Som konsekvens af weekendens terror-angreb mod et offentligt debatmøde på Østerbro og den jødiske synagoge i den centrale København har en af landets største it-firmaer, KMD, søndag valgt at hæve sit interne cyberberedskab fra grønt til gult.

Det fortæller KMD’s koncernsikkerhedschef Rasmus Theede til Computerworld.

“Vi går op i det, vi kalder gult beredskab. Det er et beredskabsniveau, hvor der stadig ikke er nogle konkrete trusler, men hvor vi forventer, at der kan ske et eller andet. Vi har skrevet ud til vores egen organisation og bedt vores folk om at være årvågne. Så har vi skrevet til vores kunder og fortalt hvad det er det er for nogle sikkerhedsforanstaltninger vi iværksætter. Så har vi vores egen sikkerhedsanalyse-afdeling, som nu er bemandet, og hvor vi holder øje med webangreb, denial of service (DDOS, red.) angreb og anden mistænkelig aktivitet,” siger Rasmus Theede.

Han oplyser samtidig, at det øgede beredskab blev indført natten til søndag, efter at KMD blandt andet har rådført sig med Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tidligere i dag udsendte CFCS en generel advarsel om, at terrorhandlinger, som den i København ofte bliver fulgt op af DDOS-angreb, forsøg på hacking af brugerkonti på sociale medier eller såkaldte defacement-angreb, hvor aktivister planter deres budskaber på virksomheders eller myndigheders hjemmesider.

Rasmus Theede understreger, at KMD indtil videre ikke har observeret mistænkelige aktiviteter eller forsøg på cyberangreb, som kan true den digitale infrastruktur eller KMD’s kunder.

“Men det er klart, at vi er i skærpet alarmberedskab. Lige så snart, det sker en af denne her slags begivenheder, ved vi erfaringsmæssigt, at det kan gå ud over vores kunder, som også bliver nervøse. De tiltag, som CFCS har været ude og anbefale, er noget af det samme, som vi har i værksat med det samme,” siger Rasmus Theede.

Han fortæller, at KMD benytter det gule beredskabsniveau flere gange om året. Seneste var i forbindelse med terrorangrebet mod det franske magasin Charlie Hebdo. Beredskabet blev også hævet i forbindelse med den meget omtalte Heartbleed-sårbarhed, som skabte frygt for omfattende cyber-angreb på servere over hele verden.

Hos KMD opererer man også med et rødt beredskabsniveau, som træder i kraft, hvis der bliver registreret direkte angreb mod KMD-kunder eller selskabets egen infrastruktur.

Læs også:

Efter terrorangrebet: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider

PET-rappport: Ødelæggende it-terror truer os ikke

Efter de forfærdelige dødelige terrorangreb mod et arrangement om ytringsfrihed og synagogen i Krystalgade advarer Center for Cybersikkerhed, den digitale del af Forsvarets Efterretningstjeneste, nu mod mulige angreb mod danske hjemmesider.

I en meddelelse (PDF-link) søndag skriver Center for Cybersikkerhed at:

“Erfaringsmæssigt efterfølges sådanne hændelser af forskelige former for cyberangreb. Der er ofte tale om simple defacements af eller DDoS-angreb mod statslige og ikke-statslige hjemmesider, herunder mediehjemmesider. Der er med andre ord tale om simple angreb, der kan iværksættes uden nævneværdig forberedelse”

Ud over at sikre sig mod defacement og DDoS-angreb advarer myndighederne også mod muligheden for misbrug af myndigheders sociale medier:

“Opmærksomheden henledes på, at der som følge af hændelserne i København er risiko for, at danske hjemmesider og andre internetvendte tjenester kan blive forsøgt angrebet som led i en politisk tilkendegivelse. På samme vis kan der være risiko for, at myndighedens eller virksomhedens konti på sociale medier, så som Twitter og Youtube, forsøges overtaget ved at gætte kodeordet eller ved at forsøge at lokke kodeordet ud af myndighedens eller virksomhedens medieansvarlige.”, uddyber Center for Cybersikkerhed. 

Centeret, som har til opgave at understøtte et højt informations-sikkerhedsniveau i den informations- og kommunikationsteknologiske infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er afhængige af, har tidligere udarbejdet en guide til hvordan du kan imødegå DDoS-angreb. 

1. Forbered nødforside på hjemmesiden, der fylder så lidt som muligt.

2. Undersøg, hvilke DDoS-forsvarsmidler din internetleverandør (ISP) stiller til rådighed – eventuelt som tilkøbsydelse 

3. Indkøb eller lav aftale om ekstra IP-adresser, som kan bruges, hvis din primære IP-adresse bliver blokeret

4. Indkøb eller lav aftale om ekstra, separate internetadgange, som kan bruges, hvis din primære internetadgang bliver blokeret

5. Forbered alternativ hostet forside/informationsside og overvej eventuelt anvendelse af cloudhosting af hjemmesiden (vær opmærksom på prismodel)

6. Lad netværksadministratorer gøre sig bekendt med eller uddanne sig i routere og andre netværkskomponenters mulighed for at beskytte sig mod de mest almindelige angre

7. Optimér netværk for ydelse og gennemfør ydelsestest. Alt efter løsning kan dette inkludere redundans i opbygningen, separation af indgående og udgående internettrafik og flere andre elementer.

9. Installér dedikerede netværkskomponenter til at imødegå angreb. Lav aftale med ISP’en eller eksterne udbydere af løsninger til at imødegå angreb.

Du kan læse hele Center for Cybersikkerheds guide til imødegåelse af DDoS-angreb her.

Læs mere: Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS har desuden tidligere fortalt Computerworld hvordan du kvæler et DDoS-angreb.

Apple arbejder i øjeblikket på et hemmeligt elbilprojekt, der kan bringe virksomheden i direkte konkurrence med ebilproducenten Tesla og hele den etablerede bilindustri.

Det fremgår af artikler i både Wall Street Journal og Financial Times.

De to finansaviser byder begge ind med konkrete detaljer om det rygte, der de seneste uger er blevet videreformidlet af en række net-medier.

Wall Street Journal, der citerer kilder med kendskab til Apples planer, oplyser at flere hundrede Apple-ansatte i øjeblikket arbejder med at udvikle en eldreven bil, der af avisens kilder bliver beskrevet som “et minivan-lignende køretøj”.

Grønt lys til “projekt Titan”
Projektet der internt i Apple går under kodenavnet “Titan” fik allerede sidste år grønt lys af Apple administrerende direktør Tim Cook, der samtidig satte den rutinerede Apple-chef Steve Zadesky i spidsen for projektet.

Zadesky var med til at udvikle både iPhonen og iPaden og har desuden en fortid hos bilfabrikanten Ford. Den nye forskningsenhed som Zadesky står i spidsen blev angiveligt oprettet umiddelbart efter præsentationen af iPhone 6 og Apple Watch i september sidste år, og Apple er stadigvæk i gang med at rekruttere medarbejdere til enheden.

Ifølge Wall Street Journal har Tim Cook givet Zadesky lov til at oprette en enhed bestående af i alt 1.000 medarbejdere til projektet.

Har hentet Mercedes-chef
Financial Times skriver, at Apple allerede har headhuntet chefen for Mercedes Benz’ forskningsafdeling i Silicon Valley, Johann Jungwirth.

Herudover har Apple gennem den seneste tid headhuntet en stribe ingeniører og chefer fra bilindustrien.

Tidligere har det været fremme, at en del af dem er rekrutteret fra elbilsfirmaet Tesla, og derudover rapporterer både Wall Street Journal og Financial Times at teamet også består af en lang række erfarne Apple-medarbejder, der blandt andet har været med til at udvikle iPhonen.

Den nye forskningsenhed der arbejder med bilprojektet er ifølge Financial Times ikke placeret i virksomhedens hovedkvarter i Cupertino, men arbejder fra en hemmelig lokation et andet sted i Silicon Valley.

Læs også:
Her er de gode argumenter – derfor kan Apple være på vej med en bil 

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Zombier forgår som bekendt ikke let, og de seneste års konstante strøm af udøde i underholdningsbranchen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

Den polske spiludvikler Techland, der blev et kendt navn med Call of Juarez, har allerede erfaring med digitale zombier.

I 2011 udkom således Dead Island, et relativt forglemmeligt spil solgt på en uforglemmelig trailer.

Dying Light læner sig op ad sin forgænger – på godt og ondt – og låner tilmed en hel del gameplay-elementer fra andre spil.

Resultatet er et spil, der svarer lidt til et påskeæg i hænderne på en landskabsmaler – præget af smukke detaljer og solidt håndværk, men det virker bekendt og føles hult.

Den har vi hørt før…
Du er Kyle Crane, et stereotypisk amerikansk, hvidt muskelbundt, der er blevet sendt ud for at infiltrere karantænezonen i den fiktive by Harran (inspireret af den historiske tyrkiske by af samme navn) og finde en person i besiddelse af hemmelige oplysninger, der kunne bringe din organisation, GRE (Global Relief Effort) i vanære.

Turismen er død i Harran – men flot er byen dog stadig. Klik for større billede.

Efter en dårlig faldskærmslanding i Harran bliver Kyle overfaldet af en bande, der jages på flugt af zombier, alt imens Kyle bliver reddet af to andre overlevende og bragt med til deres tilflugtssted.

Du får hurtigt vundet deres tillid, og efter en kort guidet løbetur bliver du kastet for zombierne som en af “de gode”.

Det er et tyndt plot, et fænomen der desværre stadig er alt for typisk i computerspil, og efter 10-15 minutter står det klart, at det ikke blot er historien, den er gal med – originalitet er noget, man må lede langt efter i næsten enhver henseende.

Dying Light gør rigtig mange ting godt – problemet er bare, at det virker identitetsforladt (eller -forvirret), fordi det ikke tør stå på egne ben.

Gammelt stof, nye klæder
Da Techland kom under vingerne på WB Games var de angiveligt glade for den “kreative frihed”, som det affødte – derfor er det en anelse underligt at se, hvordan Dying Light låner med arme og ben fra andre spil.

Parkour – eller “free running” – er et centralt element i Dying Light, hvorfor beskrivelsen “Mirror’s Edge med zombier” er nærliggende.

Har du prøvet nogle af de største titler de seneste par år, vil du dog sandsynligvis også kunne genkende komponenter fra Far Cry-serien, Fallout-serien og sågar Red Dead Redemption for bare at nævne et par stykker.

Du optjener forskellige typer erfaringspoint bl.a. ved at udføre missioner, løbe og tæve zombier – de bruges til at købe nye færdigheder. Klik for større billede.

Der er som sådan ikke nogen grund til at genopfinde den dybe tallerken, men Dying Light har så travlt med at efterligne og spænde over genrer, at det i sidste ende er lige så forglemmeligt som sin forgænger.

Det er ærgerligt, for spillet er på ingen måder decideret dårligt, men man sidder ofte med en følelse af, at det kunne have været noget helt specielt.

Bortset fra nogle indledende problemer med pc-versionen (en tendens der desværre rammer mange moderne spiltitler, der er udviklet og optimeret primært til spillekonsoller) lever Techland op til sit navn – der er helt styr på den tekniske del.

Dying Light er ganske enkelt umådeligt flot.

“It was like that, when I got here…” 

Alt lige fra belysningen til teksturerne skriger af realisme, og lydkulissen gør sit for at skabe en uhyggelig stemning ­- hvad enten det er en klirren fra en flaske på jorden eller skrig i det fjerne, sidder man næsten hele tiden med en urolig fornemmelse af, at det er bedst at holde sig i bevægelse.

Forskelligt som dag og nat
Ud over zombier er Harran befolket af både skøre typer og postapokalyptiske stereotyper.

Der er ikke meget kulør på persongalleriet, men når mørket falder på, sker der til gengæld ting og sager med byens hvileløse “beboere”.

Om natten bliver der vendt op og ned på hierarkiet, og opholder du dig uden for en af de sikre zoner, må du være beredt på at flygte over hustagene, hvis de skræmmende stærke og hurtige “volatiles”, “night hunters” og andre superzombier opdager dig og sætter jagten ind.

Der er væsentligt mere bid i zombierne om natten. Klik for større billede.

Det står i skarp kontrast til de nærmest komiske “almindelige” zombier, der vælter rundt i gaderne og falder over hinanden.

De bliver hurtigt til forhindringer eller omvandrende boksebolde, som du forsøger at tæve på nye og underholdende måder, efterhånden som du lærer nye færdigheder.

Dying Light er kort sagt uensartet og svinger stemningsmæssigt som et pendul mellem Dead Rising og The Walking Dead.

Underholdning uden substans
Der har på det seneste været en bølge af såkaldte “open world”-spil, og det ser ikke ud til, at den stopper lige foreløbig.

Det lader til at være en populær misforståelse, at en åben spilverden i sig selv er et kvalitetstempel – ja sågar et must så snart en udvikler har et vist budget.

Der er masser at lave i Harran, men såvel den kreative nedslagtning af zombier som sidemissionerne bliver hurtigt ensformige.

Hvor megen morskab du får ud af Dying Light, afhænger i sidste ende af, hvilke forventninger du har på forhånd.

Håber du på en helstøbt, intens og karakterdrevet spiloplevelse i stil med The Last of Us, vil du nok blive skuffet.

Er du træt af våben, der konstant går i stykker? Send zombierne på flyvetur med et godt gammeldags dropkick.

Er du til gengæld blot ude på at more dig med at hoppe rundt på hustage og lege kispus med zombier, så er der mange timers underholdning at finde her.

Falder du inden for sidstnævnte kategori, anbefales det, at du inviterer vennerne med – sandkasser er som regel sjovest, når man har andre at lege med, og Harran er ingen undtagelse.

Op til 4 spillere kan spille sammen online og følge kampagnen samt fuldføre sidemissioner sammen eller konkurrere i forskellige tilfældigt genererede minispil undervejs, såsom “hvem kommer først til punkt X på kortet” eller “hvem slår flest zombier ihjel, inden tiden udløber”.

Du kan også invadere andre spillere som en af nattens superzombier i “Be the Zombie”. Online kan Dying Light faktisk være rigtig sjovt – hvis du selv er villig til at slå hjernen fra.

Skal man bygge noget, bare fordi man kan? 

Samsung knækkede koden for buede skærme for et par år siden, og det koreanske firma har siden påduttet sine store 55+ tommer fjernsynsskærme de kurvede former.

Efterfølgende er det samme sket med Samsungs smartwatches, og snart også med selskabets compturskærme.

Sidstnævnte er et sted, hvor det rent faktisk giver mening, men det er en anden historie. 

Men Samsung har også smidt sine buer på phablet-telefonen Note 4.

Ud af det ægteskab kommer Samsung Edge, en Samsung Note 4 på 5,6 tommer, hvor den ene side af skærmen, den højre, buer ud over kanten som et andet vandfald.

Funktionerne er stadig få. Og selvom der er steder, hvor skærmen giver mening, så sidder man efter at den første “Wow”-effekt har lagt sig med en lidt underlig følelse i maven: Hvorfor er kurven der?

Minder dejligt meget om storebror
Hvis vi et kort sekund ser bort fra den kurvede skærm, så er det mere eller mindre en Note 4-telefon, som vi sidder med i hånden.

5,6 tommer AMOLED-skærm i en QHD-opløsning, hvilket svarer til 1.600 x 2.560.

Det er en høj opløsning, som ellers kun matches af for eksempel LG G3, og selvom skærmen er flot, så er det nok for meget af det gode.

De fleste brugere vil nok ikke kunne se forskel på en Note 4-skærm og en Samsung Galaxy S5-skærm, som kun er 1080p.

Også processor, kamera og styresystem er det samme. Du kan læse vores længere anmeldelse af Note 4, som vi egentlig var glade for, men som helt klart går efter en helt bestemt målgruppe.

Nemlig dem som stadig ønsker at bruge en stylus til deres telefon, som var det en Palm.

Kameraknapperne er blevet forvist til den buede kant. Det fungerer rigtig godt. Foto: Morten Sahl Madsen

Telefonen fungerer – ud over den buede skærm – fuldstændig som en Note 4-telefon. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De gode ting
Skærmens buede kant giver en smule mere skærmplads at arbejde på.

Blandt andet har Samsung været så smarte at sætte ikon-docken, som ellers normalt er at finde i bunden af skærmen, og har placeret den på den buede skærm.

Det gør, at dit skrivebord bliver lidt større.

Notifikationer og beskeder kommer også ude på den buede skærm, så du hurtigt får et hurtigt overblik over, hvem det er der skriver til dig, og om natten går telefonen i “night-mode”, og skærmen lyser svagt klokkeslæt ud af den buede skærm.

Det forvandler telefonen til et vækkeur af den gamle slags, så du ikke længere behøver at brænde dine øjne ud af en alt for lysstærk telefon, når du skal se, hvad klokken er.

Også på kamera-delen har Samsung udnyttet skærmen.

Her er mange af software-knapperne rykket over, og det giver rigtig god mening.

Foto: Morten Sahl Madsen

Det er en stor telefon, men hvis du er tilhænger af “phablet”-kategorien, så er det ikke et problem for dig. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De dårlige ting
Men der er altså heller ikke meget mere godt at sige.

Det er teknisk flot, og jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har siddet og nullet det bløde glas med min tommeltot. Det føles fantastisk.

Men funktionsmæssigt er der langt til guldet.

Ud over ovenstående tilfælde, så er der ikke meget, den buede skærm tilføjer.

Hvorfor ligger Google Chromes ikoner ikke på den buede skærm, når jeg bruger skærmen i portræt-mode? Hvorfor kan jeg ikke styre apps som Spotify eller Netflix fra kanten?

Buen bliver simpelthen ikke udnyttet nok til, at det giver mening.

Samsung har selvfølgelig bygget ENDNU en app-store, hvor du kan hente såkaldte paneler til den buede skærm, men der er næsten intet at hente. I hvert fald intet nævneværdigt.

Konklusion: Det ér en gimmick
Den skrå kant på Edge er en sjov tilføjelse og et forsøg på at skille sig ud.

Et godt forsøg, og det er imponerende, at det kan lade sig gøre, og at selve interaktionen med skærmen er så flydende og ren. Ingen hakken eller problemer.

Hvis der da bare var et formål med den. Du kan med andre ord bruge den buede skærm til alt for lidt.

Resten af telefonen er til gengæld en telefon, som gør det godt.

Det er en Note 4, og hvis du er til meget store telefoner med stylus, så ville vi nok foreslå Note 4 i stedet for Edge. Den kommer også til en billigere penge.

Note 4 koster omkring 4.600 kroner på diverse hjemmesider.

Edge koster 6.400 kroner i skrivende stund.

Læs også: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Skal man bygge noget, bare fordi man kan? 

Samsung knækkede koden for buede skærme for et par år siden, og det koreanske firma har siden påduttet sine store 55+ tommer fjernsynsskærme de kurvede former.

Efterfølgende er det samme sket med Samsungs smartwatches, og snart også med selskabets compturskærme.

Sidstnævnte er et sted, hvor det rent faktisk giver mening, men det er en anden historie. 

Men Samsung har også smidt sine buer på phablet-telefonen Note 4.

Ud af det ægteskab kommer Samsung Edge, en Samsung Note 4 på 5,6 tommer, hvor den ene side af skærmen, den højre, buer ud over kanten som et andet vandfald.

Funktionerne er stadig få. Og selvom der er steder, hvor skærmen giver mening, så sidder man efter at den første “Wow”-effekt har lagt sig med en lidt underlig følelse i maven: Hvorfor er kurven der?

Minder dejligt meget om storebror
Hvis vi et kort sekund ser bort fra den kurvede skærm, så er det mere eller mindre en Note 4-telefon, som vi sidder med i hånden.

5,6 tommer AMOLED-skærm i en QHD-opløsning, hvilket svarer til 1.600 x 2.560.

Det er en høj opløsning, som ellers kun matches af for eksempel LG G3, og selvom skærmen er flot, så er det nok for meget af det gode.

De fleste brugere vil nok ikke kunne se forskel på en Note 4-skærm og en Samsung Galaxy S5-skærm, som kun er 1080p.

Også processor, kamera og styresystem er det samme. Du kan læse vores længere anmeldelse af Note 4, som vi egentlig var glade for, men som helt klart går efter en helt bestemt målgruppe.

Nemlig dem som stadig ønsker at bruge en stylus til deres telefon, som var det en Palm.

Kameraknapperne er blevet forvist til den buede kant. Det fungerer rigtig godt. Foto: Morten Sahl Madsen

Telefonen fungerer – ud over den buede skærm – fuldstændig som en Note 4-telefon. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De gode ting
Skærmens buede kant giver en smule mere skærmplads at arbejde på.

Blandt andet har Samsung været så smarte at sætte ikon-docken, som ellers normalt er at finde i bunden af skærmen, og har placeret den på den buede skærm.

Det gør, at dit skrivebord bliver lidt større.

Notifikationer og beskeder kommer også ude på den buede skærm, så du hurtigt får et hurtigt overblik over, hvem det er der skriver til dig, og om natten går telefonen i “night-mode”, og skærmen lyser svagt klokkeslæt ud af den buede skærm.

Det forvandler telefonen til et vækkeur af den gamle slags, så du ikke længere behøver at brænde dine øjne ud af en alt for lysstærk telefon, når du skal se, hvad klokken er.

Også på kamera-delen har Samsung udnyttet skærmen.

Her er mange af software-knapperne rykket over, og det giver rigtig god mening.

Foto: Morten Sahl Madsen

Det er en stor telefon, men hvis du er tilhænger af “phablet”-kategorien, så er det ikke et problem for dig. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De dårlige ting
Men der er altså heller ikke meget mere godt at sige.

Det er teknisk flot, og jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har siddet og nullet det bløde glas med min tommeltot. Det føles fantastisk.

Men funktionsmæssigt er der langt til guldet.

Ud over ovenstående tilfælde, så er der ikke meget, den buede skærm tilføjer.

Hvorfor ligger Google Chromes ikoner ikke på den buede skærm, når jeg bruger skærmen i portræt-mode? Hvorfor kan jeg ikke styre apps som Spotify eller Netflix fra kanten?

Buen bliver simpelthen ikke udnyttet nok til, at det giver mening.

Samsung har selvfølgelig bygget ENDNU en app-store, hvor du kan hente såkaldte paneler til den buede skærm, men der er næsten intet at hente. I hvert fald intet nævneværdigt.

Konklusion: Det ér en gimmick
Den skrå kant på Edge er en sjov tilføjelse og et forsøg på at skille sig ud.

Et godt forsøg, og det er imponerende, at det kan lade sig gøre, og at selve interaktionen med skærmen er så flydende og ren. Ingen hakken eller problemer.

Hvis der da bare var et formål med den. Du kan med andre ord bruge den buede skærm til alt for lidt.

Resten af telefonen er til gengæld en telefon, som gør det godt.

Det er en Note 4, og hvis du er til meget store telefoner med stylus, så ville vi nok foreslå Note 4 i stedet for Edge. Den kommer også til en billigere penge.

Note 4 koster omkring 4.600 kroner på diverse hjemmesider.

Edge koster 6.400 kroner i skrivende stund.

Læs også: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Gennem den seneste uge har rygterne rumsteret: ” Er Apple mon på vej med en bil? “ 

Et rygte der formodentligt har fået mange af os til at ryste på hovedet.

Men gennem de seneste dage er rygtestrømmen taget til, og senest har Brian Chaffin, redaktør på Apple-siden The Mac Observer, skrevet at Apple målrettet har rekrutteret medarbejdere fra elbilsfabrikanten Tesla. Et rygte som også andre medier har skrevet om tidligere.

Men Brian Chaffins oplysninger er særligt interessante, fordi han mener at vide, at Apple helt specifikt har headhuntet Tesla-medarbejdere med lige præcis de ekspertiser, der kræves for at bygge en bil.

“De oplysninger fik mig med det samme til at gå fra at være skeptisk til at være overbevist,” skriver han og tilføjer, at flere folk med insider-kendskab i Silicon Valley ifølge hans oplysninger anser det som en given ting, at Apple arbejder med et bilprojekt.

Kan ændre landskabet
Tidligere på ugen kunne den amerikanske erhvervside Business Insider ligeledes citere en anonym Apple-ansat, der oplyser at Apple i øjeblikket arbejde på et bil-relateret projekt: 

“Apples seneste projekt er så spændende, at det ikke bare kan overses. Jeg tror, at det vil ændre landskabet på området og vil give Tesla noget at kæmpe med,” siger den anonyme Apple-medarbejder til Business Insider. 

Kilden oplyser ikke om det drejer sig om et egentligt bil-projekt eller måske bare et projekt, der mere perifært er bil-relateret. 

Men Brian Chaffin skriver, at hans kilder peger på, at der er 80 procent sandsynlighed for at Apple rent faktisk arbejder på at udvikle en egentlig bil.

Dermed afslører Brian Chaffin dog også sin egen kilders svaghed. For når kilden blot kan vurdere det med 80 procents sandsynlighed er det åbenlyst, at der ikke er tale om kilder, der har førstehåndskendskab til Apples planer. 

Samtidig skal det også nævnes, at The Mac Observer ikke tilhører den absolutte inderkreds, der udgøres af de mest indflydelsesrige Apple-medier.

John Grubber er en de mest indsigtsfulde Apple-bloggere, og han forholder sig skeptisk til at rygterne om en Apple-bil. Foto: (CC) Randy Stewart, blog.stewtopia.com.

Men det gør Apple-bloggeren John Gruber til gengæld. 

Han har gennem snart et årti drevet den populære Apple-blog Daring Fireball, og han regnes for at være den måske mest veloplyste og indflydelsesrige Apple-blogger på kloden. 

Apple-blogger: De elsker biler
I et nyt blog-indlæg skriver John Gruber, at han vendte det hvide ud af øjnene, da han første gang hørte rygtet. 

Efter at rygtet har bundfældet sig, forholder han sig stadigvæk skeptisk, men tilføjer i sin klassiske kortfattede stil:  

“To tanker om emnet. 1. Biler er en kæmpe industri. Ligesom med telefoner vil blot få procenter af markedet kunne give enorm profit. Især med et high-end produkt. 2. Jeg kender mange folk – på alle niveauer – hos Apple, der elsker ure. Mange af dem elsker også biler,” skriver han og garnerer den kryptiske afslutning med et link til en artikel om Apples chefdesigner Jonathan Ives begejstring for biler. 

Her vil nogen måske indvende, at private interesser i biler og ure næppe har den store betydning for, hvilke projekter topledelsen i et af verdens største selskaber kaster sig over. 

En ganske ædruelig betragtning.

Men på nogle områder er Apples DNA bare anderledes end den, som du finder i mange andre store koncerner. Her er det eksempelvis værd at huske musikelskeren Steve Jobs forklaring på, hvorfor Apple byggede en iPod. 

“Hvorfor musik? Fordi vi elsker musik, og det er altid en god ide at gøre noget, som du elsker,” sagde han ved præsentationen af iPoden. Ord som han ofte gentog, når han skulle forklare iPodens enorme succes. 

Læs også:
Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Microsoft har været på indkøb i app-huset Sunrise.

Redmond-giganten har lagt 100 millioner dollar eller – ved en rundhåndet konvertering – 600 millioner gode danske kroner for det kalenderprogram, som Sunrise har udviklet.

Indkøbet er et led i Microsofts satsning på at skaffe værktøjer, der kan sætte skub på produktiviteten i den mobile verden.

På sin blog skriver firmaet, at Microsoft har overtaget butikken, og at der nu starter en helt ny epoke i kalender-appens historie.

To til salg
Det er lidt en eventyrhistorie. For Sunrise har kun eksisteret i to år og findes blandt andet til iPhone, iPad, Mac, Android og traditionelle pc’er.

Ligeledes fungerer programmet sammen med Google Calendar, Apples Icloud og Microsofts egen Exchange.

Microsoft køber både udviklerkompetencerne og selv appen af Sunrise. Købesummen er selvfølgelig hemmelig, men websiden Techcrunch vurderer den til omkring de 100 millioner dollar.

Microsoft har ikke ønsket at fortælle prisen.

Supplement til Cortana
Kalender-appen har fået flotte anmeldelser for sit design, og at det er muligt at koordinere oplysninger fra en række forskellige kilder.

Den kan ligeledes fungere som personlig assistent ved at komme med relevante oplysninger til brugeren.

Det falder helt i tråd med Microsofts egen personlige assistent Cortana, der er et af de flagskibe som kodefabrikken har på mobilsiden.

Ifølge Computerworlds nyhedstjeneste har Microsoft fortalt, at firmaet vil integrere appen i fremtidige produkter.

Sunrise og Cortana kan således flette fingre i konkurrencen med Apples Siri og Google Now.

Læs også:
Så vild bliver Windows Phone 8.1

Apple på vej med to-faktor sikkerhed til iPhone, Mac og iPad