Interview: “Vores mobile digitalisering startede egentlig ved et tilfælde. Det lyder måske lidt amatøragtigt, men det er faktisk sådan, at mange ideer opstår,” fortæller Martin Börjesson.

Han er it-chef/CIO i DSB og tager imod, da Computerworld besøger etatens hovedsæde i Taastrup tæt på København.

DSB’s bygninger ligger tæt på toget og derved virksomhedens primære produkt; at transportere mennesker fra A til B.

“Det har været et krav, da lokalerne skulle findes,” fortæller han med et smil.

Men vi er ikke kommet for at snakke togtrafik eller kontorlokaler. Vi er kommet for at få et indblik i DSB’s digitalisering anno 2015.

“Normalt starter en virksomhed sin mobility-plan i forhold til kunderelationer. Det skal være nemmere at gøre forretning med kunden. Bankerne var nok nogle af de første, der begyndte på netop den strategi og flyttede kunderne over på netbanken fremfor de lokale afdelinger.”

Men hos DSB startede det helt anderledes.

S-bane uden rygsæk og ringbind
Firmaets lokoførere på S-banenettet var tidligere forsynet med en rygsæk indeholdende to kæmpe ringbind med kilovis af manualer, sikkerhedsdokumenter og instrukser.

Løsningen startede som en enkeltstående god idé og ikke som en samlet del af en digitalisering af DSB’s interne tjenester.

Foto: Povl D. Rasmussen.

Det var oplagt, at der var brug for en digital løsning, hvilket blev til et projekt, hvor vi udviklede en app, som vi kalder for Den digitale rygsæk (DDR) til iPad, som personalet kunne medbringe i stedet for ringbind. Der har været et par eksempler, hvor vores drift har været påvirket, fordi appen ikke har virket, men det er en fantastisk lettelse i dagligdagen,” fortæller han.

Løsningen blev udviklet i samarbejde med det danske firma In2Media.

I dag er DDR således yderst vigtig for, at S-togene kører. De fejl, der har været forbundet med appen, er eksempelvies en manglende opdatering af certifikaterne, der betød, at togdriften blev forstyrret.

Det kan du læse om her:

På trods af nedbrud fungerer DDR dog så godt, at man nu kigger på at anvende den på fjern- og regionaltog.

“I 2013 havde vi i DSB 36 store nedbrud episoder (Major Incidents), ingen dog relateret til DDR. I 2014 havde vi 14, og en var relateret til DDR og i 2015 har vi haft 0, så det bliver bedre og bedre, og sikker drift er lig med troværdighed,” fortæller Martin Börjesson, og fortsætter:

“Vi trækker oplysningerne ud fra vores back end-systemer via en app og gemmer dem på enhederne, så lokomotivførerne er helt opdaterede. Ligeledes er det muligt at skubbe information ud til personalet, eller de kan sende information om, hvad der sker på ruten ind til kørselscentralen.”

Kontakten til omverdenen holdes via mobilnettet og et sim-kort.

“Appen har givet en platform ude hos brugerne, hvilket i fremtiden kan lægge grunden til andre tjenester som tidsregistrering eller ferieønsker. Det er kun ideer, men det kan gøre det langt enklere for brugeren, der ikke behøver at logge på vores interne netværk.”

Løsningen blev det første spring ind i den mobile digitalisering, der i dag også har bragt kunden ind i varmen som en af de primære målgrupper. Virksomheden med 7.500 ansatte drives nemlig ikke længere efter tilfældighedsprincippet.

77 procent er digitale
“77 procent af vores billetter bliver i dag solgt uden menneskelig kontakt, altså som selvbetjent salg gennem automater, via nettet, Rejsekortet eller via smartphone,” fortæller Martin Börjesson.

Den procentsats er en af de højeste i Europa, men der er stadig fokus på de resterende 23 procent, som købet billettet af en person bag en skranke.

“Der kan være nogle politiske ting, der gør, at vi skal tilbyde et salg via en skranke, men i teorien kan vi godt gå hele linjen ud og betjene alle digitalt. Vores strategi er, at det er nemt at være kunde, og vi skal tilbyde mange kanaler døgnet rundt. Det kan kun lades sig gøre med solide digitale løsninger.”

DSB sælger billetter for mellem fire til fem milliarder kroner om året.

“Så der stadig masser at komme efter i de 23 procent,” siger it-chefen.

SAP til smøregraven
Ud over billetsalget har DSB inddelt sin digitalisering i tre ben, kaldet den digitale rygsæk, den digitale håndværker og den digitale arbejdsplads.

Og S-togets iPad-løsning er placeret i den digitale rygsæk.

Men også andre dele af togpersonalet har oplevet en digitalisering.

Håndværkerne, der sørger for vedligeholdelse af tog, er efter samme princip i et pilotprojekt blevet udrustet med iPads.

Projektet løber i øjeblikket som et pilotprojekt i den enhed, der hedder Vedligehold, som findes 11 forskellige steder i landet.

“Ved at gå fra centralt placerede computere til håndholdte enheder bliver det langt lettere for vedligeholdelsespersonalet at gennemgå dagens opgaver og få krydset rigtigt af i systemet, når en opgave er løst.”

Systemet er knyttet sammen med DSB’s SAP-lagerstyringer, og også her kan man mærke effekten.

“Indrapporteringerne er blevet langt mere præcise. Før skulle personalet huske, hvad der er blevet udskiftet og bevæge sig op til 500 meter for at komme hen til en central computer. I dag gøres det med det samme, at opgaven er blevet løst. Det hjælper på hukommelsen. Datakvaliteten i vores systemer er blevet langt, langt bedre,” siger han.

Samtidig er det også blevet muligt at skubbe ordren ud til den enkelte mekaniker og derved styre arbejdsfordelingen. Ligeledes kan en opgave klarmeldes direkte fra smøregraven.

“Vi har en strategi om, at vi skal helt væk fra de tykke klienter. I dag hedder vores udviklingsplan: Først mobile, så web og til sidst udvikler vi til en klient,” siger Martin Börjesson.

I dag ligger den filosofi til grundlag for alle digitale handlinger i DSB.

“Jeg taler ikke teknik”
Sidste del af DSB’s digitalisering sker på kontorarbejdspladserne.

“Vi har lagt om til Office 365, der kan tilgås fra langt flere platforme end bare en computer. Det giver en mere fleksibel verden. Eksempelvis kan en ansat have en Lync-samtale med en ansat i Banedanmark direkte fra skrivebordet. Teknologien muliggør nogle ting, vi ikke har kunnet før,” siger han.

Med enkle værktøjer forsøger it-afdelingen, at knytte virksomheden tættere sammen.

“Vores slogan i it er, at det skal gøre det nemt at være kunde og enkelt og effektivt at være ansat. Det siger intet om it, men det er it-afdelingens fornemmeste opgave at opfylde,” fortæller han.

Den digitale arbejdsplads omhandler også introduktion af elementer som team-sider og SharePoint. Hovedparten af løsningerne er placeret i skyen.

“Vi vælger cloud før inhouse-løsninger, og har valgt at lægge æggene i Microsofts kurv. Vi tror, at firmaet kan vedligeholde og udvikle produkterne i lang til fremover. Vi skal ikke eje isenkram, vi skal levere en service, hvilket skyen er god til. Hvis kunderne og medarbejderne er tilfredse, så er jeg fløjtende ligeglad med om løsningen kommer fra et datacenter i Irland eller fra Bagsværd.”

“I it-afdelingen snakker man oftest teknik, men jeg kan ikke lige teknik. Som it-chef lever jeg naturligvis af teknik, men jeg taler meget sjældent om det. Det handler om muligheder og effektivisering,” lyder det fra Martin Börjesson.

Læs også:
Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder

Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

Det er ikke mere end halvandet år siden, at bærbaren blev spået død.

Tablets og smartphones ville fuldstændig overtage den ellers loyale bærbare computers plads, men sådan er det ikke gået.

For nogle virker ideen om at erstatte sin bærbar med en tablet også absurd.

Jovist NemID og Borger.dk virker endelig på tablets, men kan man være lige så produktiv på en 10 tommer tablet – for mange vil svaret være nej.

Dell kommer her med en bærbar computer, som er lige så mobil som en tablet.

Tæt på i hvert fald. XPS-serien har altid været Dells topmodel. En matsort Ferrari blandt Dells ellers stærke, men lidt kluntede business-computere.

Den nyeste XPS-model har modtaget den største make-over i seriens tid, og specielt to punkter skiller sig ud:

Den nye femte generation i7-processor og det dertilhørende smalle design.

Og skærmen. Åh den skærm. En 3.200 x 1.800 pixels skærm, som går helt ud til kanten.

Der er endda mindre kant omkring skærmen end på den nye Macbook, som netop er blevet lanceret.

Lækkert. 

Computeren er til gengæld dyr for 2.560 x 1.440 pixel-modellen, hvor prisen starter på 10.990 kroner, men det er standarden for den type computere.

Den nærmeste konkurrent, igen den nye Macbook, starter fra 11.000 kroner.

Computeren er tyndere, end tre stykker Delikatesse-knækbrød. Det er alligevel noget. Foto: Morten Sahl Madsen

Skærmen
XPS 13 (2015) er en 13 tommer computer, men på grund af den meget tynde kant omkring selve skærmbilledet, så har computeren kun samme størrelse som en 11 tommer.

Du får altså den samme skærmplads som på en 13-tommer, men den fylder væsentligt mindre.

Det lyder som en lille ting, men skærmens tynde kant omkring billedet føles som et produkt, man ikke har set før.

Og man kan undre sig. Længe har vi jo set tablets og telefoner, hvor skærmen har gået helt ud til kanten, så det var vel bare et spørgsmål om tid, før vi skulle se det på en computer.

Skærmen kan enten være en mat, non-touch 1.920 x 1.080 pixels skærm eller en glasbeskyttet touch-skærm på 3.200 x 1.800 pixels.

Sidstnævnte er cirka 3.000 kroner dyrere og den model, som vi har testet.

Og den tårnhøje opløsning sammen med en god lysstyrke og farverighed er som et kunstværk, når du sætter en 1440p eller 4K-video på.

Billeder står skarpe, flotte og tydelige, og touch-input virker uden problemer. Alt i alt en virkelig flot skærm.

Overvej dog hvilken skærm du har behov for. Den “lille” version med 1.080p-opløsning har ikke touch, men lover til gengæld op til 15 timers batteri og koster 3.000 kroner mindre.

Den store model på 2.560 x 1.440 lover 11 timers batterilevetid, men det var ikke muligt for os at kommer over syv timer ved normal brug, hvilket er skuffende i forhold til, hvad Dell lover.

God performance
I Dells XPS 13 finder du en af Dells nye femte generation processorer. Vi lånte en version med en i7-model sammen med 4 gigabyte RAM og 256 gigabyte SSD-lagerplads.

Computeren starter lynhurtigt op efter at have været i stand by, programmer åbner med det samme og det var kun ved afspilning af 4K-video og en smule spil, hvor computerens blæser begyndte at give lyd fra sig.

Trackpad og tastatur er gode at bruge. Foto: Morten Sahl Madsen

Netop spil skal du dog ikke købe den til, men det ved du nok godt. League Of Legends og lignende CPU-tunge spil kører fint på 60 fps, men eftersom computeren ikke har et dedikeret grafikkort, så forvent ikke Dying Light på “ultra”. Langt fra endda.

Hvor du til gengæld godt kan forvente noget ultra er på keyboard- og trackpad-området.

Tastaturet giver et fast og tilfredsstillende “klik”, når du skriver, og vi lavede kun få trykfejl.

Trackpadden er en af de bedste, som vi har prøvet på en pc i nyere tid. Stor og blød og som også giver et godt “klik”, når der trykkes ned.

Scrolling med to fingre er god – bortset fra i Chrome, men det er Chromes skyld – og Windows’ egne shortcuts via trackpadden virker godt.

Batterilevetiden er som førnævnt noget dårligere, end hvad Dells selv siger, at den kan.

Vi kunne ikke presse mere end syv timer ud af den (versionen med QHD-skærm), når den skulle nå de cirka 11.

Men vi kan læse os til, at hvis man slår Windows’ Indexering fra samt nogle andre tweaks, så kan den komme op på ni timer.

Syv timer er ikke en dealbreaker, og med en i7, så er det faktisk flot, men så skal Dell heller ikke snakke om Mac-lignende 11 timers batterilevetid.

Så bliver vi bare skuffede.

Konklusion
Dell XPS 13 (2015) er en flot og imponerende computer.

Den 13-tommer store skærm og den næsten ikkeeksisterende kant er fascinerende og er en fryd at arbejde på.

Processoren efterlader ingen skuffelser, selvom at vi ikke kan mærke den store forskel på den nye femte generation af i7 og sidste års.

Materialevalg og design er smukt og tidsløst, og tastaturet samt trackpad giver en god arbejdsoplevelse.

Kun batterilevetid er den store skuffelse, men noget tyder på, at software – eller lidt pilleri – kan rette det. Det burde bare ikke være et problem i første omgang.

Derudover skal du betale mindst 10.990 kroner, hvis du gerne vil have en version, som har touch.

Hvis Dell XPS er det første bevis på en ny trend af computere, så glæder vi os rigtig meget til at de kommende computere i 2015.

ComputerViews: “I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning. Vi vil glemme, hvad WWW stod for.”

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab i et længere blogindlæg fra belgiske Dries Buytaert, som Computerworld skrev om onsdag.

Dries Buytaert er manden bag det populære open source CMS Drupal, der anvendes på millioner af websider verden over – og heriblandt også på en stor del af de mest besøgte danske websider.

Han er trods sine blot 36 år blevet fremhævet som en af verdens mest markante it-innovatører af både MIT Technology Review og Businessweek. 

Med en Ph.d. i datalogi og Drupals verdensomspændende succes på CV’et er belgieren med andre ord ikke en hvem som helst i WWW-sammenhæng. Derfor har hans budskab om fremtidens internet også allerede skabt en del debat.

For Dries Buytaert har fat i noget rigtigt, og hans beskrivelser rammer i det store hele plet. Se eksempelvis denne passage fra hans indlæg:

“Om 10 år fra nu vil vi se tilbage og erkende, at søge-baseret indholdsopdagelse ikke fungerede. I dag er byrden med at finde relevant information lagt over på brugeren, der enten skal indtaste en URL eller foretage komplekse søgninger. Mens de pull-baserede oplevelser måske ikke vil forsvinde, vil push-baserede dominere, da de vil vise sig at være langt mere effektive.”

Læs også: Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Dries Buytart er Ph.d. i datalogi og stifter af open source CMS’et Drupal.

Her ser vi det allerede
CMS-guruen nævner i sit indlæg en række eksempler på, hvordan det push-baserede internet allerede er begyndt at tage over:

• Flipboard samler og præsenterer eksempelvis relevant indhold fra forskellige websider til brugerne baseret på deres interesser.

• Smartphonens notifikationer betyder, at man nu ikke så ofte er nødt til at åbne en app for at hente informationerne. 

“Det, folk virkelig ønsker, er at ‘tune’ ind på information snarere end at skule arbejde for at få informationen. Det sparer tid og anstrengelser, og i det lange løb vinder en forbedret brugeroplevelse altid,” skriver Dries Buytaert. 

“I de fleste tilfælde er ‘Vis mig, hvad jeg ønsker’ mere brugbart end ‘Lad mig søge rundt og se, hvad jeg kan finde’,” mener han i sit indlæg.

Men er push altid at foretrække?
Det er svært at argumentere imod Dries Buytaerts beskrivelse af internet-tendenserne.

Men selvom det er den vej, de digitale vinde blæser, er det fremtidens internet, han beskriver, samtidig fyldt med udfordringer og problemstillinger, der ikke nødvendigvis er mindre end dem, vi finder på det pull-baserede internet, som vi altså nu er ved at bevæge os væk fra.

Flipboard pusher relevant indhold til brugerne.

Nyhedsbreve – der på ingen måde er noget nyt koncept – er et eksempel på, hvordan mange internetbutikker og nyhedsmedier forsøger at tilbyde kunderne en push-service.

Håndteres nyhedsbrevene på den rigtige måde, kan de rent faktisk være en god service, men alt for ofte er det bare ikke det, der er tilfældet.

I stedet tæppebombes abonnenterne mere mere eller mindre irrelevante mails.

Problemer er, at afsenderne mangler den grundlæggende forståelse for – og respekt for – at deres verden ikke nødvendigvis er centrum i modtagerens verden, og at deres nyhedsbrev langt fra er det eneste, der havner i brugerens indbakke.

I en mere moderne kontekst har mange allerede fået nok af de push-beskeder på smartphonen, som Dries Buytaert ellers fremhæver som en fremtidens løsning i sit indlæg.

Vi har tidligere skrevet om en undersøgelse fra analysefirmaet Forrester, der har spurgt 598 amerikanske smartphone-brugere på over 18 år, om de vælger at modtage push-notifikationer fra de apps, de downloader?

Hertil svarer kun 21 procent “ja, fra næsten alle”.

62 procent siger “ja, fra nogle få udvalgte”, mens 17 procent kort og godt siger “nej”.

Som Forrester også fremhæver, er der skam gode eksempler på push-glade apps, hvor beskederne giver god mening:

“For nogle typer af apps kan push-notifikationer øge kundernes opmærksomhed i de omgivelser, de befinder sig i, og fjerne behovet for at åbne app’en og hente den relevante information.”

Samtidig advarer Forrester dog også udviklerne, for undersøgelsen viser også, “at apps ikke har råd til at sende tankeløse advarsler med høj frekvens til dem, der har tilladt, at de kan forstyrre deres dagligdag.”

Læs også: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Windows Vista var kendt og berygtet for denne slags advarsler. Det var tænkt som en service til brugerne, men det tog overhånd og endte som det modsatte.

Når push-konceptet bliver for meget
Skal man tage den lidt pessimistiske hat på, er netop de “tankeløse advarsler” allerede blevet et irritationsmoment for mange smartphone-brugere, ligesom mange nok også har prøvet af afmelde sig et nyhedsbrev, fordi det var det stik modsatte af den “service”, som man ellers signede op til.

Og problemstillingen stopper slet ikke der:

• Facebook balancerer eksempelvis på en knivsæg med de reklamer, der pushes til brugeren baseret på deres opdateringer. 

• Twitter-strømmen bærer ofte præg af information-overload, fordi for mange ‘tweetere’ mener, at alt det, de oplever, er top-interessant for deres followers. 

• En af de primære årsager til, at Microsofts Vista-styresystem for år tilbage floppede fælt var de evindelige popup-advarsler til brugeren. Det var tænkt som en service, men endte med at smadre brugeroplevelsen.

Det bunder alt sammen i, at afsenderne lider af et ‘vi ved bedst’-syndrom eller simpelthen blot ikke formår at sætte sig i brugerens sted.

Hvis man så tager udgangspunkt i Dries Buytaerts beskrivelse af det push-baserede internet, vi er på vej til at få, er det så ikke tvivlsomt, hvor stor en del af internettjenesterne, der vil kunne finde den nødvendige balance?

Man kan forestille sig, hvordan GPS-koordinaterne på smartphonen i stigende grad vil blive brugt til at præsentere brugeren for lokations-baserede informationer, når hun bevæger sig rundt.

Det er i princippet en fin funktion, men det er også en funktion, der kan blive alt andet end en hjælp, hvis det tager overhånd.

Også masser af gode eksempler på push
Dermed ikke sagt, at push-konceptet ikke vil give god mening i mange sammenhænge, for det vil det. 

Mange, der har prøvet at handle på Amazon, har oplevet, hvor præcist anbefalings-motoren rammer plet – og at det faktisk kan være rart at få anbefalet nye bøger baseret på tidligere køb. 

Den samme form for anbefalinger er det, der har ført til Netflix’ og Spotifys massive succes. 

På Netflix bliver man konstant inspireret til at se nye serier og film, uden selv at skulle søge aktivt efter indholdet. Det er smart, og det fungerer, fordi det gøres intelligent og med måde. 

Men spørgsmålet er, hvor mange internettjenester, der vil komme til at gøre det så elegant?

Derfor vil push-konceptet vinde
Dries Buytaert berører i sit indlæg, som du kan læse her, også selv nogle af udfordringerne ved det push-baserede internet:

“Mange af jer vil ikke bryde jer om det (i første omgang), men push vil vinde over pull,” skriver han og peger på, at sundhedssektoren og uddanelsessektoren gennemgår lignende transformationer med eksempevis teknologier til selv-diagnosticering og personaliserede undervisningsforløb.

“Dette nye paradigme kan blive et meget dramatisk skift, der ‘disrupter’ mange eksisterende forretningsmodeller; markedsføring, søgemaskiner, app stores, online- og offline-forhandlere og meget mere.”

Alt dette har Drupal-ikonet formentlig ret i. Internettet bevæger sig i retning af ‘push’, og det har det i princippet gjort længe.

Forklaringen er den simple, at det giver god mening at hjælpe internetbrugerne noget mere i det kæmpe univers af informationer, internettet har udviklet sig til.

På papiret i hvert fald.

For den negative konsekvens af push-bevægelsen kan blive, at det ender med at skade mere, end det gavner, fordi afsenderne ikke formår at sætte sig i modtagernes sted.

Og så er en simpel Google-søgning måske trods alt at foretrække?

Ikke desto mindre skriver Dries Buytaert:

“Mens dette kan komplicere livet for mange organisationer, vil det uden tvivl gøre forbrugerens liv mere simpelt og bedre.” 

Hvad mener du om fordelene og ulemperne ved push versus pull på internettet?

It-selskabet Apple har knap nok lanceret sit Apple Watch i denne uge, før kopimagere i Kina er klar med deres version af æble-uret i ultrabillige versioner.

Både på de elektroniske markeder i den sydkinesiske by Shenzhen og i kinesiske webbutikker bliver der nu udbudt ure med navne som ‘Ai Watch’ og ‘D-Watch’, der har kopieret Apples design ned til den digitale krone og ikonerne på startskærmen.

Prisskiltet burde nok angive, at der her er tale om falske versioner af Apple Watch.

For mens Apple vil tage omkring 2.400 kroner for de billigste versioner af uret, når det kommer i handlen i USA, koster de kinesiske kopier et sted mellem 280 og 560 kroner.

Det skriver CNN.

Æble-ure med Android
De kinesiske kopister er således kommet hurtigere på gaden med deres falske ure, end Apple er med sin originale version, der forventes at blive sat til salg i USA om en måneds tid.

Kopi-urene kører i stor stil med Apples konkurrerende styresystem, Android, som har fået en Apple-makeover på overfladen, så de til forveksling ligner den ægte vare.

Og de første kopi-ure er endda kun en smagsprøve på, hvad der venter, når kopisterne har fået længere tid til at øve sig på at ramme originalen.

“Hardwaren er ikke den store udfordring. Den svære del er softwaren og applikationerne. Og sommetider skal man altså være en ekspert for at kunne se forskellene,” forklarer Laurent LePen, som er direktør for et smartwatch-selskab i Shenzhen, til CNN.

Popper op på Alibaba
Laurent LePen kæmper selv mod kopivarerne og fortæller, at udviklingshastigheden af kopivarerne er helt utrolig.

“Disse fyre er specialister,” konstaterer han tørt, mens hans egne ure også bliver kopieret på store kinesiske online-markeder som Alibaba.

Og når kopierne med tiden bliver fjernet, er der hele tiden nye imitationer, der popper op på de virtuelle hylder.

“Vi kæmper sammen med regeringen, selskaber og industri-samarbejdspartnere på at stoppe udbredelsen af kopivarer ved roden,” lyder det i en udtalelse fra AliBaba til CNN omkring selskabets bestræbelser på at få stoppet den stærkt udbredte kopi-trend.

Læs også:
Få et overblik: Her er de hårde facts om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter fra Microsoft, LG og Pebble

Staten er nu klar til at sælge en 92 hektar byggegrund i Foulum i Viborg, hvor den amerikanske it-gigant Apple over de næste ti år vil opføre sit nye og meget omtalte datacenter.

Ifølge et aktstykke, som klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har sendt til Folketingets finansudvalg skal Apple betale 23 millioner for byggegrunden, der ejes af Bygningsstyrelsen.

Salget sker ifølge aktstykket uden offentligt udbud, og prisen er derfor fastsat efter vurdering fra en uvildig ejendomsmægler.

Køber af grunden er et af Apples irske datterselskaber, Oconee Limited, der er hjemmehørende i Dublin. Selskabet blev stiftet så sent som den 19. december sidste år.

Apple annoncerede bygningen af sit nye datacenter ved Viborg den 23. februar. Det skal efter planen bygges i flere etaper frem til 2026.

Når det står færdigt vil det ifølge aktstykket indeholde 190.000 kvadratmeter under tag, plus areal til administration. Ifølge Apples egne oplysninger skal der investeres mere end seks milliarder kroner i byggeriet.

Ministeren oplyser, at projektet forventes at skabe 300 arbejdspladser.

Beslutningen om at placere det nye datacenter ved Viborg er kommet i stand efter flere års benarbejde fra en række kommuner og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet.

Apple skal betale for kvægfoder
Dele af den kommende byggegrund er i dag udlejet til Aarhus Universitet og Danmarks Kvægforskningscenter.

De aktiviteter skal nu flyttes, og som en del af købsaftalen forpligter Apple sig til at betale ekstraudgifter til blandt andet kvægfoder, opbevaring af gylle plus køb af ny landbrugsjord, som ifølge miljøreglerne er nødvendige for lovligt at have kvægdrift.

Aarhus Universitet anslår, at udgifterne løber op i 9,9 millioner kroner, som Apple skal betale oveni i købsprisen på de 23 millioner kroner.

Læs også:

Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Her kan du læse mere om Apples planer for det nye datacenter ved Viborg.

En række mystiske navne i den plantede harddisk-spionkode ‘Equation’ antyder, at det er det amerikanske efterretnings-agentur NSA, der står bag koden.

‘Equation’ blev opdaget af eksperter hos det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky forleden.

Der er tale om malware, som er plantet i firmwaren almindelige harddiske med en metode, der gør det næsten umuligt at opdage og fjerne.

Sikkerhedsfolkene har fundet malware fra ‘Equation-gruppen’ i harddiske fra selskaber som Samsung, Western Digigal, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor, der alle er blandt de mest anvendte harddisk-mærker i de millioner af pc’er, der bygges hvert år.

Ved første gennemgang af malwaren fandt Kaspersky flere ligheder med Stuxnet, der er NSA’s cybervåben.

Nu har sikkerhedsfolk – der betegner ‘Equation’-hackergruppen som den dygtigste, der nogensinde har eksisteret – fundet flere ligheder.

I malwaren har de nemlig fundet ord som Skyhookchow, Drinkparsley, Luteusobstos, Stratiacid og Straitshooter.

Disse ord minder meget om ord, som Edward Snowden afslørede, at NSA’s såkaldte ‘Tailored Acces Operations’-afdeling anvendte og som tyske Der Spiegel tidligere har skrevet om.

De talte eksempelvis Skyjackbrad, Drinkmint og Luteusastro, mens det også er blevet afsløret, at NSA har arbejdet med malware med navnet Straitbizarre og Foxacid..

Kaspersky har også fundet en komponent i Equation-malwaren, som hedder ‘Standalonegrok.’ Det er tidligere kommet frem, at NSA anvender en keylogger, der hedder ‘Grok.’

Teknisk analyse
Hertil kommer, at Kaspersky i den tekniske analyse af det framework, som den fundne Equation-malware bygger på, har fundet formuleringen Backsnarf_ab25, der også tidligere er blevet anvendt af NSA.

Malware-platformen, som Kaspersky har navngivet EquationDrug, er bygget på en modulær arkitektur, der minder om et slags lille styresystem.

Indtil videre har sikkerhedsfolkene identificeret 30 plug-ins, men de mener, at der i alt kan være op til 115 moduler med hver deres funktionalitet, som malwaren kan implementere.

Du kan læse mere om Equation her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne.

Du kender nok allerede en robot-støvsuger, men det er kun det første skud på stammen.

Der er masser af spændende maskiner på trapperne, der eksempelvis kan overtage vinduespudsning eller sneskovling på en kold og klam januar dag.

Federation of Robotics (IFR) har opgjort, at smarte robotter til hjemmet i dag omsætter for omkring 250 milliarder kroner, og at den andel vil vokse til det firdobbelte i løbet af bare tre år.

Det giver jo også ganske god mening, at de kedelige opgaver i hjemmet bliver overtaget af en maskine, men også i en mere seriøs kontekst som eksempelvis i sundhedsvæsnet kan servicerobotterne gøre gavn.

Her er syv eksempler, der allerede nu kan blive dine intelligente, opkoblede og personlige husassistenter.

Jibo læser for børnene
Efter at have samlet penge sammen via en folkeindsamling på en crowdfunding-tjeneste så lancerer Jibo en robot, der er tænkt som et ekstra medlem af familien.

Den lille runde fætter har indbyttet tale- og ansigtsgenkendelse til kommunikation.

Desuden kan den hjælpe med alle mulige dagligdagsopgaver fra højtlæsning for ungerne, fotooptagelser ved fødselsdag-sarrangementet til styring af madlavningen.

Mere info her.

Personal robot holder dig med selskab
Personal robot er som navnet antyder en personlig assistent, der kan hjælpe dig med at holde styr på alt fra kalenderaftaler til hvilket slips, du skal bruge til den gule skjorte.

Men den er også tænkt som et værktøj, der kan anvendes på jobbet. Det er eksempelvis i form af dataknusning til markedsanalyser.

Den kunstige intelligens skal gøre livet nemmere for dig til en forudbestillingspris på 995 dollar svarende til omkring 6.500 danske kroner.

Mere info her.

Budgee den selvkørende indkøbsvogn
Den ser måske lidt bøvet ud med de blinkende øjne i forskellige størrelser, men der er faktisk god mening med galskaben.

Den lille hjælper med det tegneserieagtige udseende er nemlig en slags selvkørende indkøbsvogn.

Budgee var egentlig tænkt som en hjælper i hjemmet til ældre og folk med bevægelsesproblemer men i takt med, at der er bygget mere og mere kunstig intelligens ind i koden, er robottens bevægelsesradius blevet større.

Derfor lanceres den også som en indkøbsvogn eller bagageslæber til rejserne.

Den kan slæbe op til 22,5 kilo og følger hele tiden i hælene på dig.

Mere info her.

Romo sætter liv til din iPhone
Her er lidt til børnene.

En lille, beskeden og billige legetøjsrobot, der anvender Apples iPhone, der monteres oven på transportunderdelen, som hjerne. Ungerne kan så programmere Romos handlinger fra telefonskærmen.

Enheden kan også bruges som samtaleanlæg, så du kan logge på ungernes Romo for at fortælle, at der skal laves lektier eller, at aftensmaden er klar.

Prisen er på 129 dollar, svarende til cirka cirka 900 kroner.

Mere info her.

Rene vinduer uden sved på panden
Når forårssolen bryder igennem, kan du for alvor se, at vinduerne trænger til at blive pudset.

Men den opgave behøver du ikke spekulere på længere. Det ordner Winbot for dig.

Det eneste du skal gøre er at flytte Winbot fra det ene vinduesparti til det andet, for at give klart udsyn til det spirende forår. Kombiner den med en robotstøvsuger, og huset står skinnende rent uden du får det mindste sved på panden.

Mere info her.

Fars bedste robot-ven
Denne robot er min personlige yndling med masser af hestekræfter og kaskader af sne, der flyver om ørene.

Et 180 kilos snemonster, der kan gøre enhver nabo grøn af misundelse, og selvfølgelig sørge for, at der er skovlet sne uden, at du skal have jakke eller vinterstøvler på.

Sneskovleren kommer fra Super Droid Robots, der også forhandler dele, mekanik og elektronik, så du selv kan bygge dine helt egne robotter.

Mere info her.

Læs også:
Her bliver trafikken styret af store robocops

Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel, støvet fra et nærtliggende vejarbejde hænger i luften sammen med bilos og lyden fra San Francisco sporvogne.

Alt det forsvinder i det store Moscone-konferencecenters verden af air condition og 25.000 deltagere udstyret med et ID-skilt omkring halsen.

Jacob Honore, der som direktør for det danske spiludviklerfirma Zaxis blandt andet har actionspillet 99 Level to Hell i bagkataloget (se vores test her), har i omegnen af 20 møder med spiludgivere i kalenderen for de fem dage, som Game Developers Conference varer.

Formålet er at finde en udgiver til Zaxis’ kommende spil Fimbul.

“Før et møde med en udgiver har jeg undersøgt deres forretningsmodeller og tidligere udgivelser, så jeg dels kan relaterer til noget de har lavet i forvejen, men også for at vurdere hvordan vores spil passer til udgiveren,” siger Jacob Honore.

Han beskriver Fimbul som et historiedrevent spil, og det er således en fordel for Zaxis, hvis udgiveren har erfaring med adventure-spil eller lignende:

“Vi er jo ude efter ‘kloge penge’ – en udgiver, der kan gøre os bedre end vi er til at lave spillet, og som har kompetencer, så spillet kan færdiggøres med henblik på det bedst mulige afsæt på markedet.”

Fimbul fra Zaxis trækker på de nordiske sagaers mytologiske indhold uden at blive et historisk nichespil.

Stikbold er boldlegen fra skolens gymnastiksal tilsat en passende mænge kaos – og hvaler.

Det unikke er nøglen til succes på GDC
For den lille nystartede spiludgiver, Reign Bros, handler turen til San Franscisco om at finde en udgiver, der kan få firmaets spil, Stikbold, ud på flere hardwareplatforme end de selv har kapacitet til at håndtere.

Ikke blot for potentielt at få en større indtjening, men også for at få udbredt kendskabet til Reign Bros som brand.

“Fordi vi ikke har et bagkatalog, har vi ikke så meget vægt, og der ligger derfor meget arbejde i at få fanget de rigtige menneskers opmærksomhed. Det kan godt mærkes på nogle af de møder, vi har haft. Jo større manden på den anden side af bordet er, jo mere kan vi mærke, at vi bare er en af mange fisk i havet,” fortæller Jacob Herold, direktør for Reign Bros.

Nøglen til at trænge igennem til en udgiver mener Jacob Herold skal findes i Stikbolds unikke visuelle look og skandinaviske præg, som ikke findes andre steder:

“Stikbold er over the top rammet ind i et 1970′er-univers, der er helt sit eget – der er ikke meget derude, der ligner. Derfor tror jeg, at Stikbold kan charme sig ind i en masse hjerter, når vi får opbygget momentum og udgivet spillet.”

Det første kapitel af Puzzle-spillet Machineers er allerede udkommet – andet kapitel udkommer inden for den næste måned.

Spil skal kunne ses og røres
Det er også den unikke visuel stil i puzzle-spillet Machineers (se testen her), som Lead Designer Daryl Hornsby fra spiludvikleren Lohika blandt andet fremhæver, når han viser spillet frem for udgivere og presse.

På GDC indgår spillet som det eneste danske spil i den kurraterede udstilling Indie Megaboot sammen med 15 andre særligt udvalgte.

“Vi har et spil med en læringsvinkel, og det er noget både, forældre og udgivere elsker. Samtidig har vi den fordel, at fordi første kapitel af Machineers allerede er udkommet, så kan udgivere så at sige se og røre ved spillet,” siger Daryl Hornsby.

Netop fordi mange af de spiludviklere, der konkurrerer om spiludgivernes gunst og penge, kun har et spil på idéstadiet, mener Jacob Honore fra Zaxis, at det giver en betydelig fordel at stille med en fungerende prototype:

“Så kan de se, hvordan spillet bliver og prøve at spille det.”

Men på trods af at kampen om spilpengene på Game Developers Conference er hård, og de forskellige danske spiludviklere alle pitcher de samme spiludgiverne, er tonen mellem de danske spilfolk både hyggelig og kammeratlig, når messehallerne hen af aftenen afløses af en øl på en nærliggende bar.

“På den ene side er vi selvfølgelig konkurrenter. Men vi er mere kollegaer. Ud af de mere end 100 spiludviklere, som en spiludgiver mødes med, er de tre eller fire måske danske – og jeg tror på, at hvis vi ikke arbejder sammen og deler viden, så kommer den danske spilbranche ingen steder,” slutter Jacob Honore.

Alene i 2014 blev engang så store IBM’s globale medarbejderstab hele 12 procent mindre.

Det svarer til, at IBM alene i 2014 har sagt farvel til 51.600 medarbejdere.

Selskabet har i dag verden over 379.592 ansatte. I 2013 beskæftigede selskabet 431.212 ansatte.

Det bratte fald i medarbejderstabens størrelse skyldes ikke mindst, at IBM i 2014 for alvor satte fart på den store omstilling, som mange af de store, gamle it-virksomheder i disse år gennemgår.

Den er især båret af de forandrings-krav, som cloud computing-bølgen og mobility-bølgen har medført.

Det har for IBM betydet, at selskabet har solgt en række forretningsenheder fra på hardware-siden for istedet at fokusere entydigt på at forsøge at komme på forkant på it-service-siden.

Hardware solgt fra
IBM har således solgt sin x86-serverforretning til Lenovo samt for et milliardbeløb sluppet af med den underskudsgivende chipforretning til GlobalFoundries, ligesom selskabet har solgt en række andre mindre forretnings-enheder.

Læs mere her: IBM betaler ‘køber’ 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

Ifølge selskabets egne opgørelser har disse frasalg samtidig medført farvel til 35.000 ansatte.

På trods af nedgangen i det samlede antal medarbejdere, har IBM samtidig ansat 45.000 medarbejdere i årets løb.

Det understreger, at IBM er i færd med en markant ombygning og refokusering af selskabet, som i stort omfang kræver nye kompetencer og nye folk.

Som mange andre it-selskaber går IBM efter at lande de lukrative ordrer på at levere store og avancerede it-service-løsninger til erhvervslivet, der stiller mere og mere avancerede krav til it.

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

Fra markedet har signalet imidlertid været entydigt: IBM’s omsætning er faldet støt i nu 11 kvartaler i træk. Det er en helt udholdbar situation for det store selskab.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet oplyser, at det lige nu globalt har 15.000 ledige stillinger, som skal besættes af folk med “nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile.”

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været gennem en stor nedskalering.

IBM Danmark fyrede for blot få uger siden yderligere 90 ansatte.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

IBM Danmark fik for få måneder siden ny topchef, da den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratrådte og overlod posten til Lars Clausen.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring
Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som ‘latterlige.’

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her