Med opkøbet af netværksforhandleren Axcess har it-investoren Ib Kunøe for alvor taget hul på at ændre det strategiske fokus for Atea-koncernen.

Ateas hovedaktionær Ib Kunøe har aldrig lagt skjul på, at han altid er på udkig efter mulige opkøbsemner, der kan styrke kronjuvelen i hans forretningsimperium, it-forhandleren og milliardforretningen Atea.

Derfor bør det heller ikke overraske nogen, at Atea i dag kunne meddele, at virksomheden nu overtager den succesfulde netværksforhandler Axcess.

Med en årlig omsætning på godt en halv milliard kroner er Axcess ganske vist en stor mundfuld, som med et slag øger Ateas omsætning i Danmark med noget i retning af 10 procent.

Men ser man på hele Atea-koncernens profil – og det gør Ib Kunøe utvivlsomt – er Axcess stadig kun en lille fisk ved siden af det Atea, der i sit seneste regnskab rundede en samlet omsætning på hele 20 milliarder kroner.

Den aftalte pris for Axcess ligger på 317 millioner kroner, hvoraf selskabets direktør, stifter og hovedaktionær Stig Abildsø står til at kunne stikke godt halvdelen i egen lomme.

Den anden halvdel deles nogenlunde ligeligt mellem på den ene side de to brancheveteraner Peter Warnøe og Preben Damgaard og en gruppe nøglemedarbejdere, som har aktier i selskabet.

Kunøe sætter dagsordenen
At Ib Kunøe er den, der sætter dagsordenen i både den danske og den nordisk it-branche understreges også af, at det kun er små to uger siden, at han var på shoppingtur i Norge.

Her lagde han godt 30 millioner kroner på bordet i en overtagelse af systemintegratoren Imento med 44 ansatte.

Men opkøbet af Axcess er også interessant på et niveau, der rækker udover de store millionbeløb, som de nu forhenværende ejere kan stikke lommen.

For overtagelsen illustrerer, at Atea er i gang med at arbejde sig væk fra sin kendte profil som altædende hardware-monster, der kværner priserne ned, salgsvolumen op og konkurrenterne ud.

I stedet er det planen at udvikle Ateas forretning indenfor det, der i branche-lingo går under betegnelsen “services” – det vil sige alt det, der kan supplere den rå og ubarmhjertige hardware-forretning, hvor Atea ligesom alle andre mærker presset fra lave indtjeningsmargener.

Målet er vækst
Målet er – naturligvis – at skabe vækst, og den slags får man i dag ikke ved at sælge hardware, der både er dyrt at levere og vedligeholde, og som med tiden bare bliver billigere for kunderne.

Skåret ind til benet handler det billedligt talt, om at stable kompetencer og værdi oven på de kasser med hardware, som har været Ateas styrke de seneste 10 år.

Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at Axcess efter opkøbet skal fortsætte som et selvstændigt selskab i Atea-koncernen.

Omkring 70 Atea-medarbejder rykker her og nu over til Axcess. Målet er at skabe et såkaldt “netværks- og kompetencecenter” på nordisk niveau med mere en 500 speciallister indenfor netværk, sikkerhed og kommunikations- og datacenterløsninger, lyder det fra Atea.

Stig Abildsø fra Axcess fortæller til Computerworld, at Atea gerne fortsat vil trække på det brand, som er opbygget. Og han er enig i, at opkøbet er et led i en større omstilling af Ateas strategi.

“Atea er i en proces, hvor de går mere i retning af at sælge værdi, kompetencer og services. Det er det, vi har arbejdet på, og det er derfor opkøbet passer godt til resten af Ateas setup. Så der er en stor omvæltning i gang i den enorme biks, som Atea er,” siger han til Computerworld.

“Købet af Axcess et skridt på vejen, kan du sige. Man vil selvfølgelig stadig sælge hardware, men så vil man bygge services og værdi sammen med det hardwaresalg, hvor man allerede er stærke,” fortsætter Stig Abildsø.

Det er kunden, der bestemmer
Sagt på en anden måde: Opkøbet af Axcess indvarsler en ny fase i udviklingen af Atea-koncernen – og resten af it-branchen for den sags skyld.

Når solen går ned, og ordrene skal hives hjem, er det stadig evnen til at møde kundens behov, der er afgørende for succes eller fiasko i en it-virksomhed.

Den lov gælder også For Ib Kunøs og Atea. Det kan nok så mange milliarder i omsætning ikke ændre grundlæggende på.

Men mange produkter og ydelser, som for bare få år siden var vildt avancerede, er i dag noget, man bare hiver ned fra hylden, fra nettet – eller skyen om man vil.

Det får kunderne til at flytte sig og deres krav til at ændre sig. Og som it-virksomhed må man derfor finde en ny version af gamle købmandsdyder som venlig betjening, forståelse for kundens forretning og fidusen ved at købe billigt og sælge dyrt.

Læs også:

Atea-opkøb: Her er hemmelighederne bag Axcess’ succesridt

Atea køber Axcess

Ib Kunøe kan sætte 595 millioner ind på sin konto

Oppa Gangnam Style. 

Husker du, da hele verden for to års tid siden gik amok i hestedans, da den sydkoreanske musikplage ‘Gangnam Style’ blev fremført af musikeren Psy?

Hvis ja, så husker du nok også, at musikhittet nåede at runde én milliard visninger på Googles videosite Youtube.

Grænsen blev nået
Siden numret kom frem i sommeren 2012, og milliarden blev nået i vinteren samme år, har musikvideoen ligget og samlet mere end dobbelt så mange visninger, så videoen for nyligt nåede 2.147.483.647 visninger.

Dette tal er mere, end Youtubes view-tæller kan rumme, og derfor har Googles teknikere for at par måneder siden været nødt til at pille ved teknologien.

“Vi troede aldrig, at en video ville blive set i et antal større end 32-bit integer (=2.147.483.647 visninger), men det var før, vi stødte på Psy. Gangnam Style er blevet set så mange gange, at vi er blevet nødt til at opgradere til 64-bit integer,” skriver Google i et blogindlæg.

Kan klare 9 trillioner visninger
Opgraderingen betyder, at det næste internet-fænomen bare kan komme an på Youtube.

For nu er videositets visningstæller i stand til at gå helt op til mere end 9 trillioner visninger – eller mere eksakt: 9.223.372.036.854.775.808 visninger.

Du kan selv gå ind på Youtube og holde musen over visningstælleren nede i højre hjørne under videoplayeren for at se Googles nye visningssystem.

Læs også:
YouTube: Sydfyn Style er forbudt

Sådan kan du købe dig til succes på YouTube

Efter otte års udvikling er internet-teknologien HTML5 endelig blevet færdig, og så er det på tide at kigge fremad mod, hvad vi kan forvente af nettets kommende byggeplatform.

Udover forventninger om færdigudviklingen af HTML5.1 i 2016 og en snarlig påbegyndelse på HTML5.2-standardiseringen har chefen for standardiseringskonsortiet W3C, Dr. Jeffrey Jaffe, luftet sine tanker om fremtidsperspektiverne i et blogindlæg.

Han mener, at der vil ske en videreudvikling af Open Web Platform, hvor HMTL5, CSS3 og JavaScript er nogle af de væsentlige elementer.

Et WebOS i svøb
Jeffrey Jaffe peger i den henseende på, at Open Web Platform skal facilitere et applikations-fundament, som webprogrammører kan udvikle applikationer til.

Med andre ord er visionen et webbaseret operativsystem, hvis ellers otte underliggende foreninger som eksempelvis ‘sikkerhed og privacy’, ‘grundlæggende webdesign and udvikling’ og ‘usability og tilgængelighed’ kan blive enige om at understøtte hinanden i et standardiseringsprogram.

“Hver forening repræsenterer en samling af services og muligheder, der skal være tilgængelige for alle applikationer. Eksempelvis skal ‘sikkerhed og privacy’ stå for kryptering, multifaktor-autentifikation og ressource-integration,” skriver Jeffrey Jaffe i et blogindlæg på Web-konsortiets site.

Udover ’sikkerhed og privacy’, ‘grundlæggende webdesign and udvikling’ og ‘usability og tilgængelighed’ har Jeffrey Jaffes også fem andre hovedområder i tankerne til udviklingen af HTML5-baserede apps.

Det drejer sig om ‘enheds-interaktion’, ‘applikations-lifecyckle’, ‘medie- og realtids-kommunikation’ samt ‘performance og tuning’ og ‘services’, der tilsammen skal udgøre et udviklingsframework drevet af specialister på områderne. 
 
Næppe lige om hjørnet
Daniel Kvistgaard, Lead Frontend Developer hos det danske webudviklingsbureau HTML24 fortæller til Computerworld, at der i tidernes løb har været flere forsøg på webbaserede operativsystemer – senest med Firefox OS og til dels også med Chrome OS.

“Med Firefox OS forsøger man jo at få HTML5-apps helt ind i styresystemet, så apps bliver afviklet i browseren,” fortæller han og erkender, at han ikke har hørt noget videre om Open Web Platform.

“Vi er opdateret med nyheder fra W3C, så det ville overraske mig, hvis der er et WebOS baseret på Open Web Platform lige om hjørnet,” fortsætter Daniel Kvistgaard.

Han fortæller, at webbureauet HTML24 ellers er rigt på erfaringer med at udvikle HTML5-apps, som undervejs i de otte modningsår har gennemgået store fremskridt.

“For fem år siden skulle vi teste apps i 117 browsere, men med HTML5 er det blevet meget nemmere. Stadig vil jeg sige, at selvom HTML5 efterhånden fungerer fint, så er det stadig svært at bygge rigtig grafisk tunge apps med,” forklarer Daniel Kvistgaard.

Også selvom der efterhånden er kommet flere store frameworks til at udvikle i, bedyrer han.

“Med HTML 5 er det typisk business-apps med talfremvisning og den slags, som vi har efterspørgsel på. Skal det være grafisk lækkert på en iPhone, så er vi typisk stadig ovre i native apps eller hybrid-apps bestående af native elementer og web apps,” lyder det fra Daniel Kvistgaard.

Om 10 år kommer køleskabs-app’en
Han glæder sig dog over, at standardiseringsarbejdet trods alt skrider fremad. Også selvom det går noget trægt med HTML5, mens der på CSS-fronten er en rivende udvikling.

“Quake Live (online-skydespil, red.) blev udviklet for et pænt stykke tid siden, og det må nok stadig siges at være det hidtidige højdepunkt for HTML5,” siger Daniel Kvistgaard.

Web-udvikleren ser dog frem til, at standardiseringsarbejdet hos W3C tager til, så det med tiden bliver helt normalt at udvikle på i ét sprog og publicere på alle platforme.

Det kunne eksempelvis ske via teknologier som HTML5, HTML-X eller hvad teknologien nu hedder om et årtis tid.

“Inden for 10 år vil vi givetvis se apps, der er udviklet på én platform, men som kan køre alle steder som på dit fjernsyn og til dit køleskab. Til den tid bliver det hele mere effektivt,” vurderer Daniel Kvistgaard om fremtiden for app-standardiseringen.

Måske om et års tid
Heller ikke hos det danske taxa-app-selskab og Uber-konkurrent Drivr er der den helt store begejstring for HTML5 i udviklingen af selskabets egne apps.

“Alle vores apps er native. HTML5 er slet ikke klar til at performe så godt som native apps, når app’en er så kompleks som vores,” forklarer Drivrs administrerende direktør Søren Halskov Nissen til Computerworld. 

Han tilføjer samtidig, at HTML5 er fint til mere simple apps, og når brugerne er hjemme og på WiFi-forbindelsen. 

“Det er lidt religion. Vi mener ikke, det [HTML5, red] er klar endnu, men det er godt på vej. Måske om et år,” vurderer Søren Halskov Nissen.  

Læs også:
Efter otte års udviklingsarbejde: Nu er HTML5 endelig færdig

At der i går blev født en sand telegigant i Danmark i form af fusionen mellem teleselskaberne Telia og Telenor, afskrækker umiddelbart ikke landets hidtil største teleselskab, TDC.

Da TDC på selve fusionsdagen har holdt væg-til-væg-direktionsmøder, har det ikke været muligt at interviewe ledende medarbejdere hos det tidligere statslige teleselskab.

Computerworld har spurgt TDC, hvad de omtalte direktionsmøder har omhandlet, men det har desværre ikke været muligt at få oplyst.

I en pressemeddelelse fra TDC ovenpå fusionen lyder det dog fra TDC’s adminstrerende direktør Carsten Dilling, at han hilser fusionen velkommen.

“Det danske marked har længe haft brug for en konsolidering. [...]At netop de to går sammen, er en naturlig udvikling af det samarbejde om fælles mobilnet, som de har haft siden 2012,” påpeger Carsten Dilling i pressemeddelelsen.

Som Computerworld forudsagde i går, hvor Telia- og Telenor-sammenlægningen blev en realitet, er der intet overraskende i den udmelding.

TDC: Svækker ikke konkurrencen
Et af de store spørgsmål efter fusionen mellem den svenske og norske telegigant på det danske marked har været, hvad sammenlægningen får at betydning for konkurrencen på telemarkedet.

Eller sagt med andre ord: Hvad forbrugerne kan forvente af prisstigninger eller -fald på deres mobilregninger som følge af fusionen.

I TDC-direktør Carsten Dillings optik vil fusionen ikke forandre det helt store.

“Vi har ingen forventning om, at det svækker konkurrencen. Tværtimod. Det skaber en stærk udfordrer, som på nogle områder vil være ligeværdig med TDC,” forklarer han i pressemeddelelsen.

Alligevel tyder udmeldingerne fra TDC på, at der vil være en forventning til, at den hidsige priskrig på det danske mobilmarked, vil aftage som følge af fusionen.

“Færre men stærkere spillere er godt, for store spillere har et stærkere fundament og incitament til at investere i infrastrukturen til gavn for kunderne, og det er der brug for. Det vil skabe en bredere konkurrence på for eksempel kvalitet og innovation i stedet for den ensidige fokus på pris.”

Forbrugerrådet og teleanalytikere har i den henseende forklaret til Computerworld, at fusionen vil betyde, at der nu bliver længere mellem prisbomberne, som ellers har været til gavn for forbrugerne.

Konkurrencemyndigheder på banen
Ligesom sin direktør-kollega hos 3, Morten Christiansen, har Carsten Dilling fra TDC også fokus på, at storfusionen medfører en længere godkendelse hos konkurrencemyndighederne.

“Vi ser frem til Konkurrencestyrelsens vurdering af i hvilket omfang, der kan være behov for at se på den samlede regulering af markedet. Der er mange elementer i form af datterselskaber og forretningsaftaler, som det er relevant at tage i betragtning i en sådan fusion,” lyder det i TDC-pressemeddelelsen.

Oversat til dansk betyder det, at TDC nøje vil følge udviklingen, når konkurrencemyndighederne skal finkæmme, om fusionen vil skævvride tele- og især mobilkonkurrencen i Danmark.

For mon ikke både TDC og 3 i det skjulte håber på, at sammenlægningen mellem telegiganterne kommer til at koste mere end mange fyringer hos de to fusionerede selskaber, som med ét slag er blevet Danmarks største mobilselskab?

Læs også:
3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Den danske it-systemintegrator Axcess er blevet købt af ‘storebroderen’ Atea for den nette sum af 317 millioner kroner.

Med det køb har it-forhandleren Atea fået fat i en af sine værste konkurrenter, som for alvor har fået vind i sejlene i de seneste par år, hvor selskabet siden 2012 har ansat 100 nye medarbejdere.

Selskabet har i dag knap 200 ansatte, og med salget til Atea er der ifølge Axcess’ tekniske direktør Bent Neergaard Lytsen ikke planer om fyringer – tværtimod.

“Vi har ambitiøse planer om vækst og for at realisere denne vækst, har vi brug for alle de gode medarbejdere, vi har – og flere til. Vi er blevet styrket på flere områder, og det danner en endnu bedre base for vækst,” siger Bent Neergaard Lytsen til Computerworld.

Fortsætter som selvstændigt selskab
Han fortæller, at Axcess efter opkøbet vil fortsætte som selvstændigt selskab 100 procent ejet af Atea.  

Som en del af opkøbsplanerne vil Atea overføre 70 medarbejdere til Axcess, som primært kommer til at arbejde med netværk, sikkerhed og collaboration. 

Det betyder altså, at Axcess-medarbejderstyrken fremover lyder på godt 250 folk. 

Hønen-og-ægget-historie
I den seneste tid har Axcess især haft travlt med at hyre sælgere, system-specialister og projektledere i takt med, at omsætningen i de seneste fem år er fordoblet fra omkring 300 millioner til 600 millioner kroner.

Bent Neergaard Lytsen, fortæller, at succesen i de seneste par år er en klassisk hønen-og-ægget-historie.

Det skal forstås på den måde, at når først jobsøgende it-folk har hørt godt om selskabet, der vandt prisen for Danmarks bedste it-arbejdsplads i 2010, så har det det igen kunnet tiltrække flere nye medarbejdere – som igen har kunnet bidrage til at vinde nye kontrakter.

“Vores medarbejdere vil gerne arbejde i et stærkt fagligt miljø med andre stærke, faglige profiler, og dér har vi så været inde i en meget positiv spiral i de senere år. Vi har fokuseret på certificeringer og teknologi-specialister, og det har altså betalt sig,” forklarer Bent Neergaard Lytsen.

To storsejre baner vejen
Blandt andet har kontrakter med DR og Mærsk været med til at sætte Axcess på landkortet.

Bent Neergaard Lytsen peger dog især på scoringen af netværks-kontrakten med staten om levering af Cisco-netværkskomponenter i 2012, hvilket skete lige foran snuden på konkurrenter som NetDesign – og Atea.  

Senest har selskabet storsejret i udbuddet omkring it-driften af Aarhus Kommune, som er en anden de helt store milepæle for selskabet.

“Alene aftalen med Aarhus har betydet, at vi skulle ansætte 10 folk til vores afdeling i Aarhus,” forklarer Bent Neergaard Lytsen.

Han siger samtidig, at selskabet som noget nyt har ansat seks lærlinge fra tekniske skoler og tre nyuddannede kandidater, der bliver belønnet alt efter deres certificeringsniveau og øvrige resultater hos Axcess.

“Selvom vi normalt ansætter rutinerede kræfter med solid erfaring fra it-branchen, så skal vi jo også have tilført nyt blod og nye ideer. Nu overvejer vi faktisk flere af den slags aftaler, for indtil videre har det været en rigtig god plan,” lyder det fra Bent Neergaard Lytsen.

Kunne ikke Microsoft
Nu er vejen opad rampen og ind i lyset for Axcess ikke alene været brolagt med succesoplevelser, efter selskabet har indgået partneraftaler med selskaber som Cisco, Avaya, Netapp, HP, HDS og VMware.

For nyligt forsøgte selskabet at udvide sin produktportefølje med Microsofts nu snart hedengangne Lync-teknologi, men her mødte selskabet en stor udfordring hos kunderne. 

“Det passede ikke så godt med vores kompetencer, fordi kunderne forventede, at når man var god til én Microsoft-teknologi, så kunne man også servicere dem på andre områder,” erkender Bent Neergaard Lytsen.

I dag har Axcess så indgået en aftale med Microsoft-partneren MindZet om hjælp til kunder med Microsofts værktøjer i serverrummet. Og med Atea i ryggen har Axcess næppe problemer med at håndtere Microsoft-teknologier fremover.

Husk at sige nej
Generelt mener Bent Neergaard Lytsen, at nøgleord som ‘seriøs’, ‘vedholdende’ og ‘loyal’ har været ekstrem vigtige for Axcess’ væksteventyr, som ultimativt har banet vejen for Ateas opkøb af virksomheden.

“Du skal jo også være hos kunderne, når det hele brænder sammen. Ellers bliver man ikke taget seriøst. Og kunderne taler jo med hinanden om, hvem i branchen man kan have tillid til,” lyder det fra selskabets tekniske direktør.

Han tilføjer, at for Axcess har succesridtet også været afbalanceret af modet til at sige nej til kontrakter, selvom de virkede nok så store og tillokkende.

“Hvis en aftale ligger 30 procent uden for vores komfortområde, så har vi været nødt til at sige nej. Man er nødt til at sige nej, hvis man skal koncentrere sig om sine kernekompetencer, og inden for blandt andet netværk er der da også masser af forretning for os,” siger Bent Neergaard Lytsen.

Det betyder samtidig, at den nuværende vind i sejlene løjer næppe af lige med det samme, forklarer han.

“Vi arbejder med tre-års planer, hvor vi budgetterer med vækst, så det vil ikke overraske mig, hvis vi er 400 medarbejdere i 2020,” lyder forhåbningen fra Axcess’ tekniske direktør.

Læs også:

Atea køber Axcess

Atea varsler nye opkøb

Vi kender alle sammen til ærgerlsen, når smartphonen smutter ud af hånden eller ud af lommen, flyver gennem luften og lander på fortovet med en knasende lyd, fordi tilfældet lige akkurat vil, at den lander på forsiden og ikke på den mere stødsikre bagside, så frontglasset splintrer.

Smartphone-producenterne forsøger at gardere sig ved at udvikle stedse stærkere glas til telefonernes forside.

Næste udgave bliver sandsynligvis Gorilla Glass 4, som for tiden er under udvikling.

Apples leverandør af såkaldt safir-glas, GT Advanced Technologies, har på det seneste været i store problemer, fordi Apple har valgt en anden løsning til selskabets nye smartphones.

Det kan du læse mere om her: Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

Mekanisk løsning
Et nyt patent viser imidlertid, at Apple også arbejder på andre metoder til at sikre selskabets iPhones og iPads mod at få smadret glasset, hvis de tabes fra selv mindre højder.

Patentet omhandler nemlig en hidtil uset ‘beskyttelses-mekanisme til en elektronisk enhed,” som det hedder.

Ideen i teknologien er, at smartphonen eller tablet-computerens bevægelses-sensor anvendes til at registrere, hvis enheden er i frit fald.

Enheden skal dernæst automatisk dreje sig i luften, så den altid lander på bagsiden, hvor den er bedre beskyttet – og aldrig på forsidens glasskærm.

Apple ridser i patentet flere ideer op til, hvordan smartphonen selv skal kunne dreje sig i luften.

En af ideerne er at anvende en særlig dyse-funktion, der kan “skabe en kraft i en eller flere retninger for at omdirigere enheden,” hedder det.

Gas-drevne dyser
Apple forestiller sig, at dyse-funktionen skal kunne drives via eksempelvis en lille gas-beholder, hvorfra gassen kan blæses ud af dyserne.

En anden ide er at indbygge en slags vinger eller sejl i smartphonen, som lynhurtigt folder sig ud, hvis telefonen tabes.

Ved hjælp af den derved ændrede aerodynamik, vil enheden drejer sig i luften, hedder det, ligesom vingen vil kunne tage noget af farten af faldet, så skaden begrænses, når telefonen rammer jorden.

Du finder hele det nye Apple-patent her: Protective mechanism for an eletronic device.

Læs også:

Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her.

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

10 interessante facts om Windows 10

Microsofts kommende styresystem, Windows 10, er fortsat i test med den såkaldte ‘technical preview,’ som du kan læse mere om her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Alligevel er pc-producenterne allerede i meget høj grad begyndt at glæde sig til den officielle release af styresystemet.

Det kommer i kølvandet på det udskældte Windows 8, hvis nye brugerinterface og funktioner aldrig faldt i forbrugernes smag.

Det har ramt Microsoft mellem øjnene, og selskabet har nu sat alle sejl for igen at kunne levere et styresystem, der appellerer til forbrugerne.

Det kan du læse mere om her: Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Stor forventninger
Pc-producenterne håber – og forventer – at det kommer til at gå helt anderledes med Windows 10, der da også har fået langt bedre anmeldelser end Windows 8.

Det dårlige salg af Windows 8 indikerer samtidig, at mange forbrugere har undladt at forny deres maskinpark i en årrække, da er sprunget over Windows 8.

Det betyder, at der ifølge Intel lige nu kører omkring 600 millioner pc’er i verden, som er mere end fire år gamle.

Og en stor del af dem vil blive udskiftet med Windows 10-computere, når Microsoft er klar med systemet, lyder forventningen. Både Dell og HP og en række andre er således i fuld gang med at forberede maskiner til Windows 10.

Ifølge Intel-topboss Renee James er alt ligefrem til stede for en ‘perfect storm.’

“Vi har et sundt makro-økonomisk miljø, en aldrende maskinpark, og der er et nyt styresystem på vej. Pc’erne er fantastiske og vil blive solgt til helt nyt prispunkter,” siger han.

Han peger på, at netop lanceringen af nye styresystemer ved tidligere tilfælde i høj grad har sat gang i opgraderings-cyklusser på pc-siden.

Alle vil med på vognen
Det forventes, at alle de store pc-producenter straks vil begynde at bygge Windows 10-baserede computere, når først styresystemet frigives om nogle måneder.

Analysehuset IDC forventer imidlertid ikke, at Windows 8 vil få så stor effekt på pc-salget som Windows 7, der på lignende måde blev lanceret i kølvandet på en fiasko, nemlig det udskældte Windows Vista.

Det skyldes, at Windows 7 ved lanceringen i 2009 ikke skulle konkurrere mod smartphones og tablet-computere, der siden er kommet til som en helt ny form factor, som forbrugerne også gerne vil bruge penge på.

IDC har tidligere manet til besindelse og ro, når det handler om forventningerne til Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Windows 10 får næppe kunderne til at storme ned i butikken.

Microsoft sigter til gengæld i meget stor udstrækning efter erhvervsbrugerne med Windows 10, der får en række særligt erhvervsvenlige features.

Læs også:

Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her.

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

10 interessante facts om Windows 10

Norden største it-forhandler Atea har her til morgen meddelt, at man har indgået aftale om køb af samtlige aktier i netværksforhandleren Axcess, der er et Danmarks førende netværksfirmaer.

Det fremgår af en meddelelse fra Atea til børsen i Oslo, hvor Ateas aktie er noteret.

Parterne i handlen har aftalt en pris på 317  millioner kroner for aktierne i Axcess.

Ejerne af Axcess står dermed til solid gevinst. Den største vinder er Axcess administrerende direktør og stifter Stig Abildsø, som sidder på godt halvdelen af ejerskabet.

Sammen med Axcess-stifteren får de to it-veteraner Preben Damgaard og Peter Warnøe også en kontant gevinst. De skød i 2007 penge i Axcess sidder i dag på omkring en fjerdedel af ejerskabet.

Axcess havde i sit seneste regnskab en omsætning på godt en halv milliard – 586 millioner kroner – og med købet har Ateas hovedaktionær Ib Kunøe samtidig fjernet en af Ateas vigtigste konkurrenter fra landkortet.

Axcess vandt for knap to år siden et udbud af netværksydelser til staten for næsen af blandt andet Atea. Aftalen havde en værdi på 280 millioner kroner, og med købet sætter Atea sig nu på den statslige leverance.

I sit seneste regnskab have Axcess et overskud før skat på 32 millioner kroner og et bruttoresultat (EBITDA) på 40 millioner kroner.

Ifølge meddelelsen fra Atea fortsætter både Axcess’ ledelse og firmaets medarbejdere efter overtagelsen i deres nuværende job.

Købet af Axcess forudsætter godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder.

Læs også:

Atea varsler nye opkøb

It-milliardær: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol”

Atea taber klage: Må vinke farvel til 280 millioner

Landets 12. største kommune, Herning, har i de seneste 10 år været en tro tilhænger af virtualiseringsteknologien.

Nu står Herning så over for sit treårige SKI-genudbud af kommunens virtualiseringsteknologi hos VMware, og vil i denne omgang også have det efterhånden godt hypede netværksvirtualisering med i sin teknologi-portefølje.

Det fortæller Herning Kommunes server manager, Mikael Korsgaard Jensen, til Computerworld.

“Vi er interesserede i netværksvirtualisering blandt andet som en del af en strategi omkring øget sikkerhed, da vi med netværksvirtualisering kan mikrosegmentere og derved lægge firewalls omkring alle vores 500 virtuelle servere,” lyder det fra Mikael Korsgaard Jensen. 

Han forklarer, at med en ændring i politikken for VMwares netværksvirtualisering og it-producentens vCenter kan Herning sørge for, at kommunens servere ikke kan kommunikere med hinanden.

“Det er smart, fordi hvis en server bliver kompromitteret, kan vi ellers risikere, at sårbarheden hopper videre over på andre servere,” siger Mikal Korsgaard Jensen til Computerworld.

Hvad er prisen for sikkerhed?
Hernings server manager fortæller, at han endnu ikke kender prisen for netværksvirtualiseringen, men har hørt om priser på omkring 4.500 dollar – svarende til knap 27.000 kroner – per fysisk CPU.

Med 40 fysiske CPU’er til 500 virtuelle servere og 500 virtuelle desktops betyder det altså en formodet pris for Hernings netværksvirtualisering i omegnen af en million kroner.

“En af de svære ting i sådan cost-benefit-analyse er dog, hvordan man regner ‘sikkerhed’ ud,” siger Mikael Korsgaard Jensen med tanke på, at hvis uheldet for alvor er ude, så er hver en krone på sikkerhed givet rigtig godt ud.

Han nævner også flere fordele ved netværksvirtualiseringen, som Herning Kommune i den kommende tid vil vurdere nyttigheden af. Blandt andet vil det være muligt at styre de virtuelle switches med en central politik.

“Samtidig kan man også lægge intelligens ind omkring firewalls, routing og andre netværkssrelaterede opgaver, så selvom man flytter en virtuel maskine, flytter netværket med,” siger Mikael Korsgaard Jensen.

Kan bruges i stordrift
Udover prisen ser servermangeren fra Herning ikke nogen større ulemper ved den relativt nye teknologi fra VMware.

Samtidig tilføjer han, at hos større serviceudbydere eller fusionerede virksomheder kan man adskille sammenfaldende VLAN-ID’er i sine virtuelle netværk.

Den pointe kan få stor betydning, når kommuner eksempelvis går sammen i driftsfællesskab, som for nyligt er sket i Nordsjælland.

“Jeg tror, at vi vil se flere af disse kommunale driftssamarbejder, og det vil være noget nemmere at gå til, hvis vi arbejder med netværksvirtualisering,” vurderer Mikael Korsgaard Jensen.

Kigger på storagevirtualisering
Udover virtualisering på netværket har Herning også kig på storage-virtualisering, som alle de store storageleverandører har haft på hylderne i flere år.

“Storage-virtualisering er i høj grad et spørgsmål om definition, og der vil vi vurdere den kommende vVol fra VMware. På den måde fjernes LUN’s (logical unit number, red.) hvilket giver en større fleksibilitet, samtidig med at man endnu bedre kan udnytte funktionaliten på storage hardware,” siger Mikael Korsgaard Jensen.

Han tilføjer, at kommunen med sin storagevirtualisering blandt andet også vil styrke sin udnyttelse af snapshots, kloning og backup.

Du kan læse mere om netværks- og storagevirtualisering her.

Den 10. december kan også deltage i en gratis Computerworld-konference, hvor du kan lære mere om netværk, storage og virtualisering. 

Se hele programmet for konferencen her. 

Læs også:
Efter servervirtualiseringen: Nu begynder ny pengefest for VMware