Danmark er et af de lande i verden, hvor teleselskabernes dækning og hastigheder med 3G og 4G er bedst.

Læs mere om det her: Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G

Alligevel henter og sender de danske smartphones oftere data på det lokale WiFi-netværk end på mobiloperatørernes netværk. 

56 procent af tiden er danskernes smartphones på WiFi frem for 3G eller 4G, lyder det i en ny analyse fra OpenSignal.

Se analysen: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

WiFi fylder vel at mærke så meget til trods for, at 3G/4G-udbredelsen er meget markant her i Danmark, og selvom der i Danmark alene fra 2014 til 2015 skete en stigning på 85 procent i dataforbruget på teleselskabernes 3G/4G.

Det er langt fra kun i Danmark, at WiFi fylder meget på de mobile enheder.

Danmark er nummer 20 på listen over de mest WiFi-glade lande i OpenSignal-rapporten, der omfatter 95 lande.

“Man kan argumentere for, at WiFi mange steder er blevet en langt vigtigere teknologi til mobil-data end 3G eller 4G,” skriver OpenSignal, der også kan berette, at forbrugerne i 46 af 95 undersøgte lande bruger WiFi over halvdelen af tiden.

Derfor bruger danskerne WiFi så ofte
Selvom det måske umiddelbart er overraskende, at WiFi fylder så meget på de mobile enheder, når mobilnetværket hele tiden bliver bedre og hurtigere, så er der faktisk gode grunde til det.

1) Den mest logiske forklaring på WiFi-dominansen er naturligvis, at langt de fleste danskere i dag har en bredbåndsforbindelse i både hjemmet, på arbejdspladsen og på uddannelsesinstitutionen.

Hvor der der er bredbånd, er der oftest også WiFi, og i dag er der såmænd også gratis WiFi-netværk i mange indkøbscentre, på hoteller og caféer og i tog og busser.

2) Det bringer os frem til en anden årsag: Langt de fleste smartphones og tablets er i dag som udgangspunkt indstillet til at anvende WiFi, hvis der er adgang til det – 3G/4G er sekundært.

Man kan naturligvis sagtens slå WiFi fra og køre på mobilnetværket hele tiden, men dels skal man som bruger være klar over den mulighed, dels skal man have en god grund til at gøre det.

Samtidig skal det nævnes, at nogle smartphones faktisk kræver, at man er sluttet til WiFi (og en stikkontakt), hvis man eksempelvis skal hente en ny opdatering eller lave en sikkerhedskopi til nettet.

Læs også: Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

3) En tredje grund til, at WiFi fylder så meget i mobil-landskabet er, at meget udstyr i dag anvender netop denne trådløse standard, og at udstyret typisk kan styres med smartphonen. Det gælder alt fra de trådløse højtalere til printeren, smart-tv’et og tyverialarmen.

Dermed er WiFi i forvejen i spil i danske hjem og på danske arbejdspladser – og dermed er der også endnu en god grund til at indstille smartphonen til at køre på WiFi-netværket.

4) Streamingtjenester som Netflix, Viaplay, DR og TV 2 Play storhitter hos de danske forbrugere i disse år. Alle tjenesterne kan fint fungere via mobilnetværket på smartphonen eller tablet-pc’en, men WiFi vil ofte være at foretrække.

Dels fordi en del danskere har en hurtigere og mere stabil WiFi-forbindelse end mobilforbindelse, dels fordi man dermed ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nærmer sig et eventuelt dataloft på mobilabonnementet. 

5) Som vi nævnte indledningsvist, er Danmark langt fremme, når det kommer til dækningen og hastigheden på de mobile netværk.

Det ændrer dog ikke ved, at der kan være problemer med eksempelvis at få en god 4G-forbindelse visse steder i landet, og at mobilsignalet ofte har problemer med at nå ned i husets kælder eller ind i midten af butikscentret eller en stor kontorbyging.

WiFi er dog oftest til stede der, hvor mobilforbindelsen halter, og det er også en af forklaringerne på, at danske smartphones er på WiFi 56 procent af tiden. 

Læs også:

Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G: Sådan klarer de danske teleselskaber sig

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Den amerikanske it-gigant Oracle sagsøgte i slutningen af 2015 den danske end-of-life-distributør Epoka for parallelimport af hardware og mulig forfalskning af storage-drev, erfarer Computerworld.

Sagen om parallelimport begyndte for alvor at rulle i december 2015. Oracle afviklede fredag 11. december et telefonmøde med sagkyndigt it-kriminalteknisk personale fra revisionsselskabet PWC.

En udskrift fra fogedbogen hos Retten i Hjørring, som Computerworld har fået aktindsigt i, viser, at indblandingen af PWC’s forensic-afdeling skyldtes, at Oracle ønskede at sikre beviserne på Epokas varehus på Hjulmagervej i selskabets hjemby Pandrup,

“…der er grund til at antage, at beviser vedrørende Epokas krænkende aktiviteter kan findes i de lokaler og gemmer, der er beliggende på denne adresse. Der vil ved forudgående underretning være risiko for, at rekvisitus (Epoka, red.) vil fjerne, tilintetgøre eller ændre varer på lager eller dokumentation i form af bogføringsmateriale,” står der i udskrift fra fogedbogen i Hjørring.

Oversat til jævnt dansk betyder det, at Epoka ikke indledende skal informeres om ransagningen, da det giver den nordjyske virksomhed mulighed for at fjerne eller slette eventuelle beviser.

Oracle og PWC-folkene aftaler derfor, at de mødes den efterfølgende torsdag den 17. december på den lokale Statoil-tankstation i Pandrup. Hertil oplyser PWC’s forensic-afdeling, at virksomheden vil stille med fem folk.

Som sagt så gjort, og da ransagningen indledes, bliver Epokas medarbejdere på de undersøgte områder bedt om at afholde sig fra at arbejde, mens Epokas administrerende direktør, Hans-Henrik Stenild, tilkalder selskabets advokat, fremgår det af fogedbogen.

Sælger stadig Oracle-servere
Hos Epoka er sagen ikke nævnt i 2015-regnskabet, hvor der kan ses en nedgang i selskabets fortjeneste fra 9,7 millioner kroner i 2014 til 5,7 millioner kroner i 2015 trods en omsætningsfremgang på 8,7 millioner kroner til i alt 203,5 millioner kroner.

Den nedgang forklarer selskabet i regnskabet med, at der har været en stigning i personaleomkostninger og flytning af virksomhedens domicil til Svenstrup i Himmerland.

Derfor har Computerworld spurgt Epokas administrerende direktør, Hans-Henrik Stenild, om en forklaring i denne noget spegede sag, som altså endnu ikke er afsluttet.

“Fordi sagen ikke er afsluttet, har jeg ikke nogen kommentarer til dig,” lyder det kortfattet fra Hans-Henrik Stenild.

Computerworld erfarer dog, at selskabets tidligere daglige chef (COO) i november 2015 fratrådte – kort før sagen begyndte at rulle

Vi vil derfor gerne høre Hans-Henrik Stenild, om dette jobophør af den tidligere daglige leder har noget med sagen at gøre.

“Han er en ung fyr, som har gjort det godt hos Epoka i ni år, og det (jobophøret, red) har intet med denne sag at gøre. Det vil jeg gerne medvirke til at sige. Men ellers har jeg ingen kommentarer,” siger Hans-Henrik Stenild.

Grundet den verserende sag mellem Oracle og Epoka er sidstnævntes medarbejdere fokuseret på Dell/EMC-salg frem for Sun Microsystems-salg (nu Oracle).

Epoka sælger dog stadig Sun Microsystems-produkter, men kun fra den del af lageret, som er godkendt af Oracle.

Læs også: 
Dansk web-butik mistænkt for ulovlig import af software

Oracle: Vi beskytter vores varemærker
Som nævnt tidligere havnede forbudssagen om forfalskninger og ulovlig parallelimport senere ved Sø- og Handelsretten i København.

Her har Computerworld ligeledes fået aktindsigt.

Heraf fremgår det, at Oracle og Epoka har indgået forlig i sagen i slutningen af december 2015.

Parterne har dog et udestående med Sø- og Handelsretten om sagsomkostningerne til eksempelvis advokatsalær.

Derudover er der som opfølgning anlagt endnu en sag i foråret 2016 – selve hovedsagen – om brud på rettighederne.

I denne rettighedsag er der endnu ikke fastlagt noget tidspunkt for sagsbehandlingen, domsafsigelse eller eventuelt forlig.

Computerworld har spurgt Oracle om, præcis hvorfor selskabet har anlagt sagerne mod Epoka, men it-giganten er ganske fåmælt i sine udtalelser om eventuelt hardware-misbrug hos den nordjyske it-forhandler.

“Det er Oracles politik at forsvare os selv energisk mod varemærkekrænkelser. Oracle kan bekræfte, at der er taget retlige skridt mod Epoka Group A/S, men da sagen stadig verserer, har vi ikke yderligere kommentarer,” lyder det i en mail fra Oracle til Computerworld. 

Læs også: 
Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en ‘iPhone’

Alt for mange personer og organisationer sikrer ikke deres Internet of Things-enheder ordentligt på nettet, som det danske sikkerhedsselskab FortConsult for nyligt har beskrevet over for Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Dansk sikkerhedsfirma slår alarm: “Jeg har fundet et atomkraftværk, hvor man kunne hæve strålingsniveauet og et fængsel, hvor fængselsdørene kan åbnes fra en server.”

Og der er ellers nok at sikre.

For det forventes, at der inden for de næste fem års tid vil være op mod 100 milliarder enheder som eksempelvis sensorer i biler, skraldespande og lygtepæle, der alle kontrolleres af hver deres dedikerede server.

Hvis kommunikationen fra enheden/sensoren/lygtepælen til de dedikere kontrolservere ikke er krypteret, kan det lade sig gøre at opsnappe data og i værste fald manipulere med disse data.

Sikkerhedseksperten Lucas Lundgren fra FortConsult er manden bag fundet af en decideret svaghed i opsætningen af IoT-protokollen MQTT på minimum 45.000 servere i verden, som hver især kan kontrollere op mod tusindvis af sensorer og enheder.

Her fortæller han, hvordan du bedst muligt kan dæmme op for at få uønsket besøg på din kontrolserver af en hacker, som har lagt sig imellem din enhed/sensor og din kontrolserver.

Er det kritisk?
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om kommunikationen mellem enhed og server er kritisk.

“Du skal gøre dig klart, hvad det egentlig er, du lægger ud på nettet. Drejer det sig om automatisk fodring af fisk, kan du måske nøjes med et brugernavn og password, som enheden kan autentificere sig med hos kontrolserveren,” forklarer Lucas Lundgren.

Han erkender, at hvis nogen gætter brugernavn og password, kan disse folk overtage ens fodringsmaskine og dermed slå Nemo hjemme i akvariet ihjel, da fisk har en tendens til at blive ved med at spise uden at mærke mæthed.

Er ens enheder og sensorer derimod tilknyttet et kraftværk eller et andet sikkerhedskritisk anlæg, anbefaler Lucas Lundgren på det kraftigste, at der udover brugernavn og password også skal tilknyttes datakryptering mellem sensor/IoT-enhed og kontrolserveren.

“For at styrke sikkerheden yderligere kan du tilføje en IoT-gateway, som kan håndtere krypteringen og kommunikationen mellem forskellige enheder. En sådan gateway vil også virke som en firewall, hvor du kan konfigurere en IP-adresse-whitelistning,” forklarer Lucas Lundgren.

Med en IP-adresse-whitelistening mener han, at man kan sætte sin IoT-gateway op til, at den kun tillader bestemte IP-adresser adgang til ens sensor/enhed og kontrolserveren.

Flere dilemmaer i spil
Årsagen til denne IP-adresse-whitelisting er, at ligeså snart en enhed kobler sig op på nettet, kan den findes ved hjælp af scannere.

Det betyder så, at ingen sensorer eller IoT-enheder kan gemme sig, men du kan altså selv i høj grad styre, hvem der har adgang til data.

Samtidig opstiller den kommende IoT-æra ifølge Lucas Lundgren en række dilemmaer angående sikring af ens IoT-netværk.

“Mange sensorer i dag er så små, at de ikke har CPU-kraft til at kunne håndtere kryptering. Derfor må man nøjes med brugernavn og password som adgangskontrol. Samtidig kan det i mange tilfælde slet ikke betale sig at sætte en dyr gateway op foran en billig sensor,” lyder det fra it-sikkerhedseksperten.

Lucas Lundgren forklarer, at han har set denne problemstilling fikset i et laboratorium ved, at man opdeler kommunikationen i klartekst og kryptering, så kun de mest vitale data i en kommunikation bliver krypteret.

“Der ligger afgjort et marked for at producere små chips, der er intelligente nok til at kunne håndtere kryptering og de samme funktioner som IoT-gatewayen med eksempelvis IP-adresse-whitelisting, da enhver sensor med en IP-adresse jo også er eksponeret for DDoS-angreb,” siger han.

Læs også: 
[b]Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet[/b]

[b]Dansk sikkerhedsfirma slår alarm: “Jeg har fundet et atomkraftværk, hvor man kunne hæve strålingsniveauet og et fængsel, hvor fængselsdørene kan åbnes fra en server”[/b]

HP Spectre 13 er HP’s mest interessante computer til dato.

Den er blot 10 millimeter høj i sammenklappet tilstand og kan dermed kalde sig verdens tyndeste computer.

Så tynde computere har man typisk udstyret med en batteribesparende og knap så varmegenererende Core M-processor, men sådan er det ikke længere. 

HP har i stedet loddet en langt mere kraftfuld Intel Core i5- eller i7-processor fast til computerens motherboard, hvilket er en imponerende præsentation, når man tager Spectre 13′s tykkelse i betragtning. 

Det er en computer til de kræsne pc-brugere, men selv om du får en ultralet, tynd og alligevel kraftfuld Windows 10-pc, så følger der også et par kompromisser med computeren.

HP Spectre 13 har et unikt hængslessystem, der giver computeren et særpræget udseende. Foto: Morten Sahl Madsen

HP Spectre 13. Foto: Morten Sahl Madsen

Tre USB C-porte, hvoraf en også er porten til opladerstikket. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
HP Spectre 13 er en designperle i matgrå og bronze, som uden tvivl vil få folk til at kigge en ekstra gang på kontoret, i foredragssalen eller på caféen.

Computeren er belagt med et tyndt lag aluminium med HP’s nye minimalistiske logo på toppen.

Bag skærmen er en bjælke af bronzefarvet metal, der i første omgang ser uhyre flot ud, men det er samtidig en fedtfingermagnet af dimensioner.

Det er også her, du finder Spectre 13′s porte, der alle er af USB C-typen.

Der er tre styks, hvor af den ene anvendes til opladning. Det er altså to mere end på Apples Macbook.

Du skal dog regne med at investere i en USB C til USB A-dock til dine eksisterende enheder, indtil der kommer flere USB C-produkter på hylderne. 

Ikke alle virker
Omvendt er det ikke alle USB C-dongles og opladere, der virker med HP Spectre 13.

Vi forsøgte at oplade HP-computeren med en oplader til Apples Macbook – men uden held, ligesom vi heller ikke kunne tilslutte en Anker USB C-dock. 

Det forlyder, at problemet er en manglende fælles USB C-standard blandt pc-producenterne, men det er ikke desto mindre stadig hamrende irriterende, at man ikke aner, om en USB C-dock virker med ens computer eller ej.

Foto: Morten Sahl Madsen

Skærm, tastatur og touchpad
Windows 10 er skabt til at blive betjent med fingerspidserne.

Derfor er det måske også overraskende, at man ikke kan købe en HP Spectre 13 med indbygget touch-skærm. HP Spectre 13′s skærm har en opløsning på blot 1.920 x 1.080 pixels, også kaldet FullHD. 

Skærmen er flot og farverne fine, men på en computer til 12.000 kroner havde vi forventet en højere skærmopløsning, som det ses på både Apples Macbook (2.560 x 1.440 pixels) og Microsofts Surface Pro 4 (2.736 x 1.824 pixels). 

Modificeret tastatur
For at skabe HP Spectres tynde profil er tastaturet også modificeret.

Tasterne er ikke særligt høje, men dog en smule nemmere at betjene end Apples omdiskuterede Macbook-tastatur.

Vores eneste kritik af tastaturet har en opdelt “Enter”-tast, der virkelig kræver tilvænning. 

Touchpad’en er vi derimod ikke fan af.

Når computeren ikke har en touch-skærm, er det uhyre vigtigt, at touchpad’en fungerer perfekt.

Det er ikke lykkedes på HP Spectre 13, hvor touchpad’en føles plastikagtig og ikke giver den samme flydende oplevelse, som andre producenters touchpads.

Det er synd, for HP har tidligere udviklet computere med gode touchpads som for eksempel HP Spectre x360.

Skærmen er skarp, og farverne gnidrer ikke til, hvis du ser på skærmen fra en skæv vinkel. Vi ville dog ønske, at skærmen havde en højere opløsning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ydeevne i topklassen
Under vores tests af HP Spectre 13 oplevede vi den samme ydeevne som i andre bærbare computere, der er udstyret med laptop-processoren i7-6500U. 

Man kan blandt andet finde den samme processor i en Surface Pro 4, og der er rigeligt af teknologisk juice til at klare langt de fleste opgaver.

Multitasking, HD-video, video- og billederedigering klarer computeren uden at vise tegn på sløvhed. 

Det er dog ikke uden problemer at have en Intel Core i-processor mast ind i så tyndt et chassis.

Modsat Intels Core M-processorer kræver Core i5- og i7-processorer et aktivt kølesystem, og derfor er der også to køleblæsere under computeren. 

HP har inkorporeret et unikt kølesystem, der efter sigende skulle skabe et vakuum og på den måde køle processoren ned.

Ifølge HP betyder kølesystemet, at i5/i7-processoren kan fungere ved fuld hastighed uden at blive tvunget til at sætte hastigheden ned for at undgå overophedning – som man kan opleve på mange andre computere, herunder eksempelvis Lenovos Yoda 900. 

Det virker.

Computeren bliver aldrig alarmerende varm, men til gengæld begynder kølerblæserne meget hurtigt at give en hvæsende lyd fra sig – selv ved lette arbejdsopgaver i Word eller i Edge-browseren. Og så ryger noget af eksklusiviteten.

Batteriet
HP Spectre 13 er med sit tynde design let at smide i tasken og have med på farten, men computerens batteri sætter dog begrænsninger på det tidsrum, som du kan være på farten med den.

Hen over en weekend havde computeren stået i standby-mode, og mistede på den tid strømniveau fra 100 procent opladt til 53 procent.

Det er et voldsomt tab, så husk at oplade din computer umiddelbart inden du sætter dig ud i bilen om morgenen på vej til kundebesøg – og ikke aftenen før.

Det er formodentligt et software-problem, som kan løses med en opdatering. Microsofts Surface-computere døjede i en periode med noget tilsvarende. 

Fem timers arbejde
Derudover holder computeren til godt fem timer med skærmens lysstyrke på 50 procent, Word, et par faner i Chrome og Spotify kørende via et headset. 

Hvis du vil have en computer med bedre batteritid end Spectre 13, skal du kigge på modeller med Intels Core M som for eksempel Apples Macbook eller Asus UX305.

Her får du mindre kraft, men til gengæld tæt på 10 timers batterilevetid.

Her ses HP Spectre 13 sammen med en iPhone 6S. Foto: Morten Sahl Madsen

Konklusion
HP Spectre 13 er en ingeniørmæssig pragtpræsentation, men ikke uden kompromisser.

Det er en designperle, hvis bronze-tema du enten elsker eller hader. 

Med tre USB C-porte er der mulighed for at tilslutte flere enheder end på for eksempel Apples Macbook, men du skal formentlig stadig ud at anskaffe dig en dock til dine gamle USB A-produkter. 

Du vil ikke finde en computer på markedet i dag, der er så tynd, men som stadig har en processor, der drøner af sted som en Ford Mustang frem for konkurrenternes VW Lupo-inspirerede Core M. 

Men prisen omfatter også en aktiv, let larmende køleblæser og en noget dårligere batteritid. 

Læs også: Galleri: Linux fylder 25 år – her er de mest populære distributioner nogensinde

Danskerne er glade for at gøre en god handel og siger ikke nej til et godt tilbud.

Faktisk er vi så glade for de gode tilbud, at vi glemmer at bruge hovedet.

Det betyder, at en svindelkampagne på Facebook lige nu får tusindvis af klik.

Helt konkret har mere end 25.000 tilbudsglade danskere netop klikket på en falsk Fakta-konkurrence på blot seks timer.

“Det spredte sig som en steppebrand,” fortæller sikkerhedsmand Peter Kruse fra det danske sikkerhedsfirma CSIS.

Der er tale om kuponsvindel, hvor bagmændene lokker med et gavekort eller rabat til eksempelvis en supermarkedskæde som Fakta, Netto eller Lidl.

“Faktisk går det så hurtigt, at bagmændene ikke engang kan følge med. Vi har et eksempel på en kampagne, der bruger Netto som fluepapir, men hvor præmien skal hentes i Fakta. De har ikke fået rettet indholdet på svindelkuponen,” fortæller han.

Svindel med Faktas varemærke har snydt tusindvis af Facebook-brugere. Dump: CSIS.

Store varemærker udnyttes
Det er blandt andet virksomheder som Fakta, Netto, Aldi, Lidl, Lego, British Airways, Air France, Wing og mange andre, der har været offer for den ulovlige brug af deres varemærke i den seneste tid.

Læs også: Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

“Gavekortet ser ofrene naturligvis aldrig skyggen af.”

Formålet er nemlig at lokke folk til at modtage endnu mere spam.

Ofte er der en del tekst med små bogstaver, som man ikke lige får læst, før man klikker og oplyser sine personlige oplysninger.

“Det er typisk sådan, at man siger ja til at modtage massevis af spam og reklamer. Når man selv har sagt ja tak, så står man dårligt rent juridisk. Vi har dog også set tilfælde, hvor ofrene er blevet tilknyttet et abonnement på eksempelvis en datingtjeneste, vinklub eller på et magasin,” lyder det fra Peter Kruse.

Så det handler ikke om, at bagmændene vil tømme din bankkonto?

“Ikke direkte. Men har du klikket, så er det svært at slippe af med alle de spammails, som du vil få i fremtiden, så det er ganske irriterende for brugeren, og det giver bagmændene et kontant afkast.”

Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Han oplyser, at disse kampagner ofte optræder i stimer og at omfanget i den seneste måned ervokset markant. Han opfordrer også folk til at holde hovedet koldt.

“Husk nu, at hvis et tilbud ser for godt ud til at være sandt, så er det ikke sandt. Selv om det er et kendt varemærke, der lokkes med og Facebook er kanalen, så er det ofte svindel.”

Hvad kan man gøre, hvis man har klikket?

“Først og fremmest skal man huske fornuften, læs indholdet og vær kritisk. Men har man klikket, så er det svært at gøre noget. Du kan sætte dit spamfilter op til at fange reklamer, men det er en stor opgave, når du har givet dit samtykke til at modtage reklamerne. Der er mange sager hos Forbrugerombudsmanden, hvor folk er kommet i klemme på denne måde.”

Læs også: Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Har Facebook ikke et ansvar? Det er vel relativt enkelt for Facebook at fjerne disse kampagner, fupbutikker og andre ‘gode’ tilbud.

“Ja, det er nemt at fjerne dem, men problemet er, at Facebook skal opdage problemerne først. Det betyder, at en kampagne har en levetid, før den bliver opdaget og fjernet. Hvis brugerne klikker og deler, så kan kuponsvindel sprede sig uhyre hurtigt, hvilket kliktallene da også viser.”

Kampagnerne har således et kort åbent vindue, før de lukkes ned og udskiftes med et nyt varemærke, fortæller han.

“De dukker op hver eneste dag i hobetal. Så lad være med at klikke.”

Læs også:
Har været spamkonge siden 1990′erne: Nu falder hammeren

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

Den danske energisektor bliver i stigende grad digitaliseret.

Jo flere it-systemer og data, der er involveret, jo større er risikoen for it-angreb og -nedbrud med alvorlige konsekvenser.

Det er kort fortalt baggrunden for et nyt lovforslag, der skal sikre et bedre beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektoren.

Alle dokumenterne i forbindelse med lovforslaget, der nu er sendt i høring via Energistyrelsen, kan ses på Høringsportalen.

Her fremgår det også, at der er høringsfrist 19. september, og at lovændringen ventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017.

I selve det offentliggjorte udkast til lovforslag, som du kan læse i fuld længde her, ridses det op, at det nye lovforslag er en del af udmøntningen af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2014, hvor der blandt andet stilles skærpede krav til it-sikkerheden i virksomhederne i el- og naturgassektorerne.

It-systemerne skal beskyttes
“Forsyningen af el og naturgas fra produktion til forbrug styres i stigende grad af digitale styrings- og overvågningssystemer, der herved er kritiske for forsyningen af el og naturgas til samfundet.”

“Disse forsyningskritiske it-systemer skal sikres mod driftsforstyrrelser, bevidste angreb og utilsigtede hændelser, så risikoen for forsyningsnedbrud minimeres og eventuelle konsekvenser heraf begrænses,” står der blandt andet i lovforslaget.

Den store udfordring med it-sikkerheden i det danske el- og naturgassystem er ikke bare den øget digitalisering – men også den øgede kompleksitet i systemerne.

Kompleksisteten skyldes, som Energistyrelsen skriver, at flere informationer danner input, og at flere elementer kan styres gennem disse it-systemer.

“It-systemer skal i lighed med mekaniske systemer vedligeholdes og serviceres, og ligesom mekaniske systemer skal beskyttes mod udefra kommende trusler så som vejrliget og fysisk angreb eller uheld, skal it-systemer beskyttes mod trusler så som vira og hacker-angreb.”

Nye krav til it-beredskabet
Det er beredskabet, der er i fokus i lovforslaget:

“Lovforslaget stiller krav om, at virksomhederne skal opretholde et it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektorerne,” kan man blandt andet læses i dokumentet. 

“It-beredskabet skal sikre, at virksomhederne i el- og naturgassektorerne har overblik over egne it-systemer, vurderer risikoen for angreb på eller nedbrud i it-systemer samt modtager relevante trusselsmeldinger, således at virksomhederne kan foretage de nødvendige tiltag for at begrænse mulige konsekvenser af disse angreb eller nedbrud.”

“Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at påbyde en virksomhed at afholde en uvildig undersøgelse af egne it-systemer. På baggrund af denne undersøgelse vil ministeren kunne påbyde virksomheden at gennemføre nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af et relevant it-beredskab for den pågældende virksomhed.”

Konkret går lovforslaget på, at “Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber og bevillingspligtige virksomheder efter § 10 skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for naturgasforsyningen.”

Årets CIO kommer fra Energinet.dk
Det var CIO’en for Energinet.dk, Morten Gade Christensen, der blev kåret som Årets CIO i Danmark i 2016.

I et stort interview i den forbindelse fortalte han om, hvordan det er at have it-ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur.

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. Hvis du slukker for det, vil alle de andre, der synes, at de har kritisk infrastruktur, lukke. Det her er krumtappen.”

“At der er lys i lampen, er min license to operate. Punktum,” sagde Morten Gade Christensen blandt andet, da Computerworld besøgte ham i Energinet.dk’s hovedkvarter i Fredericia.

Læs også:

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Telenor Danmark har nu overstået dagens fyringsrunde.

Som vi skrev om tidligere på formiddagen, har Telenor været nødt til at afskedige medarbejdere på grund af selskabets situation her i Danmark, hvor det er under hårdt pres og har tabt betydelige summer i de seneste par år.

Telenor oplyser nu, at 79 medarbejdere i virksomheden opsiges, og fem butikker forskellige steder i landet samtidig lukkes.

“Ændringerne sker som et naturligt led i Telenors strategi om at øge virksomhedens effektivitet og blive en endnu mere strømlinet forretning i et presset telemarked,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Reorganiseringen omfatter forskellige områder i virksomheden og er et led i Telenors løbende optimering af sin forretning.”

Telenor oplyser til Computerworld, at selskabet efter reorganiseringen har omkring 1.730 fuldtidsansatte i Danmark. 

Derfor er det nødvendigt
Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark, udtaler samtidig:

“I et presset marked som det danske, har vi kontinuerligt behov for at kigge vores forretning efter i sømmene og tage hånd om vores udfordringer for at kunne blive så effektive og agile som muligt.”

“Og som en del af den radikale transformation vi gennemgår, er der løbende behov for, at vi tilpasser vores organisation og ændrer på holdopstillingen for at kunne levere bedre.”

“I nogen tilfælde betyder det desværre at det er nødvendigt at sige farvel til gode kollegaer.”

Her lukker butikkerne
De fem butikker, der lukker, ligger i henholdsvis Randers, Hørsholm nord for København, Kongens Nytorv og Amager Centeret i København samt i City2 i Taastrup vest for København.

Det sker med øjeblikkelig virkning.

Efter ændringerne vil Telenor have 62 butikker i Danmark, oplyser selskabet.

“Alle ansatte i Telenor er blevet informeret om ændringerne i organisationen.”

Telenors resultater
Telenor er ofte blevet udråbt til det selskab af de fire store danske teleselskaber, der har sværest ved at få resultaterne til at flaske sig.

Telenor Danmark endte i 2015 med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet havde et tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Forklaringen var primært, at koncernen havde nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skrev Telenor i årsregnskabet med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Samtidig måtte Telenor meddele:

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud.

Læs også:

Fyringsrunde i Telenor i Danmark: Det pressede selskab må skille sig af med medarbejdere

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Det er en velkendt sag, at den norske Telenor-koncern er hårdt udfordret på det danske marked, og nu gennemfører selskabet en fyringsrunde i Telenor i Danmark.

Det skriver både Business.dk og Børsen onsdag formiddag.

Telenors pressefolk bekræfter, at der er gang i en fyringsrunde uden dog at kommentere antallet af ramte medarbejdere.

Telenor har det hårdt i Danmark, hvor det ofte er udråbt til det selskab af de fire store, der har sværest ved at få resultaterne til at flaske sig.

Telenor Danmark endte i 2015 med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet havde et tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Har det svært i Danmark
Forklaringen var primært, at koncernen havde nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skrev Telenor i årsregnskabet med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Samtidig måtte Telenor meddele:

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

“Baseret på den estimerede værdi, blev en tab af værdi på 2,1 milliarder anerkendt i fjerde kvartal 2015 i relation til materielle og immaterielle aktiver i Telenor Danmark.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud.

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Læs også:

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

I stedet skal brugerne modtage opdateringer på faste tidspunkter efter et nærmere planlagt skema for på denne måde at sikre større forudsigelighed og bedre feedback fra udviklerne.

Sådan lyder det fra Google i en blog-post om den kommende Nougat på Android Developers Blog, som du kan læse her.

Her fremgår det, at de faste opdateringer vil blive indført i løbet af ‘de kommende kvartaler.’

“Vi flytter Nougat over på et fast vedligeholdes-skema i løbet af de kommende kvartaler. Vi er faktisk allerede i gang med at arbejde på den første Nougat-release, som vil indholde forbedringer,” hedder det i blogposten.

Du kan læse mere om Nougat her: Android 7.0 Nougat klar: Her er fem funktioner, du kan glæde dig til.

Blandt de primære grunde til ændringen er, at Google ønsker bedre feedback fra de mange udviklere, der arbejder på Android-koden.

Det er ideen, at opdateringerne først vil blive rullet ud som preview til udviklerne – såkaldt Dev Preview – og dernæst ud til alle brugerne.

Med indførelsen af en fastere struktur, vil udviklerne få mulighed for at forberede sig bedre, end det er tilfældet i dag.

For slutbrugerne gælder det, at brugerne af Googles egne Nexus-telefoner vil blive de første, der vil modtage opdateringer.

Andre Android-brugere må vente på, at deres respektive udbydere først modtager rettelserne og dernæst får dem tweaket og tilrettet dem til deres egne Android-versioner, inden de udsendes.

Det kan tage langt tid – nogle gange faktisk flere år.

Det kan du læse mere om her: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner.

Læs også:

Google melder klart ud: Så længe sender vi Android-opdateringer til din smartphone