Læs også:

Få det store overblik: Her er de bedste smartphones lige nu

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Nu får Windows Phone nye cloud-muligheder: Her er app’en

Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Microsoft er klar med Windows 10 Technical Preview til smartphones, som er en særligt tilrettet udgave af den preview-version, der i nogle måneder har været på gaden af Windows 10 til pc’er.

Preview-udgaverne er ufærdige test-versioner, som anvendes som grundlag for forbedringer og tweaks, så de endelige udgaver kan blive så fejlfri som muligt.

Du kan læse mere om Microsofts planlagte skrotning af styresystemet Windows Phone her: Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Den nye ‘Windows 10 Technical Preview for phones’ bliver leveret til en række af Microsofts Lumia-telefoner fra mellem-markedet, nemlig Lumia 630, 635, 636, 638 og 730 samt flagskibs-modellen Lumia 830.

“Vi indleder med at understøtte et begrænset antal af modeller med denne første preview,” skriver Microsofts Windows 10-chef, Gabriel Aun, i en blog post.

Microsoft halter trods opkøb af verdens engang mægtigste mobiltelefon-selskab, Nokia, samt massive investeringer i området fortsat langt bagefter Googles Android og Apples iOS på smartphone-området.

Det kan du læse mere om her: Katastrofe-tal for Microsoft: Windows Phone får baghjul af iOS og Android

Microsoft har blandt andet forsøgt at modvirke de pressede markedsandele ved at sænke priserne på Lumia-telefonerne.

Læs også: Få det store overblik: Her er de bedste smartphones lige nu

Seneste skud på stammen er det nye styresystem Windows 10, som er designet til i vid udstrækning at kunne flyde frit mellem smartphones, pc’er og tablet-computere.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

“Windows 10 vil være en motor under innovation på tværs af skærme af alle størrelser. Vi er på vej med ny hardware fra Microsoft og vores partnere – inklusive nye flagskibs-telefoner,” skriver Gabriel Aun.

Windows 10 til smartphones byder blandt andet på indførelsen af en række såkaldte ‘quick actions’-notifikationer, som brugeren kan håndtere og interagere med på forskellig måde – blandt muligheden for at tænde og slukke VPN’er og lignende, ligesom telefonerne får en ny Photos-app.

Microsoft er desuden på trapperne med en særligt tilrettet udgave af Office til Windows 10 til smartphones.

Snart vil selskabet være klar med en ny såkaldt Mail and Calendar Universal-app samt ny Skype, der integreres direktør i Microsofts Messaging-tjeneste.

Blandt andet vil selskabet snart være klar med Windows 10-preview til Lumia 1020 og Lumia 1520.

I modsætning til den pc-rettede technical preview, kan det ikke lade sig gøre at køre smartphone-udgaven inde i en virtuel maskine.

Det betyder med andre ord, at man går ‘all in,’ hvis man som Lumia-ejer ønsker at teste Windows 10 Technical Preview på sin smartphone.

“Vi har ikke smadret en eneste telefon under alle vores interne tests, men det er IKKE UMULIGT, så du bør være opmærksom på, at der er en potentiel risiko,” skriver Windows 10-chef Gabriel Aun.

Han peger desuden på, at der er en mulighed for, at der bugs i Windows 10-previewen, som kan blokere for eksempelvis ‘features, der er vigtige for dig – inklusive opringning og andre centrale funktionaliteter,” skriver han.

Microsoft er dog klar med et såkaldt Windows Phone Recovery Tool, som man kan anvende til at slippe ud af Windows 10 Technical Preview, hvis noget skulle gå galt.

Du kan downloade Windows 10 Technical Preview for phone via Microsoft-app’en Windows Insider.

Læs også:

Få det store overblik: Her er de bedste smartphones lige nu

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Nu får Windows Phone nye cloud-muligheder: Her er app’en

Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Foreningen Ældre Sagen med modne medborgere i medlemskartotekerne ønsker med et åbent brev til finansminister Bjarne Corydon (S) at få ændret reglerne i borgernes digitale kommunikation med det offentlige.

Mere specifikt ønsker Ældre Sagen i lighed med Aalborg Universitet at få ændret lovgivningen, så når en borger er fritaget for digital post, gælder det også på det digitale selvbetjeningsområde.

“Vi mener ikke, at det giver mening at gå ud fra, at en borger, der er fritaget for Digital Post, er i stand til at betjene sig selv via de digitale selvbetjeningsløsninger,” lyder det blandt andet i brevet fra Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup til finansministeren.

Kan ikke få penge
Han refererer desuden i brevet til Aalborg Kommune, der i den seneste tid har oplevet, at flere ældre simpelthen giver op over for de digitale udfordringer.

“At ældre borgere helt opgiver at søge om ydelser, de har krav på, så kan der ikke være tvivl om, at der er behov for en lovændring,” hedder det i brevet.

I den seneste bølge af selvbetjeningsløsninger, som har været gældende fra 1. december 2014, er blandt andet ansøgning om folkepension blandt de mange punkter, som borgerne skal have styr på foran deres computere.

Til december kommer så fjerde og indtil videre sidste bølge i selvbetjeningsparadigmet, som sammen med digital post skal være med til at give det offentlige besparelser på omkring en milliard kroner.

Chefer er overvejende enige
Bjarne Hastrup henviser i sit brev til Bjarne Corydon også til en undersøgelse fra i sommers, hvor borgerservicechefer fra 78 kommuner deltog i en undersøgelse om digitalisering i kommunerne på opfordring fra Ældre Sagen.

Undersøgelsen viste blandt andet, at 23 procent af cheferne var ‘helt enige’ i ønsket om at lade borgere blive fritaget fra kravet om tvangsselvbetjeningen, mens 41 procent var ‘overvejende enige’.

Der er altså tilsyneladende opbakning fra de chefer, der i sidste ende skal administrere borgerbetjeningen, fremgår det af Ældre Sagens brev.

Kan selv klare kontakten
Ældre Sagen peger desuden på flere fordele ved, at fritagelsen fra digital post også gælder for selvbetjeningsløsningerne.

“For det første giver borgerne nogle klare retningslinjer i forhold til i dag, hvor det er svært at forstå sammenhængen mellem at være fritaget for Digital Post men ikke de digitale selvbetjeningsløsninger,” hedder det i brevet, der fortsætter:

“Det giver endvidere en tryghed for den person, der er fritaget, at vide, at man selv kan klare kontakten med det offentlige.”

Derudover argumenterer Bjarne Hastrup også for, at fritagelsen af visse ældre medborgere også vil frigøre ressourcer i kommunerne, der bruger tid på at ‘medbetjene’ borgere, der henvender sig på borgerservicecentret.

Mødes om lidt
Finansministeriet har i første omgang sendt sagen om eventuel fritagelse for digital selvbetjening over til Digitaliseringsstyrelsen.

Styrelsen fortæller til Computerworld, at den har indkaldt blandt andre KL, Udbetaling Danmark og en række kommuner til et møde i slutningen af februar for at få afdækket udfordringerne med de nuværende regler, og den måde de administreres på.

“Det skal være med til at danne et samlet billede af, om der er udfordringer med reglerne, som de er, og hvor udbredte de i så fald er,” forklarer kontorchef Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hun tilkendegiver, at den nuværende debat om fritagelse kan medvirke til en vis forvirring.

“Derfor er det vigtigt at understrege, at kan man ikke bruge de digitale løsninger, går man ned på sin kommunes borgerservice og bliver betjent på en anden måde. For eksempel får man en fysisk blanket, ligesom man typisk gjorde før, der var indført digital selvbetjening,” lyder det fra kontorchefen.

Læs også:
Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles – se de nye løsninger her

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Apple er på vej med en skærpelse af sikkerhedsniveauet på Mac, iPad og iPhone.

Selskabet er nemlig på vej til at indføre muligheden for to-faktor autentifikation for brugernes adgang til besked-tjenesterne iMessage og FaceTime.

Det betyder, at brugerne vil kunne vælge at få tilsendt en særlig kode til deres smartphone eller iPad via sms eller via Apples egen Find My iPhone-tjeneste hver gang de logger ind på iMessage eller FaceTime.

Denne kode skal anvendes sammen med den almindelige adgangskode for at få adgang til tjenesterne.

Engangs-kode
Det betyder, at brugerne vil skulle indtaste en ny kode, hvis de logger ud deres iMessage- og FaceTime-konti efter en endt session.

Ideen er at forbedre beskyttelsen af brugernes chat-sessioner mod nysgerrige hackere og lignende i en tid, hvor sikkerheds-problematikkerne i meget høj grad er eksploderet, og hvor mange brugere i stigende omfang er bekymret over deres privacy.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Ifølge den britiske avis er det endnu uklart, hvornår den nye sikkerheds-løsning vil være klar.

Også Google, Facebook, Twitter og Dropbox har over de senere år indført muligheden for to-faktor sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Guide: Beskyt Gmail og Facebook mod hackerangreb

Apple har gennem de senere år løbende forbedret sikkerheds-funktionerne i iPhone og iPad med eksempelvis automatisk kryptering af iPhone-softwaren og fingeraftryks-scannere i iPhone fra og med iPhone 5S.

Selskabet indførte i 2013 desuden to-faktor sikkerhed i iCloud og iTunes.

Det kan du læse mere om her: Apple klar med to-faktor-sikkerhed til iCloud og iTunes

Også Microsoft arbejder med dobbelt-sikkerhed til Windows 10: Microsoft: Adgang til Windows 10 vil kræve flere koder

Det kan være svært at finde hoved og hale i Linux-verdenen, for antallet af distributioner er enormt, og det skroter ikke på opfindsomhed og kreative løsninger til verdens harddiske.

Ikke alle udgaver er lige brugervenlige, men de mest populære og benyttede distributioner listes på websiden Distrowatch.com, så du kan finde inspiration til en udgave, der også passer til dig. 

Her er yndlings-udgaverne i de sidste tre måneder.

Mintgrøn kode
Siden 2011 er det distributionen Mint, der har domineret blandt Linux-ildsjæle.

Distributionen har for alvor bidt sig fast som yndling, hvilket også kan se på tallene fra slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015.

Mint ligger suverænt på førstepladsen.

Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Distributionen er en af mest brugerstyrede Linux-udgaver på nettet, og egentlig er guldmedaljevinderen baseret på Ubuntu, der er at finde på andenpladsen på distrowatch-opgørelse – så gammel kærlighed ruster altså ikke helt.

Ubuntu har tidligere ligget på førstepladsen. Det kan du læse merte om her: Ubuntu mister pusten: Stor interesse for Linux-opkomling.

Bag distributionen står Mark Shuttleworth, en karismatisk idémand fra Sydafrika og tidligere Debian-udvikler.

Tråde tilbage i tiden
Og netop Debian, der trækker tråde helt tilbage til 1993, ligger nummer tre.

Debian er sandsynligvis det største stykke open source-software, der nogensinde er udviklet, og der findes langt over 100 Debian-baserede Linux-udgivelser.

På de efterfølgende pladser ligger OpenSUSE, Fedora, Elementary og CentOS

Listen baserer sig på statistik fra Linux-verdenens egne rækker, som beskriver, hvor mange besøgende der leder efter information om de respektive distributioner.

Statistikken er således ikke den endegyldige sandhed, men den giver et solidt fingerpeg om, hvilke distributioner der har den største bevågenhed.

Læs også:
Lyn-guide: Her er de 10 fedeste websider om Linux

Her har du otte solide Linux-styresystemer

Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Læs også:

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Rygte: Batteri i Apple Watch holder kun til få timers aktiv brug

Pebble har solgt over en million smartwatches – og er der et nyt på vej

Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Google skaber et nyt operativsystem ud af Android

Det vælter frem med smartwatches – men er det for tidligt at købe endnu?

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band.

ComputerViews: 2014 skulle have været et gennembruds-år for Android Wear – det særlige Google-styresystem til de såkaldte ‘wearables,’ primært smartwatches, som i stor stil begyndte at strømme ud på markedet sidste år.

Du kan læse mere om ideen bag Android Wear her: Google skaber et nyt operativsystem ud af Android

Men med blot 720.000 solgte Android Wear-enheder – hvoraf en del endda blot ligger på lager hos forhandlerne – blev 2014 langtf ra et gennembruds-år.

Der blev faktisk nærmere tale om et flop for Android Wear – og faktisk måske også for hele ‘wearable’-produktkategorien, som ikke givet nogensinde vil nå frem til at blive den teknologi-bølge, som producenterne håber.

Det vender vi tilbage til.

Først kan du se nogle af de nye Android-smartwatches fra 2014 her: Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Kraftigt promoveret
Lad os kaste et blik på Android Wear, som i årets løb ellers er blevet hypet og promoveret kraftigt af en hel række af Googles store partnere på området, der side om side præsenterede nye og banebrydende wearables-produkter drevet af Android Wear.

De talte giganter som LG Electronics, Motorola Mobility og Samsung, der hver især har rigeligt med muskler til at kunne få sparket nye produkter over rampen.

Måske længst fremme i skoene var Motorola med smartwatch-uret Moto 360, som fra flere sider blev udråbt til at være verdens bedste og mest helstøbte smartwatch og så videre.

Det kan du læse mere om her: Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Trods alt salgstalen og de store forventninger, viser salgstallene imidlertid, at ‘wearables’-produkterne har et problem: De kan ikke noget, som andre enheder kan mindst ligeså godt.

Flere af dem har været plaget af børnesygdomme med hardware-knas og dårlige bruger-interfaces.

Ringe batteri, dårlig brugerinterface
Faktisk nævner analysehuset IDC netop den ringe batterilevertid og det dårlige brugerinterface som to områder, som det er vitalt for producenterne at få forbedret, hvis smartwatch-området – og især Android Wear – nogensinde skal tage fart.

Brugerinterfacet kan hurtigt forbedres, hvis viljen og erfaringen er der, mens det kan vise sig vanskeligere med batteri-levetiden, da der er begrænset med plads at gøre godt med i den lille ur-kasse.

Man kan forbedre batteri-levetiden med nye processorer, men der vil fortsat kun være plads til et lille batteri i urene.

Samsung forsøger sig med en særlig slags craddle, hvori smartwatchet kan placeres til opladning, så brugeren ikke behøver fumle med kabler og andet gøgl.

Problemet er dog stadig det samme: Batteriet skal lades op ofte – ved aktivt brug ofte dagligt.

Hvorfor
Væsentligst er imidlertid, at producenterne har haft umanerligt svært ved at komme med en klar grund til forbrugerne om, hvorfor de skulle spendere flere tusinder kroner på et ikke alt for pænt ur med ringe batterilevetid, dårligt interface og begrænsede anvendelses-muligheder.

I en tid, hvor alle alligevel medbringer deres smartphones overalt, mangler der kort og godt en killer-funktion i smartwatch-enhederne, som kan overbevise masserne om, at et smartwatch er mere end et stykke digitalt legetøj, der hurtigt løber tør for anvendelses-muligheder og gimmick-value.

Der har været andre smartwatch-projekter før Android Wear. Eksempelvi har kickstarter-projektet Pebble solgt omkring en million eksemplarer fra lanceringen i 2013 og til udgangen af 2014.

Du kan læse mere om Pebble her: Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Det lille selskab lykkedes med at holde salget nogenlunde i vejret ved hjælp af hyppige opdateringer, hastig udbygning af apps og prisfald gennem sæsonen.

En million er nok en del enheder for et lille iværksætter-projekt, men på det globale, gennemdigitaliserede og teknologi-begejstrede marked er det en dråbe i havet. Men dog altså stadig flere solgte end Android Wear.

Også Microsoft har meldt sig på banen med det lille Microsoft Band, som du kan læse mere om her: Lunkne anmeldelser af Microsoft Band: Langt fra perfekt

Microsoft har meldt band’et for udsolgt, men rygter vil vide, at det alene skyldes, at det er blevet bygget i meget lille volumen.

Nu venter alle på Apple
Nu venter alle på Apple Watch, som vil være klar til salg i løbet af de næste par måneder.

Lykkes det ikke for Apple Watch at brage igennem lydmuren og få etableret en decideret produktkategori, kan det meget vel være afslutningen på hele smartwatch-typen som en decideret produkt-kategori.

I stedet vil smartwatchene blive lagt på hylden som et af de kiksede, afledte eksperimenter, som teknologi-historien er så fyldt af.

Læs om vores forventninger til Apple Watch her: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Hvad tror du?

Var smartwatch-kategorien et kort, men spændende eventyr, eller har smartwatch-enhederne nogen gang på jord som noget, som forbrugerne vil tage til sig?

Giv dit bud i debat-feltet herunder.

Læs også:

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Rygte: Batteri i Apple Watch holder kun til få timers aktiv brug

Pebble har solgt over en million smartwatches – og er der et nyt på vej

Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Google skaber et nyt operativsystem ud af Android

Det vælter frem med smartwatches – men er det for tidligt at købe endnu?

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band.

Der bliver proppet it-dimser i stadigt flere ting.

Smart teknologi er på mange måder positivt for forbrugerne, men de skaber også udfordringer blandt andet med hensyn til sikkerhed.

Et eksempel på det er bilindustrien, der forsyner kørertøjerne med stadig mere avanceret software og trådløse netværksløsninger.

Nu har det amerikanske senat taget initiativ til at foretage en undersøgelse af sikkerheden i de moderne biler, og den vinker med en vognstang om, at bilproducenterne ikke tager sikkerheden alvorligt nok, hvilket gør hackertruslen potentiel for masser af bilejere.

Du kan finde rapporten her (PDF): Tracking & Hacking: Security & Privacy Gaps Put American Drivers at Risk

En af konklusionerne i rapporten er at ud af de 16 forskellige bilproducenter, der er med i undersøgelsen, har kun fire leverandører et system, der enten kan forhindre hacking eller stoppe bilen, hvis den er blevet overtaget af en hacker.

Det betyder i praksis, at der er ganske få forhindringer for en hacker, der vil have adgang til din bils computer.

Det amerikanske nyhedsmagasin 60 Minutes har i et indslag demonstreret, hvordan en bil kan hackes og hvilke konsekvenser, det kan have for din opgave som chauffør.

I indslaget (du kan se i videoen nederst) vises, hvordan bremser, gaspedal og andre funktioner kan fjernstyres fra en bærbar computer.

For at udføre et hackerangreb mod en bil behøver man ikke at koble sig direkte på bilens computer.

Der ringes simpelthen op til bilens nødsystem, der giver mulighed for at afvikle ondsindet kode på systemet.

Det er også muligt at udnytte sårbarheder i bilens software, som man kender det fra traditionelle computerprogrammer som Flash eller Internet Explorer.

BMW ramt
Der er eksempelvis lige blevet opdaget en sårbarhed i den tyske bilproducent BMW’s Connected Drive-teknologi, der betød, at bilen kunne låses op ved hjælp af en ganske almindelig laptop.

Sårbarheden ramte 2.2 millioner BMW’er, så det er ikke bare en enkelt eller to, der står i skudlinjen.

Hullet er dog blevet lappet igen via en software-opdatering til bilerne.

Ud over den fysiske overtagelse af bilen kan hackere, der tvinger sig adgang til bilens computer, hente andre typer data og informationer om bilen.

Det er eksempelvis information om kørerruter, eller hvor længe bilen er parkeret.

Ifølge rapporten fra det amerikanske senat er årsagen til, at bilproducenterne ikke tager sikkerheden alvorligt nok, at der ikke har været de store problemer eller episoder endnu.

Det er altså stadig et ultra-sjældent fænomen.

Samtidig siger rapporten, at det er nemt at beskytte bilerne mod hackere, og at der derfor ingen undskyldninger er for ikke at prioritere opgaven.

Læs også:
2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Ny Tesla får digital autopilot

Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Rusland har længe været i det internationale it-søgelys, da landet er leveringsdygtigt i nogle af verdens bedste hackere.

Den kendsgerning får nu den russiske regering til at gribe i egen barm og begrænse brugen af anonymiserende online-værktøjer som blandt andet Tor-browseren og VPN-teknologier.

På grund af det internationale pres på Ruslands hackerkollektiv, har formand for Dumaens komite for it og kommunikation, Leonid Levin, ifølge netmediet The Stack raslet med sablen for at få dæmmet op for disse anonymiserende services.

“Det tvinger os til at investere betydelige ekstrabeløb til vores væbnede styrker og politiarbejdet. Det vil kun være forsvarligt og ikke resultere i en effektiv informationskontrol,” udtaler Leonid Levin i en pressemeddelelse.

Næppe den store effekt
Den danske sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye vurderer, at dette tiltag næppe vil have den store effekt i praksis.

“Umiddelbart har forslaget ikke den store værdi, fordi ingen jo er sikre på, at hackerne rent faktisk befinder sig i Rusland,” siger han til Computerworld.

Derudover kan de benytte proxy-servere til at gemme deres nationalitet bag.

“Undergrundsforretningen er så stor, at hackerne nok skal finde andre steder at operere fra, hvis de på nogen måder bliver ramt i Rusland. Så på den internationale scene og i Danmark ser vi næppe et fald i malware eller deciderede hackerangreb fra Østeuropa oven på dette forslag,” forklarer Jens Christian Høy Monrad.

Kan ramme ytringsfrihed
Udover de kriminelle forretninger på blandt andet TOR-netværket er der også mange fora, der diskuterer emner som demokrati og deslige.

Jens Christian Høy Monrad vurderer, at lovforslaget kan få den uheldige medeffekt, at spærringer vil ramme disse folk.

“Og så går det jo i stedet ud over ytringsfriheden,” siger han.

I sikkerhedsekspertens øjne skal hackerbekæmpelsen i høj grad finde sted i et effektivt og internationalt politisamarbejde, der desværre er lang vej endnu til at få etableret.

Det skyldes ikke mindst, at lande som netop Rusland og også Kina står uden for Interpols arbejde med at optrevle hackerorganisationer.

Er det staten selv?
Sikkerhedsfirmaet FireEyes internationale afdeling har tidligere spekuleret i, hvorvidt Rusland har statssponsorerede hackere på lønningslisten.

Det har Jens Christian Høy Monrad dog ingen kommentarer til i sammenhæng med det nyeste forslag om online-spærringer og landets mangel på effektiv deltagelse i politi-optrevlingen.  

“Set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er et af problemerne med internettet, at ingen ejer det. Derfor er der ikke bare én myndighed, vi kan gå til,” runder han af.

Læs også:
Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

Op mod 80 kundevirksomheder er kommet i klemme, efter at printforhandleren Kobuz i midten af januar gik konkurs.

Siden juli sidste år har Kobuz, som tidligere arbejdede under navnet i2i Print. været sat til salg, og selvom flere interesserede købere har været i forhandlinger om at overtage større eller mindre dele af forretningen, er det ikke lykkedes at finde en løsning.

Kurator i konkursboet efter Kobuz, advokat Jørgen Hauschildt fra advokatfirmaet Bech-Bruun, bekræfter over for Computerworld, at flere selskaber over det seneste halve til hele år har vist interesse for at købe dele af Kobuz’ forretning.

Et af de firmaer, som undervejs har undersøgt muligheden for at overtage dele af Kobuz’ aktiviteterer er XP Digital.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været interesseret i selskabets aktiviteter og har haft møde med kurator, men det endte med, at vi takkede pænt nej,” siger direktør i XP Digital, Jesper Stahl.

Salgsforsøgene er dog løbet ud i sandet. Det skyldes ifølge kilder både blandt kunder og i printbranchen, de nærmest kaotiske forhold, som hersker ude hos Kobuz’ kunder, som det seneste halve til hele år har haft store problemer med at få serviceret deres printere med blandt andet toner og blæk.

“Vi har kigget på de her kundeforhold, men det har ikke været noget kønt syn. Hovedparten af kunderne har i op mod et år ikke fået den service, de har betalt for,” fortæller en forhandler, som ikke ønsker sit navn frem.

Den samme forhandler anslår, at op mod 80 kunder, hvoraf nogle er meget store kunder, efter konkursen i januar nu står tilbage med printløsninger, som de ikke kan få serviceret.

Copydata tager over
Det er dog lykkedes konkursboets kurator at sælge Kobuz’ kundekartotek og en række serviceaftaler til firmaet Copydata, som ifølge Computerworlds oplysninger nu er i gang med at kontakte de tidligere Kobuz-kunder.

Det er ikke lykkedes Computerworld at komme i kontakt med Copydata for en kommentar.

Problemerne i Kobuz er ikke af ny dato. Den 15. juli i fjor gik forhandleren konkurs for første gang. Selskabets aktiviteter fortsatte dog i et nystiftet selskab med navnet Kobuz 2014 Aps, som altså nu også har opgivet ævred.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Jyske Bank tilgodehavender på seks millioner kroner i Kobuz. Det bekræfter kurator Jørgen Hauschildt, som dog ikke ønsker at kommentere, om andre kreditorer har rejst krav mod konkursboet.

Det har ikke været muligt for Computerworld at indhente en kommentar fra den nu forhenværende Kobuz-direktør, Jonas Helweg.

Læs også:

Leasingkunder i klemme efter Winkelhorn-konkurs

Printbranchen er ved at save benene af sig selv

Vrooom!!!

Hastigheden er enorm, når man kigger tilbage på de teknologiskifter, som udviklingen af computere, internettet og smartphones har ført med sig. 

Teknologiudviklingen har ganske enkelt betydet, at oplevelser som at hente sin digitale signatur på en CD-rom på postkontoret mod en betaling på 100 kroner for længst er passé.

For børn og unges vedkommende har udviklingen eksempelvis betydet, at de aldrig har skullet tale med en voksen først, når de ringede til deres venner. 

Man ringer da bare direkte til vennens mobiltelefon uden omstillingsdame m/k. 

De unge har også kun i sjældne øjeblikke stiftet bekendtskab med en fotoautomat, et VHS-bånd eller det minutafregnede internet.  

Nedenstående har vi samlet en lille buket af fortidens teknologier, som i dag er blevet erstattet af vores smartphones, af nettet – eller simpelthen bare forsvundet.

Telefonboksen med eller uden døre kender de fleste voksne nok.

For i 1980′erne var 1G-mobiltelefonerne kun forbeholdt de få i et land som Japan, som til gengæld fik trænet overarmene, når de skulle tale ind i de store klodser. 

I takt med, at mobilhardwaren op i gennem 1990′erne og 00′erne er blevet til at presse ind i mobiltelefoner, er telefonboksene langsomt men sikkert blevet udfaset fra bybilledet.

Børn og teenagere er således vokset op i en telefonboks-løs tid.

Som en kuriøsitet har røret med spiralledningen overlevet tidens tand og i dag blevet ikonet på opringninger på selv den smarteste smartphone.

Den fysiske butik med videofilm, musik, fotoudstyr og bøger har haft det hårdt, efter internet-handel blev mainstream for omkring 10-15 år siden. 

Før den tid blomstrede en videoudlejningskæde som Blockbuster på gader og stræder.

På grund af den stærke identifikation har TDC senest købt retten til varemærket og lanceret sin egen film-udlejningsservice på nettet.

I dag er film noget, der enten skal ses i biffen eller fra skyen.

Det ved alle børn og unge da.

Stadig omkring årtusindeskiftet var det ret normalt, at vi forbandt os til nettet fra et 56K-modem.

Det ville være aldeles utænkeligt i dag.

Medianhastigheden på danskernes bredbånd lå i 2014 på 23,2 Mbit/s.

13. Krak-kort
Køreturen i de ‘gode’, gamle dage var ofte ledsaget af en bog fyldt med kort, hvor der var vejnavne over lokalområdet.

Skulle man rundt i landet, måtte du derfor supplere med en stak kortbøger for at være på den sikre side. 

I dag er det GPS-stemmer, der guider os rundt i det ganske land – og udland for den sags skyld. 

Du skal dog huske på, at bruger du dine kort-apps i udlandet, så tikker taxametret i form af høje roamingpriser. Dét fortidslevn er vi endnu ikke sluppet af med.