Der har på det seneste været en masse snak om “the Internet of Things” (IoT). Snakken har gået på, hvilke forretningsmuligheder det tilbyder, og de fordele det potentielt kan bringe for offentligheden og ikke mindst sikkerheden for alles privatliv og data.

IoT er en naturlig del af overgangen fra Machine to Machine-kommunikation (M2M) over IoT frem til “the Internet of Everything” (IoE).

Der er tre drivkræfter for dette – udbredelsen af internetforbundene enheder på et globalt plan, den eksplosive vækst af platformuafhængige applikationer og veletablerede netværksteknologier, som ville kunne forbinde milliarder af forskellige enheder billigt og uden besvær.

Real-time-indsigt og intelligens, 24/7-tilgængelighed samt automatisering og omkostningseffektivitet er blandt de mange fordele, IoT tilbyder, og både virksomheder, statslige organer og forbrugerne kan drage fordel af det.

Markedsmulighederne er enorme. Det forventes, at der vil være omkring 26 milliarder enheder inden 2020.

For eksempel estimerer Gartner, at IoT-produkt og -serviceleverandører vil være i stand til at generere ekstraindtægter, som vil overstige 2.000 milliarder danske kroner i 2020. IDC forventer, at det verdens-omspændende marked for IoT-løsninger vil vokse fra 13 milliarder kroner i 2013 til 47 milliarder kroner i 2020.

Datatab gennem IoT er en trussel mod forretningen
IoT vil transformere den måde, vi gør tingene på – hvad end det er kommunikation mellem mennesker, samarbejde eller handel. Flere innovative løsninger og tjenester vil opstå på bagrund af IoT.

Ulempen er dog, at IoT også vil medføre betydeligt højere sikkerhedsrisici. Først og fremmest vil IoT lægge tonsvis af personlige informationer og aktiviteter online. Disse informationer og aktiviteter vil med lethed kunne komme i fare på grund af to forhold:

• IoT vil medbringe en voldsomt forøget eksponering af netværket
• Softwaren, som styrer IoT enheder, er ofte usikker og kan uden for meget besvær hackes.

Dette kan være en farlig kombination, især i en tid, hvor brugere og medarbejdere forventer, at firmaer beskytter vores personlige data.

Virksomheder har ansvaret for både at beskytte egne forretningsaktiver og kunde- og medarbejderinformation om indkomst-, købs- og søge-historik samt mange andre sensitive informationer.

Skiftet fra “blot” at sikre brugere mod uautoriseret kreditkort-transaktioner til sikring af personlig information og data finder sted på globalt plan. Et brud på disse forpligtigelser kunne få store negative konsekvenser for en virksomhed.

En nylig, global IoT-undersøgelse foretaget af Fortinet viser for eksempel, at 62 procent af de adspurgte ville føle sig ekstremt krænkede og enormt vrede til et punkt, hvor de ville skride til handling, hvis de fandt ud af, at en IoT enhed i deres eget hjem hemmeligt indsamlede personlig information om dem selv og delte denne information med andre.

66 procent af de adspurgte svarede, at hvis en kendt IoT-enhed indsamler data, er det kun dem selv og personer, de har givet adgang, som bør se disse data.

Den seneste tids skriverier om Samsung-tv, som “aflytter brugerne”, bekræfter i øvrigt klart resultaterne af denne undersøgelse.

IoT enheder kan nemt hackes
Det kræver ikke den stor ekspertise at bryde ind i en IoT-enhed, da de som regel kører forskellige open source-operativsystemer.

I de fleste tilfælde kører IoT-enheder med nye protokoller såsom Universal Plug’n Play (UPnP), som har langt flere mangler og svagheder end de ældre mere veletablerede protokoller.

Dernæst er det meget sjældent, at IoT-producenter designer og bygger enheder med sikkerhed i tankerne. Dette betyder også, at når en enhed bliver hacket eller udsat for et angreb, har virksomhederne ikke den store mulighed for at forhindre det.

Microsoft og Adobe – to store softwareleverandører – har som bekendt utallige gange været udsat for hackerangreb.

For at mindske dette problem har de opbygget en sikker udviklingscyklus, som får hyppige opdateringer for at gøre softwaren endnu mere sikker. Hvis et angreb skulle ske, står en række hold klar til at kæmpe imod – disse hold kaldes ‘product security incident response teams’ (PSIRTs).

Ud over dette har de største softwareleverandører indbygget mange sikkerheds-tjek i deres produkter, hvilket mindsker risikoen for et succesfuldt angreb.

Adobe Reader indeholder nu for eksempel en “Sandboks” for at give en højere grad af beskyttelse for angreb.

Denne slags forsvar har IoT-enheder sjældent indbygget. Tilmed vil der med tiden kun komme en større kompleksitet og integration af IoT-enheder, hvilket vil betyde at, de vil kunne være endnu mere udsat for sikkerhedsfejl.

Størstedelen af disse fejl vil højst sandsynlig ske gennem traditionelle web-baserede grafiske brugergrænseflader, som styrer IoT-enheden.

Fortinet’s forskningsteam for ukendte trusler “FortiGuard Labs”, har allerede fundet ud af, at hackere er begyndt at gå efter utraditionelle mål som IoT-enheder. Antallet af angreb er endnu ikke så stort, men det vil uden tvivl blive større i de kommende måneder og år.

IoT-enheder er et let mål for hackere, da det kun er de færreste virksomheder, som har en “PSIRT” gruppe på plads på dette område. Dette betyder, at et hackerangreb mod IoT-enheder har en langt større mulighed for at blive succesfuldt og stå på i længere tid.

Hvis en enhed forbundet til internettet har lagringsplads, hukommelse og en processor, er den en perfekt kandidat til et hackerangreb.

Det ses til tider, at en IoT-enhed virker som en slags “affyringsrampe” til et større, mere betydningsfuldt angreb til det interne netværk.

Netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT
De fleste IoT-enheder har ikke en antivirus-kontrol, som er sat op af leverandøren – og selv om de havde, ville det være ekstremt svært at styre på grund af størrelsen og kompleksiteten i hele IoT-økosystemet.

Dette betyder, at netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT. Alle netværk behøver en sikkerheds-applikation, som er så intelligent, at den kan gå ned i dybden og undersøge al kode, som er blevet skrevet til disse utraditionelle platforme.

Dette kalder vi for “platform agnostic inspection” (platforms-uafhængig kontrol) og er den bedste måde at skalere sikkerhed sammen med IoT.

For hvert eneste dataanmodning skal denne service være i stand til at kunne fastslå tre kritiske informationer: Hvem er brugeren, hvor er brugeren på vej hen, og hvilke data har brugeren brug for?

Det betyder, at netværket skal omfatte traditionelle netværksbeskyttelses-teknologier som firewalls, forebyggelse af ulovlig indtrængning, webfiltrering og antimalware-løsninger.

Disse ting skal være på plads for at håndhæve regler, kontrollere programmer og forhindre tab af data. Det er også ekstremt vigtigt, at alt bliver inspiceret på grund af det voksende omfang af angreb. Trusler kan gemme sig næsten overalt – de kan endda være gemt i ellers legitime trafikstrømme.

Kun med sådanne intelligente løsninger, samt veldefinerede regler og opmærksomme it-sikkerhedsmedarbejdere, kan virksomheder vinde den svære og hårde kamp for IoT-sikkerhed og holde forretningen på ret køl.

Der har på det seneste været en masse snak om “the Internet of Things” (IoT). Snakken har gået på, hvilke forretningsmuligheder det tilbyder, og de fordele det potentielt kan bringe for offentligheden og ikke mindst sikkerheden for alles privatliv og data.

IoT er en naturlig del af overgangen fra Machine to Machine-kommunikation (M2M) over IoT frem til “the Internet of Everything” (IoE).

Der er tre drivkræfter for dette – udbredelsen af internetforbundene enheder på et globalt plan, den eksplosive vækst af platformuafhængige applikationer og veletablerede netværksteknologier, som ville kunne forbinde milliarder af forskellige enheder billigt og uden besvær.

Real-time-indsigt og intelligens, 24/7-tilgængelighed samt automatisering og omkostningseffektivitet er blandt de mange fordele, IoT tilbyder, og både virksomheder, statslige organer og forbrugerne kan drage fordel af det.

Markedsmulighederne er enorme. Det forventes, at der vil være omkring 26 milliarder enheder inden 2020.

For eksempel estimerer Gartner, at IoT-produkt og -serviceleverandører vil være i stand til at generere ekstraindtægter, som vil overstige 2.000 milliarder danske kroner i 2020. IDC forventer, at det verdens-omspændende marked for IoT-løsninger vil vokse fra 13 milliarder kroner i 2013 til 47 milliarder kroner i 2020.

Datatab gennem IoT er en trussel mod forretningen
IoT vil transformere den måde, vi gør tingene på – hvad end det er kommunikation mellem mennesker, samarbejde eller handel. Flere innovative løsninger og tjenester vil opstå på bagrund af IoT.

Ulempen er dog, at IoT også vil medføre betydeligt højere sikkerhedsrisici. Først og fremmest vil IoT lægge tonsvis af personlige informationer og aktiviteter online. Disse informationer og aktiviteter vil med lethed kunne komme i fare på grund af to forhold:

• IoT vil medbringe en voldsomt forøget eksponering af netværket
• Softwaren, som styrer IoT enheder, er ofte usikker og kan uden for meget besvær hackes.

Dette kan være en farlig kombination, især i en tid, hvor brugere og medarbejdere forventer, at firmaer beskytter vores personlige data.

Virksomheder har ansvaret for både at beskytte egne forretningsaktiver og kunde- og medarbejderinformation om indkomst-, købs- og søge-historik samt mange andre sensitive informationer.

Skiftet fra “blot” at sikre brugere mod uautoriseret kreditkort-transaktioner til sikring af personlig information og data finder sted på globalt plan. Et brud på disse forpligtigelser kunne få store negative konsekvenser for en virksomhed.

En nylig, global IoT-undersøgelse foretaget af Fortinet viser for eksempel, at 62 procent af de adspurgte ville føle sig ekstremt krænkede og enormt vrede til et punkt, hvor de ville skride til handling, hvis de fandt ud af, at en IoT enhed i deres eget hjem hemmeligt indsamlede personlig information om dem selv og delte denne information med andre.

66 procent af de adspurgte svarede, at hvis en kendt IoT-enhed indsamler data, er det kun dem selv og personer, de har givet adgang, som bør se disse data.

Den seneste tids skriverier om Samsung-tv, som “aflytter brugerne”, bekræfter i øvrigt klart resultaterne af denne undersøgelse.

IoT enheder kan nemt hackes
Det kræver ikke den stor ekspertise at bryde ind i en IoT-enhed, da de som regel kører forskellige open source-operativsystemer.

I de fleste tilfælde kører IoT-enheder med nye protokoller såsom Universal Plug’n Play (UPnP), som har langt flere mangler og svagheder end de ældre mere veletablerede protokoller.

Dernæst er det meget sjældent, at IoT-producenter designer og bygger enheder med sikkerhed i tankerne. Dette betyder også, at når en enhed bliver hacket eller udsat for et angreb, har virksomhederne ikke den store mulighed for at forhindre det.

Microsoft og Adobe – to store softwareleverandører – har som bekendt utallige gange været udsat for hackerangreb.

For at mindske dette problem har de opbygget en sikker udviklingscyklus, som får hyppige opdateringer for at gøre softwaren endnu mere sikker. Hvis et angreb skulle ske, står en række hold klar til at kæmpe imod – disse hold kaldes ‘product security incident response teams’ (PSIRTs).

Ud over dette har de største softwareleverandører indbygget mange sikkerheds-tjek i deres produkter, hvilket mindsker risikoen for et succesfuldt angreb.

Adobe Reader indeholder nu for eksempel en “Sandboks” for at give en højere grad af beskyttelse for angreb.

Denne slags forsvar har IoT-enheder sjældent indbygget. Tilmed vil der med tiden kun komme en større kompleksitet og integration af IoT-enheder, hvilket vil betyde at, de vil kunne være endnu mere udsat for sikkerhedsfejl.

Størstedelen af disse fejl vil højst sandsynlig ske gennem traditionelle web-baserede grafiske brugergrænseflader, som styrer IoT-enheden.

Fortinet’s forskningsteam for ukendte trusler “FortiGuard Labs”, har allerede fundet ud af, at hackere er begyndt at gå efter utraditionelle mål som IoT-enheder. Antallet af angreb er endnu ikke så stort, men det vil uden tvivl blive større i de kommende måneder og år.

IoT-enheder er et let mål for hackere, da det kun er de færreste virksomheder, som har en “PSIRT” gruppe på plads på dette område. Dette betyder, at et hackerangreb mod IoT-enheder har en langt større mulighed for at blive succesfuldt og stå på i længere tid.

Hvis en enhed forbundet til internettet har lagringsplads, hukommelse og en processor, er den en perfekt kandidat til et hackerangreb.

Det ses til tider, at en IoT-enhed virker som en slags “affyringsrampe” til et større, mere betydningsfuldt angreb til det interne netværk.

Netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT
De fleste IoT-enheder har ikke en antivirus-kontrol, som er sat op af leverandøren – og selv om de havde, ville det være ekstremt svært at styre på grund af størrelsen og kompleksiteten i hele IoT-økosystemet.

Dette betyder, at netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT. Alle netværk behøver en sikkerheds-applikation, som er så intelligent, at den kan gå ned i dybden og undersøge al kode, som er blevet skrevet til disse utraditionelle platforme.

Dette kalder vi for “platform agnostic inspection” (platforms-uafhængig kontrol) og er den bedste måde at skalere sikkerhed sammen med IoT.

For hvert eneste dataanmodning skal denne service være i stand til at kunne fastslå tre kritiske informationer: Hvem er brugeren, hvor er brugeren på vej hen, og hvilke data har brugeren brug for?

Det betyder, at netværket skal omfatte traditionelle netværksbeskyttelses-teknologier som firewalls, forebyggelse af ulovlig indtrængning, webfiltrering og antimalware-løsninger.

Disse ting skal være på plads for at håndhæve regler, kontrollere programmer og forhindre tab af data. Det er også ekstremt vigtigt, at alt bliver inspiceret på grund af det voksende omfang af angreb. Trusler kan gemme sig næsten overalt – de kan endda være gemt i ellers legitime trafikstrømme.

Kun med sådanne intelligente løsninger, samt veldefinerede regler og opmærksomme it-sikkerhedsmedarbejdere, kan virksomheder vinde den svære og hårde kamp for IoT-sikkerhed og holde forretningen på ret køl.

Jaynets 2000 kvadratmeter store datacenter i Glostrup skal levere varme til 150 husstande i Albertslund kommune.

Hostingfirmaet Jaynet har indgået aftale med Albertslund kommune om at levere overskudsvarme fra firmaets datacenter i Glostrup til den lokale fjernvarmeforsyning.

Jaynet har ifølge direktør Michael Meister investeret omkring to millioner kroner i projektet, som kommer til at levere, hvad der svarer til forbruget i 150 af kommunens godt 11.000 hustande.

I Jaynets tilfælde bliver der koblet en varmepumpe til køleanlægget i det 2000 kvadratmeter store datacenter. På den måde kan det lokale fjernvarmeværk udnytte overskudsvarmen.

Ifølge Michael Meister forventer man at kunne levere op til 1.400 mWh. Jaynet pusler dog allerede med planer om at fordoble kapaciteten.

“Pumpen er koblet direkte på det lokale fjernvarmeværk, der udnytter overskudsvarmen til at skabe fjernevarme i stedet for, at det bare sendes ud i atmosfæren. Selvom det måske virker som en mindre ting, så genererer løsningen varme til 150 husstande i et helt år,” siger Michael Meister.

Ikke for pengenes skyld
Han forventer ikke at spinde guld på aftalen med Albertslund kommune. Men han varmer sig ved, at Jaynets datacenter angiveligt er et af de første, som sender overskudsvarme retur til det almindelige forsyningsnet.

“Vi gør ikke det her for pengenes skyld. Vores investering er i millionklassen, både når det gælder det fysiske grej og de timer, vi skal bruge på det.”

“Det kan selvfølgelig være svært at kalkulere på energipriser tre-fire år ud i fremtiden, men som det ser ud lige nu, har vi en business case, der balancerer på længere sigt,” siger Michael Meister, som regner med at investeringen i anlægget vil have tjent ind i løbet af tre år.

Lignende aftaler om udnyttelse af overskudsvarme har de senere år vundet udbredelse i datacentre over hele landet. Udnyttelse af overskudsvarme er også et væsentligt element i det kommende datacenter, som Apple over de næste ti år planlægger at opføre i Foulum ved Viborg.

Jaynet ønsker ikke at oplyse, hvor stor en kapacitet firmaets datacenter i Glostrup har. Firmaet oplyser dog, at man har flere tusinde servere, som dels holder firmaets egne cloud-løsninger i luften, ligesom man står for drift af kunders egne servere.

Læs også:

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Endnu en forhandler forsvundet ind i Jaynet

Jaynets 2000 kvadratmeter store datacenter i Glostrup skal levere varme til 150 husstande i Albertslund kommune.

Hostingfirmaet Jaynet har indgået aftale med Albertslund kommune om at levere overskudsvarme fra firmaets datacenter i Glostrup til den lokale fjernvarmeforsyning.

Jaynet har ifølge direktør Michael Meister investeret omkring to millioner kroner i projektet, som kommer til at levere, hvad der svarer til forbruget i 150 af kommunens godt 11.000 hustande.

I Jaynets tilfælde bliver der koblet en varmepumpe til køleanlægget i det 2000 kvadratmeter store datacenter. På den måde kan det lokale fjernvarmeværk udnytte overskudsvarmen.

Ifølge Michael Meister forventer man at kunne levere op til 1.400 mWh. Jaynet pusler dog allerede med planer om at fordoble kapaciteten.

“Pumpen er koblet direkte på det lokale fjernvarmeværk, der udnytter overskudsvarmen til at skabe fjernevarme i stedet for, at det bare sendes ud i atmosfæren. Selvom det måske virker som en mindre ting, så genererer løsningen varme til 150 husstande i et helt år,” siger Michael Meister.

Ikke for pengenes skyld
Han forventer ikke at spinde guld på aftalen med Albertslund kommune. Men han varmer sig ved, at Jaynets datacenter angiveligt er et af de første, som sender overskudsvarme retur til det almindelige forsyningsnet.

“Vi gør ikke det her for pengenes skyld. Vores investering er i millionklassen, både når det gælder det fysiske grej og de timer, vi skal bruge på det.”

“Det kan selvfølgelig være svært at kalkulere på energipriser tre-fire år ud i fremtiden, men som det ser ud lige nu, har vi en business case, der balancerer på længere sigt,” siger Michael Meister, som regner med at investeringen i anlægget vil have tjent ind i løbet af tre år.

Lignende aftaler om udnyttelse af overskudsvarme har de senere år vundet udbredelse i datacentre over hele landet. Udnyttelse af overskudsvarme er også et væsentligt element i det kommende datacenter, som Apple over de næste ti år planlægger at opføre i Foulum ved Viborg.

Jaynet ønsker ikke at oplyse, hvor stor en kapacitet firmaets datacenter i Glostrup har. Firmaet oplyser dog, at man har flere tusinde servere, som dels holder firmaets egne cloud-løsninger i luften, ligesom man står for drift af kunders egne servere.

Læs også:

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Endnu en forhandler forsvundet ind i Jaynet

Microsofts servere føles ikke altid som de hurtigste knallerter på havnen.

I hvert fald ikke, når man står og skal hente de nyeste opdateringer. Ventelegen kan i værste fald blive langtrukken fornøjelse, men det er måske slut nu.

Det viser en lækkert version af Windows 10, som du nu kan hente fra torrents-sites, og som det amerikanske medie The Verge har fået fingrene i.

Den lækkede version viser, at dit operativsystem kan hente opdateringer ikke bare fra Windows servere, men også fra andre computere – lokale som online.

Du vil altså kunne få dine opdateringer via peer-to-peer netværk i fremtiden. Det vil formodentligt betyde langt hurtigere download af opdateringer, da der er millioner af computere verden rundt, som du kan hente opdateringen fra.

Det kan også betyde, at at du kan spare data på din internetforbindelse.

Menuen i det lækkede Windwos 10. Foto: Screendump fra Microsoft-news.com

Du kan nemlig sætte computeren til kun at hente fra lokalnetværket – det vil sige dine andre computere på netværket.

Det er en funktion, som har eksisteret i Windows i mange år i form af Background Intelligent Transfer Service (BITS), men det har været en funktion, som skal aktiveres fra administrators side. Det nye læk viser, at funktionen kommer ned i brugerhøjde. 

Hvorvidt peer-to-peer-updates vil fortsætte frem til næste version af Windows, som Microsoft selv udsender, er uvist. Microsoft forventes snart at komme med en ny preview-version af Windows 10.

Ligeledes kan du i den kommende preview-version af Windows 10 formodentligt også opleve en mere strømlinet oplevelse af Windows 10, hvis du bruger systemet på en hybrid-computer som Surface Pro 3. Du vil nemlig kunne vælge, hvad der skal ske, når tastaturet fjernes eller tilføjes.

Det har indtil nu været en aktiv proces at skulle vælge, om computeren skulle forlade “tablet”-mode, når tastaturet blev sat til.

Læs også: 

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Microsofts servere føles ikke altid som de hurtigste knallerter på havnen.

I hvert fald ikke, når man står og skal hente de nyeste opdateringer. Ventelegen kan i værste fald blive langtrukken fornøjelse, men det er måske slut nu.

Det viser en lækkert version af Windows 10, som du nu kan hente fra torrents-sites, og som det amerikanske medie The Verge har fået fingrene i.

Den lækkede version viser, at dit operativsystem kan hente opdateringer ikke bare fra Windows servere, men også fra andre computere – lokale som online.

Du vil altså kunne få dine opdateringer via peer-to-peer netværk i fremtiden. Det vil formodentligt betyde langt hurtigere download af opdateringer, da der er millioner af computere verden rundt, som du kan hente opdateringen fra.

Det kan også betyde, at at du kan spare data på din internetforbindelse.

Menuen i det lækkede Windwos 10. Foto: Screendump fra Microsoft-news.com

Du kan nemlig sætte computeren til kun at hente fra lokalnetværket – det vil sige dine andre computere på netværket.

Det er en funktion, som har eksisteret i Windows i mange år i form af Background Intelligent Transfer Service (BITS), men det har været en funktion, som skal aktiveres fra administrators side. Det nye læk viser, at funktionen kommer ned i brugerhøjde. 

Hvorvidt peer-to-peer-updates vil fortsætte frem til næste version af Windows, som Microsoft selv udsender, er uvist. Microsoft forventes snart at komme med en ny preview-version af Windows 10.

Ligeledes kan du i den kommende preview-version af Windows 10 formodentligt også opleve en mere strømlinet oplevelse af Windows 10, hvis du bruger systemet på en hybrid-computer som Surface Pro 3. Du vil nemlig kunne vælge, hvad der skal ske, når tastaturet fjernes eller tilføjes.

Det har indtil nu været en aktiv proces at skulle vælge, om computeren skulle forlade “tablet”-mode, når tastaturet blev sat til.

Læs også: 

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Verdens suverænt mest udbredte søgemaskine, Google, starter nu en målrettet kampagne for at øge markedsandelen yderligere.

Google har udset sig Firefox-brugerne som den nye målgruppe, hvilket betyder, at en del af brugerne nu bliver mødt med en stor reklame over deres søgeresultater med teksten: “Switch your default search engine to Google.”

Det skriver searchengineland.com.

Når man i dag henter Firefox som dansk bruger, er Google allerede standardsøgemaskine, men open source browseren Firefox har siden november kørt med Yahoo som standard-søgemaksinen i blandt andet USA.

Yahoos aftale med Mozilla fik Yahoos markedsandel til at stige, men nu slår Google altså igen ifølge searchengineland.com.

Så meget fylder Google
Det er ellers ikke, fordi Google står og mangler brugere.

Ifølge Statcounter ligger Google på globalt plan i dag på en markedsandel på 87,8 procent, mens Bing har andenpladsen med 4,45 procent, og Yahoo ligger på 3,73 procent.

Her i Danmark er Googles dominans endnu mere markant, da selskabet ifølge FDIM-statistikken har en markedsandel på 96,29 procent.

Bing har i øjeblikket andenpladsen i Danmark med en beskeden markedsandel på 1,54 procent, mens Yahoo ligger på 0,88 procent.

Læs også:

Ny søgemaskine vil lade dig styre resultaterne

Verdens suverænt mest udbredte søgemaskine, Google, starter nu en målrettet kampagne for at øge markedsandelen yderligere.

Google har udset sig Firefox-brugerne som den nye målgruppe, hvilket betyder, at en del af brugerne nu bliver mødt med en stor reklame over deres søgeresultater med teksten: “Switch your default search engine to Google.”

Det skriver searchengineland.com.

Når man i dag henter Firefox som dansk bruger, er Google allerede standardsøgemaskine, men open source browseren Firefox har siden november kørt med Yahoo som standard-søgemaksinen i blandt andet USA.

Yahoos aftale med Mozilla fik Yahoos markedsandel til at stige, men nu slår Google altså igen ifølge searchengineland.com.

Så meget fylder Google
Det er ellers ikke, fordi Google står og mangler brugere.

Ifølge Statcounter ligger Google på globalt plan i dag på en markedsandel på 87,8 procent, mens Bing har andenpladsen med 4,45 procent, og Yahoo ligger på 3,73 procent.

Her i Danmark er Googles dominans endnu mere markant, da selskabet ifølge FDIM-statistikken har en markedsandel på 96,29 procent.

Bing har i øjeblikket andenpladsen i Danmark med en beskeden markedsandel på 1,54 procent, mens Yahoo ligger på 0,88 procent.

Læs også:

Ny søgemaskine vil lade dig styre resultaterne

Der har været udskiftning i toppen af DK Cert (Computer Security Incident Response), der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

Den tidligere chef, Shehzad Ahmad, har efter syv år forladt skuden og er blevet hyret af dankort- og NemID-selskabet Nets som virksomhedens kommende it-sikkerhedschef.

Det kan du læse mere om her: Nyt job: Kendt sikkerheds-ekspert dropper DK Cert – skifter til chef-job i Nets

Ny tovholder på forskningssikkerheden er den 50-årige Henrik Larsen, der har en lang baggrund fra Københavns Universitets it-afdeling bag sig, hvoraf de seneste fem år har været med fokus på it-sikkerhed.

Henrik Larsen kommer fra en stilling som Chief Information Security Officer på universitetet, som han har haft i tre et halvt år.

Oprindelig er han uddannet som historiker og i arkæologi fra sin nuværende arbejdsplads. De sidste 17 år har det dog handlet om it, hvor han blandt andet har siddet i universitetets IKT-ledelse.

Tillykke med dit nye job, Henrik Larsen. Hvorfor er du skiftet til DK Cert?

“Chancen var der, da Shehzad (Ahmad, red.) forlod stillingen. Jeg har gennem mange år arbejdet sammen med DK Cert eksempelvis i forskellige fora.”

“Det var et interessant skifte blandt andet, fordi jeg længe har beskæftiget mig med ting, der går på tværs af de danske universiteter fra udbud af telefoni til elektronisk eksamen og naturligvis sikkerhed. Jobbet passede derfor rigtig godt til mig.”

Persondata er et fokusområde
I de sidste fem år har du beskæftiget dig med it-sikkerhed. Kan du fortælle om, hvad det konkret har omhandlet?

“Som informations-sikkerheds-chef har jeg stået i spidsen for it-sikkerheden på universitetet. Det har i stor stil handlet om sikring af persondata for universitetets studerende.”

Hvor ser du de største udfordringer for sikkerheden i forskningsnettet?

“Institutionerne skal i år implementere ISO 27001, der omhandler styring af informationssikkerhed. Her skal DK Cert formidle den nødvendige hjælp til at få standarden på plads.”

“Den næste store udfordring er den kommende EU-forordning om persondata, og også her følger DK Cert udviklingen tæt, da vores opgave også bliver at støtte og rådgive i forbindelse med implementeringen.”

Hvad med det daglige arbejde i forbindelse med oplysning og analyse af sikkerhedshændelser til forskningsverdenen? Vil du ændre på noget her?

“Fundamentet vil fortsat være det samme. Vi skal stadig opfylde opgaverne med analyse og information. Jeg er dog fortaler for mere automatisering, og vi arbejder desuden på at udvikle sikkerheds- og sårbarhedsskanninger af universiteterne.”

“Vi er i øjeblikket ved at implementere ny teknik på området. Det er min plan at vi lægger vægt på den tjeneste.

Kan du være konkret?

“Et eksempel kan være at vi opsætter skanningsbokse på universiteterne, der kan holde øje med hvad, der sker. Vi skal ikke sniffe på indholdet, men vi vil skanne på karakteren af trafikken.”

“I min sidste tid på universitetet var vi netop i gang med et forsøg på dette område.”

De bløde værdier
Hvor vil du sætte dine fingeraftryk på fremtidens DK Cert?

“Udbygning af skanninger er et eksempel. Ligeledes vil jeg gerne udbygge det samarbejde vi har med andre aktører på sikkerhedsområdet.”

Det lyder som om du lægger meget vægt på teknologi og automatisering?

“Det er to områder, der er efterspurgt af vores kunder, og derfor er det fundamentet for vores ydelser. Men jeg er nok stærkere på de bløde ting som persondata, audit og management end på teknikken. Men jeg har gode folk til at varetage det tekniske,” lyder det fra Henrik Larsen.

Læs også:

Pas på medarbejderne: Derfor er virksomhedskulturen afgørende for sikkerheden

Helt afgørende: Sådan får du sikkerheden skrevet ind i kontrakten

Nyt job: Kendt sikkerheds-ekspert dropper DK Cert – skifter til chef-job i Nets

Der har været udskiftning i toppen af DK Cert (Computer Security Incident Response), der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

Den tidligere chef, Shehzad Ahmad, har efter syv år forladt skuden og er blevet hyret af dankort- og NemID-selskabet Nets som virksomhedens kommende it-sikkerhedschef.

Det kan du læse mere om her: Nyt job: Kendt sikkerheds-ekspert dropper DK Cert – skifter til chef-job i Nets

Ny tovholder på forskningssikkerheden er den 50-årige Henrik Larsen, der har en lang baggrund fra Københavns Universitets it-afdeling bag sig, hvoraf de seneste fem år har været med fokus på it-sikkerhed.

Henrik Larsen kommer fra en stilling som Chief Information Security Officer på universitetet, som han har haft i tre et halvt år.

Oprindelig er han uddannet som historiker og i arkæologi fra sin nuværende arbejdsplads. De sidste 17 år har det dog handlet om it, hvor han blandt andet har siddet i universitetets IKT-ledelse.

Tillykke med dit nye job, Henrik Larsen. Hvorfor er du skiftet til DK Cert?

“Chancen var der, da Shehzad (Ahmad, red.) forlod stillingen. Jeg har gennem mange år arbejdet sammen med DK Cert eksempelvis i forskellige fora.”

“Det var et interessant skifte blandt andet, fordi jeg længe har beskæftiget mig med ting, der går på tværs af de danske universiteter fra udbud af telefoni til elektronisk eksamen og naturligvis sikkerhed. Jobbet passede derfor rigtig godt til mig.”

Persondata er et fokusområde
I de sidste fem år har du beskæftiget dig med it-sikkerhed. Kan du fortælle om, hvad det konkret har omhandlet?

“Som informations-sikkerheds-chef har jeg stået i spidsen for it-sikkerheden på universitetet. Det har i stor stil handlet om sikring af persondata for universitetets studerende.”

Hvor ser du de største udfordringer for sikkerheden i forskningsnettet?

“Institutionerne skal i år implementere ISO 27001, der omhandler styring af informationssikkerhed. Her skal DK Cert formidle den nødvendige hjælp til at få standarden på plads.”

“Den næste store udfordring er den kommende EU-forordning om persondata, og også her følger DK Cert udviklingen tæt, da vores opgave også bliver at støtte og rådgive i forbindelse med implementeringen.”

Hvad med det daglige arbejde i forbindelse med oplysning og analyse af sikkerhedshændelser til forskningsverdenen? Vil du ændre på noget her?

“Fundamentet vil fortsat være det samme. Vi skal stadig opfylde opgaverne med analyse og information. Jeg er dog fortaler for mere automatisering, og vi arbejder desuden på at udvikle sikkerheds- og sårbarhedsskanninger af universiteterne.”

“Vi er i øjeblikket ved at implementere ny teknik på området. Det er min plan at vi lægger vægt på den tjeneste.

Kan du være konkret?

“Et eksempel kan være at vi opsætter skanningsbokse på universiteterne, der kan holde øje med hvad, der sker. Vi skal ikke sniffe på indholdet, men vi vil skanne på karakteren af trafikken.”

“I min sidste tid på universitetet var vi netop i gang med et forsøg på dette område.”

De bløde værdier
Hvor vil du sætte dine fingeraftryk på fremtidens DK Cert?

“Udbygning af skanninger er et eksempel. Ligeledes vil jeg gerne udbygge det samarbejde vi har med andre aktører på sikkerhedsområdet.”

Det lyder som om du lægger meget vægt på teknologi og automatisering?

“Det er to områder, der er efterspurgt af vores kunder, og derfor er det fundamentet for vores ydelser. Men jeg er nok stærkere på de bløde ting som persondata, audit og management end på teknikken. Men jeg har gode folk til at varetage det tekniske,” lyder det fra Henrik Larsen.

Læs også:

Pas på medarbejderne: Derfor er virksomhedskulturen afgørende for sikkerheden

Helt afgørende: Sådan får du sikkerheden skrevet ind i kontrakten

Nyt job: Kendt sikkerheds-ekspert dropper DK Cert – skifter til chef-job i Nets