Hvis du læser denne anmeldelse, arbejder du sikkert med “noget inden for it” og bruger med stor sandsynlighed det meste af dagen på 1) at sidde foran skærmen og 2) gå til møder.

Tiden foran skærmen er højst sandsynligt der, hvor du er mest effektiv, og der du trives bedst. Om skærmen så er placeret på kontoret, derhjemme eller et helt andet sted og hvornår den er tændt, er irrelevant.

Det handler om at finde ud af, hvordan, hvornår og hvor vi arbejder bedst. I hvert fald ifølge forfatterne til bogen “Smart Working” fra 2014.

Smart working skal give værdi til forretningen
De to forfatterne er ivrige fortalere for at give den enkelte medarbejder større mulighed for at bestemme over arbejdsdagen, end det er tilfældet i dag i de fleste europæiske lande.

Med over 40 procent af den danske arbejdsstyrke, der arbejder hjemmefra mindst én gang om måneden, er vi med et godt stykke ad vejen.

Men den engelske tech-journalist på The Guardian, Guy Clapperton, og Plantronics’ CEO Philip Vanhoutte vil mere.

For dem drejer det sig ikke om at arbejde hjemmefra en gang om måneden, fordi man kan.

Det handler heller ikke om at sende et par hurtige mails på farten, fordi teknologien er til det.

Det har at gøre med noget langt større.

Enhver virksomhed bør følge med tiden og etablere “smarter working” som begreb og implementere det på behørig vis med topledelsesfokus og stram styring.

De gamle processer skal ud og erstattes af mere tidssvarende løsninger, hvor virksomhederne og medarbejderne kan få det maksimale ud af det arbejde, der udføres.

Hvor, hvordan og hvornår arbejdet udføres er som sagt irrelevant – så længe det skaber værdi til virksomheden og gør medarbejderne glad for sit arbejde.

Spændende diskussioner, men langt mellem snapsene
Så der lægges dermed op til en række spændende diskussioner, blandt andet om dem, der ikke kan arbejde andre steder end fra kontoret.

Om hvordan det sikres, at dem, der arbejder hjemmefra, leverer værdi og ikke kun sidder i sofaen/cafestolen eller lufter hund.

Om hvordan medarbejdere og ledere skal gebærde sig.

Om den daglige kommunikation. Og om hvordan en virksomhed går i gang med denne store forandring.

Disse og en langt række andre emner bliver behandlet i bogen – og det gøres godt. Hvad enten du er leder eller medarbejder er der efter hvert kapital en håndfuld håndgribelige actions, som du kan tage med dig.

Men der er lidt langt mellem snapsene. De første små 100 sider bliver brugt på at snakke om akustik, kontorindretning og brugen af mobile enheder. Det bliver hurtigt kedeligt og lugter af slet skjult reklame for Plantronics, der gør sig i lyd og specifikt kommunikation mellem mobile enheder på arbejdspladser og hjemmearbejdspladser.

Siderne er mest relevante for facility managers og andre med interesse for kontorarbejdspladsopbygning, men ikke mange andre.

Slut med bordfodbold?
De sidste 150 sider er dog anderledes, og man fornemmer, at Guardian-journalisten kommer mere ind i billedet. Det bliver mere nærværende, sjovere og pludselig en ganske god bog med relevante eksempler, glimrende anekdoter og gode råd.

Jeg tager for eksempel på kontoret hver dag for at få min daglige portion inspiration, frokost og bordfodbold. Jeg kan ikke undvære kontoret, men efter at have læst denne bog kan jeg godt se, at det nogle gange vil være mere effektivt at arbejde andre steder end kontoret.

Og da jeg diskuterede denne bog med min engelske kollega Glen Ramsey, der har arbejdet fra sit hjem i Manchester de sidste to år, gav han mig dette citat, som opsummerer bogens budskab ganske fint.

“Happiness is subjective. ‘Happy in your work’ is a phrase often used in the UK to describe someone happy doing their job. Where they do it has something to do with that. Take for example a recent trip to Sweden. I couldn’t say I was happy sat in a hotel lobby hundreds of miles from my wife and kids – although some days there is an argument for not being with them! But happy in my work, I was. I found happiness in my work, not in the location – it was a welcome distraction from the fact I was not at home.”

Og det er der nok mange af os, der nikker genkendende til.

Apples store online-butikker blev onsdag ramt af et kæmpe-nedbrud, der ramte både App Store, iTunes Store, iBook Store, iCloud og Mac App Store – altså stort set alle Apples store online-tjenester.

Ifølge Apple skyldes nedbruddet en DNS-fejl, der fik systemerne til at gå ned.

Ifølge Apples egen status-melding lykkedes det først at få systemerne helt op at køre igen efter 11 timer nedbrud.

Dog kom et par af tjenesterne – blandt andet iCloud – på højkant igen efter fire timers nedbrud.

Du kan se Apple status-meldinger om nedbruddet her.

Det daglange nedbrud kommer til at koste Apple adskillige millioner kroner i tabt omsætning på de store handels-tjenester.

Det kommer dog ikke til at holde selskabets ansvarlige vågne om natten, i det Apple tjener styrtende med penge.

Faktisk har intet selskab nogensinde i verdenshistorien haft så høj en indtjening efter skat, som Apple havde i sidste kvartal i 2014, hvor selskabet landede 53 millioner kroner på bundlinien efter alle omkostninger hver eneste time døgnet rundt.

Det kan du læse mere om her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

“Vi beklager, at vores kunder har oplevet problemer med iTunes og andre tjenester. Grunden er en intern DNS-fejl hos Apple. Vi takker alle for deres tålmodighed,” lyder det i en meddelelse fra Apple.

Det er planen, at netop de pågældende online-tjenester i løbet af nogle år i stort omfang skal flyttes til Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal til at bygge et stort datacenter, som bliver hjemsted for de europæiske leverancer af iTunes, iBook, iCloud og de øvrige af Apples store tjenester.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Apple arbejder desuden med planer om at indføre en helt ny musik-tjeneste til sommer, som bliver baseret på et fast abonnement for ubegrænset streaming a la Spotify og andre tjenester.

Det kan du læse mere om her: Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Med 2.810 respondenter fra 84 lande er Gartners årlige CIO-survey noget af det det nærmeste, man kommer et globalt indblik i CIO’ernes virkelighed.

Analysefirmaet spørger i undersøgelsen blandt andet CIO’erne, hvilke it-områder de vil prioritere højst i det kommende år.

Hovedbudskabet i 2015-undersøgelsen er, at CIO’erne på globalt plan har følgende prioriteringer:

• BI/Analytics
• Infrastructure and Data Center
• Cloud
• ERP
• Mobile
• Digitalization/Digital Marketing
• Security
• Networking, Voice and Data Communications
• CRM
• Industry-Specific Applications
• Legacy Modernization
• Enterprise Applications

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Gartner hæfter sig blandt andet ved, at CIO Agenda Survey viser, at cloud computing – en af de absolut højdespringere fra de seneste år – i dag er en levedygtig mulighed i mange it-projekter, der kræver infrastruktur og drift, men ikke desto mindre ikke det emne, som CIO’erne bruger mest tid på at tænke over.

“Undersøgelsen resultater viser, at public cloud for de fleste CIO’er nu er en mulighed til projekter, men at det kun er den første overvejelse for en lille minoritet,” udtaler Dave Russell, vice president hos Gartner.

Ni procent af CIO’erne i dag overvejer slet ikke, om SaaS er en mulighed, mens det er 15 procent, der slet ikke har IaaS inde på radaren ifølge Gartners undersøgelse.

Mobility bliver ved med at være hot
Gartner skriver også, at mobile enheder nu er det primære eller sekundære interface ved en betydelig del af it-investeringerne.

Det forklarer også, hvorfor de fleste leverandører af forretningssoftware i dag har så travlt med at fortælle om, hvor gode de er til at understøtte de mobile platforme med apps og andre løsninger, ligesom virksomhederne selv stor-investerer i de kundevendte mobil-løsninger.

“Det betyder også, at det blot at gøre en service tilgængelig på en mobil enhed ikke er nok. Tjenesterne skal i stedet være bygget specifikt til disse enheder, så de er brugbare og ikke er en hindring.”

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Klar til fremtidens teknologier?
Det vil måske overraske nogen, at BI, der trods alt ikke er noget nyt fænomen, ligger placeret helt i toppen af CIO-listen for 2015.

Gartner skriver dog, at CIO’erne anerkender behovet for moderne, avancerede analyser og metoder til at måle forretningsværdien af it’en – hvilket kræver nye it-systemer og arbejdsgange.

Endelig fremhæver analysefirmaet, at nogle CIO’er allerede er begyndt at tage hul på at anvende næste generations it-teknologier, eksempelvis internet of things, 3D-print og robotter.

Men der er stadig plads til forbedringer:

“CIO’er hænger gennemsnitligt set fast i at tænke på nuet snarere end fremtiden. 84 procent af CIO’erne fokuserer på den nære fremtid med tre år eller kortere tid,” lyder det fra Gartner. 

Læs også:

Dansk it-afdeling forvandlet på to år: Fra bits og bytes til business

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetid og udgifter

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Tilmeld dig How To-arrangementet: Får styr på din hosting – sådan får du mere ud af dine data

Danmarks vildeste computer står ikke i et prangende datacenter eller i et spejlblankt og flisebeklædt laboratorium, hvor hvidklædte teknikere med blå høreværn og papir-blokke i hænderne vimser rundt og tager notater.

Den står derimod på en asfalt-beklædt plads på en mark ved Roskilde Fjord, hvor den er blevet proppet ind i to grå containere.

Den ene indeholder 16.000 kerner og supercomputerens 92 terabyte hukommelse. Den anden er fyldt op af computerens lagerplads på 7,5 petabyte.

Der er tale om et regnemonster på alle måder, selv om computeren slet ikke når de hurtigste i verden til sokkeholderne.

Supercomputeren er bygget i et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC), og Computerworld har inviteret manden bag monsteret, chefkonsulent på DTU Systembiologi, Peter Løngreen, forbi for at fortælle alle interesserede om, hvordan man passer og konfigurerer sådan et monstrum.

Det sker, når Computerworld 26. marts er vært ved et formiddags-arrangement om datacentre og hosting, hvor du også kan høre spændende indlæg fra en række af Danmarks førende hosting- og datacentre-firmaer som Nimble Storage, Veeam, Dell, Miracle og Oracle.

En arbejdshest
Ifølge Peter Løngreen er den danske supercomputer bygget anderledes end de fleste øvrige supercomputere, da den er konstrueret til alsidig anvendelse, hvor de fleste andre supercomputere er bygget til specifikke og afgrænsede formål.

Han kalder således supercomputeren for en ‘arbejdshest.’

Den anvendes især til avancerede beregninger inden for pharma, life science og sundhed – blandt andet ved at analysere DNA og lignende.

Du kan læse mere om supercomputeren her: Indkøbsliste: Det skal du brige for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer.

Kølevandet genanvendes i fjernvarme-nettet, og supercomputeren er med sin placering i to containere bygget specifikt til nemt at kunne udbygges.

Peter Løngreen vil i oplægget ligeledes fortælle om, hvordan man eksempelvis arbejder med sensiive data til såkaldt præcisionsmedicin samt andre af de krævende og ekstremt nøjagtigheds-søgende opgaver, som den kraftige supercomputere skal kunne håndtere.

Vil du med til dette gratis arrangement, hvor Computerworld desuden er vært ved morgenmad, drikkevarer og endda et gavekort til et kendt københavnsk indkøbscenter?

Så gå til tilmeldelsen her.

Belgiske Dries Buytaert, der er kendt som manden bag det populære open source CMS Drupal, mener, at internettet står overfor et paradigmeskift.

Drupal-stifteren har skrevet et længere blogindlæg om det, han kalder “The Big Reverse of the Web”.

Her argumenterer han for, at vi nu går fra et ‘pull’-baseret internet til et internet, hvor ‘push’ i stedet er udgangspunktet.

“Jeg tror på, at nettet, for at det kan nå dets fulde potentiale, vil gennemgå en massivt fornyelse af arkitekturen i det kommende årti.”

“Det nuværende internet er pull-baseret forstået på den måde, at vi besøger websider eller downloader mobil-applikationer. Internettets fremtid er push-baseret forstået på den måde, at internettet vil komme til os,” skriver Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS’er, og det anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Derfor er push fremtiden
Dries Buytaert uddyber sin kommentar om, at vi bevæger os mod et push-baseret internet:

“I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning.”

“Vi vil glemme, hvad WWW stod for (hvilket var ret dumt i første omgang),” lyder det fra belgieren, der tilføjer, at han er klar over, at det er nogle ret markante budskaber, han kommer med.

Dries Buytaert forklarer dog, at han bygger sine holdninger på, at vi kommer til at opleve, at digitalt indhold, produkter og tjenester finder os frem for, at vi selv skal lede efter det på internettet.

“Puma vil give os besked om at udskifte vores sko, og Marriott vil automatisk pæsentere dig for ledige værelse, hvis du ikke nåede at skifte fly.”

“Internettets dominerende funktion er at lade os vide, hvad der er sket, eller hvad der er relevant, snarere end at lade os finde ud af det,” skriver Drupal-stifteren i sit indlæg.

Du kan læse mere om, hvordan denne internet-transformation kommer til også at ændre måden, vi skal tænke webløsninger på, i Dries Buytaerts indlæg her.

Computerworld har i øvrigt for nylig skrevet en del om nogle at de problemer, der følger med et mere push-baseret internet – læs om det her: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Du kan også læse et interview, vi lavede med Dries Buytaert, da han i 2010 besøgte Danmark.

20. maj 2013 sætter it-manden Edward Snowden sig ind i et fly på den amerikanske ferieø Hawaii med kurs mod storbyen Hong Kong i det Østkinesiske Hav.

I sin bagage har han digitale lagermedier, som er proppet med tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Dokumenterne afslører tjenestens massive aflytning og it-overvågning i store dele af verden.

Den beslutning bliver startskuddet til en sand menneskejagt og anklager om forræderi mod den amerikanske stat og Guds eget folk.

Holdningen til Edward Snowdens handlinger er i mange andre lande betydelig anderledes end i hjemlandet.

Mange hylder ligefrem Edward Snowden som en frihedshelt.

Konkrete eksempler på det er tildelingen af den svenske menneskerettighedspris Right Livelihood Award, der ofte benævnes som den alternative Nobelpris.

Begrundelsen for at give den til Edward Snowden i 2014 er blandt andet “for sit mod og dygtighed til at afsløre et hidtil uset omfang af statslig overvågning, der krænker grundlæggende demokratiske processer og forfatningsmæssige rettigheder.”

I vores egen lille andedam er holdningen til den amerikanske whistleblower også udpræget positiv.

Ifølge en Voxmetermåling foretaget for Amnesty Danmark mener 68 procent af danskerne, at han har gjort det rigtige ved at afsløre USA’s globale masseovervågning.

Enkelte politikere har ligefrem foreslået, at han skulle tildeles politisk asyl i Danmark.

Men hvordan vil det danske retsvæsen stille en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der stikker af til udlandet med tusindvis af tophemmeligstemplede dokumenter og overlader dem til udvalgte journalister?

Ville vedkommende være folkehelt, en ussel tyv eller ligefrem en landsforræder, der kan dømmes til en solid tur bag tremmer?

Læs også: Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Hul i lovgivningen kan give op til 12 års fængsel
Ifølge en juridisk ekspert vil en dansk udgave af Snowden blive bedt om at møde op til en straffesag.

“På det punkt vil der ikke være den store forskel på en dansk retssag og den retssag, der venter Edward Snowden, hvis han vender tilbage til USA,” vurderer Claus Juul, der er jurist i Amnesty.

Så selv om danskerne er glade for amerikanske whistleblowerens handlinger, så vil den retslige proces i Danmark altså ikke adskille sig væsentligt fra, hvad der arbejdes på af de amerikanske kollegaer, der tolker den slags handlinger noget mere dystert.

I USA blev en anden efterretningsanalytiker og whistleblower, Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning), eksempelvis kendt skyldig i både spionage, computerbedrageri og tyveri. Dommen var på 35 års fængsel.

En ekspert i menneskerettigheder mener ligeledes, at der er alvorlige mangler i lovgivningen, hvis situationen skulle opstå i kongeriget.

“I Danmark er der ingen skrevne regler om retsbeskyttelse af en whistleblower. Der er et hul i menneskerettighedsbeskyttelsen, så forsvareren skal argumentere for en frifindelse ud fra en fortolkning af gamle regler eller love, der er blevet skrevet til et helt andet formål,” fortæller Christian Harlang, advokat med speciale i menneskerettigheder og indehaver af advokatfirma Christian Harlang.

Han peger på, at der er en stigende erkendelse af whistlebloweres vigtighed i samfundet. Men regelsættet for menneskerettighederne er primært udviklet efter 2. Verdenskrig, hvor samfundet var meget anderledes – ikke mindst på den teknologiske front.

“Vi mangler klare juridiske regler for, hvordan vi skal forholde os til beskyttelsen af demokratiet på den ene side og beskyttelsen af offentlige hemmeligheder på den anden side. I dag står vi i et retstomt rum, der kræver juridisk frihåndstegning ud fra andre love – eksempelvis ytringsfrihedsbeskyttelsen eller nødretlige elementer – der ikke direkte er møntet på whistleblowere,” lyder hans analyse.

“Det er et underudviklet område, hvor der ikke er klare regler. Det mangler der.”

Den danske Snowden blev dømt skyldig
I Danmark har vi allerede et eksempel på en straffesag, der indeholder mange af de elementer, der også kendetegner sagen om Edward Snowden, dog i mindre skala og omfang.

Her blev den anklagede dømt til ubetinget fængsel.

I 2004 lækkede Frank Grevil, der var major og analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, en række hemmeligstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til journalister.

Af papirerne fremgik det blandt, at der kunne sås tvivl om regeringen og folketingets grundlag for at gå i krig i Irak.

Den daværende statsminister i Danmark Anders Fogh Rasmussen (V) havde ellers sagt til folketinget, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak var i besiddelse af både biologiske og kemiske våben.

Frank Grevils afsløringer viste, at konklusionen om masseødelæggelsesvåben var yderst usikker.

Efter en strafferetssagen blev Frank Grevil dømt og han måtte afsone fire måneders ubetinget fængsel for videregivelsen af de hemmelige oplysninger.

§13 og straffesag i vente
Hvordan ville Edward Snowden være stillet, hvis han kom fra Danmark?

“Udgangspunktet er, at det er strafbart at afsløre hemmelige dokumenter. Han er underlagt en tavshedspligt, og han begår et tyveri. Der ville uden tvivl blive rejst en straffesag, præcis som man vil gøre i USA”, fortæller Claus Juul fra Amnesty.

Så en dansk embedsmand, der stak af med hemmelige dokumenter og overleverede dem til en journalist vil ikke kunne undgå en straffesag, selv om de er af vigtighed for offentligheden?

“Nej, han vil ikke slippe for en straffesag. Det er Frank Grevil-sagen et eksempel på. På trods af, at Frank Grevil faktisk viste, at der var begået en fejl på statsministerniveau, så kom han i fængsel. Han kom i fængsel for at sige noget, der var rigtigt.”

Den tydelige lov om, hvordan en whistleblower skal behandles i retssystemet, mangler altså. Den eneste mulighed Claus Juulkan pege på vil være at bygge et forsvar op omkring § 13 i straffeloven.

“Det er en regel om nødværge. Den siger, at man kan foretage handlinger, der normalt er strafbare, uden at få en straf, hvis man altså kan bevise, at det skete for at beskytte et større gode. I dette tilfælde kan det være demokratiet, der er det større gode.”

“En straffesag vil med stor sandsynlighed handle om, hvordan en fortolkning af denne paragraf kan anvendes til at lade en anklaget slippe for straf, eller om han skal straffes. Under sagen vil den anklagede gøre gældende, at han skal være straffri, fordi der blev handlet i nødværge. Men om en domstol vil æde den, er meget tvivlsomt. Frank Grevil blev eksempelvis dømt,” siger Claus Juul.

Der skal altså hentes en bestemmelse ind i spillet, der er skrevet til et andet formål, og det er tvivlsomt om domstolen vil acceptere det forsvar.

“Samtidig vil der være et enormt pres på Danmark, hvis dokumenterne involverer andre nationer.”

En retssag vil altså handle om, hvorvidt målet helliger midlet? Altså om tyveri og brud på tavshedspligten kan give frit lejde på grund af, at det er vigtigt, at offentligheden får at vide hvad, der sker bag kulisserne i efterretningstjenesten?

“Ja, det er korrekt. Men det vil nok være meget svært at slippe igennem med et forsvar bygget på § 13 om nødværge. Ligeledes ville politi og anklagemyndighed angivelig erklære dørene lukket og kræve hemmelig bevisførelse, fordi, der er tale om hemmelige dokumenter. I Danmark står man ikke i en meget nemmere eller bedre situation, end man ville gøre i USA.”

Hvad vil en anklager kræve af straf i sådan en sag?

“Det er en forbrydelse mod staten at videregive fortrolige oplysninger. Det er § 109 i straffeloven, der siger, at den som røber eller videregiver hemmeligheder, der kan krænke statens sikkerhed, vil blive straffet. Den har en strafferamme på op til 12 år. Men det komme selvfølgelig an på, hvilke oplysninger, der er tale om.”

Så selv om danskerne i dag elsker Edward Snowdens afsløringer, så vil en rød-hvid whistleblower, der lækker hemmelige oplysninger på linje med amerikaneren, altså risikere op til 12 år bag tremmer.

Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

En ny sårbarhed skiller sig ud fra mængden ved at være hardwarebaseret snarere end softwarebaseret. 

Det skriver Googles Project Zero i et blogindlæg, hvor hardwareleverandørerne også kritiseres for ikke at have gjort nok for at gøre noget ved rowhammer-problemer, som de har kendt til i et stykke tid.

“Vi har påvist to måder, hvorpå DRAM rowhammer-problemet udnyttes til at opnå privilegier,” lyder det blandt andet fra Google, der henviser til, at at man via rowhammer vil kunne opnå kernel-privilegier.

Rowhammer-navnet kommer af, at man ved at ved at blive ved med at “hamre løs” på (blive ved med til tilgå) en bestemt cellerækker i hukommelsen kan få cellerne til at skifte fra et stadie til et andet. Det er det, der også kaldes “bit flipping.” 

“Vi testede på udvalgte bærbare og fandt ud af, at en del af dem indeholdt problemet,” skriver Google blandt andet.

“Den offentlige diskussion om software-sårbarheder er i de seneste årtier udvidet vores industris forståelse af it-sikkerhed, og ansvarlige softwareleverandører giver brugerne besked, når deres software er sårbar, og der er opdateringer.”

Kritik af hardware-leverandørerne
“Selvom industrien er mindre vant til hardware-bugs end software-bugs, vil vi gerne opfordre hardware-leverandører til at at tage den samme tilgang,” skriver Google med henvisning til, at det kræver grundige analyser og efterfølgende firmware- og BIOS-opdateringer, hvis en sårbarhed som rowhammer skal lukkes.

“Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange maskiner, der er sårbare over for dette angreb, eller hvor mange sårbare maskiner, der kan repareres.”

DK Cert har også en orientering om rowhammer-problemet og skriver blandt andet, at forskere tidligere har opdaget, at det er muligt at ændre værdien af en lagret bit , men at der ikke været eksempler på, at det giver sikkerhedsproblemer.

Måske det ændrer sig med rowhammer:

“Forskere fra Google har nu demonstreret to angreb, der i praksis udnytter rowhammer til at bryde sikkerheden. Et angreb gør det muligt at bryde ud af sandkassen i Google Chrome, et andet giver fuld adgang til alle data i et Linux-system. Chrome er ændret, så angrebet ikke længere kan udnyttes.”

“Sårbarheden har at gøre med den måde, DRAM (Dynamic Random-Access Memory) fungerer på. Hver bit i arbejdslageret er repræsenteret ved en elektrisk spænding i en kapacitor. Den skal genopfriskes mange gange i sekundet.”

“Angrebene kan kun udføres på maskiner med DRAM, der har rowhammer-sårbarheden. Det vil typisk være computere uden ECC-RAM,” forklarer DK Cert.

Læs også:

Nu kommer der lavere DRAM-priser

Læs også:

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

[b]Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter.[/b]

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Her på tærsklen til introduktionen af Apples nye smartwatch, Apple Watch, hersker der stadigvæk stor usikkerhed om, hvornår det havner på håndledene hos de danske forbrugere.

Selv hos den nordiske Apple-forhandler Humac, der er såkaldt premium reseller og har 21 butikker i Danmark, er usikkerheden stor.

“Vi kan ikke udtale os om Apple Watch, fordi vi endnu ingen informationer har om det. Det er fuldstændig mørkelagt. De fleste af de informationer, som vi har, stammer fra rygtebørsen. Vi ved end ikke, om vi overhovedet får lov til at forhandle det,” siger Michael Bech, der er landechef for Humac i Danmark.

Michael Bech slår dog fast, at denne form for mørklægning er normal procedure fra Apple.

Den amerikanske virksomhed er kendt for ekstrem hemmelighedskræmmeri om nye produkter, og det er givetvis også forklaringen på, at forhandlerne først får denne type nyheder samtidig med alle andre.

Det kan du læse mere om her: Gør alt for at undgå læk: Så vanvittig er Apples hemmelighedskræmmeri.

Uvished om salgsmetoden
Apple oplyser på sin danske hjemmeside, at Apple Watch “kommer i 2015″.

Det er uvist, om uret udelukkende vil blive solgt via Apples egen internetbutik i Danmark, eller om Apple også vil gøre brug af det etablerede forhandlernetværk.

Michael Bech gør dog opmærksom på,at Apple tidligere har valgt at begynde med at sælge nye produktkategorier gennem sine egne kanaler og først senere har valgt at åbne for salg i andre butikker.

“Især i den første tid efter introduktionen af et nyt produkt lægger Apple stor vægt på, at de forbrugere, der køber produktet, får den rette vejledning fra et personale, der er uddannet til at give den bedste købsoplevelse. Det gjorde selskabet med iPhone, og det gjorde det med iPad. Til at begynde med kunne du eksempelvis kun købe iPad’en gennem Apple Stores samt nogle udvalgte forhandlere. Først efter nogle år kunne du også købe iPads i Bilka,” fortæller Michael Bech.

Vil det så sige, at det langt fra er sikkert, at Humac overhovedet får Apple Watch til salg i år?

“Det har jeg ingen kommentar til. For det ved jeg ikke noget om. Men jeg ved, at Apple vil gøre alt for at sikre sig, at kunderne får en god købsoplevelse fra begyndelsen. Så her kan vi vende den rundt og sige, at der formenligt vil være nogle steder, hvor Apple ikke vil begynde med at sælge den,” lyder det fra Michael Bech.

Ny købsoplevelse
Apple hyrede i 2013 modeimperiet Burberrys administrerende direktør, Angela Ahrendts.

Hun står i dag i spidsen for Apples mere end 450 butikker i hele verden, og i et stort interview med det amerikanske magasin The New Yorker, fortalte Apples chefdesigner Jonathan Ive fornylig, at Apple i øjeblikket arbejder på et nyt design til butikkerne.

I fremtiden skal butikkerne i langt højere grad afspejle, at Apple med det nye ur for første gang sælger et produkt, som kunderne kan “tage på”.

Det er sandsynligvis også årsagen til, at Apple ifølge flere rygter har planer om at oprettte såkaldte ‘pop-up-stores’ i stormagasiner i Paris og London.

Hvorvidt det får betydning for salgsoplevelsen i Humac, eller om det kan betyde, at Apple vælger at eksperimentere med at sælge Apple Watch i helt nye butikker, kan Michael Bech heller ikke udtale sig om.

Men han slår fast, at Humac ser et stort salgspotentiale i Apple Watch.

“Potentialet er stort. Det er meget stort,” siger han.

Humac har netop fremlagt sit årsregnskab, og her fremgår det ligeledes, at selskabet ser et stort potentiale i blandt andet Apple Watch.

I regnskabet skriver Humac:

“Der forventes en stigning i Apples markedsandel (som følge af fortsat lancering af nye innovative produkter), hvor f.eks de nye iPads, iPhones samt Apple Watch vil øge vækstmulighederne betydeligt i både consumer-kundesegmentet og B2B.”

Læs også: 

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

[b]Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter.[/b]

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

“Min far ønskede, at jeg skulle være lærer, mens min bror skulle være ingeniør. Men faktisk endte det lige omvendt,” fortæller Intels europæiske chef for salg og marketing, Bernadette Andrietti,

Der er kun 17 procent kvinder på datalogistudierne i Europa. På samme måde er kun syv procent – en ud af 15 – af de europæiske softwareudviklere kvinder.

Den skævhed betyder, at it-industrien går glip af en masse talent, plus at design og indhold af it-virksomhedernes produkter kommer til at bære præg af den skæve kønsfordeling.

For hvor mænd lader sig begejstre af teknologi for teknologiens egen skyld, er kvinder i højere grad optaget af, hvordan teknologi kan i praksis kan anvendes til at gøre tilværelsen lettere og sjovere for brugerne.

Sådan siger Intels europæiske direktør for salg og marketing, Bernadette Andrietti.

“Kvinder kan bidrage med innovation og større fokus på anvendelse af teknologi og produkter. Derfor har vi i it-industrien mere end nogensinde brug for at fortælle kvinder, at vi kan tilbyde dem muligheden for at udvikle sig fagligt,” siger Bernadette Andriettei i et interview med Computerworld.

Som så mange andre store og knap så store it-firmaer og organisationer er Intel optaget af, at jævne vejen for kvinder, som kan give deres bidrag til udvikling af ny teknologi og nye produkter. Ligesom mange af sine ligesindede har hun dog erkendt, at der er mange forklaringer på de barrierer, som forhindrer kvinder i at løse adgangsbillet til it-branchen.

Lego var kun for drenge
Allerede som barn undrede hun sig over, at hendes samling af Lego-klodser lagde op til at bygge lastbiler, flyvemaskiner og tankstationer.

Samtidig gik hendes forældres forventninger i en helt anden retning end hendes egne ambitioner.

“Min egen far ønskede at jeg skulle være lærer, mens min bror skulle være ingeniør. Men faktisk endte det lige omvendt,” fortæller Bernadette Andrietti, som udover at være uddannet i matematik og fysik også har en ingeniørgrad i mikroelektronik.

Men skal der rettes op på kønsskævheden i it-branchen er det ikke bare et spørgsmål om opdragelse og at skære ned på antallet af Barbie-dukker på pigeværelserne.

“Min løsning er, at vi sætter tidligt ind i skoler og påvirker forældre og lærere. Men det er lige så vigtigt, at vi gør det mere attraktivt for kvinder at forfølge en karriere indenfor det videnskabelige eller tekniske felt. I Europa er kvindeoptaget på uddannelser indenfor det tekniske og videnskabelige felt på 15-20 procent. Men mange ender med at søge over til et andet fag. Derfor er det op til virksomheder at tage fat på opgaven med at fastholde kvinderne,” mener Bernadette Adrietti.

Hos Intel er hun en af drivkræfterne bag et ligestillingsprojekt med navnet Makehers – et ordspil på det engelske ord “makers” – de, der skaber og bygger noget.

Projektet retter sig dels mod piger, dels mod voksne kvinder, og målet er at stimulere trangen til at udforske teknologiens muligheder.

Den lille (it-faglige) forskel
Og udover at det på sigt kan føre til at flere kvinder kommer ind i teknologibranchen, så er den gode nyhed, at der også rent fagligt er en lille forskel på mænd og kvinder

“Piger og kvinder er i højere grad fokuseret på, hvordan teknologien helt praktisk kan gøre hverdagen nemmere,” fortæller Bernadette Andrietti.

“Og når vi præsenterer vores MakeHers-koncept ser vi, at det aldrig er for sent for kvinder at komme i gang med at arbejde med teknologien.”

Bernadette Andrietti opfordrer samtidig it-virksomheder til at gøre mere for at gøre op med stereotyper om, at ingeniørfaget er kedeligt.

I stedet skal der fokus på, hvilke muligheder der er for job, faglige udfordringer og karriere, der findes i teknologi-branchen.

“Hos Intel inviterer vi jævnligt grupper af skoelever i alderen 12-13 år. Vi forklarer dem, hvilke forskellige typer af jobs, vi har til dem hos Intel, hvis de har en teknologisk uddannelse. Det bør alle virksomheder gøre. Når pigerne bliver ældre er det sværere at påvirke deres valg, og når de først er startet på universitetet er det for sent.”

Trods det lave antal kvinder i teknologibranchen er Bernadette Andrietti dog ikke så pessimistisk når det gælder udsigterne til at kunne tiltrække flere kvinder.

“Det er opmuntrende, at se flere kvinder i tekniske job nu. Samtidig ser vi, at flere og flere teknologiprodukter bruges af kvinder. For eksempel produkter som weareables og indenfor health care, som kvinder bruger mere end mænd, måske fordi kvinderne er mere optaget af sundhed og for eksempel deres vægt,” slutter Bernadette Andrietti.

Læs også:

Kvinder elskede engang de hårde it-fag – nu er kærligheden død

Ny tablet provokerer: Til kvinder der er for dumme til en iPad

Kira Eggers: Sådan sælger man it-sikkerhed til kvinder

Ramt af klagestorm: Bog om Barbie-dukke som it-nørd trækkes tilbage