Apple-topchefen Tim Cook har nu reageret på EU’s skatte-afgørelse, der betyder, at Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, tilbage til Irland.

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

Læs også: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

I et åbent brev på Apples hjemmeside reagerer Tim Cook nu på skattesmækket fra EU.

Det sker under overskriften A Message to the Apple Community in Europe, hvor Tim Cook indleder med at fortælle om Apples historie i Irland, hvor selskabet åbnede den første fabrik helt tilbage i 1980.

“We have operated continuously in Cork ever since, even through periods of uncertainty about our own business, and today we employ nearly 6,000 people across Ireland. The vast majority are still in Cork — including some of the very first employees — now performing a wide variety of functions as part of Apple’s global footprint. Countless multinational companies followed Apple by investing in Cork, and today the local economy is stronger than ever.”

Fulgte bare de irske regler
Af samme grund mener Tim Cook og Apple ikke, at EU-afgørelsen er rimelig, når man ser på den betydning, Apple og andre it-selskaber har haft for Irland, og at Apple – ifølge Apple selv – blot har fulgt reglerne på skatteområdet:

“Over the years, we received guidance from Irish tax authorities on how to comply correctly with Irish tax law — the same kind of guidance available to any company doing business there. In Ireland and in every country where we operate, Apple follows the law and we pay all the taxes we owe.”

“The European Commission has launched an effort to rewrite Apple’s history in Europe, ignore Ireland’s tax laws and upend the international tax system in the process. The opinion issued on August 30th alleges that Ireland gave Apple a special deal on our taxes. This claim has no basis in fact or in law. We never asked for, nor did we receive, any special deals.”

Læs mere om EU-afgørelsen her.

“We now find ourselves in the unusual position of being ordered to retroactively pay additional taxes to a government that says we don’t owe them any more than we’ve already paid.”

“The Commission’s move is unprecedented and it has serious, wide-reaching implications. It is effectively proposing to replace Irish tax laws with a view of what the Commission thinks the law should have been,” lyder det blandt andet fra Tim Cook og Apple.

Vil have mere simple regler
Apple-topchefen skriver samtidig, at selskabet længe har efterspurgt en international skattereform med det formål at gøre reglerne mere enkle og simple.

“We believe these changes should come about through the proper legislative process, in which proposals are discussed among the leaders and citizens of the affected countries. And as with any new laws, they should be applied going forward — not retroactively.”

“We are committed to Ireland and we plan to continue investing there, growing and serving our customers with the same level of passion and commitment. We firmly believe that the facts and the established legal principles upon which the EU was founded will ultimately prevail.
Tim Cook”

Du kan læse brevet fra Apples topchef i fuld længde her.

Læs også:

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Hvorfor skal kvinder egentlig ud på arbejdsmarkedet? Hvad skal det gøre godt for?

Det var det klassiske spørgsmål, alle mænd stillede tilbage i 50′erne og 60′erne i Danmark.

Som bekendt eksploderede vores land i velstand i samme sekund, kvinderne slap kødgryderne og tog et job.

Alligevel lever vi stadig med, at kvinderne er næsten fraværende i it-branchen.

Vi ved, at der mangler folk i branchen, og at der kommer til at mangle endnu flere i de kommende år, men vi får ikke gjort noget ved problemet. I stedet er køns-diskussionen nærmest forstummet.

Nej, mændene skal ikke afgive noget
Netop kønsdebatten bliver meget nemt til en fastlåst nul-sums diskussion, hvor mændene frygter, at der skal tages nogle privilegier fra dem for at give plads til flere kvinder.

Hvis det er præmissen for diskussionen, kommer vi aldrig nogen steder.

Der er ingen, der er villige til at starte en diskussion med at indrømme, at de har haft unfair fordele, at de har opført sig som idioter, og at de skal have frataget deres fordele.

Vi er nødt til i stedet at være konstruktive og fokusere på, hvorfor vi ønsker flere kvinder i branchen, og hvordan vi skal nå derhen.

Bundlinje-snak
Og lad os bare starte med den hårde bundlinje: Der er lavet stribevis af rapporter, der beviser, at startup-virksomheder performer bedre, hvis der er kvinder ansat.

Vi har rapporter, der beviser, at it-firmaer tjener mere, hvis de sørger for at have kvinder i bestyrelsen.

Vi har rapporter, der viser, at virksomheder tjener mere og har større overskud, hvis man sørger for at blande ansætte folk med forskellige køn og forskellig etnisk baggrund.

For eksempel viste en analyse af 2.360 globale virksomheder i forskellige brancher, at firmaer med kvinder i bestyrelsen klarede sig bedre økonomisk, end firmaer hvor der kun var mænd i bestyrelsen.

Derfor behøver vi ikke vade meget mere rundt i mellemregninger, overvejelser og analyser. Vi kan gå direkte til tegnebrættet og finde ud af, hvordan vi løser problemet.

Lad os se på mulighederne:

Det gode gamle netværk er en fælde
Et klassisk problem er, at meget rekruttering foregår i netværk.

Det har klare fordele, fordi det ofte skaffer folk, der passer ind i kulturen, og som har et vist fagligt niveau. Samtidigt er det en billig rekrutteringsmetode.

Men hvis hovedparten af de ansatte i din virksomhed er mænd, vil de sandsynligvis anbefale de mænd, de kender.

Hvis du sidder med ved bordet, når der skal ansættes folk, så husk at insistere på, at der også bliver spurgt specifikt ud i de kvindelige netværk. Ellers bliver problemet aldrig løst.

Plads til andre – plads til tryghed
Når der kun er mænd på en arbejdsplads, giver det ofte en særlig tone.

Blandt mændene opleves det blot som en rå, kammeratlig og direkte jargon.

Men fra vores tillidsrepræsentanter ved jeg, at det ikke er usædvanligt, at kvinder oplever piften eller chauvinistiske kommentarer, hvis de blot går gennem en it-afdeling. Det er opskriften på at skræmme kvindelige kollegaer bort.

Det er egentligt ikke så svært.

Mænd og kvinder lægger ofte vægt på de samme ting på arbejdspladsen: Mulighed for flextid, gode kollegaer, mulighed for at arbejde med den nyeste teknik og muligheden for at udvikle sig på jobbet.

Men kvinderne lægger vægt på én ting mere.

Det fandt det svenske firma Iteam Solutions ud af, da de fik alt for få ansøgninger fra kvinder, og lavede en hurtig spørgeskemaundersøgelse.

Ret hurtigt fandt de ud af, at for kvinder er det afgørende med et inkluderende arbejdsmiljø.

For kvinderne var det ikke blot væsentligt, at de slipper for chauvinistiske bemærkninger. De forventer også at der er plads til andre ideer, at der er plads til folk med en anden baggrund, og at der bliver lyttet til alle, og at man bliver inddraget i beslutningerne.

Helt grundlæggende ønskede de at opleve et trygt arbejdsmiljø.

Det kan måske lyde som et ønske om politisk korrekthed, eller at kvinder er sarte.

Men i virkeligheden er det et ønske om, at alle kan få lov til at yde deres bedste, at alle på holdet bliver inddraget, og alle ideer bliver lyttet til.

Det er jo netop den rummelighed, åbenhed og tryghed, som gør, at medarbejderne – både mænd og kvinder – kan yde deres bedste, og ikke er bange for at smide nye ideer eller anderledes tanker på bordet.

Det hænger ufatteligt godt sammen med, at det er de arbejdspladser, hvor holdet er sammensæt på tværs af køn og etnicitet, der leverer de bedste resultater.

Det sker ikke af sig selv
Vi har nu i 20-30 år set på, at der mangler kvinder i it-branchen.

Vi har regnet med, at ligestilling er en proces, og at før eller siden fixer problemet sig selv.

Måske vil kvinderne begynder at uddanne sig til programmører af sig selv. Måske vil chefernes mailboxe automatisk fyldes med ansøgninger fra kvinder. Og måske vil branchen få kvindelige forbilleder, som alle ser op til, og som forandrer en hel kultur.

Men realiteterne viser, at det altså kun sker, hvis både du og jeg også gør noget.

Det starter helt basalt med, at både medarbejdere og chefer må sige fra, hvis tonen er ulidelig.

Drengerøvskultur er måske sjovt – for drengene. Men det er skadeligt for firmaets bundlinje.

Dernæst kan du spørge chefen, om der ikke snart skal være nogle flere kvinder i afdelingen, eller du kan foreslå, at I skal interviewe lige så mange kvinder som mænd, når der er stillinger ledige.

Der er nok at tage fat på, og det er på høje tide at forlade 50′erne.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Virtualiserings-selskabet VMware bliver nu presset af to konkurrenter, der med hvert sit tilbud forsøger at lokke VMware-kunder over til deres virtualiseringsplatforme.

De to konkurrenter er henholdsvis Microsoft og Red Hat, som begge i sidste uge gik på klapjagt efter VMwares kunder.

Begge VMware-konkurrenter kommunikerer i deres marketing-materiale, at de belønner migregrering, og Red Hat understreger selskabets fokus på containerbaseret workloads.

Microsoft: Kom og få
For Microsofts vedkommende går lokkemaden ud på, at selskabet vil migrere VMware-kunder kvit og frit til Microsoft-platformen Windows Server 2016 med den indbyggede virtualiseringshypervisor Hyper-V.

“Gør din Hyper-V versus VMware-beslutning endnu nemmere at træffe. Migrer i dag og få Windows Server Datacenter-licenser gratis, når du køber Windows Server 2016 Datacenter- og Software-assurance,” lyder tilbuddet fra Microsoft.

Samtidig har Windows-selskabet lagt en beregning ud på sin hjemmeside, der viser, at Microsofts virtualisering er en hel del billigere end VMwares ditto – både på kort og længere sigt.

VMware undrer sig
Interessant nok har VMwares marketingdirektør Eric Horschmann blandet sig i debatsporet i kølvandet på Microsoft-annonceringerne om migrering fra VMware til Microsoftsprodukterne.

Modsat Microsoft fastholder han, at VMwares egne beregninger viser, at VMware er billigere end Microsoft.

Dette vil dog i høj grad vil komme an på, hvordan ens it-infrastruktur er sammensat.

Samtidig udtrykker Eric Horscheman forbløffelse over, at Microsoft nu tilbyder gratis Server Datacenter-licenser for at rykke over til Microsoft.

“De fleste VMware-kunder kører Windows Server virtuelle maskiner, så de har allerede Windows Server Datacenter-licenser for deres vSphere-hosts. Hvordan vil et tilbud på gratis Windows Server Datacenter-licenser hjælpe disse kunder?,” spørger Eric Horscheman retorisk.

Giv kunderne en slapper
Han følger selv op på sit eget spørgsmål med en direkte opfordring til konkurrenten Microsoft:

“Måske skulle I hellere give dem en slapper vedrørende fornyelser af deres software assurance og i stedet fokusere på de System Center-licenser, som de får brug for i stedet. Det skyldes jo jeres nye licensmodel for kerne-antallet for alle, der benytter moderne processorer med mere end otte kerner,” lyder det fra VMware-manden.

Den bemærkning møder opbakning andre steder i debattråden oven på Microsoft-lanceringen, efter de to selskaber ellers efter mange års kamp havde nået til en form for våbenhvile.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års indædt bekrigen af hinanden

Læs også:
VMwares topchef: Hver anden it-gigant er væk om 10 år

VMwares CTO: Cloud computing er lige så vanedannende som crack

Det er et skattesmæk af de helt store, der netop har ramt den amerikanske it-gigant Apple.

Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, tilbage til Irland.

Det meddeler Europa-Kommissionen i en netop udsendt pressemeddelelse. Her lyder det blandt andet:

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro.” 

EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen sender skatteregningen til Apple på grund af selskabets særligt lukrative skatteaftale med Irland, der altså er i strid med EU-reglerne.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Ekstremt lav selskabsskat
Skattesmækket er sidste led i en flere år lang sag mod Apple, hvor omdrejningspunktet har været de aftaler, Apple har med Irland, der gør det særligt fordelagtigt at betale skat af de europæiske aktiviteter netop der.

“Medlemsstaterne må ikke give skattefordele til udvalgte virksomheder — det er ulovligt i henhold til EU’s statsstøtteregler,” udtaler konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Kommissionens undersøgelse har konkluderet, at Irland gav Apple ulovlige skattefordele, så virksomheden gennem mange år kunne betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder.”

“Faktisk gjorde denne selektive skatteordning det muligt for Apple kun at betale en effektiv selskabsskat på 1 % af sit overskud i Europa i 2003 og 0,005 % i 2014.”

Sådan har Apples skattemodel fungeret ifølge Europa-Kommissionen.

Sådan skal Apple betale regningen
“Kommissionen kan kræve tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte for en periode på ti år før Kommissionens første anmodning om oplysninger i 2013. Irland skal nu kræve, at Apple betaler de ubetalte irske skatter for op til 13 mia. EUR for årene 2003-2014, forhøjet med renter.”

“Det er et princip i EU’s statsstøtteregler, at uforenelig statsstøtte skal kræves tilbagebetalt for at fjerne den konkurrencefordrejning, som støtten har medført.”

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

I pressemeddelelsen fremgår det også, at der ikke er tale om en bøde, men ganske enkelt en regulær tilbagebetaling fra Apples side.

“Tilbagebetalingen genopretter ganske enkelt ligebehandlingen i forhold til andre virksomheder.”

Skatteregningen på 97 milliarder kroner er stor selv for et selskab som Apple.

Det ventes, at Apple vil anke afgørelsen, men skulle det komme dertil, vil Apple dog godt kunne betale regningen. 

Det er trods alt et selskab, der tjente omkring 352 milliarder kroner i den seneste årsregnskab. 

Kan få stor betydning for andre selskaber
Dommen mod Apple er samtidig afgørende, da det ventes, at flere andre it-selskaber med lignende skatteaftaler kan se frem til, at EU også vil se på deres aftaler med Irland. 

Den amerikanske regering har for nylig givet til kende, at den mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder end andre, og at EU ikke skal blande sig så meget i skattebetalingerne i de amerikanske selskaber.

Læs mere: USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Det er i øvrigt langt fra kun skatteområdet, der i øjeblikket er meget stærkt fokus på fra EU’s side.

Margrethe Vestager har også gang i en omfattende sag mod den amerikanske it-gigant Google, der handler om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med Android og søgemaskinen.

Læs mere om det her.

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Se pressekonferencen på video

Det er en bøde af de helt store, der netop har ramt den amerikanske it-gigant Apple.

Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, i restskat til Irland.

Det meddeler Europa-Kommissionen i en netop udsendt pressemeddelelse. Her lyder det:

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro . Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen sender skatteregningen til Apple på grund af selskabets særligt lukrative skatteaftale med Irland, der altså er i strid med EU-reglerne.

Skattesmækket er sidste led i en flere år lang sag mod Apple, hvor omdrejningspunktet har været de aftaler, Apple har med Irland, der gør det særligt fordelagtigt at betale skat af de europæiske aktiviteter netop der.

Dommen mod Apple er samtidig afgørende, da det ventes, at flere andre it-selskaber med lignende skatteaftaler kan se frem til, at EU også vil se på deres aftaler med Irland. 

Den amerikanske regering har for nylig givet til kende, at den mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder end andre, og at EU ikke skal blande sig så meget i skattebetalingerne i de amerikanske selskaber.

Læs mere: USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Det er i øvrigt langt fra kun skatteområdet, der i øjeblikket er meget stærkt fokus på fra EU’s side.

Margrethe Vestager har også gang i en omfattende sag mod den amerikanske it-gigant Google, der handler om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med Android og søgemaskinen.

Læs mere om det her.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Hacker-miljøerne er i de senere år blevet stærkt professionaliserede i takt med, at området har udviklet nye forretningsmodeller, der har gjort, at det er muligt at tjene penge på at hacke organisationer og virksomheder.

Læs også: Her er de 10 bedste sikkerhedsteknologier til at bremse hackerangreb

Der findes imidlertid fem sikkerheds-funktioner, som enhver it-chef bør lægge vægt på, hvis han vil holde hackerne ude.

Sådan lyder det fra det amerikanske sikkerheds-selskab Thycotic, der på den netop afholde Black Hat-konference spurgte 250 deltagere – både black hat og white hat – om de fem barrierer, der gør det sværest at være hacker.

Du kan læse mere fra Black Hat her: Hacker-konference afslørede store sikkerhedsfejl: IoT er meget usikker – og logfiler bliver syltet

1: Begrænset administrator-adgang til systemer
Øverst på hackernes liste over ting, der kan holde dem fra døren, er begrænset administrator-adgang til virksomhedens systemer.

Med andre ord: Skal du sikre organisationens systemer, bør du begynde med at kigge på omfanget og antallet af konto-privilegier.

Bedst for hackerne er det, hvis de kan få adgang til hele systemet, alle filer og alt ved at skaffe sig adgang til en enkelt konto og sprede sig ud derfra.

De privilegerede accounts er således altid de primære mål for en hacker.

Læs også: It-sikkerhed er en guldrandet forretning: Så mange penge skovler sikkerhedsbranchen ind

Thycotic anbefaler derfor, at man anvender en ‘least privilege’-strategi, hvor adgangs-privilegier alene tildeles i forhold til de enkelte opgaver.

Og så bør it-administratorer kun anvende deres privilegerede konti, når det er absolut nødvendigt. Ellers bør de anvende standard-konti, lyder anbefalingen.

2: Beskyt passwords til privilegerede konti
Ifølge Thycotic er det nemt at falde i en fælde, hvor man betragter privilegerede konti ud fra de personer, der ‘ejer’ dem.

Men privilegerede rettigheder gælder også maskiner og systemer, der interagerer – også selv om ejeren ikke nødvendigvis arbejder aktivt.

Faktisk har en organisation typisk to-tre gange flere privilegerede konti end medarbejdere.

Hvert system, der deployes, er her udstyret med en default-konto, og systemerne forbindes med en service-konto med henblik på vedligeholdelse.

Læs også: PornDroid låste 10.000 telefoner – masser af ny, avanceret mobil ransomware på vej

“Ved at hijacke privilegerede konto får hackeren mulighed for at tilgå og downloade eller forgifte en organisations mest følsomme data, distribuere malware og forbigå sikkerheds-foranstaltninger,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Derfor er det afgørende, at man proaktivt overvåger og håndterer adgangs-forhold til de privilegerede konti: Hvem kommer ind? Og hvordan? Hvornår?

Man bør desuden opsætte automatiske systemer til overvågning, password-idskiftning, analyse og håndtering af rettigheder, så man hurtigt kan opdage uregelmæssigheder og lignende.

3: Bedre og mere uddannelse
Vi hører igen og igen de it-ansvarlige sige, at det svageste it-sikkerhedsmæssige led i enhver organisation er medarbejderne.

Vi bombarderes dagligt med mails, informationer og henvendelser fra websites, intranet, mail og andre kanaler, og i mængderne er det nemt at lade paraderne falde og klikke på ting, som ingen burde klikke på.

En meget stor del af hackernes forsøg på at trænge ind i organisationernes systemer ville forblive ufrugtbare, hvis blot den enkelte medarbejdere tænkte sig lidt om.

Langt de fleste hackerforsøg – eksempelvis phishing og social engineering – via mail. mobiltelefoner eller lignende kan nemlig nemt afsløres, hvis blot modtageren er opmærksom.

Derfor bør organisationerne fokusere på øget uddannelse og oplysning til medarbejderne.

4: Bloker for ukendte applikationer
Det er i sagens natur svært at beskytte noget, som du ikke ved findes, og det gælder også dine applikationer.

Derfor er det helt afgørende, at du har nøje styr på hvilke applikationer, der er autoriserede til at køre på dit netværk – samt selvfølgelig sørge for, at de alle anvender solide passwords.

Alle applikations-konti bør bogføres og klassificeres.

“Centraliseret kontrol og afrapportering på disse konto er essentielt, når det handler om at beskytte kritisk information,” hedder det.

5: Beskyt bruger-passwords
På femtepladsen over ting, der ifølge hackerne kan forhindre hackere i at komme ind i virksomheden, finder vi god password-policy.

Den omfatter blandt andet hyppig udskiftning af passwords, nem og sikker mulighed for at resette passwords (for ellers gider medarbejderne ikke),

Hele 77 procent af de adspurgt hackere oplyser dog i rundspørgen, at de ikke mener, at et password – uanset beskaffenhed og form – kan holde en dygtig hacker ude, hvis han har besluttet sig for, at han vil ind.

Er du pc-bruger, men samtidig misundelig over de mange fede spiltitler, der gennem tiden er udkommet til Playstation 3, kan du godt begynde at glæde dig. 

Sony er på vej med firmaets spil-streamingstjeneste, Playstation Now, der i den nærmeste fremtid vil fungere på din pc og på den måde gøre det muligt at spille Playstation 3-spil ved at streame spillene fra Sonys servere. 

Playstation Now fungerer allerede i dag på Sonys Playstation 4, der ikke selv er bagudkompatibel med spil fra sidste generation, men det er første gang, at du lovligt vil kunne spille en lang række eksklusive Playstation 3-titler på din computer. 

Det er blandt andet Shadow of the Colussus, The Last of Us eller God of War.

2 x Netflixpris
Prisen for Playstation Now er 20 dollar, omkring 133 kroner, og ud over abonnements-prisen skal du også ud og investere i en Playstation-controller. 

Playstations bluetooth-controllere har tidligere kun fungeret med en computer via et USB-kabel tilsluttet, men i forbindelse med Now-lanceringen sælger Sony nu også Bluetooth-dongles til at forbinde din computer og controller trådløst. 

Det er endnu uvist, hvornår Playstation Now kommer til Danmark, men Nvidia har allerede i dag en lignende service kaldet Nvidia Now til sine Android-enheder.

Hvis du allerede har en Playstation 4, kan du streame dine PS4-spil fra din konsol til din computer via den gratis PS4 Remote Play App. Det samme kan Xbox One-brugere, der samtidig ejer en Windows 10-computer. 

Læs også: Billige Playstation virtual reality-headset flået ned af online-hylderne på få minutter

Din Instagram-profil afslører mere, end du tror.

I hvert fald har en psykologistuderende og en dataforsker fundet frem til en machine learning-algoritme, der kan diagnosticere depression med op mod 70 procent præcision baseret udelukkende på dit feed fra fototjenesten Instagram.

De to projektmagere har kigget på 166 brugere og deres knap 44.000 foto-poster, som de har afviklet deres algoritme på. 71 af deltagerne i forsøget var allerede diagnosticeret med klinisk depression, hvilket førte frem til de førnævnte 70 procent præcision.

Det skriver mediet Inverse, som har interviewet Harvard-dataforskeren Andrew G. Reece fra projektet og plukket fra hans akademiske rapport om forsøget.

“Når nogen poster noget til Instagram, så er det et målrettet valg, der skal udtrykke noget. Hvad dette noget er for en størrelse, og hvor tæt sammenvævet det er med afsenderens verdenssyn, er dog noget sværere at sige noget om,” forklarer Andrew G. Reece til Inverse.

Sådan nåede de frem til resultatet
For at nå frem til depression-diagnosen ud fra alle billederne, hashtags og kommentarerne fra andre brugere, har de to projektdeltagere opstillet to hypotester:

1) Markører for depression er til at observere, 2) tegnene på depression er til at finde i posteringer, før Instagram-brugerne er blevet diagnosticeret.

Herefter startede det store binære analysearbejde af forsøgskaninernes Instagram-post. Data-folkene satte således deres it-system til at kigge efter, om billedet var taget om dagen eller natten, med eller uden filter, med eller uden profil-ejerens som motiv, er billedet liket mange gange eller ej og så videre.

Psyko-maskineriet analyserede også lysstyrken ned på pixel-niveau, da det er kendt fra andre studier, at deprimerede ser og benytter færre farver end andre, ligesom de foretrækker mørke billeder.

Forskel på antallet af mennesker
Efter at have indsamlet data om farvenuancer, mætning og den gennemsnitlige værdi af de forskellige faktorer, kunne forskerne påpege, at deprimerede har en tendens til at uploade og sende billeder, der er blålige og mørke.

“Øgede nuancer samt nedsat lysstyrke og mætning, forudsagde depression,” skriver de i deres akademiske afrapportering.

Modsat posterer ikke-deprimerede mennesker generelt færre billeder end deprimerede. Deres motiver indeholde ofte flere mennesker på billeder for at vise social sammenhængskraft, ligesom de også i højere grad benytter fotofiltre til deres gallerier, lyder det fra forskerne.

“Det virker naturligt at spørge sig selv om, hvorvidt disse maskinfunktioner (som filtre, red.) har en sammenhæng med lignende signaler, når mennesker kan bruge til at identificere humør og psykologiske tilstand,” spekulerer de.

Apple vil måle dit humør
At Instagram-billeder skulle afsløre ens humør og psykologiske tilstand er tankevækkende, da Instagram er ejet af Facebook, som har op mod 10 gange så mange brugere.

Læs også: Facebook kan nu genkende indhold i dine videoer

Når/hvis Facebook kan analysere sig frem til ens humør, kan det sociale medie også mere effektivt sende reklamer i ansigtet på brugerne, der passer til deres sindstilstand og dermed øge købelysten.

Allerede tilbage i 2014 blev der publiceret et større studie, som omhandler en gruppe forskeres analyser af Facebooks-brugernes humør.

Facebook-forsøget fandt sted i 2012, hvor der dengang kunne skelnes mellem positive og negative opdateringer baseret på ord-analyse i en given tekst. 

Andre it-giganter som Apple er for længst hoppet med på følelsesvognen.

Æbleselskabet ansøgte i 2014 om et patent, der kunne ud-google Google og andre ved at netop at kunne levere indhold baseret på modtagerens humør.

Læs også:
Dine perfekte feriebilleder gør Facebook-vennerne kede af det 

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier – men har ikke selv læst dem

Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til

Der har været spekulationer om, hvornår den næste telefon fra æblehuset ville blive lanceret, og nu kom den endelige dato så fra Apple.

Rygtebørsen havde på forhånd valgt den 7. september som lanceringsdato, og det blev også den endelige beslutning.

Årets lancering finder nemlig sted den 7. september i San Francisco i Bill Graham Civic Auditorium.

Læs også: I dag har Tim Cook været Apple-chef i fem år – dette bliver afgørende for hans eftermæle

Den amerikanske tech-gigant har vanen tro ikke meldt noget officielt ud om, hvad der bliver præsenteret. Men det ventes, at der vil blive lanceret en ny iPhone og et ny Apple Watch.

Den kulørte invitation som kan ses længere nede bærer blot teksten “See you on the 7th.”

Der er stadig en god uges tid til den dato, men hvad kan vi så forvente, at der bliver præsenteret på scenen.

3,5 mm jackstikket kan forsvinde og i stedet blive erstattet af Lightning-tilsluttede hovedtelefoner og eventuelt trådløse varianter med Bluetooth.

IPhone 7 Plus-modellen kan få en helt anderledes kameraopsætning med dobbelt kameralinse, som man også kender det fra eksempelvis Huawei P9.

Der kommer en ny placering af antennebånd på telefonen, og så kommer der ingen iPhone Pro i denne omgang.

Præcis hvor store forskellene bliver fra dagens iPhone 6s er endnu uklart, men mon ikke Apple disker op med et par overraskelser den 7. september.

Rygterne om indholdet i iPhone 7 er gået i mange retninger, og det har været vanskeligt at finde faste rygte-holdepunkter, men spændingen udløses altså snart.

Læs også: Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant 

I næste måned er det præcis to år siden, at Apple første gang løftede sløret for Apple Watch, men først nu ser det ud til, at Apple er klar med en opdateret udgave af uret, der formodentligt får navnet Apple Watch 2.

Det nye smartwatch ventes at få et design, der er identisk med det eksisterende Apple Watch. Men under urskiven vil uret ifølge de mest troværdige rygter blive udstyret med gps, en hurtigere processor og et større batteri.

Det ventes også at Apple i løbet af efteråret vil lancere en ny Macbook Pro, men Apple-rygte-pusherne ved tilsyneladende endnu ikke om de vil være klar til præsentationen den 7. september.

I disse historier kan du læse mere om forventningerne til Apples næste udgave af den telefon, der første gang blev præsenteret under navnet iPhone helt tilbage i januar 2007.

Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant

Intel vil indføre ny USB-type som standard – skal (måske) anvendes i stedet for 3,5 mm jackstik i nye iPhone 7

Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Beslutningen om at investere i en it-løsning kan være svær.

På trods af et grundigt forarbejde og en velforberedt business-case, er der ofte ubesvarede spørgsmål, der kan være kritiske for projektets succes og indvirke på virksomhedens drift.

Projektoplæg og business-case tilpasses ad flere omgange, og der skal tages hensyn til forskellige interessenter i virksomheden.

For større it-investeringer kan denne fase i sig selv være omkostningstung og tidskrævende, så for at bryde dødvandet, kommer de forløsende ord typisk dagen inden præsentation af endnu et revideret projektoplæg for ledelsen: Vi anbefaler en pilot!

Fordelene virker intuitivt klare: Der udvises beslutningskraft, tilhængerne af projektet bliver begejstrede over, at der endelig sker noget, skeptikerne tilgodeses med et mindre budget og – ikke mindst – den svære beslutning om den samlede investering udskydes.

På dette tidspunkt er det så vigtigt, at følgende spørgsmål stilles:

• Hvad er det vi ønsker at opnå med pilotprojektet?

• Hvem har ejerskab af pilotprojektets løsning?

• Hvad er succeskriterierne for pilotprojektet?

• Hvad skal der ske efter pilotprojektet?

Hvis ikke der skabes klarhed over dette på forhånd, er der risiko for at:

• Scope af pilotprojektet ændres undervejs. Herved påvirkes tidsplan og budget, og den overordnede business-case trues

• Man aldrig kommer videre efter piloten.

• Den opnåede erfaring fra pilotprojektet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Det betyder at beslutning om videreførsel af projektet træffes på et mangelfuldt grundlag, og at fundamentet ikke forbedres tilstrækkeligt.

• Der hersker uklarhed omkring prioriteter i forhold til pilotprojektets målgruppe. Det betyder risiko for en dårlig modtagelse af løsningen og derved, at udbyttet bliver lavere.

• Pilotprojektet styringsmæssigt bliver en udfordring, da der ikke er klarhed over ansvar og succeskriterier.

Hvornår er et pilotprojekt en god idé?

• Når der er usikkerhed omkring etablering af løsningselementer eller implementering af løsningen hos kunder eller i organisationen. Her kan man gennem en pilot opbygge værdifulde erfaringer, således at løsning og implementering kan tilpasses inden videre udrulning.

• Når der er usikkerhed om, hvorvidt forudsætninger i business-casen holder. Her er det vigtigt, at en benefit-realiseringsplan følges, så effekten måles over tid. 

• Når organisatorisk modstand forventes at være en væsentlig risiko for projektets succes. Her skal man være omhyggelig med valg af scope og målsætning for sin pilot, så man balancerer mellem “en sikker succeshistorie” og “hvad sagde vi?”.

• Hvor der er tale om store og komplekse projekt- eller programorganisationer. Her kan en pilot anvendes til at finpudse metodikker og samarbejdsformer, så effektiviteten i resten af projektforløbet sikres.

Hvornår er et pilotprojekt en dårlig idé?

• Hvis et projekt er presset på tid, kan en pilot virke som en genvej til hurtigt at komme ud med en løsning baseret på antagelsen om, at man derved kan by-passe beslutninger og afhængigheder. Konsekvensen kan blive at omkostninger og tid kommer ud af kontrol, og at man ikke får realiseret det fulde potentiale, fordi projektet bliver tænkt for småt.

• Hvis der ikke er enighed i ledelsen om støtten til et projekt, og beslutningen om en pilot er et politisk kompromis. Særligt en pilot har brug for klart sponsorskab og forankring i ledelsen.

• Hvis piloten ikke har forretningsmæssig værdi for den valgte målgruppe. Herreløse piloter, som kun projektet interesserer sig for, er dømt til at fejle.

• Hvis realisering af et projekts potentiale forudsætter en række store investeringer. Broer over danske bælter kan være en pilot, en storebæltsforbindelse næppe.

• Hvis impact på organisationen ikke kan styres eller begrænses. Dette kan gøre omkostningerne uacceptabelt store i forhold til forventet udbytte af piloten, og efterfølgende tilpasninger tilsvarende komplicerede.

Hvad skal til for, at et pilotprojekt bliver en succes?

• Opsæt klare succeskriterier for pilotprojektet – hvad skal lykkedes, hvad skal genanvendes, og hvad ønsker projektet at blive klogere på.

• Hav respekt for pilotprojektets målgruppe – gå aldrig på kompromis med kvaliteten i forhold til produkter og services.

• Ikke for lille, ikke for stor – en pilot skal have en tilstrækkelig forretningsmæssig betydning, men også være “håndterbar” i forhold til tid, risici og organisation.

• Afsæt tid og budget til tilpasninger efter en pilot og inden projektet fortsættes.

• Afsæt tilstrækkelig tid til læring og erfaringsopsamling undervejs i piloten. Pilotprojektet vil være det fundament, det fulde projekt bygger videre på.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?