Mens både folketings- og lokalpolitikere og it-branchen er begejstede over Apples planer om at bygge et 166.000 kvadratmeter stort datacenter i Foulum ved Viborg, er det stadig uklart, hvordan det amerikanske megafirma i praksis vil skrue sit nye danske forretningsben sammen.

Apple har oplyst, at det nye datacenter skal drive en stribe kendte service som iTunes, App Store, iMessage, Maps og Siri.

En pressetalsmand fra Apple afviser overfor Computerworld at oplyse detaljer om, hvordan man vil indrette selskabskonstruktionen bag det kommende datacenter, eller hvordan den kommende milliardinvestering bliver udmøntet i praksis.

Apple ønsker heller ikke at fortælle, om der er indgået særaftaler med de Skat, Viborg kommune eller andre danske myndigheder i forbindelse med projektet.

Læs også: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Dermed er det fortsat uklart, hvordan indtægterne fra det nye datacenter bliver bogført, og hvordan og hvor et eventuelt overskud vil blive beskattet.

I Udenrigsministeriet, som sammen med Viborg kommune har været en central spiller i forhandlingerne med Apple, erkender man, at det ikke har været inde i drøftelserne, hvilken selskabskonstruktion Apple vil bruge som grundlag for sit nye danske datacenter.

Dialog med Skat
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) understreger overfor Computerworld, at der ikke er indgået særaftaler om beskatning, og at Apple har fået præcis samme behandling som alle andre udenlandske firmaer.

Han oplyser, at Apple undervejs i processen har “været i dialog med de danske skattemyndigheder,” men har ikke noget bud på, hvor mange skatteindtægter Apples datacenter vil skaffe til de offentlige kasser.

“I sagens natur kan jeg ikke på udtale mig om, hvor meget en endnu ikke etableret virksomhed kommer til at betale i skat,” siger Mogens Jensen til Computerworld.

“Virksomheden har været i dialog med de danske skattemyndigheder for at få afklaret forholdene og skal selvfølgelig betale skat som alle andre virksomheder i Danmark – hverken mere eller mindre. Desuden vil virksomheden skulle betale energiafgifter i millionklassen,” siger han.

Han fortæller, at ministeriets medarbejdere er gået til Apple på samme måde som med alle andre udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark.

“Når en potentiel udenlandsk investor har fået øjnene op for Danmark, hjælper vores medarbejdere virksomheden med at få kontakt til alle de forskellige myndigheder og potentielle samarbejdspartnere, der skal involveres, før investeringen kan blive en realitet,” siger Mogens Jensen.

Han fortæller, at den eneste forskel med Apple-investeringen har været graden af fortrolighed, som i dette tilfælde har været ‘skærpet.’

“Selv om der på mange måder er tale om et helt ekstraordinært investeringsprojekt, har vi i videst muligt omfang kørt det som enhver anden potentiel investering, blot med skærpet fortrolighed,” siger Mogens Jensen.

“Det vil sige, at Invest in Denmark har hjulpet Apple med at få afklaret alle de spørgsmål, der skulle falde på plads, ved at formidle kontakten til relevante myndigheder og andre samarbejdspartnere. Men Apple bliver behandlet på lige fod med alle andre virksomheder efter dansk lovgivning – der er ingen særbehandling her.”

Miljørigtig energi
Udover selskabsbeskatningen er der en række andre områder, som har betydning for økonomien bag Apples nye datacenter.

Det område, som har fået mest omtale er spørgsmålet om energiforbrug, hvor både Apple og de danske myndigheder under forhandlingerne angiveligt har været meget optaget af at datacenteret i høj grad skal trække på miljørigtig energi.

Det er blandt andet kommet frem, at overskudsvarme fra datacenterets køleanlæg skal bruges som en del af den lokale fjernvarmeforsyning.

Det kan du læse mere om her: Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande.

Det er heller ikke blevet offentliggjort, om Apple selv vil købe den grund, hvor det nye datacenter skal ligge, eller om man vil indgå et lejemål med Viborg kommune, der i dag står som ejer af grunden.

Tilbage i 2013 kom det frem, at Apple – ligesom en række andre globale it-firmaer som eksempelvis Microsoft og Google – har placeret selskaber i Irland, hvor særaftaler sikrer en meget lav beskatning af selskabernes overskud.

Læs også:

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Flere danske kommuner var i spil til Apples datacenter

Ejerne af nogle af Danmarks største it-firmaer involveret i skattefidus

Et af verdens største it-selskaber, Hewlett-Packard, er presset.

Selskabet skruer yderligere ned for forventningerne til fremtiden, efter det står klart, at også det netop overståede kvartal har budt på faldende salg og faldende indtjening.

En del af forklaringen på HP’s kvide, skal dog findes i den pudsige detalje, at det går godt for USA.

Det har nemlig fået dollarkursen til at stige, og det rammer alle de multinationale amerikanske selskaber, hvis salg på markederne uden for USA nu i regnskaberne bliver mindre, fordi dollaren er blevet dyrere, så selskaberne får færre dollar ud af at veksle ikke-amerikansk valuta.

Den styrkede dollar-kurs har ‘markant indflydelse på HP’s finansielle resultater,” lyder det fra HP i en meddelelse.

HP-topchef Meg Whitman forsøger at glatte ud og meddeler, at alt går efter planen i arbejdet frem mod at splitte op i to selskaber i løbet af efteråret.

Disse planer kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Ser man på HP’s nøgletal, kan det imidlertid være vanskeligt at bevare optimismen.

Omsætningen i printforretningen er faldet med fem procent i forhold til samme kvartal i fjor, omsætningen i service-afdelingen er faldet med 11 procent, software-salget er faldet med fem procent, HP Financial Services er faldet med otte procent i omsætning.

Eneste undtagelse er omsætningen i divisionen ‘Personal Systems,’ hvor omsætningen ligger på samme niveau som i det tilsvarende kvartal i fjor.

Kvartals-regnskabet fik omgående HP’s aktiekurs til at falde – ikke mindst fordi nedturen ikke er slut endnu.

“Vi har været i stand til at håndtere effekten af kurs-ændringerne i kvartalet og fremvise indtjening på niveau med det forventede. Men vi forventer, at effekten på hele regnskabsåret vil være langt mere alvorligt, end vi forventede i november,” lyder det fra topchef Meg Whitman.

Selskabet vil forsøge at modstå kurs-ændringer ved pris-justeringer og ved at skrue op for ‘produktiviteten,’ som det hedder.

For helt at undgå negative effekter, skal selskabet imidlertid ‘reducere investeringer og pantsætte vores fremtid,” lyder det fra Meg Whitman.

“Og det vil vi ikke gøre,” siger hun.

HP er i fuld gang med at gøre sig klar til en opsplitning af selskabet senere på året – sandsynligvis i efteråret, i det HP lukker regnskabsåret med udgangen af oktober.

Du kan læse mere om opsplitningen her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Læs også:

Disse ting skal HP Danmarks kommende chef fokusere på

Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Salget af pc’er styrtdykker – her er kæden hoppet af

80 procent af kommunikationen mellem danskere og den offentlige sektor skal i slutningen af 2015 være digital.

Det store spørgsmål er så, om vi når dette mål om små 10 måneders tid.

“Det kan jeg ikke udtale mig om med sikkerhed på så tidligt et tidspunkt, da der lige nu helt klart er nogle store skridt foran os,” svarer kontorchef Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

En ambitiøs stat
Staten har ved indførelsen af sit digitale paradigmeskifte fra starten valgt at sætte et mål om, at 80 procent af al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal foregå digitalt.

Det mål er blevet indført for, at den offentlige sektor kan spare en god milliard kroner i kommunikationen med borgerne.

“80 procent er et udtryk for, at vi har været ambitiøse fra starten,” forklarer Louise Kampmann.

Helt firkantet har staten valgt en strategi med to hovedposter: Digital post og så de digitale selvbetjeningsløsninger.

Lanceringen af selvbetjeningsløsningerne er så igen inddelt i fire bølger, der skvulper ud mod danskerne hvert år i begyndelsen af december startende tilbage i 2012. 

Digital post er i hus 
På digital post er mål om de 80 procent nået for længst – helt som forudset.

I dag er 89,4 procent af alle danskere over 15 år tilmeldt digital post, mens der på selvbetjeningsfronten tegner sig et noget mere broget billede.

På andre områder halter det derimod mere, hvilket eksempelvis gælder navngivning af børn, hvor den digitale selvbetjening udgår 65 procent i 2014.

Dertil kommer et område som udstedelsen af digitale pas, som måske aldrig når i nærheden af 80 procent. Det kan skyldes, at fotodelen skal ordnes på borgerservicekontoret, mens meget andet kan borgeren gøre derhjemme foran computeren.

“Her er det jo fristende at få det hele passet lavet på borgerservicekontoret, så det må vi kigge på,” lyder det fra Louise Kampmann.

Stor ros fra EU
Selvom det bliver en gyserafslutning på 2015, om staten når i mål med sine 80 procent og den sparede milliard kroner, har udlandet lagt mærke til de offensive digitale satsninger hertillands.

Lavest ligger Rumænien, hvor brugen af online-selvbetjening ligger nede på seks procent.

“Danskerne er jo i høj grad digitale. Vi bruger jo også løsningerne i højere og højere grad, og det skal vi jo helst også fortsætte med i fremtiden,” tilskynder kontorchef Louise Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan på styrelsens hjemmeside selv følge med i udviklingen i brugen af digital post-tilmelding og anvendelse af digital selvbetjening i kommunerne og i staten.

Læs også:
Kun ét selskab bød på opgaven – og vandt: Nu kommer den næste Digitale Post-løsning

Ældre danskere banker i bordet: Forlanger at blive fritaget for det digitale cirkus

Lars Erik Clausen er den nye administrerende direktør i IBM Danmark.

Foto: David Perrin.

Dagens fyringsrunde hos IBM Danmark er nu blevet gennemført.

Allerede tirsdag kunne Computerworld fortælle, at det var meldt ud internt i IBM, at der skulle ske afskedigelser i virksomheden.

Onsdag erfarer vi, at det konkret er omkring 90 medarbejdere, der er blevet afskediget, og at det primært drejer sig om medarbejdere fra afdelingen Strategisk Outsourcing i Brøndby.

Derudover har der forud for begivenhederne i dag været mulighed for at søge om frivillige fratrædelser, og omkring 10 medarbejdere forlader IBM Danmark med den aftale i hånden. 

Læs også: Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

En del af globale tilpasninger i IBM
Benedicte Strøm, der er kommunikationschef i IBM Danmark, bekræfter, at der har fundet afskedigelser sted, og hun udtaler samtidig: 

“Personalereduktionen er nu gennemført som planlagt, og det har været en emotionel dag, vi har været igennem.”

“Reduktionen sker i forlængelse af IBM’s regnskab for nylig (det globale, red.), hvor vi offentliggjorde, at vi har hensat 600 millioner dollars til rebalancering af arbejdsstyrken.”

Læs også: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Ikke slut med tilpasninger
Benedicte Strøm forklarer videre:

“Vi kommer til også fortsat at se løbende tilpasninger til de forandringer, der sker i markedet.”

“Vi følger kunderne, og hvis kunderne kræver noget af et marked, som vi ikke kan levere her, så går vi jo med – især når det er vækstmarkeder,” siger hun med henvisning til blandt andet cloud, mobility, sikkerhed, social og analytics.

Computerworld har tidligere interviewet daværende administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen om det drastiske fald i antallet af medarbejdere i IBM Danmark. Her kom han med den samme melding:

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark,” forklarede han blandt andet sidste efterår.

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder.”

1.000 færre medarbejdere
Dagens fyringsrunde er langt fra den første i IBM Danmark, der i de senere år har sagt farvel til ganske mange medarbejdere.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

IBM Danmark oplyser, at der i 2014-regnskabet vil komme til at være registreret omkring 2.600 ansatte i IBM Danmark. 

Læs også: Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

Røde regnskabstal
Den danske afdeling af den globale it-gigant udnævnte den 6. januar en ny administrerende direktør, Lars Erik Clausen.

Han overtager et IBM Danmark, der er under et betydeligt pres, når man ser på regnskaberne:

Virksomheden kom i 2013 ud med et underskud på 78 millioner. Selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010. Omsætningen faldt fra 2010 til 2013 med mere end en milliard danske kroner.

Set i det lys er dagens afskedigelser ikke den store overraskelse – men derimod et tiltag på linje med det, vi i de senere år også har set gentagne gange hos selskaber som CSC og KMD.

De er, ligesom IBM, under pres på et it-marked præget af store omvæltninger, og hvor nye konkurrenter buldrer frem.  

Læs også: Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

I gang med stor transformation
Også på internationalt plan har IBM visse udfordringer.

I IBM’s årsregnskab for 2014 på globalt plan endte nettoresultat på 15,8 milliarder dollars, lige omkring 100 milliarder kroner. Det er syv procent lavere end året før.

Omsætningen i 2014 lå på 92,8 milliarder dollars, omkring 595 milliarder kroner, hvilket er seks procent lavere end i 2013.

Derfor er det også klart, at der skal ske yderligere forandringer i IBM i den kommende tid, hvilket også it-gigantens CEO, Virginia Rometty, lagde vægt på i årsregnskabet.

“Vi gør betydelige fremskridt i vores transformation ved at fortsætte med at flytte IBM’s forretning til mere værdifulde områder og ved at investere og positionere os selv i forhold til det mere langsigtede.”

I slutningen af januar skabte det international opsigt, da det velansete finansmagasin Forbes bragte en historie om, at IBM på globalt plan ville gennemføre et hemmeligt “Project Chrome” – den største omorganisering i IBM’s historie med massive afskedigelser.

IBM afviste dog efterfølgende klart, at det skulle dreje sig de 26 procent af IBM’s medarbejdere, der blev nævnt hos Forbes.

Læs også:

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

Årsregnskab: Presset IBM står overfor én afgørende udfordring

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

De skandinaviske telekæmper TeliaSonera og Telenor med flere millioner danske mobilkunder under vingerne ånder lettet op.

Lettelsen skyldes, at deres simkort-producent Gemalto efter en fem dage lang undersøgelsesperiode har frikendt sig selv for at have fået stjålet simkort-krypteringsnøgler af britiske og amerikanske efterretningstjenester.

Det kan du læse mere om her: Selskab bag millioner af danske simkort afslører: Britiske spioner har været på besøg.

Informationerne om de stjålne simkort-krypteringsnøgler stammer fra lækkede dokumenter, som NSA-whistlebloweren Edvard Snowden har givet videre til internet-mediet The Intercept.

Det kan du læse mere om her: Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet.

Af disse dokumenter fremgår det, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ har haft adgang til ‘hele netværket’.

Den påstand tilbageviser Gemalto med påstanden om, at det drejer sig om ‘kontor-netværket’ og altså ikke det netværk, hvor simkort-data ligger og bliver udvekslet med kunder som store teleselskaber.

“Gemalto har begået en meget grundig redegørelse, og den viser, at risikoen for kompromittering af vores kunder er meget, meget lav,” siger Telenors pressechef, Tom Lehn-Christiansen.

Telia: Ingen grund til bekymring
Samtidig med Gemaltos undersøgelse har Telenor kørt sine egne test på simkort-kort, der er indkøbt i perioden 2010 og 2011, hvor indbruddene angiveligt skulle være fundet sted.

Her viser det sig, at Telenor blot har købt 13 (tretten) simkort fra Gemalto i den periode, hvor disse kort desuden udelukkende er blevet brugt til test.

“Mit indtryk er desuden, at der generelt er en meget høj grad af sikkerhed hos Gemalto, og det er da en lettelse at se, at selskabets lægger sin redegørelse frit frem,” lyder det fra Tom Lehn-Christiansen

Også hos TeliaSonera er der om end ikke jubel, så lettelse over konklusionerne fra Gemalto på dagens pressemøde i Paris.

“Efter at vi har været i kontakt med Gemalto og foretaget vores egne, interne undersøgelser, ser vi ikke nogen grund til at være bekymrede over sikkerheden,” siger Iréne Krohn, pressechef hos TeliaSonera.

Hun lægger vægt på, at Gemalto hævder, at det ‘kun’ er kontornetværket, som GCHQ og NSA har haft adgang til.

“Kryptering af simkort foregår jo uden for kontornetværket, så det glæder os, at Gemalto nu er ude med de oplysninger,” lyder budskabet fra TeliaSonera.

Fortsat tillid til Gemalto
Hos teleselskabet 3 er der glæde over dagens udmeldinger.

“Vi er rigtig glade for Gemaltos budskaber, især fordi vores kunders sikkerhed ikke har været i fare, da vi jo kører på 3G- og 4G-netværket,” siger 3′s danske pressechef, Hanne Damgaard, til Computerworld.

Mellem linjerne referer hun til, at Gemalto frifinder kompromittering på 3G- og 4G-simkort-krypteringen, mens 2G-simkort i visse tilfælde i visse lande kan være overvågede.

“Hos 3 har vi fortsat tillid til Gemalto som verdens største leverandør af simkort,” runder Hanne Damgaard af.

Læs også:

Selskab bag millioner af danske simkort afslører: Britiske spioner har været på besøg

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Sammen med digitale ure er fitness-armbåndene blevet det nye sort, der skal åbne brugernes tegnebøger og sende kontanter tilbage til de digitale producenter.

I oktober i fjor kastede Microsoft sig ind i brændingen og hoppede med på bølgen ved at fremvise Microsoft Band.

Læs mere her: Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Armbåndet er allerede velforsynet med teknologi, og det har fået rimelige anmeldelser med på vejen, men også et par bedrevidende anmelderkommentarer om, at den næste version nok bliver bedre.

Og nu har Microsoft så bygget den første kodeopdatering til den lille arm-gadget med funktioner, der finpudser de allerede eksisterende.

Svar på beskeder
Microsoft Band tilbyder allerede mulighed for at koble sig til mobilen via Bluetooth LE-teknologi og modtage besked om mail, sms og opringninger samt meddelelser fra eksempelvis Facebook eller Twitter.

Disse meddelelsesmuligheder får nu et boost med den nye opdatering.

Det bliver eksempelvis muligt at svare på beskeder direkte fra håndleddet.

Det gøres via et tastatur på den lille skærm, som benytter Microsofts Word Flow-løsning, der er hentet fra Microsoft Phone.

WordFlow fungerer ved at vise forskellige ord-forslag baseret på de bogstaver, du skriver, og teknologien kan ‘lære’, hvilke ord du anvender hyppigst og tilpasse visningen af ord til din tidligere adfærd.

De træningsrelaterede funktioner er også blevet opdateret, og det er specielt cykel-folket, der er blevet tilgodeset denne gang.

Der er nemlig kommet en dedikeret cykel-indstilling, der blandt andet anvender den indbyggede GPS til at tilpasse pulsen til din cykeltur.

Ligeledes kan du få informationer om kalorieforbrændingen, mens du pruster afsted på carbon-kanonen.

Læs også: Galleri: 12 sjove fitness-trackere til din løbetur

Udviklerværktøj til nye applikationer
Microsofts træningssky, Microsoft Health, er blevet forsynet med betydelig mere træningsrelateret information og flere muligheder for dataudtræk og grafisk visning.

I forbindelse med opdateringen har Microsoft også frigivet en prøveversion af et udviklerværktøj (SDK), der giver tredjepartsudviklere mulighed for at udnytte sensorerne i Band til at bygge nye applikationer.

Band har indbygget ti sensorer blandt andet en UV-sensor, gyro-funktion og lyssensor.

Læs mere om det her: Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Opdateringen skal i øvrigt bare være den første i en række opdateringer, som Redmond-firmaet vil slippe på månedlig basis fremover.

Band er i USA prissat til 199 dollar, men er ikke kommet til Danmark endnu.

Læs også:
Det vælter frem med smartwatches – men er det for tidligt at købe endnu?

Lunkne anmeldelser af Microsoft Band: Langt fra perfekt

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Kreditkort-selskabet Visa Europe er i fuld gang med at rulle en stor sikkerheds-opdatering ud i selskabets infrastruktur.

Sikkerheds-opdateringen indeholder netop den sikkerheds-teknologi, som Apple Pay anvender til at gennemføre betalinger, og udrulningen tolkes derfor fra flere steder som et tegn på, at Apple er tæt på at rulle Apple Pay ud i Europa.

Fra midten af april vil de europæiske banker med opdateringen kunne anvende de såkaldte tokens, der erstatter den hidtidige metode, hvor Visa-bankerne har anvendt Visa-brugernes kreditkort-informationer som grundlag for transaktionerne.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

Apple anvender netop tokens som grundlag for betalings-mulighederne, som selskabet har indbygget i iPhone 6 og iPhone 6+ samt i det kommende Apple Watch, som du kan læse mere om her:

Det anslåes derfor, at Visa Europas beslutning om nu at indføre tokens kan bane vejen for Apple Pay.

Selv meddeler Visa, at grunden til beslutningen er, at tokens anvendes i ‘nye mobile betalings-produkter.’

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår selskabet vil begynde at rulle Apple Pay ud internationalt. Løsningen kører allerede på det amerikanske marked.

Læs også: Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Der rumles fra flere sider på markedet for teknologier til mobilbetalinger, som regnes for at blive et af de store slagsmarker i de kommende år – også herhjemme, hvor Danske Bank med selskabets MobilePay kæmper mod en række bankers Swipp-løsning om at komme til at ‘eje’ markedet.

Det kan du læse mere om her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Kamp under opsejling
Internationalt er både Apple, Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger, mens Samsung netop har købt betalings-selskabet LoopPay, hvis teknologi bygger på magnetfelter i stil med dem, der anvendes i kreditkorts magnetstriber.

Ideen er, at fremtidige Samsung-telefoner vil kunne anvendes som betalingsmidler i de eksisterende magnetstribe-baserede betalingsterminaler helt uden modifikationer.

Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes, i det to tredjedele af al omsætning på de såkaldte ‘kontaktfri’ betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk, har været via Apple Pay.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Formanden for IT-Branchen, 43-årige Cecilia Bonefeld Dahl, har skiftet job. Hun skal fremover arbejde som nordisk direktør i det amerikanske konsulenthus Ciber.

Her får hun til opgave at samle selskabets aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland i en fælles organisation.

“Det er en enormt spændende opgave for mig at skulle være med til at internationalisere en forretning. Det er en del af det, der sker i markedet, at vi begynder at bruge ressourcer og kapaciteter på tværs af lande for at kunne være konkurrencedygtige,” siger Cecilia Bonefeld Dahl.

Jobbet hos Ciber betyder, at hun dropper chefposten i firmaet Globit, som hun har drevet gennem de sidste tre år. Det selskab kommer til at køre videre i eget regi, fortæller hun.

Det er knap et år siden, at hun med et snævert flertal blev valgt som formand for brancheforeningen ITB.

Dengang blev hun set som fortaler for, at ITB skulle være mindre optaget af politisk lobby-arbejde og de store multinationale spillere på det danske marked.

I stedet skulle ITB satse på at støtte især de mange mindre it-virksomheder med praktisk forretningsudvikling.

Men nu går hun altså til en stilling hos Ciber, der på globalt plan har 6.500 medarbejdere fordelt på 15 lande. Heraf arbejder omkring 550 i den nordiske del af Cibers forretning.

Fortsætter du posten som formand for IT-Branchen?

“Ja, det kan du tro, at jeg gør.”

Da du blev valgt, så flere dig som de mindre it-firmaers kandidat.

“Ja, det har jeg altid undret mig over, eftersom jeg jo tidligere har siddet i Oracle og IBM og mange andre steder. Jeg har måske stået for en balancering i forhold til, hvordan det tidligere har været. Men jeg er branchens repræsentant, og er hverken kun for de små eller de store. Men det er klart, at jeg har en forståelse for begge typer af virksomheder.”

Nu skal du arbejde for et internationalt konsulenthus med mere end 8000 ansatte. Hvem skal nu passe på de små virksomheder i branchen?

“Det skal jeg. Vi har fået en utrolig stærk sammensætning af både vores hovedbestyrelse og vores forretningsudvalg med både internationale, lokale, store og små virksomheder. Det synes jeg vi er kommet rigtigt godt i mål med, og vi har et rigtig godt samarbejde med begge de segmenter.”

Læs også:

Amerikansk it-firma hyrer dansk SAP-veteran

Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

It-branchens nye førstedame: Fremtiden tegner lys

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Simkort-leverandøren Gemalto har i de seneste dage været i verdenspressens søgelys.

Det skyldes, at dokumenter fra NSA-whistlebloweren Edvard Snowden har påvist, at den britiske og amerikanske efterretningstjenester GCHQ og NSA i 2010 og 2011 har hacket sig ind hos Gemalto.

Formålet med dette online-indbrud har angiveligt været, at efterretningstjenesterne har forsøgt at stjæle simkort-krypteringsnøgler for at spionere på folks samtaler og data-transaktioner.

Onsdag holder Gemalto så pressemøde i Paris om situationen efter nogle dages efterforskningen.

Har ‘formentlig’ været forbi
Inden pressemødet har Gemalto i en pressemeddelelse fastslået, at GCHQ og NSA formentlig har været forbi Gemaltos netværk og forsøgt at hugge simkort-krypteringsnøgler.

“Vi kan bekræfte, at vi har oplevet mange angreb, og specielt i 2010 og 2011 har vi opdaget to særligt sofistikerede indtrængninger, der kunne være knyttet til operationen,” indleder Gemalto sin pressemeddelelse med.

Selskabet angiver, at der i 2010 har foregået suspekt aktivitet på et af Gemaltos fire franske kontorer, hvor en tredjepart forsøgte at udspionere på selskabets helt almindelige kontornetværk.

“Angrebet mod Gemalto har kun kompromitteret kontornetværket, og dette kunne ikke have resulteret i et massivt tyveri af simkort-krypteringsnøgler,” lyder det i Gemaltos pressemeddelelse.

2G-netværksnøgler måske stjålet
Selskabet har undersøgt dets simkort-netværk, og her har det ikke været muligt at finde ud af, om det har været et indbrud.

“Det er vigtigt at forstå, at vores netværksarkitektur er designet som et kryds mellem et løg og en appelsin, altså det har flere lag af sikkerhed, som hjælper med at isolere data,” forklarer Gemalto.

Alligevel kan Gemalto konstatere, at flere operatører er blevet angrebet i lande som Afghanistan, Yemen, Indien, Serbien, Iran, Island, Somalia, Pakistan and Tajikistan.

Og her peger Gemalto på, at de engelsktalende efterretningstjenester formentligt har forsøgt at opsnappe krypteringsnøgler i selve udvekslingen af krypteringsnøgler mellem Gemalto selv og mobiloperatørerne i de ramte lande.

“I 2010-2011 brugte de fleste operatører i de angrebne lande 2G-netværk. Sikkerhedsniveauet i disse andengenerationsnetværk var oprindeligt udviklet i 1980′er, og var allerede set som svage og forældet i 2010,” skriver Gemalto.

“Hvis 2G-simkortnøglet er blevet snuppet af efterretningstjenesterne, så vil det være teknisk muligt at kunne spionere på kommunikationen, når simkortet blev brugt i en mobiltelefon,” konstaterer Gemalto.

Selskabet vurderer samtidig, at udnyttelsen af de måske-stjålne 2G-krypteringsnøgler har været noget begrænset, da simkortene i stor stil blev brugt i anonyme taletidskort med en levetid på tre til seks måneder.

Frifinder 3G- og 4G-simkort
Gemalto med en omsætning på 18 milliarder kroner og et salg på omkring to milliarder simkort om året understreger, at 3G og 4G-netværkene ikke kan have været ramt.

Det skyldes ifølge selskabets pressemeddelelse, at udvekslingsmetoden fra Gemalto til kunder i form af mobiloperatører er blevet kraftigt forbedret siden 2G-dagene.

“Hvis nogen opsnappede krypteringsnøglerne brugt i 3G og 4G simkort, ville de ikke være i stand til at forbinde til netværket og derfor heller ikke i stand til at spionere på kommunikationsstrømmene. Derfor kan 3G- og 4G-simkort ikke være ramt af de beskrevne angreb,” skriver Gemalto i sin pressemeddelelse.

Dermed frikender Gemalto inddirekte hovedparten af de danske mobiloperatører, som ellers køber simkort hos Gemalto, men formentlig mest har indkøbt 3G-simkort til sine kunder. 

Samtidig viser undersøgelsen, at GCHQ og NSA formentlig også har forsøgt at hacke sig ind hos andre lignende selskaber.

Eksempelvis fastholder Gemalto, at selskabet ikke har solgt simkort til en somalisk operatør, hvor 300.000 simkort-nøgler tilsyneladende er blevet stjålet.

“Det bedste modtræk mod disse typer af angreb er systematisk kryptering af data, når de bliver gemt og sendt videre. Dertil kommer brugen af de nyeste simkort og tilpassede algoritmer hos den individuelle operatør,” skriver Gemalto i pressemeddelelsen.

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Peder Bank er både en glad og overrasket mand ovenpå mægtige Apples valg af lille Danmark som stedet, hvor selskabet vil placere et af sine to store europæiske datacentre.

Som direktør for co-location-datacenterselskabet Interxion i Danmark og Sverige havde Peder Bank ellers forudset, at selskaber af Apples art ville fravælge Danmark.

For han har tidligere oplevet, at selskaber fravælger Danmark på grund af vores høje el-afgifter og en dårligere digital infrastruktur end eksempelvis nabolande som Sverige og Tyskland.

“Engang i mellem må man bare erkende, at man tager fejl. Apples placering af et datacenter i Danmark viser så også, at hvis man vil drive et datacenter effektivt herhjemme, må man tænke innovativt,” siger Peder Bank med henvisning til Apples grønne udmeldinger om det kommende viborgensiske datacenter.

“Samtidig er Apples valg af Danmark en kæmpe løftestang for hele den danske it-industri og i tiltrækningen af nye it-virksomheder. For når Apple blåstempler Danmark, og Facebook har valgt Sverige, bliver dialogen med fremtidige kunder noget nemmere hos os,” fortsætter Peder Bank.

Facebook-effekten
Den danske datacenter-direktør peger som en pendant på, at da Facebook bankede et datacenter op i den nordsvenske by Luleå, kunne effekten mærkes i Stockholm.

“På Facebook er der et hav af spil-firmaer og andre selskaber rundt om selve platformen, og flere af disse selskaber er i dag til stede i Stockholm, som løbende har fået udbygget sin infrastruktur,” forklarer Peder Bank til Computerworld og fortsætter:

“På samme måde kan Apples tilstedeværelse trække eksempelvis små og mellemstore app-selskaber til Danmark og måske Viborg-egnen, hvor der er gode strøm og køle-muligheder,” vurderer han.

Direktør hos Nianet, Rasmus Helmich, der driver datacentre og fiberinfrastruktur i Danmark, nikker genkendende til, at mindre selskaber følger med i slipstrømmen på it-giganters placeringer af datacentre.

Også for hans egen forretning har Apples placering stor betydning på længere sigt.

“Det vil ikke give nogen direkte indflydelse på Nianets forretning inden for det næste halve eller hele år. Men det er klart, at vi vil komme i spil som leverandør af kapacitet og serviceydelser til Apple. Det vil være naturligt,” siger Rasmus Helmich til Computerworld.

Han peger desuden på, at Apples valg af Viborg på mange måder giver god mening.

“Ved Blåvands Hug lander transatlantiske kabler fra New York og Halifax, som går via England og/eller Irland. Derudover har Iceland Telecom vist også kapacitet fra Island via England og Irland, som også kan have betydning i denne sammenhæng,” fortæller Rasmus Helmich.

Det helt store fiberudbud
Nianet står sammen med TDC og GlobalConnect for hovedfiberinfrastrukturen i Danmark.

Hos Global Connect er den nye administrerende direktør, Christian Holm Christensen da også godt sulten efter at sætte kløerne i Apple og levere fiber til it-giganten.

“Jeg ville ønske, jeg kunne blive leverandør til dem. Det håber jeg, jeg bliver, men der ligger ikke nogle forudgående aftaler. Der bliver formentlig afgjort via et udbud,” siger Christian Holm Christensen.

Han er i lighed med sine direktørkollegaer også meget bevidst om spinoff-effekter af Apples indtræden på den danske scene.

“Det, vi har set Sverige og Finland hvor man har placeret de her datacentre, er, at det har skabt en række jobs – herunder en masse innovationsvirksomheder, som lægger sig tæt op ad datacenteret,” lyder det fra Christian Holm Christensen.

Han udtrykker samtidig stor begejstring over både Viborgs og Udenrigsministeriets arbejde på at få tiltrukket et selskab som Apple.

“Det er to og et halvt år siden, at jeg hørte om projektet for første gang, og det er superflot gået. Ligegyldigt, om vi ender som leverandør eller ej, vil det komme det til at kaste noget af sig. For når det går godt for Danmark, så kommer det også til at gå godt for Global Connect,” runder Christian Holm Christensen af.

Læs også:
Flere danske kommuner var i spil til Apples datacenter

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum