Hvad skal der til at blive CIO, og hvordan kommer du ind i direktionen, når du er blevet CIO i en virksomhed? Her får du en række gode råd til at få til til at lykkes.

En klassisk it-chef er en mand på 43 år. Han har taget en it-uddannelse og har en karriere i forskellige it-funktioner. På trods af at han arbejder hårdt, har han kun 20 procent chance for at blive CIO. Så hvad skal der til?

For at bryde gennem glasloftet til CIO-jobbet skal du som it-chef tage disse fem gode råd til dig.

• Bygge relationer til nøglepersoner uden for it-området.
• Få ansvar for et projekt, der handler om forretningsudvikling og ikke it.
• Søge en anden funktion i virksomheden, der viser, at du kan tænke bredere end it.
• Det er altid en god ide at få et job i en anden virksomhed. Det har vist sig, at det er nemmere at få et CIO-job hvis man har været i flere virksomheder.
• Få rådgivning til at udvikle dig fagligt og personligt. Det kan være af en mentor fra en anden virksomhed eller en toplederrådgiver.

CIO i direktionen
Kun 17 procent af CIO’erne sidder i direktionen, selv om det er et ønske hos de fleste. Grunden er, at der stilles en række helt specifikke krav for at kunne begå sig som CIO i en direktion.

For det første kræver det, at du har en solid erfaring med både it-drift og -udvikling.

For det andet skal du forstå og spille magtspillet i din virksomhed. Det vil sige, at du skal kunne positionere dig og skabe alliancer omkring dit arbejdsområde, dine holdninger og dig selv.

For det tredje skal du tilegne dig nøglekompetencer i det at drive en virksomhed. Her tænker jeg på finanskompetencer og forretningsudvikling. Du skal vise, at du kan se ud over it-området og være sparringspartner for andre i direktionen.

For det fjerde skal du kunne kommunikere virksomhedsværdier såsom EBITDA, omkostninger, overskud og kundetilfredshed frem for terabytes og gigahertz. Kommunikationskompetencer er vigtigere end it-viden hos en CIO.

Den femte og måske vigtigste kompetence er evnen til at skabe relationer til CEO, CFO, COO, salg og marketing, kunder, analytikere og andre interessenter.

For at komme i direktionen skal en CIO altså fokusere på disse fem krav og udvikle sig til en topleder med fokus på hele virksomheden.

Benhård central planlægning og konsekvent fokus på borgernes behov indenfor digitalisering har på fem år sparet de britiske myndigheder for, hvad der svarer til 13 milliarder kroner.

Det siger teknologichef i det den britiske regerings “Government Digital Service”, James Stewart, som i sidste uge besøgte København.

Han var inviteret af firmaerne Fair&Square og Zangenberg Analytics til at fortælle om de britiske erfaringer med udvikling og drift af digitale borgerservices.

I stedet for store, integrerede it-systemer har den britiske centraladministration nu i en årrække har satset på at omlægge sine digitale services efter en ny skabelon, hvor det er borgernes behov der er i fokus.

Og i stedet for at overlade det til eksterne leverandører at opbygge arkitekturen bag de enkelte løsninger, er dogmet nu, at services så vidt muligt skal bygges på standard-produkter og open source-teknologier.

“Målet er at levere digitale services, der er så gode, at folk rent faktisk bruger dem. Så udgangspunktet er, at formålet med teknologi er, at gøre det muligt for det offentlige at imødekomme borgernes og virksomhedernes behov. Det perspektiv er nødvendigt for at opnå det, vi vil,” siger James Stewart til Computerworld.

Han nævner digitale services og selvbetjeningsløsninger til vælgerregistrering, virksomheders indrapportering af data, betaling af skatter og afgifter eller tilmelding til køreprøver som eksempler.

Siden 2009 har hans afdeling under det britiske Finansministerium haft ansvaret for at slå de grundlæggende streger, før man går i gang med at bygge de enkelte løsninger.

På den måde opbygger de britiske myndigheder deres egen ekspertise. Dermed står de også stærkere, når der skal forhandles aftaler med eksterne leverandører.

Og næsten allervigtigst: Modsat traditionel outsourcing af udvikling og drift undgår man at dræne de offentlige myndigheder for de kompetencer, som er nødvendige for at styre den enkelte projekt og holde fast på en overordnet digital strategi.

“Problemet med outsourcing er, at man tit ender i en situation, hvor du mister din ekspertise og viden. Har man først gjort det, er man i en grim situation,” siger James Stewart.

“Der er brug for, at man inhouse forstår, hvad der er teknologisk muligt og forstår hvilke behov ens brugere har, og hvordan man designer sine systemer i forhold til det.”

“Først da kan man træffe intelligente beslutninger, om man skal nå sine mål ved at købe standardløsninger og commodity-løsninger, eller om der er brug for, at man indgår et partnerskab med en ekstern leverandør,” siger James Stewart.

Giganterne under pres
Han fortæller, at de engelske erfaringer viser, at det er muligt både at spare penge og gøre de digitale services billigere, samtidig med at man får services af bedre kvalitet.

Som en del af den digitale strategi måler man kvaliteten af den enkelte services: Hvor meget koster den enkelte transaktion, hvor mange brugerforespørgsler bliver gennemført, og om brugerne er tilfredse. Du kan se tallene på gov.uk/performance.

Den britiske model for udvikling af digitale services rokker ifølge James Stewart ved forretningsmodellen for en række af de store multinationale leverandører som IBM og CSC, som i stor stil har leveret digitale løsninger til det offentlige.

“Nogle af de store udbydere ser det her som en trussel mod deres forretningsgrundlag. Men de har brug for at ændre sig. Det pres, de møder hos os, svarer til det pres de er udsat for fra deres store private kunder,” siger James Stewart.

Han mener dog, at man allerede har set flere af de store leverandører tage fat på at omlægge deres forretning, fordi de har indset, at de bliver nødt til at ændre den måde, de driver forretning på.

“Jeg synes, der sker nogle interessante ændringer hos de store producenter. Nogle af dem vil have succes med den forandring, som de er på vej i gennem. Men de kommer til at ændre deres forretningsmodeller,” slutter James Stewart.

Læs også:

Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering

“Forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Næsten halvdelen af danskerne overvejer en internet-pause alene for at beskytte deres personlige oplysninger.

Men to ud af tre danskere ved slet ikke, hvordan de skal beskytte de personlige oplysninger.

Alligevel vil 42 procent gerne afgive persondata for at vinde en præmie og 37 procent for at opnå en rabat.

Sådan lyder en stribe af konklusionerne i en rundspørge blandt 7.000 europæere, heriblandt 1.000 fra Danmark.

Undersøgelsen er foretaget på foranledning af sikkerhedsfirmaet Symantec.

Med andre ord sidder de private oplysninger ikke mere fast, end at de kan vristes fri ved at udlove en iPad eller et års forbrug af kop-nudler i dusør.

Tillid til banker og hospitaler
Danskerne har dog en positiv tro på, at jo mere værdifulde deres data er, desto mere bliver der passet på dem.

Danmark er således det land i Europa, hvor forbrugerne har størst tillid til banker med 82 procent og hospitaler med 78 procent.

I den modsatte ende af skalaen finder man e-butikker, hvor blot 18 procent tror, at deres oplysninger bliver behandlet trygt og godt, mens de sociale medier er nede på otte procent.

Teknologifirmaer som Microsoft og Google har kun tillid fra 20 procent af brugerne, når det handler om at opbevare private informationer på tryg vis.

Falsk identitet
Over en samlet læst mener halvdelen ikke, at deres persondata er ordentligt sikrede, og lige så mange er utrygge ved at dele data med andre.

“Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjålet? Danskerne ved ikke, om de skal gå til politiet, it-selskab eller sociale medier,” siger Morten Efferbach, der er direktør for Symantec Norden.

Mange tager da også sagen i egen hånd.

Over 40 procent af danske forbrugere under 34 år giver eksempelvis falske oplysninger på nettet.

“Når folk føler, at de løber en risiko ved at give deres persondata ud, og de ikke føler, at beskyttelsen af disse data står mål med risikoen, er det bekymrende. Efter min opfattelse bliver konsekvensen, at forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Mine data er 75.000 kroner værd
Ligesom andre europæere føler danskerne, at virksomheder udnytter deres data, og at det ikke er fair.

To ud af tre danskere beretter, at deres persondata udgør en værdi.

Denne værdi kan omsættes og en tredjedel af de adspurgte vurderer, at deres data er 75.000 kroner værd eller mere.

Læs også:

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Danske it-eksperter: Så præcist kan vi spore og overvåge – hvis vi vil

ComputerViews: Kunden har ikke altid ret.

Kunderne (i flertal) vil dog før eller siden altid få ret – hvis altså der bare er nok af dem, og de bliver ved med at brokke sig længe nok og højt nok.

Det er den sandhed, der bør tages til efteretning i disse dage i Cupertino i Californien, efter at Apple i sidste uge valgte at anerkende et hardwareproblem i en lang række Macbook Pro-modeller, der er blevet sendt på markedet fra 2011 til 2013.

Problemet har været kendt længe, og kunderne har naturligvis også henvendt sig til Apple én for én, hvilket de dog som udgangspunkt ikke har fået meget ud af – og slet ikke når garantien på maskinerne var udløbet.

Det var nemlig først, da klagestormen var så massiv, at selv Tim Cook og Jonathan Ive havde svært ved at ignorere den, at der kom skred i tingene, og Apple indrømmede, at selskabet havde produceret fejlbehæftede Mac-maskiner.

Det er ikke fordi, Apple har manglet konkrete eksempler på, hvordan grafik-defekten rammer Macbook Pro. Her er et af de mangle eksempler på GPU-fejl, som brugerne har postet i Apples support-forum.

Her begik Apple en klar fejl
Alle virksomheder begår fejl. Og alle virksomheder må fra tid til anden sande, at et produkt, man har sendt på markedet, ikke lever op til den standard, man ønsker at levere til kunderne.

Det er i sig selv ikke nogen skandale; det er et grundvilkår, når man er en stor it-biks, hvor samlebåndene kører stærkt 24/7/365.

Macbook Pro-skandalen, som vi nu er vidne til, handler derfor heller ikke om, at grafikprocessoren har en defekt, der betyder, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen.

Den egentlige skandale er, at der skulle gå så lang tid, før Apple ville stå ved problemerne.

Den uskyldige forklaring er, at Apple lige skulle have tid til at undersøge problemet til bunds, før selskabet kunne melde noget officielt ud.

Den mindre uskyldige er, at det gør ekstra ondt med den slags problemer hos et selskab som Apple, fordi det sælger premium-produkter, hvor hovedbudskabet er: “It just works.”

Men nu har Apple uanset hvad anerkendt, at der er tale om en fabriksfejl. Det betyder, at maskinerne kan blive repareret på Apples regning.

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013,” lød beskeden fra Apple i sidste uge.

Et andet eksempel på problemerne fra Apples support-forum – mystiske streger på Macbook-skærmen.

Blev solgt for op til fire år siden
Og så burde alt jo være godt, og alle kan blive glade igen?

Måske, men problemet er, at netop de problemer, som Apple her oplyser om, jo har været kendt ganske længe.

Apple skriver selv, at de ramte Macbook Pro-maskiner er solgt siden februar 2011. Med andre ord har det taget Apple fire fulde år at indse, at der var en fejl på maskinerne, der gjorde dem ubrugelige.

En af debattrådene på Apples eget supportforum med overskiften:

Problems with amd gpu on early 2011 macbook pro blev oprettet i december 2012.

En anden tråd, 2011 MacBook Pro and Discrete Graphics Card, blev oprettet af en uheldig Macbook Pro-ejer den 1. februar 2013, altså for mere end to år siden.

Denne tråd er nu set 4,1 millioner gange og har 12.262 kommentarer.

Underskriftsindsamlinger og Facebook-protester
Og her stopper det ikke med de signaler, som Apple umuligt kan have overset:

Der er oprettet flere digitale underskriftsindsamlinger om problemet, eksempelvis på mbp2011.org, hvor 37.000 personer indtil videre har afleveret en digital stemme på, at Apple skal gøre noget ved problemet.

Samtidig har flere Facebook-grupper (blandt andet her og her) forsøgt at gøre opmærksom på problemet – og man skal ikke have kigget ret længe på debatten for at forstå, at problemet med Mac-computerne fra starten har været ganske konkret og irriterende for Apple-kunderne.

Det kan med andre ord umuligt have gået Apples næse forbi, at der var et ‘issue’ med maskinerne.

Apples beslutning om at anerkende problemet som en fabriksfejl har været udsædvaneligt længe undervejs, og det er interessant, at beslutningen kommer, efter at der i efteråret blev indledt et massesøgsmål mod Apple på grund af Mac-problemerne.

Apple har trukket sagen i langdrag, hvilket naturligvis ikke er i orden. Det er der, den egentlige defekt er i denne sag.

Læs også:

Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Apple-kunder i afmålt jubel: Nu bliver vores Mac-computere måske brugbare

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Mobiltelefon, bærbar computer, tablet og kamera.

Alle har de det fælles problem, at de før eller siden skal have en ny omgang strøm på batterierne. 

Er du på farten, skal du finde en stikkontakt – og er du hjemme, kan du hurtigt løbe tør for stik, når kontorets eller familiens mange enheder skal lades op. Uanset hvor, så er der mulighed for bøvl. 

Men sådan behøver det ikke at være.

For der er flere smarte løsninger på markedet, som hjælper dig med at holde dit udstyr kørende på en nem måde. Vi har samlet fire af dem her.

1. Rejs med 4 USB-ladestik i én stikkontakt
Problemet med fire opladere til fire forskellige enheder er, at de hurtigt kan optage alle dine stikkontakter derhjemme eller på farten. 

Men sådan behøver det ikke at være. For Sandberg har bygget  denne smarte lader, som leverer fire x USB-ladestik til ét stik.

To af stikkene levere 2,4 ampere, som er velegnet til tablets som en iPad – hvad vi også har testet uden problemer med både iPad 2, 3 og Air 2 – og to af stikkene leverer en ampere, som passer til mobiltelefoner. 

Vi har testet laderen med alle fire stik sat til strømslugende enheder, og her gik opladningen uden problemer.

Eneste streg i regningen er, at laderen fylder en del i stikkontakten, så du skal ikke regne med at have for meget i et stik ved siden af.

Med i pakken får du desuden stik til de trebenede engelske kontakter, så går turen til London, kan du nemt lade der også.

Sandberg kalder den for 4in1 og den vejledende udsalgspris er 299 kroner inklusive moms.

2. Få 6 USB-ladestik lige på skrivebordet
Har du ikke brug for at rejse, men kæmper i stedet med at få ladet eller dine enheder på skrivebordet, er USB Master Charger en overvejelse værd.

Denne tester har både iPad, smartwatch, mobiltelefon og en Nexus 7 i daglig brug, som kræver næsten daglige opladninger. Og flere forskellige ladere i stikket under skrivebordet. 

Den udfordring kan løses med Master Charger, som kommer med i alt seks USB-stik.

Tre af dem med 2,4 ampere til tablets – og tre af dem med en ampere til mobiltelefoner, ure og lignende. 

Selve laderen får strøm fra et medfølgede kabel, som sættes i stikkontakten. Og laderen kan desuden tændes og slukkes på siden.

Vi har testet med alle seks stik optaget, og igen gik det uden problemer.

Samtidig er adgang til stikkene nem, og laderen er tung nok til at stå stabilt på bordet.

Til gengæld løser designet ikke problemet med kabelrod, og med seks ladekablet i enheden ligner det hurtigt en gang spaghetti.

Sandbergs vejledende udsalgspris for USB Master Charger er 399 kroner inklusive moms.

Power Charger har også indbygget LED-lampe som kan enten lyse konstant eller blinke.

3. Lad din bærbare, din telefon og start din bil – med én enhed
Feature creep er betegnelsen for det, som sker, når udviklere tilføjere flere og flere funktioner til et produkt – for til sidst en ende med Microsoft Word. Stort set. 

Så galt er det ikke gået for Power Charger, men den kompakte batteripakke kan i hvert fald mere end de fleste andre eksterne batteriløsninger. 

Først og fremmest kommer Power Charger med én USB-port, som du kan bruge til at lade dit bærbare udstyr med.

Og med en batteripakke på i alt 16.800 mAh – en Samsung S5 kommer med 2.800 mAh – kan du lade din telefon rigtigt mange gange. 

Power Charger kommer desuden med stik til både gamle og nye iPads, andre tablets, USB-enheder og lignende, så du er dækket godt ind. Samtidig kan du lade din bærbare computer direkte fra batteripakken med en af de medfølgende adaptorer.

Det fungerer alt sammen meget fint, men tilstedeværelsen af kun én USB-port er ærgelig – for det kræver, at du ikke bare kan lade dine enheder op om natten, men må aktivt skifte mellem dem.

Men er du afsted på ferie med en ældre bil, så kan Power Charger desuden fungere som startstrøm – og vi testede det: Det virker – helt op til 25 gange (ifølge producenten).

Opladningen af Power Charger sker med et medfølgende 220V lader.

Power Chargers vejledende pris er 1.199 kroner. Du kan købe den her.

Phorce kan også konverteres til en rygsæk – uden at vi helt kan overskue de modemæssige implikationer.

4. Taske med indbygget batteri
Gider du ikke slæbe rundt på en seperat batteripakke, så kan det måske friste med en indbygget? 

Det er tilbuddet fra hollandske Phorce, som med Phorce Freedom leverer en taske til din bærbare med indbygget batteripakke / lader til din USB-enheder. 

Selve skuldertasken er lavet i et mat gummieret og forholdsvist vandtæt materiale og har ét centralt rum, som er opdelt i tre rum.

I det ene af rummene er lommen til den medfølgende batteripakke, som med to USB-stik og hele 15.000 mAh kapacitet kan lade din telefon eller tablet flere gange. 

Batteripakken lades med et mini-USB-kabel, som følger med. 

Mens ydersiden er lidt flad at se på, så er indersiden luksus-udgaven af en bærbartaske: Der er rigtigt mange rum og opdelinger, og alle de vigtigste rum er foret med blødt microfiber.

Selve tasken kan rumme en bærbar på op til 13 tommer, et par tablets og nogle papirer – men er ellers overraskende lille inden i.

Udover at fungere som en almindelig bærbar-tasken kan Phorce desuden konverteres til en rygsæk – uden at vi helt kan se behovet når tasken både har håndtag og skulderstrop.

Phorce Freedom koster 199 euro og kan købes her. Phorce laver desuden en Pro-version, som også kan lade din bærbare computer – men så er prisen også hele 599 euro.

Ønsket om grøn it er et af omdrejningspunkterne for Apples begrundelser for at placere et stort datacenter i Foulum ved Viborg i Midtjylland.

Det gælder både den energi, der kommer ind i Apple-serverne, og overskudsvarmen efter serverne har fortæret elektriciteten.

For overskudsvarmen vil Apple – i samarbejde med energiselskabet Energi Viborg – bruge til fjernvarme.

“Når anlægget er fuldt udbygget, kan vi være vi fuldt dækket med vores behov for fjernevarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande,” forklarer direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, til Computerworld.

Hvordan denne genbrug af overskudsvarme præcis skal gå fra Apples datacenter og pumpes ud i Energi Viborgs fjernevarme-net, ønsker Christian Hagelskjær ikke at gå i detaljer med på nuværende tidspunkt.

“Vi sidder lige nu og skal i gang med undersøgelserne om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og den slags beslutninger kræver mange rådgivere i form af advokater, revisorer og selvfølgelig også ingeniører,” lyder det fra Christian Hagelskjær.

Afgifter på overskudsvarme
15.000 husstande svarer knap og nap til hele Viborg med næsten 40.000 indbyggere.

Direktøren for Energi Viborg håber på, at planerne om genbrugsvarmen falder endeligt på plads i løbet af 2015, selvom der lurer noget af en forhindring i horisonten i form af afgifter for brug af genbrugsvarme.

Afgifterne skyldes, at virksomheder ikke bare kan genbruge varme fra deres industrielle anlæg, og derfor må virksomheder interesseret i at gøre brug af overskudsvarme punge ud.

Computerworld har spurgt Apple, hvordan selskabet har det med at betale denne afgift i Danmark for at være en grøn virksomhed.

Det har Apple ingen kommentarer til, ligesom selskabet heller ikke har kommentarer til, om grøn energi bliver prioriteret højere end billig energi på danske breddegrader – og om en eventuel ekstraregning for kunne profilere sig som en grøn virksomhed havner hos kunderne.

Dansk vind og nordisk vand
Ikke desto mindre har æbleselskabets topchef Tim Cook meldt ud, at alle Apples nyopførte datacentre i Europa skal være teknologineutrale uden nogen former for drivhusgasser som bi-produkter af driften.

Apple står derfor også stejlt på, at strømmen til at drive datacentret på Viborg-egnen skal komme fra grønne energikilder.

Erhvervschef Flemming Kristensen fra energiselskabet EnergiMidt, som står for forsyningsnettet ved Apples kommende matrikel, fortæller, at de indkomne grønne energikilder allerede i dag er sikrede, hvis Apple ønsker at gøre brug af dem.

Det skyldes, at el-kunder i dag kan specificere i deres kontrakter, hvilke energikilder de ønsker at gøre brug af.
Det kunne eksempelvis være vindmølle-energi, som står for knap 40 procent af det samlede danske el-forbrug.

Samtidig er Apple-datacentrets placering nær den såkaldte Konti-Skan-forbindelse i Nordjylland. Det gør det alt andet lige noget nemmere at hente strøm hjem fra norske og svenske vandkraftværker, når nu vindmøllerne producerer energi, som vinden blæser.

Kan bruge solenergi
“Mange virksomheder med en grøn profil benytter desuden også solenergi,” siger Flemming Kristensen, som selv er ekspert i udnyttelsen af solenergi.

Som et eksperiment for Computerworld har han udregnet, hvordan Apple kan plastre sine bygninger til med solceller på bygningernes (flade) tage. 

Udregningen er forudsat, at Apple gør fuldt brug af sit 166.000 kvadratmeter store datacenter til at fange solenergi med, og at én kvadratmeter solceller kan producere 150 watt. 

“En dansk husstand bruger i gennemsnit 4.000 kilowatt-timer om året, så Apples datacenter med solceller på taget kan i teorien sørge for strøm til knap 6.000 husstande,” forklarer Flemming Kristensen. 

Omregnet til el-priser for privatkunder betyder det, at Apple kan spare i omegnen af godt 50 millioner kroner, hvis selskabet altså går all-in med den grønne plan og planter solceller på sine danske bygninger. 

De sparede penge kan så blandt andet bruges til at finansiere genbrugsvarmen med. 

Læs også: 

Så mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg

Greenpeace lægger pres på Apple

Danmarks fjender er ikke længere nødvendigvis soldater med geværer ved vores grænser eller i fjerne lande.

Langt de fleste angreb mod Danmark og danske interesser sker via fiberbånd og WiFi-signaler med kodestykker i stedet for patroner.

Så sent som i januar blev blandt andet Gribskov og Nordfyns kommuner angrebet af hackere og fik låst datafiler mod en klækkelig løsesum.

Østeuropæiske it-kriminelle fik skylden, men med et globaliseret net, så kan angreb komme fra alle vinkler og verdenshjørner.

Vi skal ikke længere tilbage end til den 17. februar, hvor der sidst var trusler mod danske virksomheder – denne gang i forbindelse med attentatforsøget mod tegneren Lars Vilks i København.

Ovenstående og mere til har fået Konservative til at komme med et politisk udspil om it-sikkerhed. For vi har slet ikke set det værste endnu, fastslår partiets erhvervs- og it-ordfører, Brian Mikkelsen.

“De angreb på danske it-systemer, vi har set indtil nu, er småting i forhold til det, der kommer. Det er vi nødt til at forberede os bedre på.”

“En central del af det er en øget politi- og forsvarsindsats, og det støtter Det Konservative Folkeparti helhjertet op om. Det kan dog ikke stå alene. Vi er samtidigt som samfund nødt til at forbedre vores grundlæggende evne til at forebygge nye cyber-angreb. Derfor dette forslag,” siger Brian Mikkelsen.

Det er blevet til en række punkter, som Konservative Folkeparti mener, skal være med til at beskytte Danmark mod fremtidige angreb.

“Konkret foreslår vi to spor. Bedre uddannelser, så vi har tilstrækkeligt med dygtige it-specialister, og et erfaringsspor, hvor vi bedre lærer af vores fejl og løbende trykprøver sikkerheden i vores it-systemer. Vi er simpelthen nødt til at være bedre forberedt,” siger Brian Mikkelsen.

Indberetningskrav til private of offentlige virksomheder
Tendensen med cyber-angreb er stigende, men der er ifølge Konservative meget, der tyder på, at vi langt fra hører om alle de angreb, der sker mod danske virksomheder.

Virksomheder og institutioner vælger ikke at anmelde indbrud i deres it-systemer af frygt for dårlig omtale.

Derfor skal der indføres et lovkrav om, at alle offentlige og private virksomheder skal indberette tab af kontrol med personfølsomme data. Ligeledes skal Datatilsynet komme med halvårlige, anonyme statistikker over cyber-angreb ud fra ovenstående indberetninger.

Et lignende lovforslag er den amerikanske præcident Barack Obama også i færd med at få gennemført overfor amerikanske virksomheder.

Ligeledes skal der indføres en it-havarikommission, som skal undersøge de største it-skandaler og nedbrud. Lignende ses allerede i andre brancher som for eksempel jernbanenettet, hvor en havarikommission undersøger uheld på jernbanenettet.

Fælles standarder for det offentliges it-sikkerhed
I 2014 gennemførte Finansministeriet sammen med forsvarsministeriet en strategi for cyber- og informationssikkerhed. Den kom i kølvandet på blandt andet den store CSC-skandale, hvor millioner af danske CPR-numre blev hacket.

I den forbindelse blev det bestemt, at “alle med ansvar for it i staten” senest i begyndelsen af 2016 skal kunne leve op til den internationale it-sikkerhedsstandard ISO27001.

Men dette gælder endnu ikke for kommuner og regioner. Det vil Konservative lave om på, så kravet om en øget sikkerhed – og efterfølgende tilsyn og kontrol – også gælder på kommunalt og regionalt plan.

Sikkerhedsstyrelse skal kunne forbyde usikre produkter
I sidste uge gik de danske medier amok over Samsungs fjernsyn, som skulle overvåge og optage hvert eneste ord i din stue.

Historien er langt hen ad vejen en fjer, som blev til fem høns, men frygten bag er ganske ægte: Usikre produkter, som åbner for kriminelle til at snage i dit privatliv – og tjene penge på det.

Og ifølge de Konservative mangler vi fokus og viden om produkter, som i stigende grad får installeret sensorer i sig for at åbne op for et fremtidigt “Internet of Things”.

Derfor foreslår partiet, at der laves et “best practice”-katalog med forskellige løsninger på, hvordan virksomheden kan håndtere sikkerheden i sine produkter og én fælles sikkerhedsstandard.

Samtidig foreslår Konservative også, at Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med CERT og andre kompetente partnere, skal have bemyndigelse til at forbyde markedsføring og salg af specielt usikre produkter og kræve dem tilbagekaldt fra markedet.

Dette er allerede en handling, som vi ser inden for andre brancher såsom transport- eller fødevarebranchen.

Mere uddannelse – og flere penge
Til sidst foreslår Konservative, at der skal mere fokus på uddannelsesområdet. Specifikt foreslås det, at der skal udvikles et par nye, offentligt godkendte og anerkendte uddannelser såsom en master-uddannelse for data-ansvarlige, en bachelor i systemadministrator og en master-uddannelse til it-systemarkitekter.

Bag de fleste tiltag kommer det eksisterende Datatilsyn til at stå. Datatilsynet skal få en langt større rolle, og der skal oprettes et forskningscenter i it-sikkerhed.

Til begge dele planlægger Konservative med at tildele 35 millioner kroner ud fra den konservative 2020-plan.

Læs også: 

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne

It-sikkerhed er noget, vi skal forholde os til hele tiden, men de seneste 14 dage – der for mange har budt på vinter- eller skiferie i god ro og orden – har været slemme.

It-folket har været gennem fem solide sikkerhedsproblemer på bare to uger.

Senest dukkede endnu en Edward Snowden-offentliggørelse op af posen igen.

Denne gang kunne dokumenter fortælle, at amerikanske og engelske spioner har hacket sig ind på netværket hos Gemalto, der er verdens største producent af simkort til smartphones.

Her har de stjålet milliarder af krypteringsnøgler, der kan give de to efterretningstjenester mulighed for at overvåge og afkode ellers krypterede samtaler og datatrafik på alverdens mobiltelefoner – uden dommerkendelse eller anden papirnusseri.

Læs også: Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

På jagt efter din harddisk
Det er dog ikke kun efterretningstjenester, der er på jagt efter dine data. Også pc-leverandøren Lenovo har disse lyster.

Selskabet har således solgt en række af firmaets produkter med en indbygget bagdør.

Superfish hedder det program, som rent kategorisk må befinde sig et sted mellem bloatware og malware.

Programmet tillader, at der kommer reklamer ind på hjemmesider via et man-in-the-middle angreb.

Superfish efterlader et usikkert root-certifikat på computeren, der opfanger HTTPS-krypteret data.

Det betyder, at Superfish opsnapper den krypterede trafik og indsætte reklamer på sider, som ellers burde være krypterede i browseren.

Den åbne dør giver også adgang for hackere og andre, der har ulovlige ærinder på din maskines harddisk.

Her kan du læse, hvordan man fjerner skidtet igen: Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet

Dump fra Lenovo.

Og apropos både harddisk og NSA.

Det er nemlig ikke kun sim-kort, men også harddiske, der har været i søgelyset her i februar.

Det amerikanske efterretningsagentur, NSA, har angiveligt fundet en måde at plante avanceret kode i en række af de mest udbredte pc-harddiske.

Spion-koden er nærmest umulig at opdage og fjerne.

Det fortæller sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Malwaren aktiveres typisk, når pc’en tændes første gang, og kører dernæst helt diskret og er nærmest umuligt at opdage, ligesom den kan overleve formattering af disken.

Generelt anses harddiskens firmware som det næstmest-attraktive mål for hackere og lignende kun overgået af selve BIOS-koden, der kører, når en computer bootes.

Kaspersky har fundet exploits i en række harddiske fra flere af verdens førende producenter, heriblandt Samsung, Western Digital, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor.

Læs den historie her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Biler og e-mail
Men det er ikke kun de hardware-dimser, som vi normalt forbinder med it-verdenen, som står for skud.

Også bilproducenterne har brændt nallerne i februar-kulden.

Det amerikanske senat har taget initiativ til at foretage en undersøgelse af sikkerheden i de moderne biler, og den vinker med en vognstang om, at bilproducenterne ikke tager sikkerheden alvorligt nok, hvilket gør hackertruslen potentiel for masser af bilejere.

12 ud af 16 bilmærker kører helt uden beskyttelse.

For at udføre et hackerangreb mod en bil behøver man ikke at koble sig direkte på bilens computer.

Der ringes simpelthen op til bilens nødsystem, der giver mulighed for at afvikle ondsindet kode på systemet.

Det er også muligt at udnytte sårbarheder i bilens software, som man kender det fra traditionelle computerprogrammer som Flash eller Internet Explorer.

Læs mere her: Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

På app-fronten kom et blog-indlæg fra en IBM-udvikler til at sprede ringe helt ned i EU.

Han kritiserede Microsofts Outlook-app til Android og iOS, der er bygget over en løsning fra selskabet Acompli, som Microsoft købte i fjor, for at være usikker.

EU-Parlamentets it-afdeling – den såkaldte DG ITEC-afdeling – blokerede fredag den 11. februar for parlements-medlemmernes brug af Outlook netop på grund af ‘alvorlige sikkerheds-problemer.’

Se hvad EU gjorde: EU blokerer for Outlook-app: Alt for farlig

Den 11. februar var i øvrigt også dagen, hvor vi kunne berette om, at Microsofts opdateringspakke indeholdt lapper til hele 56 sårbarheder i IE, Windows og Office.

Læs også denne guide, der fortæller, hvad du selv kan gøre for at undgå at lynet slår ned i dit netværk: Sådan forbereder du dig på cyberangreb.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

PET skal have ny it-chef: Det skal du kunne for at få jobbet

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef

Onsdag bliver en trist dag i IBM Danmark, der skal gennemføre en ny fyringsrunde.

Computerworld erfarer fra en læser, at fyringsrunden skal finde sted onsdag, og at der går rygter om, at det drejer sig om op til 120 medarbejdere.

Det tal afviser IBM Danmark dog, men selskabet kan godt bekræfte, at det er meldt ud internt, at der skal ske afskedigelser – og at det også er meldt ud, hvor i organisationen, afskedigelserne skal finde sted.

IBM Danmark ønsker dog ikke at oplyse mere på nuværende tidspunkt og altså heller ikke, hvor mange medarbejdere, det drejer sig om.

1.000 færre medarbejdere
IBM Danmark har i forvejen sagt farvel til ganske mange medarbejdere i de seneste år.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

I slutningen af januar skabte det international opsigt, da det velansete finansmagasin Forbes bragte en historie om, at IBM på globalt plan ville gennemføre et hemmeligt “Project Chrome” – den største omorganisering i IBM’s historie med massive afskedigelser.

IBM afviste efter et par dage, at det skulle dreje sig de 26 procent af IBM’s medarbejdere, der blev nævnt hos Forbes, men samtidig er det ingen hemmelighed, at IBM i øjeblikket er i gang med en omfattende transformation – og at afskedigelser også har været en del af den opskrift, selskabet har fulgt.

IBM er under pres
I IBM’s årsregnskab for 2014 på globalt plan endte nettoresultat på 15,8 milliarder dollars, lige omkring 100 milliarder kroner.

Det er syv procent lavere end året før.

Omsætningen i 2014 lå på 92,8 milliarder dollars, omkring 595 milliarder kroner, hvilket er seks procent lavere end i 2013.

Derfor er det også klart, at der skal ske yderligere forandringer i IBM i den kommende tid, hvilket også it-gigantens CEO, Virginia Rometty, lagde vægt på i årsregnskabet.

“Vi gør betydelige fremskridt i vores transformation ved at fortsætte med at flytte IBM’s forretning til mere værdifulde områder og ved at investere og positionere os selv i forhold til det mere langsigtede.”

IBM Danmarks røde regnskaber
IBM Danmark har netop fået ny administrerende direktør, Lars Erik Clausen, der har overtaget styringen efter selskabets mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen.

IBM Danmark kom i det seneste regnskab ud med et underskud på 78 millioner. Selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010.

Omsætningen faldt fra 2010 til 2013 med mere end en milliard danske kroner.

Computerworld har tidligere interviewet Lars Mikkelgaard-Jensen om det drastiske fald i antallet af medarbejdere i IBM Danmark.

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i.”

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder,” forklarede han blandt andet til Computerworld sidste efterår.

Computerworld følger op på den nye fyringsrunde i IBM Danmark onsdag.

Læs også:

Årsregnskab: Presset IBM står overfor én afgørende udfordring

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

Apples digitale assistent Siri kommer nu i en dansk udgave.

Det skriver det amerikanske Apple-medie 9to5mac.

Ifølge det amerikanske medie har Apple netop udsendt en ny beta-version af iOS (iOS 8.3), hvor der er blevet tilføjet otte nye sprog til Siri. Her i blandt dansk.

iOS 8.3 forventes at blive frigivet på et endnu ukendt tidspunkt i løbet af foråret, men allerede til næste måned vil det være muligt at downloade beta-udgaven som en del af Apples nye såkaldte “public beta-program”, hvor det bliver muligt for almindelige brugere at downloade test-udgaver af softwaren.

Rygter har svirret længe
Rygterne om en dansk udgave af Siri har svirret længe. Allerede i 2012 søgte Apple en dansk-talende ingeniør i et jobopslag.

Den danske ingeniør skulle ifølge ifølge jobopslaget netop arbejde i det team, der beskæftiger sig med udvikle nye sprog til Siri

Derudover kunne den danske Apple-side iPhoneguide i sidste måned berette, at Apple allerede tilbage i oktober hyrede et unavngivent dansk mediebureau, der blandt andet havde til opgave at indtale de danske stemmer til Siri. 

Ifølge iPhoneguide havde Apple meget høje kvalitetskrav til indtalningen af stemmerne: 

“Ifølge en kilde med kendskab til arbejdet, bestod opgaven i at læse ord, lyde og vokaler op på en helt bestemt måde. Kunden havde høje krav til det indtalte, og nogle gange var indtaleren nødt til at droppe en hel dags arbejde fordi eksempelvis tonelejet var forkert,” skrev iPhoneguide tilbage i januar. 

Siri følger med Apple Watch
Lanceringen af den danske udgave af Siri skal formodentligt ses i relation til, at Apple om få måneder lancerer det længeventede smartwatch Apple Watch, hvor stemmestyring via Siri bliver en væsentlig del af brugerfladen.

Om Siri-integrationen i Apple Watch skriver Apple på sin hjemmeside

“At have Siri med dig på alle tidspunkter betyder, at du får adgang til Siri på en hurtigere og en mere bekvem måde. Du behøver blot at løfte din hånd og sige ‘Hey, Siri’”.

Passagen om Siri i Apple Watch findes dog bemærkelsesværdigt nok kun på den engelske udgave af Apples hjemmeside og er endnu ikke tilføjet den danske. Men det ændrer sig formodentligt med lanceringen af iOS 8.3

Udover dansk vil Siri med iOS 8.3 også blive i stand til at tale og forstå: russisk, hollandsk, portugisisk, svensk, thai, tyrkisk og indisk-engelsk.

Apples administrerende direktør Tim Cook har tidligt oplyst, at Apple Watch vil blive lanceret i USA i løbet af april. Det er endnu uvist, hvornår Apple Watch rammer de danske butikshylder. 

Læs også:
Apples chefdesigner har lige afsløret syv detaljer om Apple Watch

Her er danskeren bag Apples Siri

Her er seks Siri-funktioner du vil elske