Den danske stat køber årligt it-konsulenter og -ydelser for mere end to milliarder kroner ud af et samlet it-budget på knap fire milliarder kroner om året.

Det vil sige, at ud af alle statens it-udgifter i form af computere, servere, telefoner og kontormaskiner tegner it-konsulenterne og tjenesteydelserne sig for langt over halvdelen af omkostningerne.

I perioden fra 2009 til 2013 har staten samlet brugt 11,2 milliarder kroner på it-konsulenter og -tjenesteydelser.

Det viser tal, som Computerworld har indhentet hos Moderniseringsstyrelsen, der har indsamlet samtlige it-udgifter i staten på tværs af ministerier og styrelser, hvor de helt store udviklingsprojekter i den offentlige sektor finder sted.

Hvad med Statens IT-Udvikling?
Statens forbrug af it-konsulentydelser har flere gange været kritiseret af Rigsrevisionen, når de statslige enheder køber konsulentydelser fra decentralt hold.

I den sammehæng forklarer kontorchef Morten Ellegaard fra Digitaliseringsstyrelsen, at efter kritikken er konsulent-forbruget blevet undersøgt igen.  

“Her er det vel på sin plads at nævne, at Statsrevisorerne i forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse fra 2014 fandt det positivt, at en gennemgang af 105 konsulentkøb i 10 statslige virksomheder viste, at der kun var enkelte køb, hvor virksomhederne anvendte konsulenter til opgaver, de selv burde kunne løse,” fortæller han til Computerworld. 

Som et tankeeksperiment har vi præsenteret Morten Ellegaard for den alternative mulighed, at staten kunne bruge sine mange it-konsulentmilliarder på at opbygge en kæmpe it-udviklingsafdeling a la Statens IT-Udvikling med godt 3.500 it-folk, der i gennemsnit kunne hive en månedsløn hjem på 50.000 kroner.

Vi skal nok skynde os at skrive, at tankeeksperimentet er urealistisk i sin nævnte form.

For disse 3.500 it-folk kan ikke bare plukkes fra træerne, da de jo blandt andet sidder ude i de selvsamme selskaber, som staten betaler for at løse en masse udviklingsopgaver for ministerierne og styrelserne.

Morten Ellegaard forholder sig således til tankeeksperimentet:

“Vi har en ambitiøs dagsorden med at digitalisere alle relevante serviceydelser, hvor vores opgave er at kigge på effektiviseringsgevinster og bedre services for borgerne,” indleder han med og fortsætter:

“En slags koncern-it på tværs af alle ministerierne er et spændende tankeeksperiment. Men i dag ligger udviklingsansvaret for nye it-løsninger i de enkelte ministerier, som har fagkendskabet, hvor de forskellige ministre har ansvaret.”

Bare en smule insourcing?
Ministrene kunne vel sagtens gøres ansvarlige for de enkelte løsninger, selvom de bliver udviklet centralt. Er outsourcing af alle udviklingsopgaver virkelig den mest optimale løsning i alle sammenhænge?

“Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare. Vores indkøbspolitik går blandt andet ud på, at vi ved at gå i udbud kan finde den samlet set bedste leverandør og få de mest innovative løsninger.”

“Og så har vi med Statens It-projektråd sat fokus på at realisere gevinster, minimere omkostninger og undgå forsinkelser i de store projekter til mere end 10 millioner kroner.” 

Staten er som andre offentlige myndigheder berygtet for at praktisere en nul-fejlskultur, hvor man dækker sig selv og sine udviklingsopgaver ind i sindrige kravspecifikationer. Kunne man ikke udvikle løsninger mere effektivt, hvis opgavestilleren og opgaveløserne var kollegaer med skriveborde ved siden af hinanden?

“Jeg vil gerne medgive, at man selv i alenlange kravspecifikationer ikke bare kan dække sig ind på alle tænkelige måder. Men ved at bruge eksterne leverandører har vi den fordel, at vi kan udnytte deres indsigt i den nyeste teknologi og dermed få de mest innovative løsninger.”

“Endelig har de eksterne leverandører erfaring med store udviklingsopgaver fra både den offentlige og private sektor.” 

Synes du, at statens nuværende løsning med at outsource alle opgaver til selskaber, der udover at betale sine medarbejdere løn også lige selv tager et betydeligt cut af kagen, er den mest optimale måde at få udviklet løsninger på?

“Der er for mig at se ikke noget odiøst i, at de eksterne leverandører skal tjene penge. Men det er vores erfaring, at vi langtfra altid har haft optimale leverandørforhold, desværre. Blandt andet derfor rådgiver vi myndighederne om, hvordan man sikrer et succesfuldt samarbejde.”

“Der findes ikke en rigtig eller forkert fordeling mellem at bruge interne og eksterne ressourcer. Det afgørende er, at beslutningen bliver truffet på det rigtige grundlag og er økonomisk fordelagtig” 

Kunne man så forestille sig, at enkelte eller flere udviklingsopgaver med tiden vil blive insourceret af staten?

“Det har vi ingen aktuelle planer om at tvinge ned over ministerierne. Vi finder det meget nyttigt at bruge eksterne virksomheder, der sidder med den nyeste ekspertviden.”

“Det er jo i sidste ende også et spørgsmål om, hvorvidt man selv har kompetencerne til at gennemføre et stort udviklingsprojekt. Det, der er afgørende, er, om det er fagligt og økonomisk forsvarligt at anvende eksterne konsulenter.”

It-skabeloner er afprøvet
Man kunne ellers godt forestille sig, at staten som én stor enhed ville få mere strømlinede løsninger, der kunne kommunikere bedre med hinanden?

“I Danmark er der tradition for, at de enkelte forretningsområder kan have forskellig fremtoning, men det er da en interessant tanke, at vi eksempelvis går sammen om at udvikle en fælles selvbetjeningsmotor som statens myndigheder kan dele.”

“Man har faktisk prøvet det med at skabe skabelon-løsninger på tværs i den offentlige sektor. Det er blandt andet sket i Canada, men jeg ved ikke, om man fortsat gør det.” 

Så outsourcingen af it-løsninger vil altså fortsætte med de store milliardudgifter til it-konsulenterne ude hos de eksterne leverandører?

“For os er det afgørende, at beslutningen om eventuel anvendelse af konsulenter træffes på det rigtige grundlag. Der er ikke et objektivt rigtigt niveau for forbruget af eksterne konsulenter – selvom vi selvfølgelig altid skal passe på pengene. Det vigtige er at se på, hvad ministerier og styrelser får for deres penge.”

Hvis staten skulle spare penge på it-konsulenter, kunne man så ikke kræve, at I bør være en bedre kunde, der stiller mere præcise krav og samarbejder bedre med de eksterne leverandører?

“Vi har i hvert fald fundet ud af, at vi godt kunne blive bedre til at scope de store projekter, men det gælder vel ikke kun i offentlig it-udvikling. Efter indførelsen af It-projektrådet i 2011 kan vi dog spore en svag fremgang.” 

“Når det så er sagt, så har vi også mange projekter, der udspringer af EU-direktiver, som skal implementeres i dansk lovgivning. I disse projekter kan der kun sjældent påvises en direkte effektiviseringsgevinst og dermed en positiv business case. Disse projekter handler om at følge loven, og det kan betyde, at kravene til leverandørerne bliver mere komplicerede.” 

Hvad med danske it-leverandører?
Jeg kan se på statens it-udgifter i gennem de seneste fem år, at de samme leverandører går igen og igen. Der er måske ikke grund til at tænke ud af posen og eksempelvis benytte danske iværksætter-virksomheder som leverandører til staten?

“Når vi har opgaver i udbud, vælger vi den leverandør, der giver det bedste tilbud. Sådan er det at arbejde inden for rammerne af EU’s udbudsdirektiv. Det sikrer blandt andet ligebehandling, og at det er saglige hensyn og ikke præference for en bestemt leverandør, der afgør, hvem der får ordren.” 

Man kunne måske også spekulere på, om de samme udenlandske selskaber altid vinder udbuddene, fordi de har de bedste jurister til at udfylde deres tilbud til staten?

“Man kan spekulere i mange ting, men det er ikke vores formodning.”

Hvad med statens udgifter til software-licenser, som i de seneste fem år har ligget stabilt omkring en halv milliard kroner om året. Er der udsigt til, at den udgift falder som følge af cloud-indkøb?

“Endnu ved vi ikke, hvordan de forskellige udgiftsposter kommer til at se ud i fremtiden, da markederne hele tiden ændrer sig, hvilket også gælder for statens indkøb. Det står dog klart, at vi på it-driften kan se et fald i markedspriserne, og her er det vigtigt, at staten får en andel i det.”

Læs også:
Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,7 milliarder it-kroner om året

Microsoft Convergence, Atlanta, USA: Var der nogen, der troede, at Microsofts store cloud- og mobility-drevne transformation ikke ville få væsentlig indflydelse på selskabets business-produkter, kan de godt tro om igen: Der er store og fundamentale forandringer på vej.

Microsoft skød mandag amerikansk tid selskabets store Convergence-konference i gang i Atlanta, USA.

Convergence er selskabets konference for de store og ekstremt lukrative business-løsninger og er traditionelt en central begivenhed i Microsofts kalender.

Årets version har været ventet i spænding, fordi det er den første Convergence-konference, der finder sted, efter Microsoft for alvor har fået sat fart i den store ombygning af selskabet, som er ved at lægge den gamle, licens- og styresystem-baserede software-gigant bag sig.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Alt skal smelte sammen
Med 12.000 deltagere fra 76 lande er årets Convergence-konference blandt de største nogensinde, og det er tydeligt, at der noget i gære, når det gælder Microsofts vifte af business-systemer, hvis grundstamme er Dynamics-produkterne samt Office 365.

Men flere og flere produkter kommer til i takt med, at brug, teknologier og platforme smelter sammen på kryds og tværs.

“Vi står på tærsklen til en hel ny generation af intelligente business-systemer, der vil være så kraftige, at alle virksomheder bliver nødt til at ændre deres forretninger,” lyder det fra Microsofts topchef, Satya Nadella.

Han er om nogen manden, der personificerer den enorme transformation, som Microsoft satte i gang for blot halvandet år siden efter mange års stilstand og slid for at holde de gamle forretningsmodeller kørende.

Nu handler det i stedet om at tilpasse Microsoft til en tid domineret af cloud, mobility, brugerdrevne tendenser og transparens i markedet.

Det er således på en måde symbolsk, at den normalt så Dynamics-dominerede Convergence-konference nu ikke længere kun handler om ERP og CRM.

For nu handler business-løsningerne også i stor stil om big data, mobility, analyse-værktøjer og meget andet. Og det skal smeltes sammen og tilpasses på netop den måde, der bedst understøtter vækst-planer og forretnings-modeller for de enkelte virksomheder.

Cloud er motoren under det hele
Som i resten af ‘det nye Microsoft’ er det cloud’en, der er drivakslen under den nye generation af intelligente business-systemer. For det er i cloud’en, at alting skal smeltes sammen – og helst i realtid.

Det er i modsætning til de ‘gamle’ it-løsninger – som fortsat er dem, der dominerer i virksomheds-landskabet, som ifølge Microsoft er statiske og stillestående og ikke-intelligente.

“Med cloud’ens ubegrænsede plads er vi nu ved at bygge intelligente systemer, hvor vi kan tage alle de data, som vi til enhver tid har, behandle dem, få ny viden og udnytte den til at forbedre forretningen. Vi er faktisk ved at konvertere de statiske systemer til selv-lærende systemer,” lyder det fra Satya Nadella.

Realtids-analyse er vejen frem
Det er en kurs, som også andre store løsnings-leverandører er slået ind på – ikke mindst når det gælder ERP, hvor data for alvor kan udnyttes, hvis analysearbejdet kan foretages ‘on the fly.’

Tyske SAP satser eksempelvis på det realtids-baserede analysesystem SAP Hana som en grundpille under selskabets fremtidsplaner, mens Oracle har In-Memory Applications.

Fælles for dem er, at de ser fremtiden for virksomhedernes it-systemer ligge i at kunne indsamle meget store mængder data og analysere dem lyn-hurtigt, så de kan danne grundlag for både strategiske beslutninger og for den løbende justering og optimering af forretningerne.

Dybere integrerede ERP-løsninger kan give hurtigere og skarpere processer og gøre det nemmere at se, hvor der kan skrues og optimeres i forretningen.

For Microsoft er et af værktøjerne Power BI, som selskabet nu lancerer globalt. Her samles informationer og detaljer fra virksomheden i enkle grafer og oversigter – Microsoft kalder det selv for ‘dashboards’ – samt det kommende analyse-værktøj Azure IoT Suite, som skal forene det hele.

“Virksomheder skal være ‘in touch’ med de vigtigste indikatorer på succes hele tiden. Det er vi ikke i dag, hvor vi mest sidder og kigger på omsætningens udvikling. Men nøglen ligger jo ikke i omsætningen, men i kundernes brug og mønstre og vaner. Det er her, at de vigtigste signaler er,” siger Satya Nadella.

Og her er det afgørende, at virksomheden forstår at aktivere medarbejderne og tør at uddelegere ansvar.

Netop dette område betegner Microsoft faktisk som det ‘måske vigtigste,’ hvis effekten af den stærkt forøgede it-drevne transparens for alvor skal høstes.

“Først skal vi sikre, at alle i organisationen af muligheden og værktøjerne til at få den nødvendige viden (‘insides’) om forretningen. Og så skal vi give dem plads til at agere på baggrund af disse ‘insides.’ Det er en svær rejse, som vi i Microsoft selv er på,” siger Satya Nadella.

Data kommer buldrende
I horisonten lurer ‘Internet of Things’ – den bølge af devices, enheder, sensorer og apparater i millionvis, som inden for de kommende år vil blive koblet på internettet.

Det er der mange udfordringer ved, hvilket du kan læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Men når det gælder data-indsamling og muligheden for at skabe sig overblik og sammenhæng og uddrage viden, er det en uovertruffen mulighed for at kunne optimere forretnings-processerne i virksomheden.

Alle virksomheder bliver software-virksomheder
“Alle industrier – fremstiling, retail, forsikring, finans og mange andre – er ved at blive transformeret i disse år på grund af digitalisering af deres interne processer,” mener Satya Nadella.

Det betyder ifølge ham, at alle virksomheder mere eller mindre skal begynde at agere som software-baserede virksomheder, hvor forretningens processer er bygget op om avanceret analyse af data.

“Alle industrier er på nippet til at blive software-industrier, der er baseret på interne intelligente it-løsninger,” siger Satya Nadella.

Læs også:

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

“Det er lidt mærkeligt det her. Man sidder jo bare og laver videoer. Så fik vi at vide, at det skulle være her på biblioteket – og et par timer efter så fik vi at vide, at det var udsolgt. Det er mega underligt.”

Ordene kommer fra Robin, den ene del duoen, som genert vrider sig oppe foran hele salen på Vigerslev Bibliotek en lørdag i marts.

Og mens Robin alene måske ikke ringer en klokke, så gør RobinSamse det måske?

For har du børn i Minecraft-alderen, så kender du næsten helt sikkert RobinSamse. Om ikke andet lyden af dem og deres karakteristiske “Ohøj folkens”-velkomsthilsen eller de næsten lige så karakteristiske høje hvin fra højtalerne, når ungerne ser det unge pars spillervideoer fra Youtube-kanalen (besøg kanalen her).

For efter en lidt stille start tilbage i 2007 nåede kæresteparret på henholdsvis 17 og 21 år ved årsskiftet 2014/2015 mere ned 100.000 følgere på Youtube – og fejrede det selvfølgelig med en video.

Dermed er de to unge gamere Danmarks nok stærkeste bud på et par Youtube-fænomener – og kan, ifølge Robin, leve af indtægterne fra deres mange videoer.

For når RobinSamse åbner breve, ser mere end 15.000 med, når de spiser japansk slik, ser over 26.000 med, og når de to spiller Minecraft, kan en video snige sig over 500.000 afspilninger.

Og det er vel og mærke videoer, som varer både 1 og 2 timer – hvor man kan se duoen Robin og Samrita snakke, pjatte og fnise sig igennem Minecrafts kantede univers.

En enkelt episode ville være det 10. mest sete program i TV
Bare for at sætte det i perspektiv, så er RobinSamses mest populære video, om Skyblock, set over 879.000 gange – eller nok til at lande på plads nummer 10 som det mest sete tv-program i Danmark i 2014. Lige efter nummer 9, Den store bagedyst på DR1, som samlede 891.000 seere.

Det er tal – og det er en seerloyalitet – som selv en mellemstor, kommerciel tv-station må se misundeligt efter.

For RobinSamse, som i optræden og stil er nok er så langt fra deltagerne på Paradis Hotel, som man overhovedet kan komme, har tilsyneladende ramt direkte ind i hjerterne på en hel generation af computer-beherskende børn.

I en sådan grad at både gymnasieeleven Samrita og Robin, som læser datalogi på SDU, nu genkendes på gaden af fans, som ønsker både selfies og autografer.

Det er derfor ikke overraskende, at salen hos Vigerslev Bibliotek, hvor RobinSamse for første gang nogensinde skal holde foredrag, primært er fyldt op med børn fra 6 år og op. Med forældrene som et lidt forundret publikum på sidelinjen.

Og hvis børnene, inklusiv denne skribents medbragte, er lidt trykkede over at skulle møde deres idoler, så matches det fint af foredragsholderne selv – som efter de rutineret har sat et GoPro-kamera på på væggen (mødet blev selvfølgelig filmet til duoens Youtube-kanal) – ser lidt usikkert ud over forsamlingen.

Spørgelyst og oplyste fans
Efter 4-5 minutters introduktion til det at lave en Youtube-kanal (“Lav det som I synes om, laver I det kun for blive kendte så bliver det kedeligt”) er stilen dog fundet – og adskillige børnehænder stryger i vejret da der bliver tid til spørgsmål.

Der blev udsolgt på en time da RobinSamse for første gang skulle optræde live uden for Youtube.

Den første spørger, en meget ung stemme fra en af de forreste rækker, spørger ind til en bestemt mod til Minecraft – og hvornår Robim og Samrita måske vil spille det. Noget som Robin ikke kan love, men de vil se på det.

Derefter er det som om at der bliver åbnet op for sluserne – og den næste time flyver afsted, når publikum, som for det meste er mellem 6 og 12 år, spørger løs:

“Hvorfor spiller I ikke FIFA?”

“Robin, du ved godt at man kan farve en Minecraft på en anden måde, end den du normalt bruger?”

“Hvor længe har du haft dit hår, Robin?”

For en udeforstående, som mest har set sine børn se parret på Youtube, er det en oplevelse at se det kendskab, børnene har til både RobinSamse-makkerparet, spilleuniverset og så de enkelte videoer.

Hvorfor fulgte I ikke op på drageægene i episode 44?
Noget som bliver sat på spidsen da en enkelt, lettere indigneret ung fan lige vil høre, hvorfor de der drage-æg ikke blev udruget, sådan som RobinSamse ellers lovede i episode 43 – et spørgsmål som medfører en bifaldende mumlen fra resten af salen og får Robin til brødbetynget at indrømme, at de glemte de i afsnit 44.

Undervejs er der også spørgsmål til Samritas havregrød (parret har lavet flere “køkkenspecials”, hvor de laver mad), hvilke udvidelser de foretrækker til Minecraft og hvordan man egentligt griber hele det her Youtube an – noget som Robin understreger ikke lige kommer flyvende af sig selv:

“Det lyder som verdens nemmeste job at være Youtuber, men det er meget mere. Der er også Facebook og Instragram som skal passes.”, forklarer han publikum samtidig med, at han understreger vigtigheden af skole og uddannelse:

“Det er svært at nå. Hver dag laver vi 2 timers video. Og vi skal både passe vores uddannelse og lave noget til seerne derude. At lave Youtube lyder som det søde liv og score kassen på det. Vi er nok nogen af de eneste på dansk – måske de eneste – som kan leve af det – og det viser, hvor risikabelt det er. Vi vil gerne have fokus på at have en god uddannelse, så vi ikke står en dag, og Youtube laver en ændring, og så er vi på spanden. ”

Til sidst må bibliotekar Sonny Hansen lukke for spørgsmål – der skal også være tid til autografer og de obligatoriske selfies efter det udsolgte arrangement.

Lynhurtigt strækker køen sig ud af lokalet og ud på biblioteket gange – og oppe foran håndterer de to Youtube-stjerner de lidt overvældede børn med en venlighed og professionalisme, som er værter fra professionelt børne-tv værdigt.

Rammer tablet- og Youtube-generationen rent
Men pointen er netop, at RobinSamse ikke er traditionelt dansk børne-tv.

De er i stedet et produkt af en tid, hvor 35% af de 7-12 årige, ifølge DRs årlige medieudviklingsanalyse for 2014, siger de vil savne deres tablet mest – en klar vinder foran fjernsynets 26%.

Og hvor 38% af de 7 til 12 årige dagligt benytter Youtube – i en sådan grad, at ændringerne i dagligdagens rutiner, ifølge Robin, hurtigt slår igennem:  

“Jeg spillede et spil på et tidspunkt, men det var lige efter skolereformen. Det var virkeligt ufatteligt, hvad skolereformen gjorde ved YouTube – det gik bare lige sådan her (og viser en graf der går stejlt nedad)”.

Der er måske meget langt til de skrigende horder, som jagtede Beatles for mange år siden – men for en bare lidt ældre generation er den lange kø af tålmodige børn, som venter på autografer en kilde til undren.

Eller som en betragter bagerst i lokalet siger til mig, mens de sidste glade børn år får signeret deres RobinSamse-postkort: “Jeg tror, man skal være under 30 for at for alvor fatte det her.”

“Det er lidt mærkeligt det her. Man sidder jo bare og laver videoer. Så fik vi at vide, at det skulle være her på biblioteket – og et par timer efter så fik vi at vide, at det var udsolgt. Det er mega underligt.”

Ordene kommer fra Robin, den ene del duoen, som genert vrider sig oppe foran hele salen på Vigerslev Bibliotek en lørdag i marts.

Og mens Robin alene måske ikke ringer en klokke, så gør RobinSamse det måske?

For har du børn i Minecraft-alderen, så kender du næsten helt sikkert RobinSamse. Om ikke andet lyden af dem og deres karakteristiske “Ohøj folkens”-velkomsthilsen eller de næsten lige så karakteristiske høje hvin fra højtalerne, når ungerne ser det unge pars spillervideoer fra Youtube-kanalen (besøg kanalen her).

For efter en lidt stille start tilbage i 2007 nåede kæresteparret på henholdsvis 17 og 21 år ved årsskiftet 2014/2015 mere ned 100.000 følgere på Youtube – og fejrede det selvfølgelig med en video.

Dermed er de to unge gamere Danmarks nok stærkeste bud på et par Youtube-fænomener – og kan, ifølge Robin, leve af indtægterne fra deres mange videoer.

For når RobinSamse åbner breve, ser mere end 15.000 med, når de spiser japansk slik, ser over 26.000 med, og når de to spiller Minecraft, kan en video snige sig over 500.000 afspilninger.

Og det er vel og mærke videoer, som varer både 1 og 2 timer – hvor man kan se duoen Robin og Samrita snakke, pjatte og fnise sig igennem Minecrafts kantede univers.

En enkelt episode ville være det 10. mest sete program i TV
Bare for at sætte det i perspektiv, så er RobinSamses mest populære video, om Skyblock, set over 879.000 gange – eller nok til at lande på plads nummer 10 som det mest sete tv-program i Danmark i 2014. Lige efter nummer 9, Den store bagedyst på DR1, som samlede 891.000 seere.

Det er tal – og det er en seerloyalitet – som selv en mellemstor, kommerciel tv-station må se misundeligt efter.

For RobinSamse, som i optræden og stil er nok er så langt fra deltagerne på Paradis Hotel, som man overhovedet kan komme, har tilsyneladende ramt direkte ind i hjerterne på en hel generation af computer-beherskende børn.

I en sådan grad at både gymnasieeleven Samrita og Robin, som læser datalogi på SDU, nu genkendes på gaden af fans, som ønsker både selfies og autografer.

Det er derfor ikke overraskende, at salen hos Vigerslev Bibliotek, hvor RobinSamse for første gang nogensinde skal holde foredrag, primært er fyldt op med børn fra 6 år og op. Med forældrene som et lidt forundret publikum på sidelinjen.

Og hvis børnene, inklusiv denne skribents medbragte, er lidt trykkede over at skulle møde deres idoler, så matches det fint af foredragsholderne selv – som efter de rutineret har sat et GoPro-kamera på på væggen (mødet blev selvfølgelig filmet til duoens Youtube-kanal) – ser lidt usikkert ud over forsamlingen.

Spørgelyst og oplyste fans
Efter 4-5 minutters introduktion til det at lave en Youtube-kanal (“Lav det som I synes om, laver I det kun for blive kendte så bliver det kedeligt”) er stilen dog fundet – og adskillige børnehænder stryger i vejret da der bliver tid til spørgsmål.

Der blev udsolgt på en time da RobinSamse for første gang skulle optræde live uden for Youtube.

Den første spørger, en meget ung stemme fra en af de forreste rækker, spørger ind til en bestemt mod til Minecraft – og hvornår Robim og Samrita måske vil spille det. Noget som Robin ikke kan love, men de vil se på det.

Derefter er det som om at der bliver åbnet op for sluserne – og den næste time flyver afsted, når publikum, som for det meste er mellem 6 og 12 år, spørger løs:

“Hvorfor spiller I ikke FIFA?”

“Robin, du ved godt at man kan farve en Minecraft på en anden måde, end den du normalt bruger?”

“Hvor længe har du haft dit hår, Robin?”

For en udeforstående, som mest har set sine børn se parret på Youtube, er det en oplevelse at se det kendskab, børnene har til både RobinSamse-makkerparet, spilleuniverset og så de enkelte videoer.

Hvorfor fulgte I ikke op på drageægene i episode 44?
Noget som bliver sat på spidsen da en enkelt, lettere indigneret ung fan lige vil høre, hvorfor de der drage-æg ikke blev udruget, sådan som RobinSamse ellers lovede i episode 43 – et spørgsmål som medfører en bifaldende mumlen fra resten af salen og får Robin til brødbetynget at indrømme, at de glemte de i afsnit 44.

Undervejs er der også spørgsmål til Samritas havregrød (parret har lavet flere “køkkenspecials”, hvor de laver mad), hvilke udvidelser de foretrækker til Minecraft og hvordan man egentligt griber hele det her Youtube an – noget som Robin understreger ikke lige kommer flyvende af sig selv:

“Det lyder som verdens nemmeste job at være Youtuber, men det er meget mere. Der er også Facebook og Instragram som skal passes.”, forklarer han publikum samtidig med, at han understreger vigtigheden af skole og uddannelse:

“Det er svært at nå. Hver dag laver vi 2 timers video. Og vi skal både passe vores uddannelse og lave noget til seerne derude. At lave Youtube lyder som det søde liv og score kassen på det. Vi er nok nogen af de eneste på dansk – måske de eneste – som kan leve af det – og det viser, hvor risikabelt det er. Vi vil gerne have fokus på at have en god uddannelse, så vi ikke står en dag, og Youtube laver en ændring, og så er vi på spanden. ”

Til sidst må bibliotekar Sonny Hansen lukke for spørgsmål – der skal også være tid til autografer og de obligatoriske selfies efter det udsolgte arrangement.

Lynhurtigt strækker køen sig ud af lokalet og ud på biblioteket gange – og oppe foran håndterer de to Youtube-stjerner de lidt overvældede børn med en venlighed og professionalisme, som er værter fra professionelt børne-tv værdigt.

Rammer tablet- og Youtube-generationen rent
Men pointen er netop, at RobinSamse ikke er traditionelt dansk børne-tv.

De er i stedet et produkt af en tid, hvor 35% af de 7-12 årige, ifølge DRs årlige medieudviklingsanalyse for 2014, siger de vil savne deres tablet mest – en klar vinder foran fjernsynets 26%.

Og hvor 38% af de 7 til 12 årige dagligt benytter Youtube – i en sådan grad, at ændringerne i dagligdagens rutiner, ifølge Robin, hurtigt slår igennem:  

“Jeg spillede et spil på et tidspunkt, men det var lige efter skolereformen. Det var virkeligt ufatteligt, hvad skolereformen gjorde ved YouTube – det gik bare lige sådan her (og viser en graf der går stejlt nedad)”.

Der er måske meget langt til de skrigende horder, som jagtede Beatles for mange år siden – men for en bare lidt ældre generation er den lange kø af tålmodige børn, som venter på autografer en kilde til undren.

Eller som en betragter bagerst i lokalet siger til mig, mens de sidste glade børn år får signeret deres RobinSamse-postkort: “Jeg tror, man skal være under 30 for at for alvor fatte det her.”

De svenske afdelinger hos de to forhandlergiganter Atea og Dustin er havnet i en usædvanlig domæneforvirring.

Internetbrugere, der skriver ateashop.se eller ateashop.nu i deres browsere ender nemlig noget overaskende på konkurrenten Dustins site dustin.se.

Det fortæller Computerworlds svenske søstermedie it24.

Ateas svenske markedsdirektør Magnus Sallbring afviser ifølge it24 at have noget med sagen at gøre. Han må dog erkende, at han er overrasket. Men han vælger dog at se på sagen fra den muntre side.

“Jeg synes, det er skideskægt,” griner han og sender en hilsen til konkurrenten.

“Du kan jo hilse fra mig og sige, at hvis de (Dustin, red.) har problemer med deres børsintroduktion eller deres salg, så skal de bare sige til. Så skal jeg gerne hjælpe dem,” siger han med henvisning til at Dustins ejere i kapitalfonden Altor for nylig lod selskabet notere på børsen i Stockholm.

Hos Dustin afviser man også at have noget at gøre med det, der til forveksling ligner en god gammeldags omgang typosquatting.

“Det er ikke os, som har registreret adresserne,” siger Dustins markedsdirektør Caroline Rudbeck, som med et glimt i øjet takker for Ateas tilbud om hjælp.

“Hjælp er vi altid interesseret i. Men jeg ved, at vi begge er gode til det, vi gør, og jeg håber, vi kan fortsætte med inspirere hinanden. Og jeg synes det er vigtigt, at man har respekt for hinandens varemærker.”

Begge de famøse web-adresser er ifølge it24 registreret af et svensk selskab ved navn Drosbakken AB. Firmaet har tidligere samarbejdet med Atea i Sverige i forbindelse med Ateas sponsoraftaler med det svenske atletikforbund.

Det er dog uklart, hvorfor selskabet har registreret begge de Atea-lignende adresser og ikke mindst, hvorfor man derfra bliver sendt videre til Dustins hjemmeside.

Det er ikke lykkedes it24 at komme i kontakt med Drosbakken AB.

I løbet af weekenden er opsætningen af de to webadresser ændret, så de nu leder brugeren til Ateas svenske web-butik.

Læs også:

Pengeregn: Atea forgylder aktionærer efter rekordregnskab

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

De svenske afdelinger hos de to forhandlergiganter Atea og Dustin er havnet i en usædvanlig domæneforvirring.

Internetbrugere, der skriver ateashop.se eller ateashop.nu i deres browsere ender nemlig noget overaskende på konkurrenten Dustins site dustin.se.

Det fortæller Computerworlds svenske søstermedie it24.

Ateas svenske markedsdirektør Magnus Sallbring afviser ifølge it24 at have noget med sagen at gøre. Han må dog erkende, at han er overrasket. Men han vælger dog at se på sagen fra den muntre side.

“Jeg synes, det er skideskægt,” griner han og sender en hilsen til konkurrenten.

“Du kan jo hilse fra mig og sige, at hvis de (Dustin, red.) har problemer med deres børsintroduktion eller deres salg, så skal de bare sige til. Så skal jeg gerne hjælpe dem,” siger han med henvisning til at Dustins ejere i kapitalfonden Altor for nylig lod selskabet notere på børsen i Stockholm.

Hos Dustin afviser man også at have noget at gøre med det, der til forveksling ligner en god gammeldags omgang typosquatting.

“Det er ikke os, som har registreret adresserne,” siger Dustins markedsdirektør Caroline Rudbeck, som med et glimt i øjet takker for Ateas tilbud om hjælp.

“Hjælp er vi altid interesseret i. Men jeg ved, at vi begge er gode til det, vi gør, og jeg håber, vi kan fortsætte med inspirere hinanden. Og jeg synes det er vigtigt, at man har respekt for hinandens varemærker.”

Begge de famøse web-adresser er ifølge it24 registreret af et svensk selskab ved navn Drosbakken AB. Firmaet har tidligere samarbejdet med Atea i Sverige i forbindelse med Ateas sponsoraftaler med det svenske atletikforbund.

Det er dog uklart, hvorfor selskabet har registreret begge de Atea-lignende adresser og ikke mindst, hvorfor man derfra bliver sendt videre til Dustins hjemmeside.

Det er ikke lykkedes it24 at komme i kontakt med Drosbakken AB.

I løbet af weekenden er opsætningen af de to webadresser ændret, så de nu leder brugeren til Ateas svenske web-butik.

Læs også:

Pengeregn: Atea forgylder aktionærer efter rekordregnskab

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Da Apple i sidste uge fremviste firmaets nye og tynde MacBook, blev rigtig mange mennesker også introduceret til en ny USB-standard, der går under betegnelsen Type C eller bare USB-C.

Det kan du læse mere om her: Her er Apples nye super-tynde Macbook

Selv om der bliver gjort lidt grin med Apples USB-valg i videoen til højre, der er ganske underholdende, så er standarden ved at finde fodfæste hos flere producenter.

Det er således ikke kun Apple, der er faldet for den nye USB-teknologi.

Google har allerede fremvist sin nye Chromebook Pixel med præcis samme stiktype.

Og det stopper ikke her.

Kan ikke vendes forkert
Google har netop frigivet en video-snas, der fortæller om USB-C’s fortræffeligheder. Denne film slutter med en forvisning om, at vi snart kommer til at se flere af fremtidens Chromebooks og Android-mobiler med standarden.

Google sætter ikke en dato på udbredelsen.

Men nu, hvor de fysiske produkter begynder at dukke op med USB-C, så kommer du nok ikke til at vente særlig lang tid på, at din telefon også bliver udrustet med et ovalt stik.

Det ovale stik kan tilsluttes enheden, uden du skal tage hensyn til hvilken vej, det vender.

USB-C minder i størrelsen om et Micro-USB, der betragtes som standard-udrustning på rigtig mange smartphones og tabletter, der ikke kommer fra Apple.

I modsætning til Mikro USB er C-typen symmetrisk i sin udformning så du ikke kan vende stikket forkert, som det er tilfældet med de USB-modeller, vi har benyttet indtil nu.

Der er da også en stribe tekniske fordele ved det lille stik.

USB-C er hurtigere i forbindelse med overførsler af filer, og så kan kablet tilføre enheden langt mere strøm, hvilket gør type-c til en universel tilslutningsmulighed.

Masser af strøm og data
Den ny generation af USB, også kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via kablerne.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik.

Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data med en hastighed på op til 10 gigabit per sekund – eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, og flere producenter er allerede begejstrede.

Læs mere her:

Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Da Apple i sidste uge fremviste firmaets nye og tynde MacBook, blev rigtig mange mennesker også introduceret til en ny USB-standard, der går under betegnelsen Type C eller bare USB-C.

Det kan du læse mere om her: Her er Apples nye super-tynde Macbook

Selv om der bliver gjort lidt grin med Apples USB-valg i videoen til højre, der er ganske underholdende, så er standarden ved at finde fodfæste hos flere producenter.

Det er således ikke kun Apple, der er faldet for den nye USB-teknologi.

Google har allerede fremvist sin nye Chromebook Pixel med præcis samme stiktype.

Og det stopper ikke her.

Kan ikke vendes forkert
Google har netop frigivet en video-snas, der fortæller om USB-C’s fortræffeligheder. Denne film slutter med en forvisning om, at vi snart kommer til at se flere af fremtidens Chromebooks og Android-mobiler med standarden.

Google sætter ikke en dato på udbredelsen.

Men nu, hvor de fysiske produkter begynder at dukke op med USB-C, så kommer du nok ikke til at vente særlig lang tid på, at din telefon også bliver udrustet med et ovalt stik.

Det ovale stik kan tilsluttes enheden, uden du skal tage hensyn til hvilken vej, det vender.

USB-C minder i størrelsen om et Micro-USB, der betragtes som standard-udrustning på rigtig mange smartphones og tabletter, der ikke kommer fra Apple.

I modsætning til Mikro USB er C-typen symmetrisk i sin udformning så du ikke kan vende stikket forkert, som det er tilfældet med de USB-modeller, vi har benyttet indtil nu.

Der er da også en stribe tekniske fordele ved det lille stik.

USB-C er hurtigere i forbindelse med overførsler af filer, og så kan kablet tilføre enheden langt mere strøm, hvilket gør type-c til en universel tilslutningsmulighed.

Masser af strøm og data
Den ny generation af USB, også kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via kablerne.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik.

Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data med en hastighed på op til 10 gigabit per sekund – eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, og flere producenter er allerede begejstrede.

Læs mere her:

Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Der skal fuldt blus under Windows 10-koden.

Det fortæller Microsofts udviklingschef for Windows-projektet, Gabriel Aul, i en Twitter-besked.

Her lover Microsoft-manden, at opdateringstakten for Windows 10 Technical Preview skal forløbe med kortere mellemrum.

Og det er måske ikke en dårlig ide at sætte lidt mere fut i projektet.

Læs også: Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Siden dette operativsystem kom på banen i oktober 2014, har antallet af betaudgaver været betydelig lavere end det, som mange havde forventet.

Det kan du læse mere om på Computerworlds norske søsterside.

Microsoft er dog selv ganske godt tilfreds med starten for Windows 10, der er blevet testet af halvanden million brugere.

Læs mere her: Brugerne elsker allerede Windows 10

Fast eller slow
Microsoft har inddelt sit lanceringstogt for betaversionerne til Windows 10 i to spor, et kaldet Fast og et kaldet Slow.

Det førstnævnte skal sikre testerne den nyeste kode og de nye funktioner på bekostning af en gennemtestet kode.

Læs også: Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

Dem, der ikke ønsker at tage en risiko med en lidt løs kode anbefales at koble sig på det lidt langsommere tog, hvor Redmond-firmaet lover færre fejl, men altså også et langsommere tempo.

Det er Fast-sporet som Gabriel Aul nu vil sætte mere tempo på.

Selv om det er betatesterne, der får glæde af beslutningen om at slippe funktionerne i udviklingskoden hurtigere end tidligere, er der også en anden side af medaljen.

Microsoft har tidligere udtalt, at den endelige udgave af Windows 10 vil blive opdateret langt oftere end de Windows-versioner, vi har i dag.

Derved kan de mange betatestere også ses som en træningspartner for Microsoft, der skal teste hvordan man rent praktisk kan knække nødden, der handler om at spytte opdateringer ud på en helt ny måde.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10 – og hvem skal ikke?

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Din næste Windows hedder 10: Her er alle nyhederne

Brugerne elsker allerede Windows 10

Der skal fuldt blus under Windows 10-koden.

Det fortæller Microsofts udviklingschef for Windows-projektet, Gabriel Aul, i en Twitter-besked.

Her lover Microsoft-manden, at opdateringstakten for Windows 10 Technical Preview skal forløbe med kortere mellemrum.

Og det er måske ikke en dårlig ide at sætte lidt mere fut i projektet.

Læs også: Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Siden dette operativsystem kom på banen i oktober 2014, har antallet af betaudgaver været betydelig lavere end det, som mange havde forventet.

Det kan du læse mere om på Computerworlds norske søsterside.

Microsoft er dog selv ganske godt tilfreds med starten for Windows 10, der er blevet testet af halvanden million brugere.

Læs mere her: Brugerne elsker allerede Windows 10

Fast eller slow
Microsoft har inddelt sit lanceringstogt for betaversionerne til Windows 10 i to spor, et kaldet Fast og et kaldet Slow.

Det førstnævnte skal sikre testerne den nyeste kode og de nye funktioner på bekostning af en gennemtestet kode.

Læs også: Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

Dem, der ikke ønsker at tage en risiko med en lidt løs kode anbefales at koble sig på det lidt langsommere tog, hvor Redmond-firmaet lover færre fejl, men altså også et langsommere tempo.

Det er Fast-sporet som Gabriel Aul nu vil sætte mere tempo på.

Selv om det er betatesterne, der får glæde af beslutningen om at slippe funktionerne i udviklingskoden hurtigere end tidligere, er der også en anden side af medaljen.

Microsoft har tidligere udtalt, at den endelige udgave af Windows 10 vil blive opdateret langt oftere end de Windows-versioner, vi har i dag.

Derved kan de mange betatestere også ses som en træningspartner for Microsoft, der skal teste hvordan man rent praktisk kan knække nødden, der handler om at spytte opdateringer ud på en helt ny måde.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10 – og hvem skal ikke?

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Din næste Windows hedder 10: Her er alle nyhederne

Brugerne elsker allerede Windows 10