Kender du en Lightburn Zeta Sedan? Nej? Det er ellers en innovativ australsk bil fra 1963.
Har man arbejdet længe nok med teknologi, så ved man, at “innovativ” kan betyde mange ting.
I det her tilfælde betyder det, at du skal putte din tegnebog tilbage i lommen og skynde dig så langt væk fra sælgeren som muligt.
Altså medmindre du tænder på ideen om at have benzintanken monteret under instrumentbrættet, intet bakgear og kun to døre.
Ved lanceringen slog producenten på bilens sikkerhed. Blandt andet kunne børn sikkert opholde sig bag i bilen uden risiko for at falde ud.
Ingen bagklap og vinduerne kunne ikke åbnes
Desværre stammede lige den feature fra det faktum, at bilen ikke havde en bagklap eller vinduer, som kunne åbnes – i stedet skulle al bagage ind gennem de meget små fordøre, hen over bagsædet for til sidst at havne i bagagerummet.
Har jeg nævnt, at da Zeta’en endelig kom på markedet i Australien, skete det samtidig med den ikoniske Mini? – som kostede blot 100 dollar mere.
Men som til gengæld havde en bagklap. Og en benzintank, som ikke var placeret 40 centimeter fra dit ansigt.
Samtidig reklame for den innovative Lightburn Zeta – bemærk alle de byggematerialer som ejeren øverst om lidt skal have ind i bilen. Gennem sidedørene…
Andre innovative løsninger, vi er sparet for, er Ford Nucleon, som skulle have været drevet af en lille atomreaktor.
Tænk over det næste gang, du bandende sidder i kø på grund af et uheld – med en Nucleon havde uheldet udraderet hele nabolaget. I 1.000 år.
Men det er alt for nemt at grine af fortidens synder, mærkelige frisurer, kiksede tøjstil og ideer om fremtidens – atomdrevne – teknologier.
Om en generation eller to sidder der også nogle og griner af os og vores verden.
En af de ting, de for alvor vil grine af, er vores selvsikre tro på, at alting bliver bedre, bare vi blindt anvender it.
De vil – forhåbentligt – for alvor få et sundt grin ud af Københavns Kommunes satsning på en app, som skulle få borgere til at indrapportere diskrimination. En app, som har fået 176 rapporteringer, men som har kostet over en million kroner at udvikle.
Ud over at give vores efterkommere noget at grine af, ligesom vi smiler af forgående generationer, kan Københavns Kommunes app-eventyr forhåbentlig anvendes som skrækeksempel på, hvad der sker, når man kun tænker it – og ikke tænker mennesker og adfærd eller forretning med fra starten.
Heldigvis er lektien ved at blive lært flere steder.
I morgen flyver jeg til London for at høre et stort it-firmas vision for, hvordan vi kontormus kommer til at anvende it i fremtiden. Hvad lederen af firmaets udviklingsafdeling er uddannet som? Hun er antropolog.
