,” lyder det blandt andet i regeringens åbne svar.

“Enhver udstyrsovervågning af denne type bør overvejes omhyggeligt i forhold til nødvendigheden og proportionalitetskriterier,” fortsætter svaret.

Med disse udsagn in mente beskylder Privacy International efterretningstjenesten GCHQ for at underminere hele sikkerheden på internettet med sine indbrud mod SIM-kortselskabet Gemalto og platningen af Regin-malware hos det belgiske teleselskab Gemalto.

Ydmygende indrømmelser
Slåskampen mellem efterretningstjenester, regeringer og anti-overvågningsorganisationer som Privacy International er kommet i kølvandet på NSA-whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af især de amerikanske og britiske efterretningstjenesters arbejdsmetoder.

Den britiske regering har da også måtte sluge nogle ydmygelser, når den eksempelvis har måttet indrømme over for den britiske avis The Guardian, at der er foretaget aflytninger af advokater og deres libyske klienter i en periode på fem år.

“På baggrund af de seneste domsafsigelser anerkender vi at de politikker, der er vedtaget siden januar 2010, ikke har mødt kravene i den europæiske menneskerettigheds-kommission, hvilket navnlig gælder artikel 8 (retten til privatlivets fred, red.),” sagde en regeringstalsmand til The Guardian for nyligt.

Regeringstalsmanden tilføjede samtidig, at aflytningen ikke var en bevidst forseelse, da den britiske efterretningstjeneste altid har beskyttet sit kildemateriale med største omhu, og at overvågningen ikke fik juridiske konsekvenser i sagerne for advokater og klienter.

Snowden-afsløringerne har blandt andet også vist, at GCHQ har indsamlet tusindvis af webcam-billeder fra intetanende borgere, hvoraf flere af billederne var af ‘erotisk natur’, som du kan læse mere om her. 

Læs også:

Politichef: Hjælp os ved at installere overvågningskameraer i dit hjem

Google fortalte sidste år på virksomhedens I/O-konference, at Android skulle gøres klar til at blive benyttet i biler med et koncept kaldet Android Auto.

Nu er Google så klar med systemet.

I første omgang er Androud Auto kun kompatibelt med infotainmentsystemer fra det japanske selskab Pioneer, men der er masser af aftaler på vej med andre selskaber.

Læs også: Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

På den officielle Androis Auto-side kan du finde en liste over de bilmærker, der er på vej til at understøtte Android-systemet.

Android Auto er et system, der bringer forskellige Google-applikationer som eksempelvis Google Now, Google Maps og Google Play Music ind i bilen via din smartphone.

Applikationerne bliver gjort tilgængelige gennem bilens trykfølsomme skærm.

Ved at koble telefonen til bilens infotainmentsystem kan de forskellige applikationer anvendes via systemets berøringsfølsomme skærm eller via Google Voice, der kan genkende kommandoer eller læse beskeder op.

Tanken er, at bilisten på den måde kan benytte funktionerne uden at flytte hænderne fra rattet eller øjnene fra vejbanen.

Systemet er designet til at holde chaufføren opdateret med information under kørslen.

Android Auto-applikationerne hentes til telefonen via Androids onlinebutik, og brugergrænsefladen er så tilpasset til bilens skærmsystem.

Når telefonen er koblet til bilen, sætter mobilen sig i Auto-mode og forsyner bilen med data og grafik.

Google samarbejder med en stribe bilproducenter om lanceringen af Android Auto, og systemet vil dukke op i nye bilmodeller fra eksempelvis Volkswagen, Audi, Ford, Honda, Mazda, Nissan og Volvo.

I videoen herunder kan du se, hvordan systemet fungerer i praksis.

Trods øget fokus på it-sikkerhed er der markant forskel på, hvor god en forretning det er at pakke virksomheders it-systemer ind i sikkerhedsløsninger

Computerworld har udvalgt en stribe it-leverandører fra vores Brancheguide, som har sikkerhed som en større eller mindre del af deres forretning. Den helt uvidenskabelige udvælgelse tegner et billede af, at it-firmaer, der leverer sikkerhed som en del af en mere eller mindre bred pakke af hardware, software og services, også er de firmaer, der leverer de pæneste regnskaber.

Mere specialiserede sikkerhedshuse ser omvendt ud til at have svært ved at forvandle kundernes stigende ønske om at sikre data og infrastruktur mod uvedkommende gæst til mere end beskedne plusser på bundlinien – hvis de da ikke ligefrem kører med underskud. (se oversigten nedenfor)

Blandt sikkerhedsleverandørerne er der enighed om, at de seneste par års mange eksempler på hackeres tyveri af kundedata, angreb med ransomware og ikke mindst Edward Snowdens afsløringer af massiv aflytning og overvågning, der har gjort it-sikkerhed til et af de hotteste emner hos virksomhedernes it-chefer.

Data, der kommer i de forkerte hænder, eller angreb, der lukker for adgangen til virksomhedernes data, kan koste dyrt – både i kolde kontanter og anseelse – og kan potentielt være dødbringende for en virksomhed.

Desuden er EU på vej med regler, som kan udløse store bøder, hvis der ikke er styr på it-sikkerheden.

Alt i alt har det givet hele markedet for sikkerhedsprodukter og -løsninger et voldsomt boost.

Ifølge analysefirmaet IDC nåede det samlede danske sikkerhedsmarked i 2014 op 3,17 milliarder kroner, og i år regner IDC med en vækst på op mod otte procent svarende til 3,41 milliarder kroner.

Men for en del leverandører kniber det altså med at omsætte den stigende bevidsthed om sikkerhed Og mange sikkerhedsfirmaer oplever, at der er masser af forretning og dermed penge at hente i sikkerhedsmarkedet.

“Over det sidste års tid er der sket et voldsomt skred i virksomhedernes bevidsthed om, at sikkerhed er vigtigt, og hvilken risiko de løber ved ikke at have styr på sikkerheden.”

“Derfor er der også en stor villighed til at investere især blandt store og mellemstore virksomheder,” lyder det fra Peter Colsted, direktør hos den danske sikkerhedsproducent Secunia, der over de sidste år har omlagt hele sin salgsmodel med det klare formål at forvandle kundernes interesse for it-sikkerhed til kolde kontanter.

Peter Colsted nævner server-sårbarheden Heartbleed, som er det første eksempel på, at en specifik sårbarhed har fået sit eget navn – en ære, som ellers har været forbeholdt tropiske orkaner eller andre naturkatastrofer.

Peter Colsted, CEO, Secunia.

Gør sikkerheden usynlig
To af successerne på sikkerhedsområdet er firmaer som Conscia og Axcess, som begge leverer sikkerhed som en vigtig del af de netværksløsninger, som ellers er deres kerneforretning.

Direktør i Conscia, Mogens Bransholm, siger, at udfordringen ofte er at finde den rigtige balance mellem brugervenlighed og sikkerhed i de færdige løsninger. Derfor står man stærkere over for kunden, hvis man kan levere løsninger, der så at sige er født med indbygget sikkerhed.

“Kunderne vil hellere købe en løsning, hvor sikkerhed er en integreret del af løsningen. Kunderne har et stort behov for et højt sikkerhedsniveau, men det, der virkelig rykker, er, hvis man kan gøre sikkerhed nemt eller stort set usynlig for brugerne,” siger Mogens Bransholm.

Mogens Bransholm, CEO, Conscia

Den analyse deles af senioranalytiker i IDC, Anders Elbak,

“For kunderne er sikkerhed et nødvendigt onde, om det så drejer sig om en netværksløsning, nogle bestemte aplikationer eller mobility-løsninger. Det er meget få kunder, der siger: “Nu skal vi søreme ud og købe noget rigtig god sikkerhed!” lyder det fra Anders Elbak.

“Det er noget andet, der driver investeringen, og så vil man som kunden gerne have, at den leverandør, der leverer ens netværk, også står for sikkerhedsløsningen. Hvis der både er en sikkerhedsleverandør og en netværksleverandør, hvem skal man så komme efter, hvis der er et hul i sikkerheden,” siger han.

Markedet er modnet
I landets største sikkerhedshus Dubex satser man på dybe og specialiserede kompetencer på sikkerhedsområdet. Selskabet har i nogle år kæmpet med røde tal på bundlinien. For at ændre på det har ejerne af Dubex hentet en ny direktør ind i form af Dennis Hindsberg, der kommer fra et job som nordisk chef hos amerikanske Verizon

Ligesom sine to direktørkolleger er han er han enig i, at markedet for it-sikkerhed er modnet betydeligt de senere år.

“Markedsudviklingen er måske ikke gået så stærkt, som mange havde ventet, men i Dubex har vi en klar forventning om, at vi i 2015 får en stærk vækst og et forbedret afkast,” siger Dennis Hindsberg.

Men han er ikke enig i, at specialisering i sig selv står i vejen for evnen til at tjene penge på it-sikkerhed.
Så han har en noget anden holdning til den rolle man som sikkerhedsleverandør skal spille i samarbejdet med kunderne.

Dennis Hindsberg, CEO, Dubex.

“Som rådgiver ser jeg sådan på det, at det ikke er godt for kunden, at de, der skal have fokus på sikkerhed, er de samme folk, som står for at levere netværk eller andre ydelser. Vejen frem er at bruge en leverandør, der har et fokus på sikkerhed og kan rådgive hele vejen fra forretningslaget, over sikkerhedsprocesser og teknologilaget,” siger Dennis Hindsberg.

Dubex har de seneste par år investeret i stærkere kompetencer, ligesom man har omlagt forretningen fra at fokusere på produktsalg til salg af services og konsulentydelser. Det giver længerevarende aftaler med kunderne, hvor indtjeningen fordeles over en længere periode.

Producenter opruster på sikkerhed
It-kundernes øgede fokus på sikkerhed har også sat sig spor hos de globale it-producenter.

Både Peter Colsted fra Secunia og Conscias Mogens Bransholm peger på, at mange sikkerhedsfunktioner i stigende omfang bliver bygget ind i de produkter og løsninger, som producenterne har liggende klar på butikshylderne.

De store globale it-producenter køber sig til teknologi, som kan gøre deres løsninger indenfor infrastruktur, cloud og databaser mere sikre.

“Der er ingen tvivl om, at alle de store producenter tager sikkerhed enormt seriøst. Jeg tror ikke, du kan finde mange it-infrastruktur-producenter, som ikke har købt et sikkerhedsfirma indenfor det seneste halvandet år.”

“Så mange producenter har en masse sikkerhedsfeatures bygget ind i deres produkter, som kunderne på den måde får som en del af den løsning, de køber,” siger Mogens Bransholm og peger som eksempel på sin egen hovedproducent Cisco, som i 2013 købte sikkerhedsfirmaet Sourcefire for 15 milliarder kroner.”

Peter Colsted peger på den samme tendens.

“På producentsiden ser vi en tendens til, at man opbygger sine sikkerhedsprodukter som softwaresuiter med et mere eller mindre komplet udvalg af funktionaliteter. Vi står for det modsatte med vores eget nicheorienterede stand alone-produkt hvor vi pt. ser en markant vækst i omsætningen.”

“Men det er en tendens, vi også kigger på. Indtil videre står vi på et fundament af specialisering, hvor vi også kan levere ind til de suiteløsninger, som andre bringer til markedet, og det oplever vi en stigende interesse for,” lyder det fra Peter Colsted.

Læs også:

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Sikkerhedsbombe: Bærbar teknologi kan smadre virksomhedens sikkerhed

En Plan skal digitalisere kommunikationen mellem forskellige faggrupper og borgere.

Interview: I et kælderrum i Odense Kommune er væggene dækket til med små post-it-klistermærker forsynet med ideer og ting, der skal huskes.

I lokalet arbejder de fagspecialister og it-udviklere, der skal skabe en ny software-løsning.

Kommunen stod overfor et konkret software-behov, der ikke var en købeløsning til, og derfor har it-afdelingen i Danmarks tredjestørste by valgt at springe til tasterne for at udvikle sin egen software.

De mange selvklæbende huskeark er hængt op for at holde styr på Scrum-arbejdet.

Det er blevet til programmet ‘En plan for borgeren’. Koden blev for første gang taget i brug i januar i år.

“Det er ikke, fordi vi skal være software-udviklere i kommunen, men vi manglede en løsning,” fortæller Peter Hauge Jensen, der er chef for digitale løsninger i den fynske hovedstad.

Odense manglede et system, hvor man kunne dokumentere sit arbejde tværfagligt og samle det i en journal for at skabe overblik hos både brugeren og blandt kommunens ansatte.

“Et system, der kan effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre effekt af den service, vi leverer, til en lavere pris.”

Ingen løsninger på markedet
Starten på én Plan var en mere tværfaglig tilgang til opgaveløsningen. Borgerens mange handleplaner skulle samles, så indsatserne hos borgeren kunne ses i en sammenhæng.

Det kunne omsorgssystemet ikke umiddelbart håndtere. Odense gik derfor i gang med at udvikle en løsning, der kunne supplere det nuværende system.

“Jeg opfatter en kommune som et laboratorium, hvor der skal være plads til at gøre mange forskellige ting på it-fronten for derved at få noget viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i praksis.”

Det er netop det man har gjort med En plan for borgeren, i daglig tale ‘én plan”.

Hovedopgaven for en kommune er at være tæt på borgerne med it-løsninger, som giver mening for borgerne, der er bosat indenfor byskiltet.

“Der er kontant afregning,” lyder det fra Peter Hauge Jensen, som fortsætter:

“Derfor skal vi give en sammenhængende og koordineret oplevelse af it-systemerne. Ligeledes skal de forskellige faggrupper i kommunen have mulighed for at arbejde sammen på en nem og overskuelig måde.”

“Vi kunne ikke få det færdigt på markedet, og derfor besluttede vi os for at gøre det selv med egen udvikling. I januar satte vi den første udgave i drift blandt 3.000 brugere.”

én Plan skal styrke kommunikat5ionen i Odense Kommune for at spare penge og behandle bedre. Kilde: Odens Kommune.

Sådan virker det
Hvad kan én plan? Kan du give et eksempel?

“Et konkret eksempel er en borger, som har været på hospitalet og efterfølgende skal have kommunal genoptræning. I den forbindelse vil der være en stribe fagpersoner, der laver en samlet plan for, hvad der skal ske.”

“Alle notater fra eksempelvis en sygeplejerske, plejepersonale og fysioterapeut bliver skrevet i systemet, så de kan bygge ovenpå hinandens viden, og tingene kun skal skrives én gang.”

Med andre ord handler det selvudviklede system i bund og grund om at dele oplysninger mellem faggrupperne i kommunen.

På basis af de informationer kan kommunen bedre koordinere indsatserne i borgerens forløb og give den indsats, der har den bedste effekt.

“Vi kan se, hvilken indsats, der virker i det enkelte tilfælde og også, hvad den koster, så vi kan optimere efter filosofien bedst og billigst. På den måde kan vi drive udviklingen på baggrund af data og ikke antagelser.”

I øjeblikket er systemet kun tilgængeligt for kommunens ansatte, men i løbet af 2016 skal borgerne også kunne tilgå oplysningerne via NemID, så de kan følge med i kommunens planer.

En plan for borgeren er primært bygget og testet internt i kommunen, men dog med hjælp fra eksterne partnere.

“Der er kørt meget omfattende test ikke mindst på sikkerhedsdelen, fordi systemet indeholder personlige oplysninger. Det er blandt andet gjort i samarbejde med Alexandra Instituttet, så borgerdata ligger sikkert og godt.”

Bygget i Umbraco
Projektet er kørt af et scrum-udviklingsteam i en kælder i en af kommunens bygninger.

“Der er blevet givet frie hænder til at køre projektet – både metodemæssigt og teknisk, og det har været en forudsætning for, at det har kunnet lykkedes i det hele taget”, siger chefkonsulent Jesper Nikolajsen, der er teknisk udviklingsleder på projektet.

Platformen, som Odense Kommune har valgt til systemet, er det danske CMS Umbraco, der er bygget i .NET.”

“Systemet kan tilgås på alle enheder fra telefoner over tabletter til pc’er, hvilket er praktisk i forbindelse med, at mange forskellige ansatte i kommunen skal anvende systemet.”

Systemet skal udvikles løbende over de kommende år, hvor Odense Kommune også undersøger mulighederne for at anvende systemet inden for andre sektorer i kommunen.

“Et andet oplagt sted, hvor vi kan se en idé med denne løsning, er i forbindelse med familier, der har brug for en indsats og hjælp fra flere afdelinger i kommunen. Her er der mange forskellige fagfolk inde over løsningsopgaven og derfor behov for at styre kommunikationen,” siger Peter Hauge Jensen. 

Læs også:

DSB’s CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik

Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder

Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

It-giganten Microsoft har sat tænderne i to nye domænenavne, som lugter mere lummert end sædvanligt.

Opkøbet af navnene Office.porn og Office.adult er resultatet af, at internet-organisationen Icann har åbnet for over 500 nye toplevel-domænenavne, som vi eksempelvis kender fra det danske .dk.

Før 1.juni, når de nye toplevel-domænenavne udbydes til den brede offentlighed, har virksomheder og berømtheder forkøbsret på kontroversielle toplevel-domæner fra den nye, lange liste over mulige domænenavne.

Udover Microsoft har blandt andet countrysangerinden Taylor Swift også været hurtig til at sætte sig på domæner som TaylorSwift.porn and TaylorSwift.adult for at undgå, at internet-trolde og andre online-bøhmænd køber og misbruger domænerne til eget formål.

Det skriver CNN.

Domænet stinker
Udover .porn og .adult bliver der til sommer også udbudt et toplevel-domæne som eksempelvis .sucks.

Dette kontroversielle domæne bliver sat til salg, fordi forbrugerne under dette navn kan lufte deres vrede.

Her kan Microsoft også vise sig at være hurtig ved registreringspulten. Ellers risikerer selskabet at se Microsoft.sucks-domænet blive brugt og misbrugt uden selskabets indflydelse.

“Det gælder om at være først på knappen,” fortæller Stuart Lowley, direktør hos domæneregistreringsvirksomheden ICM Registry, til CNN.

Bedre forbrugerguide
Netop ICM Registry håndterer de nuværende ansøgninger til eksempelvis .porn-domænet.

Icann har indført de nye toplevel-domæner, så internetbrugere over hele kloden er bedre guidet, når de eksempelvis går ind på domæner, der ender på .healthcare og .Amsterdam.

Google er blandt de firmaer, som også har været hurtigt ude og sikret sig toplevel-domænet .app for den nette sum af 166 millioner kroner. 

Bagsiden af medaljen er så, at store, kendte varemærker kan associeres med de nye og noget uheldige domæne-endelser, som eksempelvis .sucks, som ingen virksomheder vil forbindes med.

Andre peger på, at med den nye domænenavne bliver det lettere for forældre at kontrollere eller blokere for deres børns adgang til eksempelvis .porn-sider frem for det noget mere generiske .com-domæne.

Læs også:

Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Det kan næppe overraske nogen, at Microsoft forsøger at få noget forretningsmæssig værdi ud af Skype, som selskabet tilbage i 2011 købte for hele 44 milliarder kroner.

Alligevel falder et bestemt tiltag fra Microsofts side en del af de mange hundrede millioner brugere for brystet.

Når man henter og installerer Skype til sin computer, sørger Microsoft nemlig for at give brugerne lidt ekstra Microsoft-software med. 

“Gør Bing til din søgemaskine og MSN til din startside,” lyder det under Skype-installationen, hvor Microsoft som standard har sat flueben ved, at brugerne siger ja til begge dele – og det gælder både til Internet Explorer, Firefox, Safari og Chrome.  

Derfor raser brugerne
Problemstillingen minder om den berømte og berygtede Ask.com-værktøjslinje, som Oracle giver brugerne med, når de installerer Java på deres maskiner.

I Skype-tilfældet kan brugerne – hvis de altså bemærker de markerede felter og fjerner de to fluebenen – vælge ikke at installere Bing som søgemaskine og MSN.dk som startside.

Men det er langt fra alle Skype-brugere, der mener, at den fremgangsmåde er i orden.

I Microsofts eget support-forum til Skype er der flere tråde, hvor brugere igennem længere tid har brokket sig.

“Jeg nægter at downloade den nye opgradering på grund af Bing, og jeg stoler ikke på nogen garantier fra Skype,” skriver en utilfreds Skype-bruger i en af debatterne, hvor han også truer med helt at droppe Skype.

En anden Skype-bruger skriver:

“Det er virkelig ynkeligt, at de er nødt til at genere deres kunder på så beklagelig en måde blot for at forsøge at få folk til at bruge nogle produkter (Bing, MSN), som INGEN ønsker.”

Samtidig er der flere, der ikke køber Microsofts argumenter om, at man jo bare kan vælge at fjerne de to små flueben under installationen – for en del overser det:

“Dette koster faktisk virksomheder penge, når deres medarbejdere ikke er opmærksomme eller på anden vis ikke holder øje med ændringer på derres startsider. De er nødt til at ringe til os (it-leverandør) for at ændre det tilbage til det, deres virksomhed ønsker, hvilket faktureres med 15 minutters intervaller.”

Ups, flueben kan slet ikke ses her
Flere brugere brokker sig også over, at man slet ikke ser muligheden for at slå installationen af Bing og MSN fra, hvis ens skærm har en bestemt opløsning – og det bekræfter en Microsoft-medarbejder faktisk i debatten:

“MSN/Bing standard-hjemmesiden og -søgemaskinen er i øjeblikket ikke synlig, hvis du har valgt høje DPI-indstillinger i dit Windows. Dette er en fejl, og vi beklager det,” lød det for få dage siden fra Microsoft.

En læser har også kontaktet Computerworld om Bing/MSN-softwaren i Skype, og han gør opmærksom på, at selvom brugeren fjerner fluebenene, så bliver Bing installeret alligevel – blot bliver den ikke aktiveret i eksempelvis Chrome.

Microsoft forsvarer sig
Selvom debatten om Microsofts fremgangsmåde er hård visse steder, skal man huske på, at det trods alt er en mindre del af de flere hundrede millioner Skype-brugere, der er faret til tasterne.

Også selvom selskabet nu efterhånden i et par år har haft forskellige tiltag af denne art for at udbrede MSN og Bing via Skype-installationen.

Samtidig skal man også huske på, at Microsofts Skype som udgangspunkt er gratis at bruge, så på den vis er det ikke overraskende, at selskabet på anden vis forsøger at få lidt forretning ud af Skype.

Flere af Microsofts moderatorer har også undervejs svaret de utilfredse Skype-brugere med blandt andet beskeder som denne:

“Om du kan lide det eller ej, så er Skype ikke den eneste virksomhed, hvis softwareopdateringer bundles med andre tjenester, i dette tilfælde Bing og MSN.”

Hvad mener du?
Er det i orden, at Microsoft på denne måde forsøger at udbrede Bing og MSN via Skype?

Hjemme på arbejdet har vi længe omtalt det såkaldt sociale Facebook som et parallelunivers til internettet.

Forstået på den måde, at brugen af Facebook er vokset eksplosivt (danskerne brugte 27 gange mere tid på facebook i 2014 i forhold til 2008), at flere og flere virksomheder flytter dialogen til Facebook, og at flere og flere virksomheder i praksis flytter deres hjemmeside til Facebook, hvor internet-livet leves fuldt ud – på naturlig bekostning af tiden brugt på resten af nettet. 

Kort sagt: Facebook overtager i stigende grad den tid, vi bruger på nettet. 

Betaling for kontakt
Det har en hel del implikationer. Først og fremmest fordi Facebook er et medie, der lever af at skabe kontakt – noget mange danske virksomheder har mærket de senere år forstået på den måde, at de pludselig skal til at betale for at få kontakt til deres “fans” – hvilket tidligere var gratis.

For mange er det stadig en fin forretning, og fred være med det. Men et af internettets store løfter er jo den direkte kontakt mellem mennesker, og for virksomheder handler det også om at kunne kontakte kunder, borgere og medlemmer direkte og uden mellemled. 

Så når vi pludselig skal til at betale “skat” af den frie kontakt mellem mennesker, er det altså et andet internet, Facebook tilbyder, end det, vi kender som det “rigtige internet”.

Facebooks udgave af nettet
For nogle uger siden bragte nyhedstjenesten Quartz en foruroligende artikel om millioner af – sikkert glade – Facebook-brugere, der ikke aner, at de overhovedet bruger internettet. “Er du på internettet?” – “Nej, jeg bruger Facebook.”

Lyder det mærkeligt? Det er det sådan set ikke: Indonesien, Filippinerne og Thailand har alle flere Facebook-brugere, end de har internetbrugere. I hvert fald når man spørger befolkningen selv. Det virker, som om at internet slet ikke eksisterer i deres bevidsthed.

Et af Facebooks erklærede mål er at forbinde hele verden til internet. Men ved nærmere eftersyn lader det til at være Faceboooks udgave af internet, de mener. 

I en hel del udviklingslande kan man få gratis adgang til Facebook fra mobilen, mens det koster et data-abonnement at få adgang til resten (og desktop-adgang til nettet er ikke særligt udbredt).

I Indien koster adgang til Facebook 2,5 dollars om året, mens en fuld adgang til internettet koster fire gange så meget. I USA kan man købe mobildata alene til Facebook og Twitter til en fordelagtig pris. 

Skræmmende udvikling
Hvad sker der lige her? Hvad betyder det, hvis dedikerede apps på mobilen helt overtager Internet Explorer, Chrome og Safari? Det betyder, at det frie, vilde, ukontrollable internet erstattes af et stærkt kontrolleret alternativ. 

En tredjedel af Jordens befolkning er på nettet. Af dem er halvdelen på Facebook – og en del af dem kender ikke andet. Hvis den næste milliard, der går online, kun bruger Facebook, er den tjeneste pludselig meget mere end et parallelunivers.

Så ER Facebook stedet, hvor man kan komme i kontakt med andre mennesker. Så ER Facebook internettet. Så har vi pludselig et internet ejet af en enkelt virksomhed, der ikke er ked af at regulere indholdet, lukke af for information, smide folk ud osv., osv.

Det, synes jeg, er en skræmmende udvikling. Men kan vi standse den?

Det trak store overskrifter, da fitness-app’en Endomondo blev solgt til den amerikanske sportstøjsproducent Under Armor 575 millioner kroner.

Men det var langt fra kun Endomondo-stifterne, der kunne juble over salget – også venturefonden SEED Capital tjente godt i den forbindelse.

I det netop offentliggjorte årsregnskab fra SEED Capital kan venturefonden da også meddele, at det skæpper godt i kassen med salget af Endomondo.

Salget af Endomondo er et væsentligt bidrag til en allerede positiv udvikling, forklarer Managing Partner i SEED Capital, Ulla Brockenhuus-Schack.

SEED Capital har haft fire exits i det forløbne år: Contera Pharma, Libratone, Sense og Endomondo.

“Udviklingen i porteføljen påvirker regnskabet for 2014 positivt,” lyder det i en pressemeddelelse, hvor SEED Capital oplyser, at “regnskabet for fond 2 har et plus på 237 millioner kroner på bundlinjen i 2014, som er det tredje år i træk med positivt resultat.”

“Hele venturebranchen har været igennem en lang læringskurve igennem de sidste 10 år. Vores strategi er hen ad vejen blevet justeret og vi kan se, at vores anden fond helt klart viser de rigtige takter.”

“Vi er blevet bedre til at spotte vinder virksomhederne, og i dag foregår investeringerne noget tættere på markedet end i 2005. Jeg har store forventninger til, at vores anden fond vil levere rigtig gode afkast til vores investorer,” udtaler Ulla Brockenhuus-Schack.

Fond 2, som SEED Capital fremhæver, er blandt andet gået til at hjælpe selskaber som Vivino, Reapplix, Trustpilot og Mofibo med venturekroner.

“Der er flere exits i sigte, og rigtig mange af selskaberne er inde i en god udvikling. Hertil kommer at virksomheden Galecto Biotech har indgået en aftale med Brystol-Myers Squibb, som har en potentiel værdi af 2,5 milliarder kroner. Denne aftale har ikke haft nogen effekt på regnskabsåret 2014,” skriver venturefonden blandt andet.

SEED Capital forvalter cirka. 1,8 milliarder kroner og har omkring 70 selskaber i sin portefølje.

Læs også:

Danske Endomondo solgt for en halv milliarder kroner

Million-salg til amerikansk tøj-firma kan have været sidste udkald for Endomondo

En halv billiard udregninger i sekundet, eller det samme som 2.000 skarpladte gamer-computere kan diske op med.

Det er regnekapaciteten i en hardware-pakke, som Syddansk Universitet (SDU) på Fyn er ved at lægge den sidste hånd på i disse dage.

Supercomputeren er ifølge universitetet kraftig nok til at placere Danmark blandt de 100 største på den internationale Top 500-liste over de største supercomputere i verden.

“Med en teoretisk performance på 582 teraflops vil den nye supercomputer være Danmarks hurtigste og gøre det muligt for universiteterne at give forskere adgang til at køre deres større simuleringer på en dansk installation,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, it-chef hos Syddansk Universitet.

Derved overhaler Syddansk Universitet på Fyn den sjællandske maskine, der er placeret på DTU Risø ved Roskilde, som Danmarks kraftigste supercomputer.

DTU-maskinen regner 500 teraflops, hvilket svarer til en plads omkring nummer 120 på top 500-listen.

Der er dog mere tale om et samarbejde mellem SDU og DTU end en konkurrence.

Maskinen på DTU er optimeret til biovidenskab-opgaver mens SDU-computeren kan varetage bredere opgaver indenfor eksempelvis humaniora eller samfundsfag.

Inden for disse fag er der i dag ikke den store tradition for at anvende supercomputere i forskningen, men hvor stadig større datasæt gør anvendelse af computerberegninger både interessant og nødvendigt for at opnå nye forskningsresultater.

“Vi sender de opgaver, der er velegnet til DTU’s maskine, videre til Risø og omvendt,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.

Maskinen på SDU er bygget i samarbejde med IBM og Lenovo, der står bag leverancen af det nye danske supercomputercenter, og regnemonstret bliver officielt tændt og navngivet den 24. marts 2015.

Hardware-menuen byder på 392 noder med 9.408 cpu-kerner og 52.5 terabyte RAM, der skal levere en ydelse på 582.2 teraflops.

Det hele bindes sammen i et InfiniBand-netværk, der har en hastighed på 56 Gbit/s.

Alle hardware-enhederne holdes i kort snor af et Linux-styresystem med navnet The Simple Linux Utility for Resource Management (SLURM).

Prisen ligger på cirka 35 millioner kroner.

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO på SDU, sammen med den nye supercomputer. Foto: SDU.

Er det svært at bygge en supercomputer?

“Vi startede i 2013, så det er en lang proces, hvor der er et teknisk – og et organisatorisk spor,” siger han og forklarer:

“Det organisatoriske fylder en del, fordi vi bygger et nationalt setup. Det tager tid at blive afklaret med de behov, der skal dækkes med forskellige beregningsnoder. Den tekniske del handler meget om de praktiske ting, der skal kobles sammen i et højhastighedsnetværk. Hvordan man eksempelvis behandler jobs og principper i miljøet. Det er en logistisk udfordring.”

Nyder I at tæve konkurrenten på DTU Risø med cirka 100 teraflop?

“Nej, sådan ser vi det ikke helt,” lyder det fra en grinende Kurt Gammelgaard Nielsen.

“Vi komplementerer hinanden fremfor at konkurrere. Men det da sjovt at arbejde med Danmarks kraftigste computer.”

Det nye med denne type supercomputer er, at markedet er åbent for behandling af jobs, så det ikke bare handler om en enkelt forsker eller et forskningsområde.

Der er adgang til maskinen fra hele verden via et cloud-baseret administrationsmodul.

Billig regnekraft
Derfor er maskinen på SDU ikke i konkurrence med andre danske universiteter, men med supercomputere fra hele Europa.

Med den nye supercomputer ønsker universiteterne at udvide brugen af eScience til et bredt spektrum af forskningsområder til almindelige formål og til forskningsprojekter, og -grupper med særlige behov.

Projektet omfatter Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, IT-Universitetet, Statsbiblioteket og Det Kongelige bibliotek.

“Vi har lavet en business case for, hvordan vi er attraktive i forhold til andre maskiner. Prisen for at køre en node i en time betyder naturligvis rigtig meget for forskerne. Vi har sammenlignet vores maskine med 28 andre i Europa for at være sikre på, at vores pris er bedre en deres pris.”

Hvordan har I holdt prisen nede?

“For at blive den billigste supercomputer per regnetime har vi fokuseret på jernet og fravalgt forskellige andre ting. En forsker, der skal benytte vores computer, skal eksempelvis selv have sin software-licenser med. Ligeledes er der ikke support på at komme i gang med et job. Du bliver bare koblet direkte på. Så skal du selv køre jobbet.”

Så der er en slags supermarkeds-computer, hvor man betjener sig selv og betaler ved kassen?

“Ja, det kan man god sige. Det er en selvbetjeningscomputer, hvor der ikke er den store hjælp. Vi har kun tre ansatte til at betjene systemet.”

Det nationale High Performance Computing (HPC)-center er etableret af DeIC i samarbejde med Syddansk Universitet.

Anskaffelsen er finansieret med et bidrag på 15 millioner kroner fra DeIC og et lån på 20 millioner kroner stillet til rådighed af SDU.

Supercomputercentret vil fysisk være placeret hos Syddansk Universitet, som også er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af projektet.

Der er bygget en webside, hvor du kan læse mere om projekter her.

I videoen herunder kan du også høre mere om projektet.