Lasse Gejl, partner og CPO i GoMore

Gir’ du et lift?

Det kunne passende være sloganet for den danske online-tjeneste GoMore, der formidler samkørsel mellem folk med – og folk uden en bil.

Ideen bliver fostret i Tyskland omkring 2005, og den handler i første omgang ikke om it, men om transportudfordringer.

It er dog det værktøj, der driver projektet, da udviklingen af den krøllede idé skal blive til en Danmarks største portaler for digitale blaffere.

Filosoffer i Tyskland
De to stiftere Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis opholdt sig i Tyskland i forbindelse med deres filosofistudier.

Her støder de på en samkørsels-kultur, der gav anledning til at starte et fritidsprojekt, hvor trafiknødstedte danskere også kunne få et lift.

“I Tyskland er der en lang tradition for at fylde bilerne op. Samkørsel er meget populært og brugt, det ligger nærmest i tyskernes gener,” fortæller Lasse Gejl, der er partner i projektet.

“Det bwegyndte med et opslag i en butik, der kunne bringe parterne sammen. Men specielt med sociale medier og apps på mobilerne har det taget fart. Teknologi er utrolig velegnet til den hurtige kommunikation mellem folk.”

Sidenhen blev der bygget en webside af et par studiekammerater, og den blev flittigt brugt af de samkørsels-hungrende.

“Det var helt basic, men tiltaget fik fra begyndelsen en masse presse og kom i Godmorgen Danmark på TV2, hvilket medførte, at Den Blå Avis skød penge i projektet.”

Det blev dog kun til et enkelt år.

“Den Blå Avis kunne ikke se en forretningsmodel og trak sig igen efter et års tid.”

Herefter lå projektet og boblede i hobby-værkstedet i fem år, før det igen begyndte at tage fart.

“Stifterne skulle lige afslutte deres ph.d. og en tur forbi et job i et konsulenthus, før det kunne gå løs.”

Først i 2011 blev GoMore til en rigtig fuldtidsforretning.

I dag er der 22 ansatte i virksomheden. Der er samlet 7,5 millioner kroner ind i venturekapital, og man har rundet 260.000 bruger-tilmeldinger.

GoMore har blandt andet fået tilført kapital fra Just-Eat-Stifteren Jesper Buch og af kapital-pengetanken SEED Capital.

Skal du en tur rundt i landet uden at fylde bilen op med familiemedlemmer, kan du tilbyde andre et lift og tjene lidt til benzinen. Gomore napper dog ni procent for ulejligheden.

Enkel kommunikation gennem et beskedsystem er hemmeligheden i app’en.

En ny webverden med app-smerter
Lasse Gejl ansatte nærmest sig selv i GoMore.

“Jeg brugte siden, men der manglede en vækstorienteret tilgang til tingene,” fortæller han.

Derfor ringede han til Matias Møl Dalsgaard med et tilbud.

“Jeg spurgte ham, om vi ikke skulle prøve at lave en forretning ud af de mange kunder. Det sagde han ja til, og så kom jeg om bord.”

Det rigtige skub kom dog i forbindelse med en kapitaltilførsel og et mere modent marked.

“Tiden har været med os. I starten var danskerne nok ikke helt klar til tjenesten, men i dag er deleøkonomi, sociale medier og smartphones en del af alle danskeres hverdag.”

Venture-pengene betyder også, at folkene bag ideen kunne gå på fuld tid.

“i 2011 var vi vel omkring 30.000 brugere, i dag er der 260.000 registrerede. Skiftet til et fultidsprojekt har betydet virkelig meget. Både med hensyn til samarbejdspartnere, brugere og markedsføring.”

Det seneste skud på stammen er en app, der i høj grad skal overtage funktionerne på websiden.

“Det har været en svær proces at få alle funktionerne fra websiden over på telefonen. Vi har prøvet at skubbe lidt til de grænser, der er for funktioner i en app,” siger Lasse Gejl.

Det er primært i beskedsystemet, der er lagt udviklingstimer.

“Du kan eksempelvis anmode om en tur, acceptere eller afslå en anmodning, flette en aftale sammen eller uddele karakterer til bilisten eller passageren. Det har været et stort arbejde at bygge den og samtidig en teknisk udfordring.”

Det er specielt anmodninger og bookinger, der har givet grå hår i udvikler-totterne.

Hvordan har I nået målet?

“Der er bare blevet kodet løs. Der har ikke været behov for en speciel teknik. Funktionerne er bygget gennem omtanke og grundig kode. Resultatet giver en oplevelse af, at parterne nemt kan kommunikere gennem et beskedsystem.”

Udviklingen foregår både internet og af freelance-konsulenter.

“Det er meget svært at få fat i de gode udviklere, selv om vi gerne vil have dem i huset. Derfor benytter vi os af freelancere i forbindelse med udvikling. Gode udviklere hænger bare ikke på træerne.”

Der sidder dog fem faste udviklere i GoMore.

Læs også: Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Vi napper ni procent
I modsætning til mange andre start-up’per så bliver der genereret en rimelig omsætning i Gomores digitale formidlings-butik.

Selv om der selvfølgelig bliver brændt en masse venture-penge af i øjeblikket.

“Sidste sommer matchede vores indtægter faktisk vores udgifter. Men vi satser på en ekspansiv udvikling og i stedet for at falde til ro, valgte vi at ansætte 10 nye kollegaer,” fortæller Lasse Gejl.

Forretningsplanen lyder kortfattet på, at tage en procentsats for formidlingen mellem parterne.

“Det er rimelig simpelt. Hvis du som bilist får en booking, så betaler du ni procent af den indtægt, du får fra turen.”

Skal du fra København til Aarhus og betaler 150 kroner for det som passager, skal føreren af bilen altså lægge 14 kroner i GoMores pengekasse.

“Som bilist sætter man selv prisen, men købet afhænger naturligvis af udbud og efterspørgsel.”

Firmaet arrangerer også billeje mellem private. Her er indtjeningsgrundlaget på 20 procent for formidlingen. Det omfatter dog også nogle forsikringsmæssige hensyn.

Flere kommer til i Danmark
Firmaet er ikke alene om bil-dele-koncepter i Danmark.

Tjenester som MinBilDinBil ånder filosofferne i nakken, og i USA har virksomheden Relay Rides haft succes med en tjeneste, som anses for at være biludlejningens svar på AirBnb.

Lasse Gejl er dog ikke skræmt af konkurrenterne, hverken de lokale eller de udenlandske.

“Det handler meget om lokalkendskab, der kan være med til at give brugerne en følelse af tillid, som igen kan være en konkurrencefordel i kampen mod de udenlandske tjenester.”

Så I er ikke bange for at blive kørt over af en stor international tjeneste?

“Nej, det er vi ikke. I øjeblikket ‘ejer’ vi Danmark, og vi bliver svære at slå på den hjemmebane.”

Arbejder i med en exit-strategi eksempelvis i form af et opkøb?

“Nej, det er ikke planen. Man kan da godt forestille sig, at GoMore bliver solgt om tre eller fem år. Men lige nu vil vi bygge firmaet op i resten af Norden og bygge en solid forretning,” lyder det fra samkørsels-entusiasten.

Læs også:
Så meget vækst er der i danske venture-startups

Microsoft desperat: Mangler tusindvis af it-folk

Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Kreditkort kan købes som nemt som ingenting på nettet. Her er en liste over forskellige kort fra forskellige lande, hvor prisen ligger på op mod 100 dollar. Det tyder på, at kortene er ‘friske’. 

Narko, lejemord og børnepornografisk materiale.

Der er nærmest ingen grænser for, hvilke varer der er til salg på it-undergrundens webshops.

Udover udbuddet af varer er steget markant, har de lyssky elementers online-butikker i stigende grad kopieret de strømlinede look og funktionalitet, som vi kender det fra eksempelvis Amazon. com.

Alt er blevet en service. Også kriminalitet.

Det fortæller Oren, der er efterretningschef for anti-svindelafdelingen i sikkerhedsselskabet RSA, som har en af sine døgnbemandede afdelinger placeret i udkanten af den israelske storby Tel Aviv.

Oren ønsker ikke sit fulde navn og billede frem, da RSA’s israelske anti-svindelafdeling årligt er med til at forhindre store milliardbeløb i at skifte hænder fra uskyldige bankkunder til de hærdede online-bagmænd.

Dermed har Oren og hans kolleger også skabt sig en stor flok fjender blandt de it-kriminelle, som han arbejder på at overvåge for RSA’s sikkerhedskunder, der blandt andet tæller store, internationale banker og detailkæder.

Han fortæller, at især én vare sælger som varmt brød på nettet.

Især kommer mange af de stjålne kreditkort til salg på russiske websites, men også engelsk er et yndet salgssprog for de cyberkriminelle.

Den slags informationer bliver stjålet via såkaldte skimmere eller fra magnetstribe-læsere i kompromitterede hæveautomater.

Kreditkortoplysningerne kan også indsamles fra malware, der sender oplysninger hjem til hackernes control-servere, når en person logger på noget, der ligner en netbank.

Denne malware bliver for eksempel installeret ved uforsigtig omgang med vedhæftede billeder i mails eller fra links til kompromitterede eller direkte skumle sites, hvor HTML-headeren indeholder en skadelig iframe, som brugeren dog ikke umiddelbart kan se.

“De informationer, vi får tilbudt her på chatten lige nu, er fra USA og Canada, og sælgeren siger, at informationerne er friske,” lyder det fra Oren.

Pris afhænger af friskhed
Friske informationer betyder sandsynligvis få timer gamle kreditkortoplysninger, og det højner værdien.

For stjålne kortoplysninger rådner hurtigt som bananer på føromtalte frugtmarked. Efter blot nogle dage så er de ubrugelige, hvis eksempelvis kortets indehaver har fået spærret kortet.

“Friskheden afhænger også af oprindelsesland, da eksempelvis et dansk kort hos en sydamerikaner kan være frisk længe, mens et dansk kort hos en dansk sælger ikke vil være frisk i særlig lang tid. Slet ikke, hvis der er tale om et kreditkort med chip på,” lyder det fra Oren.

“Friskheden og oprindelsen betyder stort set alt for prisen. Er informationerne mere end tre til fire dage gamle, så er prisen nede på få dollar, ellers gives informationerne simpelthen bare væk,” siger han.

Også danskere hackere bliver der holdt øje med fra det israelske anti-svindelkontor. 

Prisen på kreditkort er således i de seneste år faldet fra flere hundrede kroner til småpenge for et helt bundt kort i takt med, at store virksomheder som Target er blevet hacket sønder og sammen.

Mere fremmedartede varer som eksempelvis kinesiske kreditkort går for omkring 200 dollar svarende til godt 1.000 danske kroner, da de sjældent bliver udbudt på nettet.

Priserne på kreditkort og -oplysninger bliver simpelthen strikket sammen efter udbud- og efterspørgselsmekanismer, som vi kender det fra ‘det hvide marked’.

Tilfredshed eller pengene retur
RSA’s anti-svindelafdeling i Israel finder i alt 50 millioner kompromitterede datasæts om ugen på forskellige chats og webfora, hvor der er mange gengangere blandt oplysningerne.

Derfor ønsker Oren ikke at gætte på, hvor mange folk, der får hugget deres informationer på daglig basis.

Og de mange stjålne kreditkort er sammen med mange nye kreditkort-sælgere på markedet med til at presse priserne nedad.

“Hvis kortet er udløbet eller ikke virker, er konkurrencen så hård, at sælgerne enten giver pengene retur eller bytter det. Det handler ligesom alle andre forretninger om at have et godt ry og en god kundeservice” lyder forklaringen fra RSA’s anti-svindelafdeling i Israel.

Betalingsformen er dog markant anderledes, når de kriminelle og hælerne handler sammen online. For det foregår naturligvis ikke med (stjålne) kreditkort.

På denne webshop kan man købe pas, som siden kan tilpasses med nyt navn efter en tur i Photoshop. Læg mærke til webshoppens design, der blandt andet tilkendegiver, at pas er er en lagervare. 

Derimod er det betalingsformer som Ukash, Perfect Money og senest Bitcoins som er i høj kurs, efter betalingsformen Liberty Reserve blev fjernet af det føderale amerikanske politi FBI for få år siden.

Betal depositum på 20.000 kroner
Designet af hjemmesiderne på det sorte online-marked er modnet kraftigt i de senere år.

Oren viser flere eksempler på, at hjælpetekster som ‘Lager haves’ på et site, hvor der blandt mange andre ting sælges pas til forfalskninger af ens online-identitet.

Ligesom det naturligvis også kan skrives anbefalende anmeldelser eller udtrykkes hård kritik over køb af tyvekosterne på diverse websites.

“Der er dog forskel på IRC-chats og de professionelle webshops. På chatten kan man anonymt hoppe ind og ud, og der skal den ene part på et tidspunkt bare stole på den anden,” fortæller Oren.

Udover de anonyme chats og professionelt udseende websites er de it-kriminelle i stor stil til stede på diverse fora, hvor et medlemskab i visse tilfælde kan betyde betalinger af depositum på helt op mod 20.000 kroner.

RSA oplyser, at selskabet ikke selv har betalt for at komme ind, fordi selskabets agenter har været der fra starten af. Her gemmer agenterne sig bag aliaser, proxy-servere og VPN-tunneller for at skjule deres sande identitet.

I visse kriminelle online-fora kan du desuden kun opnå medlemsskaber, hvis to eller flere personer fra selvsamme forbryderiske forum kan sige god for dig.

Hvad med lidt plutonium?
Med et medlemsskab kan man købe kreditkort i bunkevis, mens eksempelvis et botnet til DDoS-angreb kan lejes i en uges tid for et par tusinde kroner.

Oren nævner desuden, at man på ‘det dybe net’ via eksempelvis Tor-browseren og IRC-chats også kan få tilbudt mere eksotisk gods.

For her er lejemord, børnepornografi og narkotika blandt hyldevarerne.

Direkte adspurgt om man også kan købe plutonium til konstruktionen af atombomber, svarer han således.

“Jeg er helt sikker på, at man kan få tilbudt plutonium, hvis du efterlyser det. Men jeg er langt fra sikker på, at sælgeren ikke bare vil tage dine penge og forsvinde sporløst igen. For det er altså forbrydere, der hænger ud på disse steder, og de er kun interesserede i penge.”

Samtidigt kan du som handlende på de lyssky websites godt indstille dig på at blive jaget bytte døgnet rundt.

Jægerne består af en blanding af de kompromitterede virksomheder, en hel stak sikkerhedsselskaber og forskellige landes politimyndigheder, som overvåger de mistænkelige sites og har agenter plantet rundt på IRC-chats og i lyssky fora.

“Vi er som privatejet sikkerhedsselskab ikke en politimyndighed, så vi kigger umiddelbart kun efter de ting, som kunderne efterspørger. Og det er typisk, om deres produkter er blevet stjålet, eller om de bliver omtalt rigtig meget, så der muligvis har været et hack hos dem,” forklarer Oren.

Han tilføjer, at hvis RSA efterforskningsenhed på sin vej gennem det dybe net opdager hackede websites eller store mængder af kompromitterede kreditkort fra samme kilde uden egentlige kunderelationer til RSA, vil de berørte parter blive kontaktet.

RSA oplyser også, at sikkerhedsselskaberne trods intern konkurrence i stigende grad arbejder sammen om at få krammet på cyberforbryderne.

Læs også:
Dansk sikkerhedsfirma udsat for hævnangreb: Fik 400.000 mails fra hackere

Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Læs også:

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre.

Styresystemernes tid er ved at være omme

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

Apple er klar med en beta af en særlig Windows-version af den cloud-baserede udgave af iWork, som er Apples kontor-programmel-pakke med Pages, Numbers og Keynote – som svarer til Microsofts Word, Excel og PowerPoint.

Med den særlige Windows-løsning kan pc-brugere åbne en Apple ID og anvende ‘iWork for iCloud,’ som Apple lancerede for omkring halvandet år siden.

Det har tidligere kun været muligt at oprette et Apple ID fra enten iOS- eller OS X-baserede maskiner.

Er det noget, som Windows-brugerne vil have?
Den cloud-baserede iWork-pakke har været i beta siden lanceringen i sommeren 2013.

Det er nu et åbent spørgsmål, om Windows-brugerne vil tænde på tilbuddet.

Microsoft har nemlig i efterhånden lang tid tilbudt selskabets egne kontor-programmer i den cloud-baserede Office Online-pakke.

Du kan læse en vurdering af Office Online her: Test: Her er dommen over Microsofts Office Online.

Microsoft lancerede i efteråret en gratis-udgave af Office til iOS og Android.

Det kan du læse mere om her: Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android.

Netop Microsofts Office-pakke regnes for at være standard-valget i rigtigt mange virksomheder og organisationer, og Microsoft har i de senere år haft den cloud-baserede Office 365-pakke som en af driv-akslerne under selskabets nye cloud-fokuserede strategi, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Det har blandt andet resulteret i, at Microsoft har satset stort på at få bredt Office-pakken ud til brugerne på en lang række forskellige platforme.

I modsætning til Microsofts Office 365 er det dog muligt at anvende Apples iWork for iCloud-løsning gratis til også kommercielle og professionelle formål.

Her kræver Microsoft, at man indløser et betalings-abonnement til Office 365, hvis man vil anvende Office Online professionelt.

Dog er det kun muligt i Windows-løsningen til iWork for iCloud at lagre en enkelt gigabyte data gratis. Mere plads kræver, at man kommer til lommerne.

Du kan finde Windows-løsningen til iWork for iCloud her.

Hvorfor skal Windows-brugerne vælge iWorks for iCloud fremfor Office Online? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre.

Styresystemernes tid er ved at være omme

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky udpeger en bande bestående af russere, ukrainere og kinesere som bagmændene bag en række opsigtsvækkende online-bankrøverier.

Kaspersky har beviser for, at banden med tilnavnet Carbanak har stjålet knap to milliarder kroner siden 2013.

Sikkerhedsselskabet mener dog, at online-tyvene kan have snuppet helt op mod en milliard dollar – cirka 6,5 milliarder kroner.

Tyverierne har fundet sted mod 100 banker i lande som Rusland, USA, Tyskland, Kina, Norge og Canada, skriver Security Week.

Danmark er umiddelbart ikke blandt de ramte lande.

Spyttede penge ud til tyve
Banden er stadig aktiv, fortæller Kaspersky, som har arbejdet sammen med den internationale politistyrke Interpol om at få optrevlet bandens aktiviteter.

Blandt andet oplyser Kaspersky, at et typisk angrebsmønster er, at bankernes netværk er blevet kompromitterede to til fire måneder, inden banden slog til mod udvalgte ofre ved at sætte alarmsystemerne ude af drift.

Sikkerhedsfirmaet vurderer, at de største enkeltstående tyverier har været beløb op til 65 millioner kroner, mens andre har mistet knap 50 millioner kroner som følge af snyd med hæveautomater, der blev tidsindstillet til at spytte penge ud og favnen på de kriminelle.

I andre tilfælde har bankrøverne tiltusket sig adgang til dybtliggende banksystemer, hvor de eksempelvis kunne hæve beløbet på en konto fra 1.000 dollar til 10.000 dollar.

Derefter kunne de sende 9.000 dollar ud af kontoen, uden nogen fattede mistanke.

En stor, blandet værktøjskasse
Ifølge Kasperskys rapport om de omfattende online-røverier har bankrøverne sat sig godt ind i bankernes software og netværk, som de selv har programmeret malware til at kompromittere og plantet hos ofrene via spear phishing-angreb.

I flere tilfælde har det været gamle versioner af Microsofts Office-pakke, som online-røverne efterfølgende har brugt til at plante bagdøre med på ofrenes computere.

Indtil videre er 300 IP-adresser blevet angrebet, kan Kaspersky se ud fra observationer fra hackernes command-and-control-server.

Udover de mange penge har Kaspersky også fundet overvågningsvideoer af bankansattes brug af pengetransaktionssystemerne, så de kriminelle kunne efterligne disse overførsler uden at vække opsigt.

Også flere følsomme bankdokumenter som klassificerede mails, manualer, krypteringsnøgler og passwords er blevet fundet på hackernes servere

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Læs også:

“Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”

Denne super-simple programmerings-app vil herske over din smartphone og tablet

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Nye kode-værktøjer fra Apple: Sådan udvikler du apps til Apple Watch

Apple fordobler den maksimale størrelse på apps til iPad og iPhone, så apps fremover maksimalt må være på fire gigabyte.

Det er første gang, at Apple udvider den maksimale app-størrelse, siden App Store så dagens lys i 2008.

Beslutningen kan føre til langt mere funktions-mættede mobile apps.

Til gengæld vil mange iPad- og iPhone-brugere kunne komme til at opleve, at deres telefon eller iPad hurtigt bliver proppet til randen.

Der findes nemlig i dag mange iPads og iPhones med en maksimal lagerplads på i alt 16 GB inklusive styresystem og præ-installerede apps, der optager omkring tre gigabyte.

Eksempelvis iPhone 5c kommer endda i en udgave med blot otte gigabyte hukommelse, hvoraf iOS altså lægger beslag på de tre gigabyte.

Spil kræver plads
I dag har mange app-producenter lagt sig i selen for at skrive apps, der ikke optager meget plads.

For eksempel fylder Facebook-app’en blot 64,7MB, mens Instagram fylder blot 12,4MB.

Helt anderledes ser det ud, når det gælder de ofte grafik-tunge app-spil, som gerne vil bruge meget plads.

Det forventes, at det ikke mindst bliver spil-producenterne, der hurtigt kommer til at skrive spil, som vil balancere på det maksimale plads-forbrug på fire gigabyte.

De store apps vil kunne udnytte de hurtigere processorer og bedre skærme, som de senere generationer af iPhone og iPad er blevet udstyret med.

Apple frigav i september udviklingsværktøjet Metal, der er særligt udviklet til at indbygge avanceret grafik i iOS-apps.

Apple skriver i en blog post, at udviklerne med den nu fordoblede app-størrelse kan “levere en mere komplet og mættet bruger-oplevelse fra begyndelsen.”

Læs også:

“Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”

Denne super-simple programmerings-app vil herske over din smartphone og tablet

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Nye kode-værktøjer fra Apple: Sådan udvikler du apps til Apple Watch

Mala Sharma, VP Business Strategy and GTM Creative Cloud hos Adobe

Det er knapt halvandet år siden at Adobe gik all-in på deres cloud-baserede Creative Cloud-løsning, som løftede kendte programmer som Photoshop, Lightroom, Premiere og Illustrator over i udelukkende cloud-leveret løsning.

Dermed gik grafikgiganten også fra traditionelle lange og store opdateringer til mindre og oftere opdateringer og forbedringer – og fra et stort engangskøb af softwaren til flere mindre månedlige licensbetalinger.

Et skift som ikke gik helt uden protester fra brugere, som følte Adobe havde introduceret en evighedsmaskine i licensform snarere end egentlig service.

Siden lanceringen har Adobe dog sendt en ny større version ud via Creative Cloud, leveret næsten månedlige opdateringer, udvidet med mobile apps over hele linjen, justeret på antallet og indholdet i pakkerne – og verden har haft tid til at vænne sig til abonnementstjenester som Office 365, Spotify og Netflix.

Derfor regner Adobe med over 6 millioner brugere i 2016
Så hvordan går det med Adobes cloud-transformation? Ret godt tilsyneladende – især hvis man spørger Mala Sharma, Adobes vice-president for Business Strategy.

For Adobes “cloudificing” af kerneproduktet betyder at Adobe, ifølge Mala, nu har over 3,4 millioner Creative Cloud medlemmer.

En vækst som forventes at fortsætte i årene fremover så Creative Cloud kan runde medlem nummer 6 million ved udgangen af 2016.

Den vækst vil – understreger Mala Sharma – blive drevet af tre ting: Mobile, deleøkonomi og udviklere.

Adobe faldt ikke søvn oven på pengetanken
Netop mobil er interessant, for Adobe har længe været i en bekvemt – og derfor farlig – situation hvor deres kendte desktop-programmer havde et decideret monopol inden for den kreative branche.

Mange andre firmaer, ikke mindst Microsoft under Steve Ballmer, har benyttet de faste indtægtsstrømme som sovepude – men Adobe har tilsyneladende set (luksus)fælden og benytter Creative Cloud-skiftet til et forstærket fokus på mobile.

Både i form af udvidelser til de eksisterende programmer så indhold produceret med Adobe-programmer nemt kan bruges på mobile enheder, men også gennem en målrettet strategi om at levere apps som Adobe Voice og Adobe Premiere Clip – alle sammen knyttet sammen med dit Creative Cloud-login. 

Deleøkonomi baseret på kreativitet
Den anden driver til Creative Cloud-familien er Adobes fortolkning af den deleøkonomi, som gjort Uber, Relayrides og Airbnb til it-branchens hotteste navne.

Med Adobes Creative Cloud er fokus skiftet fra bare at levere programmer til kreative mennesker til også være en måde de samme mennesker kan promovere deres arbejde på.

Deleøkonomien er på få år gået fra 0 til 10 milliarder dollars – og dens omdrejningspunkt er dybest set, at folk kan dele eller anvende de ressourcer – og de evner – som de har.

Har du en ledig lejlighed?

I bil du sjældent bruger? Lej den ud i et par dage, et par uger eller måske helt ned på timebasis og tjen lidt skillinger på ting som ellers bare var ubrugte.

Adobes lille smarte trick er, at din Creative Cloud-profil også er din adgang til at sælge dine ideer, dine genveje i Photoshop, og dine standarddesigns til interesserede i hele verden. Så er du grafiker er Creative Cloud ikke bare et arbejdsredskab, men også potentielt genvejen til ekstra indtægter.

Og med Adobes køb af foto-tjenesten Fotolia.com i januar 2015 favnes også fotografer ind i Creative Cloud.

Den tredje driver er, ifølge Mala Sharma, Adobes Creative Cloud SDK – det er her udviklere kan spille bold op af Adobes cloud-løsninger og skabe funktioner på både desktop og mobile enheder.

Så hvis Photoshop på desktop eller iPad ikke lige er dig, så kan dele af Creative Cloud-tjenesterne optræde i et andet program du måske bedre kan lide – med integrationen til Adobes funktionaliteter som limen der holder brugerne tæt på firmaets ydelser.

Om det er nok til at lokke endnu flere – betalende – kunder ind i Adobes butik er et åbent spørgsmål.

Men viljen til at sadle om og udfordre sin traditionelle indtjeningsmotor har Adobe under alle omstændigheder vist – og efter et lidt stille første år med Creative Cloud kom der i 2014 for alvor fart på udrulninger af mobile apps og opdateringer til de tunge – og centrale – desktop-programmer, som udgør kernen i Creative Cloud.

Jeg har en tilståelse: Jeg var tæt på at ende som DJØF’er. Så er det sagt. Nu er det ude.

Lad mig forklare:

Efter en elendig studentereksamen og ni fornøjelige måneder i livgarden kom jeg et år til Louisiana State University (Go, Tigers), hvor jeg læste computer science.

FØRSTE overraskelse: LSU kiggede på mine karakterer fra Rysensteen og gav mig så og så mange (eller rettere: få) credits for mine relevante fag, MEN så blev vi testet i den første time af hver klasse og derefter omplaceret, hvis læreren syntes, vi var overkvalificerede til klassen.

Logikken var, at hvis man havde en dårlig karakter, kunne man stadig godt være god til faget, for eksempel engelsk eller matematik.

Det gik faktisk helt godt
Det gik rigtigt godt de næste to semestre. Ja, faktisk blev Danmark nummer 1 på listen over Country Grade Point Average.

Det gennemsnit var sjovt nok lig med mit gennemsnit.

De lavede reglerne om, så der skulle være mindst 10 studerende fra et deltagerland…

ANDEN overraskelse: På Københavns Universitet var de ligeglade med mine udenlandske eventyr, og jeg kunne ikke komme ind på datalogi.

Så det blev polit-studiet, fordi de ikke krævede så meget.

TREDJE overraskelse: Jeg fik hurtigt to-tre studenterjobs, som havde med EDB at gøre, fordi det var cool, at jeg havde læst computer science i USA.

FJERDE overraskelse: Min ven Ole kom en dag farende ind i kollegiekøkkenet og sagde: “Så har jeg sgu skaffet dig et fuldtidsjob i Uniras, Nør­gaard!”, og så gik det hurtigt sydpå med studierne.

Men det KUNNE være gået meget værre, og så var jeg måske blevet DJØF’er.

Det skyller ind over Danmark
Digitaliseringsbølgen SKYLLER ind over Danmark: Vi får en digitaliseringsstyrelse, som mest er analog og ikke styrer.

Vi får digital post, som øjeblikkeligt, men KUN, bliver et krav for samfundets svageste, det vil sige borgerne og de PRIVATE bikse.

Der er INGEN krav til, endsige konsekvenser for, offentlige dimser.

En DJØF’er, hvis hun da nogensinde – på grund af akut kulde, sult og nød – var nødt til at tage et arbejde i en privat biks, ville sikkert kalde det Asymmetriske Kommunikationskrav & Velfærdsstatens Endeligt (AK & VE!).

Jeg har selv haft stor glæde af AK & VE i tidens løb, især, men ikke udelukkende, i forbindelse med nogle få, delvist muntre, møder med Statsamtet/Statsforvaltningen (SA/SF).

Reglerne var (og er – har lige testetdem igen i forbindelse med researchen til denne klumme):

Regel nr. 1:
Hvis mand sender mail til SA/SF, besvares denne måske, måske ikke. {Min personlige rekord indtil videre var en svartid på 18 måneder, og de havde IKKE modtaget mine mange rykkermails.

De virkede ikke ret nysgerrige efter at finde ud af, om de havde et problem i deres mailsystem, selv om jeg tilbød at hjælpe.}

Regel nr. 1.b:
Hvis mand først spørger, om det er den korrekte e-mail-adresse, får han hurtigt bekræftende svar på e-mail.

Hvis mand få sekunder senere sender sit spørgsmål eller sin anmodning, går mand til Regel nr. 1.

Regel nr. 2:
HVIS SA/SF svarer, sker dette pr. brev, uden at mand får dette at vide. Mand får blot (noget overraskende) en kuvert i 3D-postkassen.

Regel nr. 2a:
Bønner, anmodninger, venlige forespørgsler og lignende forsøg på at få enten selve svaret eller blot antydning af, at et svar er på vej til 3D-postkassen, besvares ikke.

Regel nr. 3:
Hvis mand går på Borger.dk og gør alt det rigtige med elektrisk post, elektrisk ID og så videre, benyttes den hårde variant af Regel nr. 1.

Diverse artikler i Computerworld har påvist, at disse regler også gælder for andre myndigheder, for eksempel Herlev Hospital, lige indtil der skrives noget i pressen om det.

Så er Herlev Hospital faktisk lige pludselig nummer et på en noget ukendt og svært definerbar liste.

FEMTE overraskelse: Min gamle ven fra polit-tiden på KU, der blev færdig (!) og dermed DJØF’er, drikker gode øl.

En dag, da jeg nævnte nogle af reglerne for ham, smilede han og sagde:

“Ved du ikke, at det offentlige er den nye Herremand? Og at Herremanden altid har og får ret?”.

Jeg VIDSTE, at jeg en dag ville få glæde af at have gået på polit.

Og nu til vejret:

Der tegner sig et rigtig fint, lunt og nedbørsfattigt forår, selvom vi også kan forvente nattefrost i visse periode. Både april og maj ser ud til at blive lunere end normalt.

Hvordan beregner meteorologerne så alt dette flere måneder ud i fremtiden?

“For at kunne modellere fremtidens vejr er to ting nødvendige,” forklarer Ph.d i fysik Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Han beskriver, at den ene ingrediens er en analyse af, hvordan vejret er lige nu.

“Derudover har vi en computermodel med de fysiske love, der beskriver atmosfæren og dens omgivelser. Vores model har cirka to millioner linjer kode og inkluderer modellering af blandt andet jordlag, havoverfladen og stratosfæren. Disse er især vigtige for langtidsprognoserne,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Bliver beregnet i Storbritannien
Han fortæller, at DMI kun beregner vejret for Danmark to dage frem.

Mellem- og langtidsprognoserne bliver derimod produceret ved hjælp af heftige supercomputere hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF (The European Centre for Medium-Range Weather Forecasts) i Reading i Storbritannien.

Her er Danmark et af 34 europæiske medlemslande, der spæder til med vejrdata fra skibe, bøjer på havet, vejrstationer på land og fra fly og satellitter.

Dertil kommer så beregningerne på de fysiske love fra blandt andet jord- og ozonlag på ECMWF’s Cray-supercomputere, der for øjeblikket indtager placeringerne som verdens 28. og 29. kraftigste regnemaskiner.

“Når det gælder vejrmodellering på global skala, er den fælleseuropæiske model anerkendt for at være den bedste i verden – også bedre end den amerikanske, og det er jo ret fedt,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Som eksempel på den europæiske overlegenhed på vejrberegningerne fremhæver han, at europæerne forudså orkanen Sandy tre dage inden, den ramte den amerikanske østkyst i efteråret 2012.

50 procent sandsynlighed for varme
Hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF i Reading, Storbritannien brygges der som standard prognoser med cirka 15 dages levetid.

Desuden estimerer centret også, hvordan vejret bliver 30 dage frem, mens langtidsprognoserne er på over et halvt år.

Indledningsvist forklarer doktor Tim Stockdale fra ECMWF’s forskningsafdeling, at vejrudsigter og især langtidsprognoser i høj grad handler om sandsynligheder.

Det skyldes, at ingen meteorologer ved sine fulde fem kan forudsige vejret flere måneder frem i tiden med ubøjelig sikkerhed i stemmen.

“Overordnet inddeler vi eksempelvis temperaturer i ‘varmt’, ‘mildt’ og ‘koldt’. Hvis jeg lige zoomer ind på det danske forår, så ligger sandsynligheden for ‘varmt’ på 50 procent, ‘mildt’ ligger på 40 procent, mens der er 10 procent sandsynlighed for ‘koldt’,” forklarer doktor Tim Stockdale.

Den slags sandsynligheder bliver så i et 10 sekunders indslag i eksempelvis radioavisen oversat til ‘varmt forår med chancer for nattefrost’.

Ren sommerfugleeffekt
For at komme tættere på fremtidens vejr beregner det britiske centers supercomputere på godt 50 forskellige parametre, hvor havtemperaturen er et af de mere interessante områder.

“Især de tropiske have med varmt vand kan ændre temperaturer, og derfor bliver havsystemerne simuleret i vores computere,” forklarer Tim Stockdale til Computerworld.

At der så kan opstå fejl i forudsigelserne, forklarer han med, at hvis der bliver udeladt afgørende faktorer eller beregnet på forkerte data, så vil disse fejl blive gentaget i alle udregninger og multipliceret i det endelige resultat – eller prognose om man vil.

“Det er ren sommerfugleeffekt,” siger Tim Stockdale med reference til det kaosteorietiske begreb ‘sommerfugleeffekten’, der populært sagt handler om, at en sommerfugls blafren med vingerne på den anden side af kloden, kan forårsage orkaner i vores verdensdel.

“Vi kan dog ikke flere måneder i forvejen forudsige specifikke storme, men vi kan udtale os om, at vi kan komme ind i stormfyldte perioder,” lyder det fra den britiske vejr-forsker.

Venus er kedelig for en meteorolog
At vejret er en kompleks størrelse at regne ud, skyldes flere ting.

Opvarmningen fra Jordens indre og fra Solen er nogle af de omskiftelige parametre, da opvarmning fra neden vil virke som kogende vand i gryde, der vil skabe boblende ustabilitet i væskedynamikken.

Bliver vandet derimod hovedsageligt varmet op af Solen, er det kun overfladen, der bliver varm, og derfor er det en effekt, der er nemmere at regne med.

Jordens rotation om sig selv er et andet område, der er med til at forøge kompleksiteten – og dermed også præcisionen af vejrudsigterne

“Hvis Jorden ikke drejede rundt, så ville det være noget nemmere og mere kedeligt at udarbejde vejrudsigter,” lyder det fra Tim Stockdale.

Han peger på, at en planet som Jupiter i den henseende er meget interessant for en meteorolog. Det skyldes dels planetens størrelse – cirka 2,5 gange så stor som alle andre planter tilsammen i vores solsystem – og så Jupiters hurtige rotation.

“En planet som Venus (cirka på størrelse med Jorden, red.) er derimod mere kedelig, og man skal op i de højere luftlag, før det sker virkelig interessante ting set fra et meteorologisk synspunkt,” lyder det fra Tim Stockdale.

Tilbage på Jordens siger han samtidig, at med konstant forøget computerkraft, ekspertise og bedre dataindsamlinger bliver vejrforudsigelserne hele tiden bedre. Også selvom det går langsomt fremad.

“Hvis vi i dag kan opstille en prognose for vejret fem dage frem med en vis sandsynlighed, vil vi om 10 års tid kunne opstille samme prognose for vejret seks dage frem.”

Så godt holder vejrudsigterne
Skulle du være en af dem, der ikke forstår, hvorfor vejrguderne tilsyneladende sjældent lytter til vejrudsigten og bare gør, hvad der nu alligevel passer dem, kan du selv følge med i prognosernes præcision på DMI’s hjemmeside.

Her fremgår det, at DMI med sine endagsudsigter rammer 97 procent korrekt.

Når vi er ude i henholdsvis 3- og 5-dagsprognoserne ligger træfsikkerheden på henholdsvis 91 procent og 77 procent.

Det er i begge tilfælde mere præcise forudsigelser, end vi oplevede i 2012, oplyser DMI.

Læs også:
Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it

Nvidia er kendt for at være verdens største grafikkortsproducent, men de seneste år har det amerikanske firma bevæget sig over i hardware-verdenen med blandt andet en Nvidia Shield-tablet.

Og nu ser det ud til, at Nvidia igen er på vej med noget nyt. Noget som har taget fem år at lave, hvis man skal tro på den invitation, som amerikanske journalister har modtaget.

Nvidia har inviteret til et event i San Francisco, som skal “redefinere fremtiden for gaming”.

Store ord bliver ofte skrevet af marketingsfolk, men invitationen har fået internettet til at tænkte i, hvad mon Nvidia kommer med.

Tablet, bærbar eller noget helt tredje?
Billedet på invitationen afslører ikke meget, men viser bare Nvidias klassiske grønne farve på en kant, som både kunne ligne en bærbar og en tablet, men meget kunne tyde på, at det er endnu et mobilprodukt i stil med Nvidia Shield.

Dette kommer af, at Nvidia fremviste den nye Tegra X1-chip til CES-messen i Las Vegas sidste måned, men uden at der fulgte en produktlancering med.

Samtidig er flere af de inviterede journalister fra medier, som har Android som hovedemne – og sidste års Nvidia Shield var en Androidtablet.

Nvidia har ud over sidste års Nvidia Shield-tablet også lavet en tidligere Shield-model, som meget mere minder om en håndholdt spillekonsol a la Nintendos 3DS.

Begge shield-enheder gav stærk processorkraft til spil.

Handler det ikke om en ny tablet, kan det også være, at Nvidia kommer med en ny version af det nye GTX960-grafikkort, som passer til bærbare.

Nvidia plejer at lancere mobile versioner af sine mellemstærke grafikkort kort efter desktop-versionens lancering, og vi har endnu ikke set en GTX960M.

Læs også: 2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Inden for de kommende ventes den store bølge af internet-opkoblede sensorer og apperater for alvor at blive udbredt, når ‘Internet of Things’ for alvor begynder at sprede sig.

Her vil alverdens enheder – døre, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og så videre – blive koblet sammen på kryds og tværs via internettet.

Men der er grund til bekymring, mener det anerkendte analysehus Gartner.

For langt størstedelen af de producenter, der er på vej med apparater og maskiner designet til ‘Internet of Things,’ skænker ikke it-sikkerheden en tanke.

Og det bør vække stof til eftertanke for de virksomheder, der i dag overvejer at igangsætte projekter til at høste værdi af den sammenhæng og data-rigdom og muligheder for fjern-kontrol, som ‘Internet of Things’ giver.

Ifølge Gartner ligger teknologi-producenternes hovedfokus i stedet på tre ting, nemlig bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-market’ – altså at kunne levere produkterne hurtigt til markedet.

“Nogle af de førende producenter adresserer faktisk sikkerheds-problematikkerne, men det er vores opfattelse, at langt størstedelen ikke har noget fokus på området,” lyder det fra Gartner-analytiker Earl Perkins.

Vær på vagt
Ifølge Gartner er komponent-producenterne typisk opmærksomme på sikkerheds-problematikkerne, da de følger it-branchens udvikling nøje.

Det samme gælder imidlertid ikke de selskaber, der bygger komponenterne ind i de forskellige apparater.

Derfor er det afgørende, at man som indkøber af de forskellige apparater til ‘Internet of Things’ sørger for selv at evaluere sikkerheden i de produkter, som man er i færd med at anskaffe sig, hedder det.

Ifølge Gartner har teknologi-industrien i tidligere omgange været plaget af lignende problemer, hvor producenter af nye teknologier har været så fokuserede på alt det nye, at de har glemt at indtænke sikkerheden i produkterne.

Det har eksempelvis været tilfældet i overgangen fra klient til web, fra web til mobil og da cloud-teknologierne var i en tidlig fase.

Står helt åbne
Gartners vurdering underbygges af en undersøgelse fra HP fra i fjor, hvor selskabet har gennemgået en række produkt-kategorier til Internet of Things, heriblandt webcams, termostater, sprinklere, dør-låse og hus-alarmer.

Du kan læse mere om grundene til den alvorlige mangel på sikkerhed i denne type apparater her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Her fremgår det, at de pågældende enheder i meget stor udstrækning fremstår ubeskyttede overfor hackere og andre.

HP er med en undersøgelsesgruppe under Open Web Application Security, hvor man forsøger at fremme sikkerheds-aspektet i sværmen af apparater designet til Internet of Things.

Her er man blandt andet nået frem til, at de væsentligste problemer ligger i områder som:

- Usikre web-interfaces.

- Svag autentifikation.

- Ringe muligheder for konfigurere sikkerheds-indstillingerne.

- Dårlig firmware.

- Usikre interfaces til cloud og mobil-forbindelse.

- Dårlig sikkerhed i transport-laget.

Ifølge branche-analytikerne haster det med arbejdet.

I hvert fald venter 63 procent af Gartners store virksomheds-kilder at Internet of Things inden for de kommende fem år vil føre til store omvæltninger i den måde, som de driver forretning på – enten ved at transformere forretningen helt eller ved at udløse nye muligheder for at øge omsætningen eller begrænse omkostningerne i betydeligt omfang.

Størst effekt vil de mange sammenkoblede sensorer og lignende have i fremstillings-industrien og detail-handlen, hedder det.

Mindst effekt vil der være i offentlige myndigheder, uddannelses-sektoren og finans-sektoren.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes