Excel. Et af de mest brugte programmer på kontoret. Men det er uden tvivl også et af de programmer, som oftest giver grå hår. Der er så mange genveje, smutveje og omveje i Excel, så det kan være svært at finde ud af, hvilke der er værd at kende.

På Computerworld har vi samlet en række tips, som du kan benytte dig af, hvis du vil arbejde lidt mere effektivt i Excel. Det er meget elementære tips, men ofte er det de mest simple løsninger, som løser et stort problem.  

De mange tips er samlet ved hjælp af Ernst Lohse, som er mastercertificeret i Office-pakken, og som underviser hos IDG Kurser. Du kan læse mere om IDG’s Excelkurser her.

 
Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender

Bliv Bedre til Excel: Vis alle celler med formler – og tre andre uundværlige tips

Bliv bedre til Excel: Lav ugedage uden weekend – og tre andre brugbare Excel-tips

Bliv bedre til Excel: Hvordan får man en overskrift til at fylde flere celler – og tre andre gode Excel-tips

Hvis du har flere nyttige tips, som er værd at dele, så skriv endelig i kommentarfeltet. Vi bliver kun klogere af hinanden.

Læs Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men også tastatur og mus

Læs også:

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi

ComputerViews: HP’s danske topchef gennem de seneste godt tre år, Jakob Schou Meding, har indleveret sin opsigelse og forlader virksomheden med udgangen af februar. Det er om under tre uger.

Det kan du læse mere om her: HP’s danske direktør forlader jobbet

Jakob Schou Meding er HP’s 13. top-direktør siden selskabet åbnede i Danmark i 1967.

Fraregnet enkelte korte intermezzoer har direktørerne i nyere tid typisk siddet to til fire år inden de er blevet skiftet ud med Jørgen Bardenfleth som undtagelse. Han havde posten fra 1995 til 2001.

Lige nu og her er det imidlertid et kritisk tidspunkt for HP at miste en regions-direktør på.

For HP-organisationen står over for store forandringer og tilpasninger i en tid, hvor pc-priserne er under pres, og hvor efterspørglsen på markedet for store erhvervsløsninger lynhurtigt forandrer sig mod modeller, der udspringer af den fremadstormende cloud-bølge.

De nye tider har gjort, at HP har besluttet at arbejde frem mod en total opsplitning af selskabet, der kort og godt er i gang med at forsøge genopfinde sig selv – iøvrigt sammen med stort set alle de øvrige store it-selskaber.

De gamle licens-modeller udfases, virksomhederne skal blive mere agile, og de skal udvikle nye forretningsmodeller til cloud, mobile og lignende.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Opsplitningen bliver en af årets vigtigste opgaver for den kommende HP-chef for Danmark.

Den skal være på plads omkring 1. november, mens HP vil angiveligt have en klar plan over de nødvendige processer klar allerede 1. maj.

Det er noget, der stiller krav til det interne ressource-træk i enhver organisation.

Her kommer nogle af de ting, som er i HP’s fokus lige nu og som den kommende danske top-chef skal have i kikkerten:

Topchefen skal afgive indflydelse
HP bliver globalt delt op de to selskaber HP Inc – den nuværende pc- og printerforretning – samt i Hewlett-Packard Enterprise, der skal levere hardware, software og løsninger til erhvervslivet.

Vi kender endnu ikke detaljerne, men det ligger i kortene, at også ledelses-magten skal opdeles.

Desuden er opslitningen en organisatorisk manøvre, der ikke bunder i det klassiske HP-fokus på købmandsskab og salg, men mere handler om proces og struktur.

Det kræver et langt stykke hen af vejen en helt anden type topchef.

Faldende pc-priser
HP tjener fortsat masser af penge på det ellers pressede pc-marked, hvor indtjenings-marginerne er små, og hvor konkurrencen er så benhård, at rivalerne er begyndt at falde som fluer.

Det kan du læse mere om her: Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet.

HP vil ikke trække sig ud af markedet. Men pris-presset kræver løbende tilpasning og forbedringer af organisationen.

Det afgørende er, at chefen forstår værdiskabelsen i selskabet: Hvad bliver pengene tjent på? Og hvad bliver de ikke tjent på?

Paradigme-skift mod cloud
Cloud computing har fået it-chefen til at skifte fokus fra rå drift til en mere broker-agtig rolle, hvor det handler om altid kunne sammensætte det til enhver tid mest optimale it-setup for virksomheden.

For leverandører som HP, der vil levere service og software til virksomhederne, kræver det, at man er agil, har evnen til at udvikle og ‘deploye’ hurtigt og effektivt samt at man kan forstå virksomhedernes markeds-situation til hver en tid.

Som altid gælder det, at kunderne er vigtigere end produkterne.

Det er langt nemmere at sige end at agere efter – ikke mindst for en stor og tung og gammel virksomhed som HP, der i sagens natur har en ‘legacy.’

Hvordan tror du, at HP Danmark vil klare sig i fremtiden? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi

Jakob Schou Meding, hvorfor stopper du som topchef i HP Danmark?

“Jeg har først og fremmest været meget, meget glad for at være i HP. Det her er et karriereskift, hvor jeg får mulighed for at arbejde i en dansk softwarevirksomhed, der gerne vil ud internationalt. Det er en anden karrierevej at gå. Så det er et goddag til TIA, og ikke et farvel til HP på den måde,” siger Jakob Schou Meding, der som administrerende direktør i TIA Technologies også køber sig til en ejerandel i virksomheden.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange penge han selv investerer i seskabet.

Hvad er det for en opgave, du tager fat på som direktør i TIA Technologies?

“TIA Technologies er på en meget spændende rejse efter at virksomheden sidste år blev købt af kapitalfonden EQT, der har et ønske om at investere i virksomheder, der har mulighed for at vækste yderligere. Så det er en rigtig spændende virksomhed. Da jeg lærte dem nærmere at kende, følte jeg, at det var lidt som det gamle Navision og Damgaard – en dansk softwarevirksomhed med et utroligt potential,” siger Jakob Schou Meding og nævner at TIA Technologies allerede er etableret i flere lande med store kunder rundt om i Europa.

“Så min opgave bliver at fortsætte den rejse og gøre TIA til en endnu stærkere spiller i Europa.”

Han peger på, at TIA Technologies i forvejen er i gang med en vækst, som også har udmøntet sig i pæne overskud.

I 2013 omsatte selskabet for 138 millioner kroner samtidig med at overskuddet blev mere end femdoblet til knap 39 millioner kroner.

Det udløste blandt andet en topplacering i Computerworlds top 100 i kategorien “Forretningssoftware”.

“Det er en rigtig god virksomhed, der allerede har præsteret nogle fornemme tal. Medarbejderne er folk med et højt kompetenceniveau og et stort ønske om at lykkes, så jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Jakob Schou Meding.

Hvad er forskellen på at arbejde for en multinational koncern som HP sammenlignet med et firma som TIA Technologies?

“Jeg synes det er svært at sige, hvad forskellen er udover de helt oplagte. TIA er en lille virksomhed, hvor vi træffer beslutningerne lokalt i Danmark. Vi har hånden på kogepladen på en helt anden måde, end når man arbejder i en stor amerikansk virksomhed, hvor man har nogle andre udfordringer og muligheder.”

Render du af pladsen, fordi det er for bøvlet med alt det, der skal ske det næste års tid, hvor HP står foran en opsplitning i to selvstændige selskaber?

“Nej, det er bestemt ikke derfor. Jeg havde forskellige andre muligheder indenfor HP og har drøftet det med en lille håndfuld af folk, som jeg læner mig op ad. Det her er som sagt et karrriereskifte. Jeg vil gerne tilbage til det, som jeg oplevede med Navision, Damgaard og Norriq, hvor jeg arbejdede i en lokal dansk forretning, som skal vokse internationalt,”  siger Jakob Schou Meding.

Han fortæller, at han afleverede sin opsigelse til HP i slutningen af januar. HP har endnu ikke fundet en afløser til posten som dansk landechef, og indtil videre bliver det den finske landechef Mika Sarhimaa, der får ansvaret for HP Danmarks forretning.

Læs også:

HP’s danske direktør forlader jobbet

TIA Technologies skovler penge ind på forsikringsløsninger

Man ved aldrig, om man skal glæde sig eller græde, når spilserier omdannes til film eller tv-serier.

Men Netflix er i hvert fald på vej med endnu en exclusive-serie til streamingtjenesten, og resultatet ender i enten smil eller tårer for de millioner af fans, som stadig elsker Nintendos Legend of Zelda.

Spilserien, som omhandler helten Link, der næsten altid skal redde prinsessen Zelda, er i færd med at blive udviklet til en “Live-action” serie til Netflix. Det vil sige med rigtige skuespillere.

Det skriver Wall Street Journal.

Legend of Zelda-spillene er et af de bedst sælgende og mest anerkendte spil-serier fra Nintendo, og spilserien har over 18 forskellige titler – deriblandt The Legend of Zelda, Ocarina of Time og Skyward Swords.

En børnevenlig “Game of Thrones”
Ifølge Wall Street Journal skal Zelda-serien foregå i spilverdenen Hyrule og handle om kendte figurer fra spillet.

Serien er stadig i færd med at blive udviklet i et samarbejde mellem Netflix og Nintendo US, som leder efter skribenter.

Serien skulle langt hen ad vejen ende med at minde om Game Of Thrones – bare til et mere bredt publikum. Ergo må det være slut med de utallige sexscener og litervis af teaterblod, som der bruges i Game of Thrones.

Serien har langt endnu, og hverken Netflix eller Nintendo har ville kommentere sagen over for pressen, men man kan håbe på, at det bliver en bedre serie end 80′ernes animerede Zelda-serie.

Læs også: Netflix-boss ikke i tvivl: Derfor er flow-tv’et stendødt om 15 år

Efter godt tre år trækker Jakob Schou Meidng teltpælene op og skifter fra jobbet som HP’s øverste chef i Danmark til stillingen som admnistrerende direktør i TIA Technologies.

Kort før den amerikanske it-koncern HP går i gang med at save sin organisation over i to selvstændige selskaber, har selskabets danske topchef gennem de seneste godt tre år, Jakob Schou Meding, valgt at søge nye græsgange til fordel for et job som administrerende direktør i den danske softwarevirksomhed TIA Technologies.

TIA Technologies har ganske god vind i sejlene for tiden, hvilket du kan læse mere om her: Softwarehus skovler penge ind på forsikrings-løsninger.

Den 46-årige direktør vender dermed tilbage til en ren dansk softwarevirksomhed.

Han har tidligere arbejdet for Damgaard Data, Navision og Microsoft, ligesom han har været øverste chef i ERP-koncernen Norriq, hvorfra han i 2011 skiftede til HP.

Det kan du læse mere om her: HP hugger direktør fra Norriq.

Nyheden om hans farvel blev meldt ud internt i HP fredag, og Jakob Schou Meding har sidste arbejdsdag i HP ved udgangen af denne måned og begynder i sit nye job 1. marts.

HP annoncerede i oktober i fjor, at koncernen skal splittes op i to dele – med henholdsvis pc’er og print i en del, mens et andet selskab skal stå for at sælge løsninger og services indenfor servere, datacenter, netværk, software og cloud.

Den officielle dato for opsplitningen er sat til 1. november i år, men både praktiske og organisatoriske ændringer skal internt være på plads inden sommerferien.

Men med Jakob Schou Medings overraskende jobskifte må HP i Danmark nu altså også i gang med at finde en afløser midt i en af de største reorganiseringer i koncernens historie.

“Jeg har været rigtig, rigtig glad for at være i HP. Men der er aldrig en timing, der er rigtig. HP er i gang med en separation, som kører gennem flere finansår, og der er rigtigt mange gode folk, der arbejder med det. Jeg fik denne her mulighed, som jeg ikke kunne sige nej tak til. Men HP er en stor forretning, og der er masser af talent, der nok skal sørge for at køre det videre uden mig,” siger Jakob Schou Meding til Computerworld.

Under hans tid som direktør har HP i Danmark strømlinet sin organisation og skåret i omkostninger.

Det har betydet, at den danske afdeling i sit seneste regnskab kunne præsentere et overskud på 103 millioner kroner før skat.

“Vi har også fokuseret på at hæve vores medarbejdertilfredshed, og jeg må sige, at vi har leveret fornemme tal, når det gælder salg samtidig med, at det er lykkedes at gøre HP i Danmark til en god arbejdsplads at være på,” siger Jakob Schou Meding.

Hans nye arbejdsplads, TIA Technologies, er specialiseret indenfor softwareløsninger til forsikringsbranchen.

Selskabet har haft stor succes de seneste år og har store ambitioner både på det danske og det internationale marked.

Tia Technologies snuppede så sent som i fjor titlen som bedste firma indenfor kategorien “Forretningssoftware” i Computerworlds top 100.

Læs også:

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi.

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

TIA Technologies skovler penge ind på forsikringsløsninger

I Polen har fem it-folk i begyndelsen af 20′erne fået en noget anderledes idé:

De er i gang med at få bygget og markedsført en hel computer, som er indbygget i en mus.

Ideen er, at den udover at virke som en almindelig mus, også er en computer i den musen, som kan forbindes trådløst til din arbejdscomputer, en projektor eller dit tv derhjemme, hvis det er udstyret med en HDMI-port.

Er det en Nokia-mus?
Indtil videre er der kun en prototype af Mouse Box-computeren, efter de polske softwareudviklere og industrielle designere i års tid har formået at presse alskens software og hardware ned i musen.

Men planerne går langt videre end det, fortæller holdets teamchef, Przemysław Strzelczyk, til Computerworld.

“Vi kigger efter partnere, der kan gøre Mouse-in-a-box til et rigtig produkt, og vi har indtil videre talt med en række selskaber, som er interesserede i at hjælpe os. Men indtil videre har vi ikke skrevet under på noget,” lyder det fra Przemysław Strzelczyk.

Han arbejder i lighed med en anden Mouse Box-iværksætter til dagligt som software-udvikler og hardware-specialist for Nokia Networks, og vil ikke umiddelbart afvise, at det kan blive det finske firma, der skal markedsføre muse-computeren.

“Vi får at se, tror jeg, det politiske korrekte svar er,” siger den 24-årige Przemysław Strzelczyk, som ikke ønsker at afsløre navne på andre mulige forretningspartnere.

Stadig en del børnesygdomme
Lige nu er der stadig en hale i musen i form af en ledning til en mikro HDMI-port, men efter prototype-udviklingen er det meningen, at den skal kunne forbinde trådløst til alle skærme med en HDMI-port.

Ligeledes arbejder det lille fem mands hold på at få induktionsstrømmen i musen til at spille optimalt, da musen er udviklet til at blive opladet ved berøringen af en musemåtte.

“Vi er så langt i processen, og det nok vil tage fire måneder at få de trådløse transmissioner og induktionsstrømmen til at virke. Derfor håber jeg, at vi får Mouse Box ud i løbet af 2015,” siger Przemysław Strzelczyk.

Lommecomputer til under 1.000 kroner
Han fortæller samtidig, at hele ideen med opfindelsen af musen kommer af, at der mangler nogle anderledes og ultrabillige computere på markedet.

En endelig pris for den eventuelt konkrete Mouse Box-computer, vil han dog ikke lægge sig fast på.

“Den skal ud og konkurrere med billige notebooks og laptops, så den vil blive billigere end det,” fortæller Przemysław Strzelczyk, der ikke afviser, at prisen kunne ligge på omkring 100 euro svarende til cirka 750 kroner.

Til den pris kan musen udvikles med 1,4 GHz ARM Cortex-processor med fire kerner, 2 gigabyte RAM,128 gigabyte harddisk, trådløs WiFI- og HDMI-forbindelser samt en ganske normal musefunktionalitet.

Kigger på Windows 10
Indtil videre kører Mouse Box-prototypen på musemåtten med Linux-distributionen Ubuntu.

Przemysław Strzelczyk forklarer, at holdet lige nu kigger på muligheden for at få Windows 10 ind i musen.

“Microsoft har åbnet for, at Windows 10 kan køre på ARM-arkitekturen, så det kan blive muligt at sælge Mouse Box med Windows 10.”

Han kan ikke at kommentere på, hvad prisen vil blive, hvis det lykkes udviklerholdet at få presset Windows 10 ind til den kinesiske hardware.

“Vi må vente til den officielle lancering af Windows 10,” lyder svaret.

Her kan du se, udviklernes egenproducerede video med prototypen på Mouse Box:

Læs også:
Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

Canonical, firmaet bag Linux-distributionen Ubuntu, kommer nu endelig med en Ubuntu-telefon.

Entusiaster og interesserede har siden det fejlede Ubuntu Edge-projekt ventet på muligheden for at købe en Ubuntu-telefon, men nu er det snart muligt.

Canonical har i hvert fald lanceret den første Ubuntu-telefon, der er en telefon fra det spanske tech-firma BQ.

Telefonen kommer til at koste 169,99 Euros, hvilket svarer til cirka 1.200 kroner.

For de 1.200 kroner får du en Aquaris E4.5 Ubuntu Edition-telefon med en 4,5 tommer stor skærm med 540 x 960 opløsning, 1,3 GHz quad-core MediaTek processor, 8 gigabyte lagerplads (med plads til SD-kort), 1 gigabyte RAM og 5 megapixel kamera.

Telefonen har yderligere dual SIM, men understøtter ikke LTE/4G.

Er den noget for dig?
Telefonen rettes nok langt hen ad vejen mod nye vækst markeder, hvilket er grunden til dual SIM/mangel på LTE, men er du interesseret i telefonen, skal du holde øje med Ubuntus officielle Twitter, Facebook og Google + – konti.

Her vil der nemlig blive offentliggjort, hvornår telefonen bliver sat til salg via “flash-sales”. Lidt samme måde, som OnePlus har solgt sin telefon på det sidste.

Telefonen kører et styresystem bygget på Ubuntu og kan altså hverken køre apps fra iOS, Android eller Windows Phone.

Det er dog heller ikke nødvendigt, hvis du spørger Canonical. Der vil være enkelte apps såsom Facebook, Twitter, Evernote og Dropbox og selvfølgelig Amazon, men ellers fokuserer Ubuntu on Phones langt hen ad vejen på “Scopes” – dedikerede skriveborde på telefonen, som enten er til video, kontakter, musik og så videre.

Kan blive et sandt bæst
Selvom Aquaris E4.5 på ingen måde har imponerende hardware, så skal du ikke lægge Ubuntu For Phones i glemmebogen endnu.

Canonical har opstillet to forskellige hardwarekrav til producenterne, hvoraf hver segment retter sig mod to meget forskellige kundetyper.

Den første er hardwarekrav, som ligesom Aquaris E4.5 retter sig mod low-end-markedet. Lave specs til en lav pris.

Det andet er hardware-specs, som er langt bedre. Mindstekravet er en Quadcore A9 eller Intels Atom-processor og mindst 1 gigabyte RAM.

Og den bedre hardware giver mulighed for at omdanne telefonen til en fuldt fungerende Ubuntu-computer, hvis du tilføjer en skærm, mus og tastatur. Du kan altså erstatte din desktop-computer med blot din telefon.

Det har været en vedvarende drøm for Canonical at lave sådan en telefon, så det bliver spændende at se, om det nogensinde kommer til at lykkes.

Læs også: Ubuntu-fonen på trapperne (igen) – vi venter stadig i spænding

I sidste uge satte svenske TeliaSonera endeligt tænderne i den norske afdeling af Tele2.

Det skete efter, at de norske konkurrencemyndigheder endeligt gav grønt lys for købet til 4,5 milliarder svenske kroner (3,5 milliarder danske kroner)

Prisen var ellers i første omgang sat til 5,1 milliarder svenske kroner (4 milliarder danske kroner).

De norske konkurrencemyndigheder betingede dog handlen af, at Tele2′s trådløse afdeling Network Norway blev solgt til den mobile bredbåndsleverandør ICE, som der også skal indgås roamingaftaler med.

TeliaSoneras opkøb forventes nu at blive afsluttet inden for ganske få uger, skriver Bloomberg Business, som i juli 2014 kunne berette, at handlen var på vej.

Svenskere med vokseværk
Ved at gafle Tele2 i Norge sætter TeliaSonera kniven for struben på Telenor i Norge, mens de to selskaber ligger i ske hernede i Danmark ovenpå fusionen i december.

TeliaSonera vil ved opkøbet af Tele2′s norske afdeling sidde på lige under 40 procent af mobilmarkedet.

TeliaSonera citerer desuden på sin hjemmeside finansanalytikeren Lena Österberg fra Carnegie Investment Bank, der vurderer, at de to handler vil give synergier og besparelser på op mod to milliarder svenske kroner (1,57 milliarder danske kroner) om året fra 2017.

For nyligt har TDC også været på opkøbstur i Norge, da Get i september blev købt for 12,5 milliarder kroner.

Læs også:
TDC-boss om Telia/Telenor-fusion: Vi tager det meget alvorligt

Kan du huske det? Hvordan al kommunikation foregik via brev og fastnettelefon. Sådan var det indtil sidst i 1990′erne.

I dag sender vi e-mails, der når frem øjeblikkeligt, og uanset hvor vi er, har vi adgang til vores indbakke og arkiver. På intet tidspunkt – stort set – er vi uden for rækkevidde.

Den digitale revolution har været en kæmpe fordel, ingen tvivl om det. Meget er nemmere på grund af de korte og hurtige kommunikationsveje.

Men den nye teknologi er også en byrde. Hvor vi tidligere modtog input i forudsigelige mængder og på rimeligt faste tidspunkter, så vælter informationsstrømmen nu ind over digerne.

Hvor vi før var nødt til at holde fri, fordi vi ikke havde arbejdet ved hånden, er der nu altid lige noget, vi kan gøre. Det er meget forståeligt, at mange har svært at ved at håndtere det, for hvis man altid er på, hvornår har man så egentligt fri?

Ingen regler for brug af email
Brugen af e-mail kan sammenlignes med det vilde vesten. Lovløshed præger dagens orden, og hver person synes at have sine egne regler.

Til trods for, at vi nu har haft e-mail i vores hverdag i et par årtier (selv startede jeg 2. september 1996, da universitetet gav mig en mailadresse), så findes der stadig ingen fælles regler og konventioner for brugen.

Skoleelever bruger nu e-mail fra en tidlig alder, men stadig uden at de lærer regler for korrekt eller hensigtmæssig brug.

Lav dine egne regler
Indtil vi får udviklet nogle brugbare, fælles løsninger, foreslår jeg, at du benytter følgende regler for at sikre din egen overlevelse.

Jeg har i flere år brugt disse råd i mine effektivitetsforedrag, og tilbagemeldingerne går på, at selv om det er simpelt, så er det også en udfordring at følge rådene, for vi kæmper med indgroede (dårlige) vaner.

Men når det lykkes, kan de dog gøre en stor forskel i hverdagen. Here goes:

1: Luk mailprogrammet
Dette er meget afgørende, hvis du vil reducere tidsrøveriet og flakkende koncentration. Åben kun programmet når du skal sende noget, og læs kun emails, når du har besluttet, at nu er det den aktivitet, du udfører. Alternativt kan du gå offline eller slå det automatiske check fra, så ny mail ikke hentes, før du selv beder om det.

2: Slå alle pop-ups og notifikationer fra – også på din telefon
Du må IKKE få et “ping” hver gang, der er mail – det er noget af det mest forstyrrende og stressende.

Jeg ved det – du har hørt det før.

Men hvorfor er det så de færreste, der tager det alvorligt? Hvad er du bange for? Forstå, sådan helt fundamentalt, at en email aldrig haster – sådan rigtigt. Nogen skal nok råbe højt, hvis bygningen brænder – der kommer ikke en mail om det.

3: Tjek mails på bestemt tidspunkter
Betragt det at læse og besvare mails som en særskilt handling på dagens to do-liste – ikke som noget, du skal læse hele tiden.

Hver gang, du liiige skal kigge i indbakken, afbryder du det, du havde gang i, og den mentale omkostning er større, end du tror. Afsæt derfor bestemte tidspunktet til at læse mails – ikke hele tiden.

4: Lav dagens to do-liste, før du læser mails
For at din dag skal give mest mulig værdi, så skal du bruge den på dine vigtigste opgaver.

Dem finder du ikke i din indbakke – der finder du højest antydninger af andre menneskers vigtigste opgaver. “Dette haster helt vildt, kan du ikke lige…”.

Det giver ind imellem mening at hjælpe andre med deres opgaver, men ikke altid, og ikke på bekostning af dine egne vigtigste prioriteter. Lav derfor din to do-liste for dagen, inden du ser, hvad andre mener, du også skal bruge tid på.

5: Læs mails færdige, og gør noget ved dem
Jeg har selv været rigtig slem til lige at skimme mine mails, uden at gøre noget ved det. Det tilfredsstiller nysgerrigheden, men tiden er 100 procent spildt.

Senere skal man nemlig på den igen og læse og agere på mailen. Læs derfor først en mail, når du har tid til også at reagere på den, og gør så sagen færdig.

Du åbner jo heller ikke dine fysiske breve for lige at lure, inden du lægger dem tilbage til postkassen til senere.

6: Drop mailen helt efter fyraften.
Du er ikke en bedre medarbejder, fordi du læser og besvarer mails om aftenen. Tværtimod er du igang med at begrænse din restitution og slide på dine relationer til familie og venner.

Jeg ved ikke, om du kan huske det, men du har faktisk skrevet under på, at virksomheden eller kunden betaler dig penge for, at du møder frisk op og gør en god indsats.

Hvis du har brugt aftenen og weekenden på at arbejde, og du derfor ikke er ladet op om formiddagen, overholder du ikke din del af aftalen.

Brug fritiden på at pleje krop og sjæl, og mød så frisk og glad op på arbejde. Det er veldokumenteret, at en ugentligt arbejdstid på 60 timer fører til et samlet output, der er lavere end ved 40 timers arbejde.

Den er god nok – du når ikke mere, fordi du arbejder hver aften. Mere om dette en anden god gang.

Det var de seks enkle veje til at bruge mindre tid på email. Hver især er det meget enkle, men alligevel oplever jeg, at de kan være svære at implementere.

Hvad er dine erfaringer her? Har du udviklet en god rutine, så tiden ikke forsvinder i indbakken? Eller påstår du stadig hårdnakket at det ikke kan lade sig gøre, fordi det er for vigtigt, fordi du er nødt til at svare straks, fordi…?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

For et par uger siden kom de først glimt af Word, Excel and PowerPoint til computere og tablets, der kører Windows 10, og i løbet af få uger vil også telefonerne kommer med i den pulje, skriver Microsoft på sin Office-blog.

De nye Office apps er optimerede til touch-skærme og mobiler, og de kræver således ikke adgang til hverken tastatur eller mus. 

Og der er god plads til en tablet- og telefonudgave.

“Der er udgaver til både Apple- og Android-produkter, så det er helt naturligt, at der også kommer en ny Windows-udgave,” siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

“Office er den platform, som mange kender og derfor også vil anvende på tablet eller mobil.”

Han peger ligeledes på, at en trykfølsom udgave kan være med til at give Microsoft en mere stabil placering på markedet for tabletter og telefoner.

Nye apps
Ud over de tre nævnte aps vil der også komme apps til OneNote og Outlook. Så må vi håbe, at Outlook til Windows 10 er mere gennemarbejdet end udgaven til iOS og Android ser ud til at være.

Læs også: Advarsel fra udvikler: Microsofts nye Outlook-app har store sikkerhedsproblemer

De dugfriske versioner af Excel, Word og PowerPoint kan dog kun installeres, hvis du også har en foreløbig udgave af Windows 10 på din maskine

Når den færdige version af Windows 10 dukker op senere på året, er det planen at Office skal være forhåndsinstalleret på alle enheder med en skærm på under otte tommer.

Til de større enheder skal man en tur forbi app-butikken.

Ved siden af arbejdet med Office til berøringsfølsomme skærme har kodegiganten også en mere traditionel udgave på skrivebordet i form af Office 2016.

Udgaverne skal være færdig sidst på året.

Her kan du se hvordan de forskellig apps kommer til at se ud på din skærm, hvis du altså bliver Windows 10 og Office-bruger.

Word:
I tekstbehandleren kan du arbejde sammen med andre om indholdet i dokumenter i realtid.

Ligeledes knyttes programmet tættere sammen med nettet via Microsofts søgemaskine Bing, hvor det bliver muligt at søge i billeder eller andre web-referancer.

Der kommer også en ny hjælpemanual, der skal gøre det lettere at finde funktioner i den nye udgave.

OneNote: 
Samler dine ideer og tanker i en digital notesbog på tværs af platforme.

Outlook mail og kalender:
Mail og kalender vil de færreste nok undvære, og begge dele er da også bygget ind i den kommende Office til Windows 10. Ifølge kodefabrikken kan du med et enkelt tryk på skærmen bygge mere grafik ind i dine mails eller arkivere dine postbunker.

PowerPoint: 
Præsentationerne kan bygges med masser af fikse animationer, overgange og grafiske effekter, så materialet kan overbevise tilhører om indholdet. Den trykfølsomme skærm kan også anvendes sammen med eksempelvis en stylus for at lave markeringer direkte i præsentationen.

Excel:
Excel kan stadig benyttes til at oprette og opdatere regneark og generere analyser af data gennem grafiske elementer, men nu også i et touch-følsomt miljø.

Microsoft skriver, at man aldrig kommer til at savne hverken mus eller tastatur, men den påstand må stå for Redmond-firmaets egen regning.

I videoen kan du se de tre nøgleprogrammer i aktion.

Læs også:
Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder