Smartphones har gjort kameraer til hvermandseje. Men der er steder en smartphone ikke bør opholde sig. Steder fyldt med regn, mudder, vand eller fart.

Det er her aktionkameraer – på engelsk action cams – kommer ind: Små, robuste og oftest vandtætte kommer de hvor ingen smartphone eller almindeligt kamera tør at træde.

Uanset om det er på mountainbiken, på dykkerferien eller sat på siden af sportsvognen til trackday.

Det er her GoPro kommer ind. For nok har Sony, Garmin og andre etablerede mærker forsøgt sig inden for aktionkameraer, men det er GoPro-kameraerne som hurtigt er blevet standarden inden for de lette robuste kameraer.

Den af GoPros succes hænger, ud over det faktum at kameraerne er gode, sammen med de mange mange forskellige slags tilbehør, som GoPro eller andre leverer til kameraet. Skal kameraet sidde på din cykel? På siden af din sportsvogn? På dit surfbræt? Eller måske på din hund? GoPro eller en anden producent har tilbehøret som gør det muligt.

Tre nye GoPro-kameraer
Det var også tilfældet da Computerworld fik mulighed for at låne de nyeste GoPro 4 kameraer af importøren Playground. Med til testen fik vi både en teleskop-selfiestik, cykelholder til saddelpinden og til styret, remme til hjelmmontering, et harnisk så kameraet kan sidde på brystet og en sugekop så du kan montere den på en bilrude eller andre steder på din bil.

Kun din kreativitet – eller mangel på samme – begrænser tilsyneladende hvor og hvordan du kan filme. Og med flere kameraer kan du få flere kameravinkler med, så du kan gøre optagelsen lidt mere spændende når den skal klippes sammen.

Artiklen fortsætter under videoen…

Med version 4 fra GoPro er dine valgmuligheder nu GoPro Hero, Hero 4 Silver og Hero 4 Black, hvor prisen går fra 999 for det mindste Hero-kamera til ca. 3.700 kroner for den største Black-version. Det er Silver- og Black-modellerne, som Computerworld har haft til test.

Store forskelle på Silver og Black
Fra forsiden virker Silver og Black ret ens: På siden finder du en dør til HDMI-ud, USB-ind (opladning) samt pladsen til microSD hukommelseskortet.

Kamerahuset – eller selve beskyttelsen – i klar plastik er med til at gøre GoPro vandtæt og delvist stødtæt. Huset betyder dog også at lyden ikke kameraets stærke side – men det samme gælder de fleste DLSR-kameraer.

Sugekoppen under kameraet er en af de mange slags tilbehør du kan få til GoPro-serien. Den er garanteret til over 200 kilometer i timen på siden af en bil – og vi formåede at løfte et stort sofabord med sugekoppen suget fast til overfladen.

Sammen med GoPro-kameraet følger desuden et vand- og delvist stødtæt kamerahus i klar plastik, som i bunden har de to plastikringe, der udgør en del af GoPros universelle tilkoblingssystem.

Plastik-huset til GoPros er dermed ikke bare til beskyttelse, men er en integreret del af GoPro-pakken hvis du vil montere kameraet. Det er ganske smart og nemt at komme til, men bagsiden er, at lyden er som man kan forvente fra et lille kamera pakket ind et plastikhus – ikke ubrugeligt, men heller ikke mere end brugbart.

GoPro 4 Black med 4K-video
Det særlige ved topmodellen GoPro 4 Black er, at det kan optage såkaldt 4K video med 30 billeder i sekundet. Det er en imponerende kvalitet hvor skarpheden i filmen, under de rette lysforhold, ikke ligner noget fra et kamera på få hundrede gram.

Du kan desuden, med GoPros såkaldet ProTune-indstillinger sætte grænser for ISO-værdier og et par andre indstillinger som kan være med til at øge kvaliteten af de film du tager.

De høje opløsninger har dog deres pris i lagerplads.

Med 23 billeder i sekundet og hvert billede med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels så kommer videofilerne hurtigt til at fylde en hel del. I vores test fyldte en film på 50 sekunder med netop den opløsning 353 megabyte – lidt hurtig hovedregning viser dermed, at du skal regne med at bruge ca. 423 megabyte lageplads per minut du filmer.

Med GoPros app kan du styre dit kamera via wifi. Du kan desuden se hvad kameraet kan se lige nu samt overføre film (i ringe kvalitet) til din telefon eller tablet. App´en gør brugen af kameraet meget lettere end de tre knapper og den lille LCD-skærm på forsiden af kameraet.

Et screenshot fra app´en koblet til Silver-modellen (til højre) viser meget godt hvor mange forskellige formater, som en GoPro-ejer kan vælge imellem. Med topmodellen Black er der lidt flere at vælge imellem. 

Du kan desuden vælge antallet af billeder per sekundt som du vil optage med – hvis du senere vil lave slow-motion video af dine oplevelser.

Kan du leve med den såkaldte 2,5K opløsning (2.704 x 1.520 pixels) er kravet til lagerplads lidt mindre – ca. 324 megabyte per minut film. Det er også den opløsning, som giver mest mening i den lidt billigere Silver-model.

Heldigvis er prisen på microSD-kort rimelig, så det er bare at købe et par 64 gigabyte kort og få dem med ud på tur. Derhjemme kan det dog hurtigt løbe op i lagerplads, hvis du insisterer på at gemme alle dine videofiler.

Men selvom 4K-video virker besnærende og lagerpladsen er billig, så skal du alligevel lige overveje om det er det rette format. Først og fremmest fordi den høje opløsning for alvor kan ses når lysforholdene er optimale. Det vil sige på en dag med en vis mængde solskin, da billederne ellers bliver lige så grynede som eller – bare med flere pixels.

Samtidig kræver 4K-video, selv hvis du skalerer det ned i redigeringen, noget mere computerkraft end normale filmklip – vi redigerede vores testklip fra GoPro 4 Black på en Intel 4960X processor med 6 kerner og 16 gigabyte hukommelse og SSD-disk og selv der kan Adobe Premiere Pro CC 2014 blive lidt tungt at danse med når først 4K-videoklippene begynder at flyve rundt.

Til gengæld kan du med 4K video, som indeholder 4 gange så mange pixels som et almindelige FullHD-billede, zoome ind på bestemte områder i videoklippet – og så er 4K video med den rette belysning imponerende at se på. Også selvom vi mest så GoPro-filmene på en 30 tommer skærm med en opløsning på 2.560 x 1.600.

De små kameraer bruger microSD-kort til at lagre dine videoklip. Døren tager du nemt af med en finger – og så er det med at huske hvor du lagde den. GoPro sælger dog reservedele hvis du har mistet klapper, skruer eller lignende.

GoPro 4 Blacks kraftigere hardware slår dog også igennem i den mere almindelige 1080p opløsning, hvor kameraet kan filme i 120 billeder i sekundet. Det giver mulighed for at lave flotte slow-motion optagelser, hvor videoklippet kan sænkes til 30 billeder i sekundet uden at det forekommer hakkende.

Silver kan til sammenligning klare 60 billeder i sekundet i den opløsning og skal ned i 720p for at filme med samme 120 billeder i sekundet.

GoPro 4 Silver med touch skærm
GoPro 4 Silver kan mange af de samme ting som Black, men med 2 vigtige forskelle. Den ene er at Silver er begrænset til at filme 4K video med 15 billeder i sekundet – en begrænsning som gør 4K-muligheden ret meningsløs. Og så kommer Silver med en touch screen på bagsiden.

Specielt touch screen vil nok få mange potentielle Black-kunder til at tænke sig om en ekstra gang. For GoPros menusystem, med tre forskellige knapper på siden af kameraet, er mildest talt ikke særligt intuitivt.

GoPro Hero 4 Silver (tv) har en touch screen på bagsiden. Det gør det nemmere at betjene menuerne og finde rundt i de mange indstillinger. Vi er dog mere til appen, som gør betjeningen endnu nemmere. 

Det er GoPro Black til højre.

Med touch skærmen kan du i stedet blot trykke dig igennem menuerne. Samtidig kan du med det samme se om din seneste video er blevet god nok eller om kameraet er placeret godt nok.

Samtidig er Silver typisk 800 kroner billigere end Black, hvilket også er et ret godt argument for at vælge mellemmodellen.

En side-om-side test af de to kameraer igennem et par dage i efterårsvejr i Berlin viser ikke nogen nævneværdig forskel på de to modeller – omend Black-udgaven virkede til at have lidt varmere farver, men forskellen er ikke stor nok til at det bør afgøre dit køb.

Begge kameraer kæmper til gengæld når det handler om at filme under knapt så optimale lysforhold – blandt andet i mørke, indenfor og i modlys. Det er ikke overraskende og kvaliteten er stadig helt i toppen af aktionkameraer, men værd at huske når man bor i Danmark og ikke under de tropiske himmelstrøg hvor reklame- og demovideoer normalt er optaget.

God app hjælper på brugervenligheden
Begge modeller virker i øvrigt med GoPros gode gratis app (her testet med iOS / iPhone 6 Plus), som lader dig fjernstyre kameraet. App´en gør et rigtigt godt stykke arbejde og det var vores oplevelse, at appen oftere vil være nemmere at bruge til at finindstille kameraet end skærmen bag på Silver-modellen. Og meget meget nemmere at bruge end de tre knapper, som Black må lade sig nøjes med.

Med app´en kan du desuden se hvad kamera ser, sådan at du kan placere dit kamera bedst muligt. Du kan desuden overføre filer, i lav kvalitet, fra kameraet til din telefon eller tablet.

Ud over videoindstillingerne, som spænder fra 720p til 4K samt muligheden for at vælge hastighed samt vidden i billedet, kan GoPro-kameraerne også tage enkelt-fotos samt såkaldte time-lapse serier hvor en serie billeder, taget med bestemte intervaller, kan samles til en film. 

Kvaliteten af billederne, som er på op til 12 megapixel, er dog ret middelmådig og de fleste smartphones kan sandsynligvis slå Hero 4-kameraerne på kvaliteten – men oftest vil du ikke udsætte din telefon for hvad dit aktionkamera oplever, så det bedste kamera er nu engang det som du har med.

Både Silver og Black havde under vores test en lidt lav batterilevetid, som ligger mellem 1½ og 2 timer – dog noget mindre hvis du filmer 4K-video med Black eller bruger touch-skærmen mindre på Silver. Du kan købe ekstraudstyr i form af at ekstra batteri til bagsiden af kameraet – eller hvis du har mulighed for at skifte undervejs – ekstra batterier, som skiftes nemt gennem en lem i bunden.

Vil du i øvrigt starte kameraet uden din telefon og uden at fifle med selve kameraet sælger GoPro også en fjernbetjening, som kan styre op til 50 GoPros.

Størrelsen på GoPro-kamerarne er imponerende når man tager muligheden for at optage i 4K i betragtning.

Konklusion: Go Black
Efter et par uger med GoPro 4-serien er vores indtryk fortsat det samme: GoPro er fortsat blandt de bedre aktionkameraer på markedet og, hvis du er parat til at bruge pengene, et bedre køb end for eksempel Sonys modeller, som tidligere har drillet denne tester med deres ringe app-support.

Samtidig har GoPro fortsat det suverænt største udstyr af tilbehør og monteringsbeslag.

Billedkvaliteten er desuden samlet set god. I halvmørke ikke overvældende, men i sollys er der – for sådan et lille kamera – rigtigt mange detaljer med i videofilmene. Specielt hvis du optager i 2,5K eller 4K-formaterne.

Det nye touch-interface på skærmen bag på Silver-udgaven vil tiltale mange, men det er i vores øjne ikke så spændende endda. Både fordi den gode GoPro app er nemmere og mere overskuelig og fordi aktionkameraer oftest sidder på hjelmen eller andre steder hvor du alligevel ikke an se skærmen.  

Black er derfor i vores øjne den mest attraktive løsning – men i sidste handler det om måden du bruger kameraet på.

Oftest ville vi under testen blot vælge den indstilling som vi regnede med at bruge resten af dagen (f.eks. 2,5K opløsning i  24 fps) og så bare starte og stoppe kameraet når det passede.

Var der behov for fintuning, så skete det lige så nemt – eller måske nemmere – via den medfølgende app end via den lille skærm.

Samtidig er det værd at huske, at mens 4K optagelser kan virke som overdrevne i dag, så koster et 4K fjernsyn i dag helt ned til 5-6.000 kroner – og samtidig, at du kan trække enkelt-fotos på næsten 8,3 megapixel ud af en 4K-video.

Det sidste i ofte ret god kvalitet hvis lysforholdene var rimelige da der blev filmet.

Så er du på udkig efter et aktionkamera og ikke bange for at ofre knapt 4.000 kroner på et kamera, som måske kun luftes få gange om måneden, så er GoPro Black vores favorit.

Kan mindre gøre det, og skal du ikke bruge 4K-optagelser til noget det kommende års tid, så er Silver et bedre bud.

Twitters økonomidirektør Anthony Noto har formentlig røde ører, efter han ikke kunne håndtere sit eget selskabs produkt ordentligt.

For mens Anthony Noto tilsyneladende ville sende en privat besked til en kollega om et fremtidigt opkøb, kom han ved en fejl til at sende sit tweet ud til offentligheden.

Af beskeden fremgår det, at Twitter-direktøren foreslår opkøbet af en endnu ukendt virksomhed, og at der skulle være et møde om sagen i midten af december.

Efter fejlen blev opdaget, skyndte Anthony Noto at slette sin besked, men flere lynsnare følgere havde allerede på daværende tidspunktet foreviget opkøbsbeskeden i form af et skærmprint.

Det skriver CNN.

Hvem køber Twitter?
Af historien fremgår det ikke, hvilket selskabet Twitters økonomidirektør overvejer at købe.

Alligevel har fejl-tweetet sat gang i en masse spekulationer.

Blandt andre selfie-app’en Shots med sangeren Justin Bieber som finansiel bagstopper bliver nævnt som en mulighed.

Andre gætter på, at Twitter vil købe Secret, der er en app til at dele beskeder anonymt med en større målgruppe.

At en Twitter-direktør ikke kan håndtere sit eget it-værktøj, har udover opkøbsspekulationerne også været genstand for en del munter opmærksomhed på nettet.

Ikke den første fejl
Anthony Noto er dog langt fra den første, som har dummet sig med lidt for kvidrende beskeder på det sociale medie.

Blandt de mere pinlige episoder er PayPals tidligere strategidirektør Rakesh Agrawal , der efter to måneders ansættelse og under en jazz-festival i sydstatsbyen New Orleans tweetede offentligt om flere navngivne kolleger i beskeder fyldt med stavefejl.

En af chef-kollegerne blev blandt andet kaldt ‘uduelige mellem-manager’ og ‘en uduelig lort’.

Få timer senere meldte PayPal ud, at Rakesh Agrawal ikke længere var ansat i virksomheden. Rakesh Agrawal hævede efterfølgende, at han ikke var ansat hos PayPal, da beskederne røg ud, men erkendte, at han troede, at beskederne blev sendt privat.

Også New Yorks tidligere borgmesterkandidat og medlem af Kongressen, Anthony Weiner, fik ørerne i maskinen, da han sendte et close-up billede af sig selv iført grå underbukser til en ung kvinde. Ved en fejl røg dette billede ud til offentligheden.

Underbuksebilledet startede en lavine af skandalesager med seksuelle under- og overtoner, der til sidst fik Anthony Weiner til at trække sit kandidatur til borgmesterposten i byen, der aldrig sover.

Også en dansk sag
Danske kendisser kan også være med på Twitter-fejlene.

TV2-journalisten Svenning Dalgaard blev ufrivilligt en viral succes i sensommeren 2013, da han tweetede om sagen med boligejere, der har betalt for meget i skat.

For udover selve det informationsgivende tweet om skatteministres moral røg der også lige en webadresse med på en escort-pige i Vejle i beskeden.

Efterfølgende påstod Svenning Dalgaard, at han var blevet hacket. Kort tid efter lukkede han sin Twitter-profil.

Læs også: 
Vupti: Twitter er pludselig mange milliarder kroner værd

Den amerikanske taxa-lignende tjeneste Uber hævder, at den har biler på gaden i København, men alligevel brugte Uber en bil fra en konkurrent, da den i sidste uge kørte med sin første passager i København.

Det var den danske popstjerne Oh Land, der fik æren af at køre den første danske Uber-tur.

Men tilsyneladende har den danske sangerinde haft ligeså store problemer med at få en Uber-vogn, som mange andre danske kunder.

For ifølge Ubers danske konkurrent Drivr, så var det slet ikke en rigtig Uber-vogn, som Oh Land brugte.  

I stedet var det en bil, der normalt bliver brugt af Ubers danske konkurrent Drivr. Det bekræfter medstifter af Drivr, Nikolaj Køster.

“Den bil som Oh Land kørte med og som Uber bragte billeder af, er en Mercedes S-klasse fra en af vores partnere, der normalt bruger bilen til at køre med Drivr-kunder. Jeg vil gerne understrege, at Uber har et godt produkt og, at det er godt for innovationen, at de er kommet til Danmark, men det her er naturligvis noget, som vi synes er sjovt,” siger han til Computerworld.

Ifølge Nikolaj Køster bookede Uber ikke bilen via Drivrs app, men ringede direkte til partneren. I første omgang vidste Drivrs partner ikke, at bilen skulle bruges til at betjene en konkurrent.

Uber har lagt billederne fra Oh Lands første tur ud på sin blog, men ifølge Nikolaj Køster har Uber efterfølgende fjernet et foto, hvor chaufføren, der også normalt kører for Drivr, er synlig. 

Ingen biler tilrådighed
Mange af de danskere, der gennem de seneste dage har downloadet Ubers app i håbet om at kunne få en tur med det succesrige amerikanske selskab har fået beskeden: “Ingen biler til rådighed”.

Computerworld har i sidste uge været i kontakt med flere københavnske limousineselskaber, der oplyser, at de ikke har kendskab til folk i branchen, der samarbejder med Uber.

“Jeg har været til et møde med Uber, men valgte at takke nej til deres tilbud, og det samme har de andre københavnske limousineselskaber, som jeg har været i kontakt med,” sagde Morten Rix-Møller, formand for Brancheforeningen for Forretningslimousiner og indehaver af virksomheden Dansk Limousineservice, til Computerworld i lørdags. 

Uber har dog tidligere i et interview med Computerworld slået fast, at tjenesten rent faktisk har limousiner på gaden i København, men at efterspørgslen i øjeblikket blot overstiger udbudet.

Computerworld har spurgt Uber, hvorfor det har været nødvendigt for tjenesten at bruge en bil fra en konkurrent, hvis virksomheden selv har biler på gaden. 

I en mail til Computerworld oplyser Alex Czarnecki, der er ansvarlig for Ubers lancering i Danmark, dog blot:

“Uber kommenterer ikke på specifikke samarbejder. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi arbejder på at få forøget antallet af samarbejdspartnere, så vi kan imødekomme den enorme efterspørgsel, der er på vores services fra københavnerne.”

Læs også:
Uber om danske chauffør-problemer: “Folk må have lidt tålmodighed”

Smarte Uber i danske chauffør-problemer – hvor er alle bilerne? 

Endnu engang er det lykkes hackere at lægge it-giganten Sony ned, efter selskabet for få år siden også blev storangrebet via Playstation-netværket Qriocity.

Denne gang har hackerne i bedste film-stil sendt selskabet en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at hackerne ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række af hackernes krav blev mødt.

Endnu er det uvist, hvad meddelelsen og kravene består i fra hackergruppen, der formentlig går under navnet Guardians of Peace.

Ikke desto mindre har Sony set sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne har fået besked på, at opklaringen kan tage alt fra en dag til tre uger.

Det skriver BBC.

Påstand: Hackere har kildekode
Angrebet kommer få måneder efter, at Sony blev lagt ned i august, og tre år efter, at selskabet mistede millionvis af kreditkort- og kundedata i det store Playstation-angreb.

Nu påstår en anonym kilde på den sociale nyhedstjeneste Reddit, at hackerne i denne omgang har fået adgang til ekstremt følsomme og tophemmelige oplysninger.

Blandt andet de oplysninger får industri-analytiker Charles Lim fra selskabet Frost & Sullivan til at stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af Sonys forsvar mod udefrakommende it-kriminelle.

“I denne sag hævder GOP (Guardians of Peace, red.), at de har adgang til private nøgler, kildekode, password-filer og sågar Sonys produktionstidsplan og forskellige notater. Det vil nok rejse nogle spørgsmål,” siger Charles Lim til BBC.

Et andet konsulenthus, AT Kearney, vurderer, at selskaber i Sonys størrelsesorden bliver mødt med angrebsforsøg på daglig basis.

I sin seneste rapporter hævder AT Kearney, at 25 procent af alle virksomheder har oplevet pengetab som følge af hackerangreb.

Læs også:
Sony mister millioner af kundedata – igen

Selvom 5G-teknologien stadig lader vente på sig i en del år endnu, er it-giganterne i kulissen begyndt at forberede sig på at bygge fremtidens lynhurtige mobile netværk.

Udover kinesiske Huawei, japanske DoCoMO og koreanske Samsung har lagt billet ind på at bygge 5G-netværksteknologier, er svenske Ericsson og amerikanske IBM nu gået sammen for at udvikle blandt andet 5G-antenner.

Det sker på trods af, at ingen endnu ved med sikkerhed, hvilke frekvenser 5G skal køre på.

Mere specifikt samarbejder Ericsson og IBM om at udvikle prototype-systemer til hundredevis af retningsbestemte antenner og radioer, der kan koges ned på én chip, der er på størrelse med en tændstikæske.

De mange antenner skal tjene MIMO-teknologien (multiple-input and multiple-output), der i dag anvendes i 4G, og som også forventes at blive brugt i stor stil i de kommende 5G-netværk.

Det skriver The Register.

Hent HD-film på et sekund
5G forventes først at se dagens lys i 2020.

Ericsson testede dog allerede i juli sit foreløbige 5G-netværk med hastigheder, der var oppe og ringe på 5 Gbps, hvilket er 50 gange hurtigere, end de hastigheder vi kender fra det nuværende 4G/LTE-netværk.

Samtidig er Ericssons hastigheder en del fra de 10 Gbps, som forventes at blive den teoretiske downloadhastighed. Det betyder, at du i disse hastigheder kan downloade en HD-film på ét sekund.

Udover at vi får meget hurtigere mobiler og dermed givetvis også nye tjenester, forudsiger flere eksperter også, at flere og flere enheder blive tilsluttet 5G-netværket i det, som vi kender som ‘internet of things’.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Dansk teknologi skal bygge vores kommende 5G-netværk

Huawei: 5G er så potent, at vores viden om netværk og it skal genstartes

EU arbejder med flere forskellige planer, der alle sigter mod at knægte Google og selskabets massive dominans på søgemaskine-markedet.

Her tjener Google ikke mindst sine penge på at sælge betalte søgeresultater til annoncører.

EU overvejer at tvangs-opsplitte Googles forretning i to dele, så søgemaskinen kommer til at fungere uafhængigt af Googles kommercielle forretning – altså salget af annoncer.

Google er med en markedsandel på mere end 90 procent den ubetinget største søgemaskine i Europa, og EU har længe haft kig på selskabet, som EU mener misbruger sin dominans til at holde rivaler ude fra markedet.

Den går ikke i EU, hvilket tidligere kæmpe-sager mod ikke mindst Microsoft tidligere har vist.

Det kan du læse mere om her: It-selskabernes effektive politiske våben.

Afstemning på vej
EU-Parlamentet har indtil videre fået udarbejdet en såkaldt resolution, der – blandt en del andre teknologi-orienterede emner – opfordrer EU-Kommissionen til at sigte efter en opsplitning af Googles europæiske forretning.

Parlamentet skal onsdag debattere resolutions-udkastet, som skal til afstemning torsdag. Parlamentet har ikke mandat til at gennemtvinge en tvangs-opsplitning af det amerikanske selskab.

I resolutionen opfordres EU-Kommissionen til at ‘overveje forslag om at frigøre søgemaskiner fra andre kommercielle tjenester som en langvarig løsning.”

Google har været i EU’s søgelys siden 2010, hvor en række af Googles rivaler klagede til EU over Googles dominans på markedet.

Det er langt fra usædvanligt at forsøge at få EU til at knægte store spillere, hvilket du kan læse mere om her: EU’s milliard-bøder varsler nye tider for it-branchen

Google-konkurrenterne har klaget over, at Google favoriserer sine egne tjenester i søge-resultaterne, mens konkurrenterne bliver mere eller mindre skjult for Google-brugerne.

I udkastet til resolutionen foreslåes der også alternative modeller til at begrænse Googles dominas på markedet.

Rotationsordning
Blandt andet foreslåes der er en slags rotations-ordning, hvor kommercielle løsninger fra forskellige leverandører skal fremvises på skift i Googles søgemaskine.

Denne løsning vil i givet fald minde om den løsning, som EU påtvang Microsoft i den store browser-sag i CCC, hvor selskabet var under beskydning for at bundle Windows med sin egen browser, Internet Explorer.

Her blev Microsoft tvunget til at indføre en slags boks, så Windows-brugerne blev præsenteret for en række alternative browser-muligheder.

Det kan du læse mere om her: Her er Windows-brugernes frie browser-valg.

“Denne mekanisme vil forhindre Google i at anvende den ranking-algoritme, som selskabet i dag anvender. Derved vil det blive garanteret, at brugerne modtager relevante resultater, ligesom de vil få flere valgmuligheder,” hedder det.

Det er den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, der skal håndtere sagen, som hun har ‘arvet’ fra sin forgænger.

EU-Kommissionen oplyser, at søgemaskiner er ‘nøgle-spillere’ i udviklingen af det såkaldte ‘European Digital Single Market.’

Derfor er kommissionen ‘opsat’ på at sikre fair konkurrence, hedder det.

Kan skade hele internet-industrien
Google vil ikke kommentere udkastet.

Men den amerikanske it-organisation Computer and Communications Industry Association (CCIA), som Google har en fremtrædende plads i, meddeler, at en tvangs-opsplitning af Google kan føre til lignende sager mod andre selskaber i fremtiden.

“Selv om sagen tydeligtvis er rettet mod ét selskab, har tilgangen og de politiske undertoner omkring Google-sagen langt bredere konsekvenser, og det truer hele internet-økonomien,” lyder det fra CCIA.

Jura-ekspert Christian Bergqvist har tidligere fortalt om, hvad EU-sagen mod Google egentlig skyldes.

Det kan du læse her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Vicedirektør i det amerikanske justitsministerium, James Cole, frygter, at nye krypteringsteknologier i smartphones som en iPhone på længere sigt vil være årsag til, at et barn vil miste livet.

Det budskab leverede han i sidste måned på et lukket møde til blandt andre ledere hos mobilfabrikanten Apple.

Forklaringen bag udsagnet er, at han hævder, at hvis politiet ikke kan gennemsøge en mistænkt persons telefon, kan det føre til alskens tragedier – herunder at et barn en dag vil dø.

Det skriver The Wall Street Journal. 

Det tænkte eksempel
I følge avisen kom James Cole ikke med konkrete eksempler på, at børn kan dø på grund af krypteringen.

Et tænkt eksempel kunne være, at en person har kidnappet et barn. Ved at kigge i den mistænktes telefon, vil politiet kunne lokalisere og redde barnet fra eksempelvis sultedøden.   

At det amerikanske justitsministerium opstiller skrækscenarier med døde børn på et møde om kryptering, fik Apples deltagende ledere til at kalde udsagnet for provokerende. 

Apple-cheferne nævnte samtidig, at informationer om teledata kan hentes andre steder – eksempelvis hos teleselskaberne. 

Det er desuden ikke første gang, at amerikanske myndigheder har været ude og advare om, at krypteringen kan blokere for opklaring af forbrydelser, og at kryptering kan koste børn livet.

Det amerikanske føderale politi, FBI, har tidligere været ude med lignende udsagn om, at børn kan dø som følge af krypteringspolitiken.

Kan ikke udlevere oplysninger
It-selskaber som Apple har i de seneste år oven på afsløringen af de heftige NSA-overvågninger arbejdet på at udvikle krypteringsteknologier, hvor krypteringsnøglen er ude af deres hænder.

For Apples vedkommende er det konkret sket med selskabets seneste iOS 8-opdatering.

Det vil med andre ord sige, at hvis politiet beder Apple om en krypteringsnøgle til at låse op for kommunikationen, se billeder og kontaktlister på en telefonen, kan Apple ikke gøre andet end at slå ud med armene.

Dermed kan it-selskaberne fortælle deres kunder, at it-giganterne altså ikke medvirker til den intense overvågning fra den amerikanske regerings side, som whistlebloweren Edward Snowden har løftet sløret for.

Også Google har med sin seneste Android-version, Lollipop, også arbejdet på at kryptere al indholdet på telefonen.

Læs også:

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Interview: Det er umuligt at se det udefra: CSC Danmarks hovedkvarter i Valby i København er stadig den samme hvide kasse, den store græsplæne og parkerings-pladsen ved den firkantede bygning er stadig uden liv, og der er stadig ikke megen trafik på Valby-gaden Retortvej, der blev kendt over hele Danmark, da CSC Danmark for nogle år siden var centrum for den største faglige konflikt i it-branchen i nyere tid

Det kan du læse mere om her: Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Men inden for bag de hvide vægge og de mørke vinduer finder vi et andet CSC end i tiden med konflikter, hacker-sager og rækken af skandale-sager med Polsag, Skats inddrivelses-system og hacket af CPR-registeret som nogle af de mest omtalte.

Dette andet og nye CSC bag de hvide mure er raskere, mere agilt, med nyt fokus, ny organisation, nye produkter og ny kamp-ånd.

Bygningen er den samme, men bag murene er CSC er et andet selskab end for blot et par år siden, hvor skandale-sager og gigant-underskud prægede dagligdagen. (Foto: Dan Jensen)

Sådan lyder det fra CSC’s øverste chef for Norden, amerikaneren John Walsh III, der af CSC blev kaldt ind som en slags ‘clean up-guy’ – oprydder – for at få sat skub i den turn around, som var så bydende nødvendig for nogle år siden.

“Det har været en hård tid for den danske forretning, og både kunder og partnere og ansatte har været bekymrede om, hvorvidt CSC overhovedet ville blive i Danmark. Det har været afgørende at få gjort selskabet sundt og profitabelt og få det bragt tilbage på sporet som en konkurrence-dygtig spiller. Den opgave er nu løst efter så mange år med dårlige finansielle resultater og dårlige sager. CSC er i dag et meget anderledes selskab end for to år siden,” siger John Walsh til Computerworld.

Billedet er markant anderledes end for ganske få år siden, hvor det så sort ud for selskabet.

Ikke mindst syv års bragende og buldrende underskud med samlet tab i milliard-klassen samt striben af skandale-sager, nedbrud, forsinkelser og problemer talte deres tydelige sprog:

Slap og fed
CSC var blevet slap og fed, havde voldsom overkapacitet af dyre medarbejdere, der næsten ikke kunne fyres og som havde to års opsigelse, der var for meget bureaukrati, selskabet var blevet mageligt og lige lovlig vant til, at telefonen ringede af sig selv med nye ordrer.

Samtidig buldrede agile og konkurrence-klare virksomheder ind på det outsourcing- og servicemarked, som CSC historisk havde domineret sammen med IBM og HP.

De talte både række af lokale udfordrere samt ikke mindst en gruppe store indiske selskaber som Tata og TCL, der gik på rov i markedet.

Et kultur-problem
Ifølge John Walsh skal grunden til CSC’s træghed i slutningen 2000′erne findes i selskabets kultur, der på mange måder blev grundlagt i de glade 1990′ere, hvor kæmpe-ordrerne strømmede ind af sig selv, og solen altid skinnede.

“CSC har ikke været et dovent selskab, men vi har haft en gammeldags ‘go-to-market’-strategi, der jo bygger på, at CSC sammen med IBM og HP som verdens største siden 1990′erne har været vant til altid at blive opfordret til at byde på de store ordrer. Vores handle-mønster og salgs-strategi har dybest set bygget på på, at vi har siddet og ventet på, at folk ringede, så vi dernæst kunne sælge vores produkter til dem,” siger John Walsh.

“Vi har i de seneste år brugt meget tid på at få styr på butikken internt for at få gjort selskabet sundt igen: Profitabiliteten skulle tilbage, og vi skulle have genopbygget forholdet til nogle af de statslige kunder,” siger CSC’s nordiske topchef, John Walsh. (Foto: Dan Jensen)

Det gik fint i mange år.

Men mens markedet udviklede sig, konkurrencen blev skærpet og kravene forandrede sig, blev CSC stående. Indtil oprydningen blev sat i gang.

Og den er nu ved at være på plads – blandt andet efter store fyringsrunder og en omfattende organisations-ændring, hvor fokus er blevet skiftet, ledelseslag fjernet og virksomheden generelt strammet op.

Siden konflikten i 2011 er antallet af medarbejder blevet næsten halveret, løn-omkostningerne er faldet med 175 millioner kroner.

Og selskabet er kommet ud med sit første positive regnskab i årevis med et overskud på 442 millioner kroner.

Du kan læse mere om årsagen til det positive regnskab her: Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

Flagene vajer foran CSC’s danske hovedkvarter i Valby i København: Omsider tjener selskabet penge igen efter tab i milliard-klassen i Danmark. (Foto: Dan Jensen)

“Vi har i de seneste år brugt meget tid på at få styr på butikken internt for at få gjort selskabet sundt igen: Profitabiliteten skulle tilbage, og vi skulle have genopbygget forholdet til nogle af de statslige kunder,” siger John Walsh.

Det har været nødvendigt efter de store skandalesager – men tingene har nu stabiliseret sig.

“Vi har fået fornyet en række af disse kontrakter, og vi har fået afbalanceret medarbejderstaben på en struktureret og gennemtænkt måde, efter at det stod klart, at vi havde overskydende kapacitet. Så nu er vi klar til at vokse igen,” siger han.

Markant forskel
Ifølge John Walsh er forskellen internt i CSC markant til i dag, hvor kulturen efter den store forandringsproces, der blev sat i gang for nogle år siden, er langt mere fremadrettet, offensiv og tilpasset nutidens markedsvilkår: Her skal der kæmpes om ordrerne via både en mere offensiv salgs-strategi og via CSC’s partnerkanal.

John Walsh peger på, at kunderne er langt mere modne i dag, de ved mere, og de er i stand til at stille helt anderledes krav end i de glade 1990′ere.

“I dag er det meget anderledes, fordi folk får bedre og bedre indsigt i teknologi, og alle forstår, at der er masser af muligheder i markedet. Folk ønsker mere fleksibiltet og agilitet i deres løsninger, og de fleste virksomheder arbejder efter en multisourcing-strategi. Når folk køber ind på den måde, så vinder du altså ikke ordrer, hvis du bare sidder og venter ved telefonen,” siger John Walsh.

Hvordan vil du beskrive CSC i dag?

“CSC handler i dag alene om vækst. Vi er færdige med oprydningen, og nu handler det om vækst.”

En stor del af oprydningen har handlet om at få CSC drejet over mod de nye teknologi-bølger, der i disse år gennemstrømmer it-branchen, og som alle de store service-leverandører har kig på.

Det handler om cloud, mobility, big data, cyber-sikkerhed, sociale medier og internet of things.

Samtidig har selskabet skåret voldsomt ned på antallet af løsninger, der til gengæld alle er gennemtestede på kryds og tværs i aktiv brug i selskaber verden over.

“Vi har globalt haft tusindvis af forskellige løsninger, men i dag har vi nogle hundreder, og det har hjulpet meget på vores profitabilitet. Det er jo langt hårdere, dyrere og mere risikabelt at udvikle en ny løsning til hver ny kunde. Men det har vi lagt bag os nu. Det skal ikke være første gang hver gang,” siger John Walsh.

Det nye fokus understreges af, at CSC Danmark i de seneste par år har fordoblet sin salgs-styrke – den såkaldte ‘coverage-force,’ som ifølge John Walsh er ‘out hunting new opportunities’ – til i dag at tælle omkring 60 mand.

Sælgerne har fået til opgave at være offensive ud i markedet, fordi de skal lande nye opgaver, nye ordrer, opsøge nyt land.

Vil have fat i de mellemstore
Det gælder ikke mindst jagten på nye ordrer i et for CSC helt nyt marked, nemlig de mellemstore virksomheder, som i dag for alvor er begyndt at betragte it-løsninger som en vigtig konkurrence-parameter i takt med, at de nye teknologiske muligheder åbenlyst kan forbedre virksomheders konkurrence-evne.

“Historisk har CSC jo altid været på jagt efter de meget store ordrer, men sådan er det ikke længere. I dag går CSC også efter de mellemstore virksomheder, lige som vi også vil søge mere mod Norge og Sverige og Finland,” siger John Walsh.

Det er helt oplagte områder for CSC, mener John Walsh, der peger på, at selskabet i høj grad kan anvende dets erfaringer med at levere it-løsninger til den danske stat til at sælge tilsvarende løsninger til de svenske og norske myndigheder.

Ifølge ham har de meget medie-omtalte skandale-sager som Polsag, Skat, den store hackersag og lignende ikke skadet forholdet til de svenske og norske og finske myndigheder, som CSC nu forsøger at få til at investere i selskabets løsninger.

John Walsh er imidlertid ikke bekymret.

“Lets face it: Alle har jo sager,” siger han.

“CSC og den danske regering arbejder med nogle af de tungeste og mest komplicerede it-systemer i verden, og det går altså bare galt en gang imellem. Sådan er det. Men vi er blevet der i alle tilfælde. We did not quit. Vi smøgede ærmerne op, og vi fik løst de problemer, der var,” siger han.

De mellemstore virksomheder
Omkring halvdelen af CSC’s ordrer ligger i dag i den offentlige sektor, hvor selskabet blandt andet leverer it-løsninger til politiet, Skat og andre.

Den anden halvdel går til de private virksommheder, hvor CSC nu sætter sejl for at vinde ordrer blandt de mellemstore virksomheder, som selskabet ellers ikke har haft i kikkerten.

“For man fravælger jo reelt halvdelen af markedet, hvis man kun fokuserer på de store virksomheder, som vi tidligere har gjort,” siger John Walsh.

Han peger på, at det danske marked, som CSC kigger på – primært it-løsninger til staten samt til sundheds-branchen, finans- og forsikrings-branchen samt fremstillings-virksomheder – udgør omkring 30 milliarder it-kroner om året, hvoraf kun en lille del kommer fra den danske stat.

“Det betyder jo, at vi ser langt større muligheder uden for den danske stat end inden for den danske stat. Ud fra den betragtning forventer jeg, at vores private sektor-forretning i løbet af de kommende år vil blive større end vores statslige forretning,” siger han.

Konsoliderings-bølge i gang
CSC er et globalt selskab med afdelinger i mange lande.

På den måde ligner selskabet konkurrenten IBM, der på samme måde som CSC har været nødt til at reagere på forandringerne i markede – blandt andet ved at drosle ned for den danske medarbejderstab og i stedet trække på folk i afdelinger i prisbillige lande til at løse en del af de danske opgaver.

Det kan du læse mere om i dette nylige interview med IBM’s danske direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen: Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Samme strategi er CSC slået ind på.

Selskabet har eksempelvis store afdelinger i Indien og Vietnam, ligesom der findes en afdeling med 350 mand i prisbillige Litauen, der er et EU-land. Det betyder, at CSC hurtigt kan trække folk herfra ind til at løse opgaver i Danmark.

“Der er i dag meget konkurrence på pris i markedet,” siger John Walsh.

I det lys mener han, at det er en fordel, at CSC dels kan trække udenlandske CSC-eksperter ind i landet, dels kan sende lokale opgaver til prisbillige lande.

“Vi kan trække på folk med både de rette skills og til den bedste pris over hele verden. 85 procent af vores opgaver er lokations-uafhængige, og det betyder jo, at vi kan placere mange opgaver det sted i verden, hvor det passer bedst,” siger han.

Anderledes ser det ifølge ham ud for en række af de danske konkurrenter, som er hjemmehørende i Danmark og som ikke har en stor global organisation at trække på.

De tæller eksempelvis KMD, Logica og andre.

“Vi ser i hvert fald en konsolidering blandt de nationale spillere, hvoraf mange har overkapacitet, fordi de ikke er gået gennem de øvelser, som vi har været igennem i de senere år. Jeg tror, at vi er godt positionerede til at vinde over dem, fordi vi har både det lokale talent og den globale skala,” siger han.

Hvad er den største udfordring, som CSC Danmark står over for lige nu set gennem dine briller?

“Efter så mange år med dårlige finansielle resultater og dårlige projekter er det at få folk i markedet til at forstå, at CSC er et meget anderledes selskab end for to år siden. I dag har vi nye produkter, agil udvikling, investerer i fremtiden og har nye partnere, og vi flytter os hastigt fra den klassiske mainfraime- og cobol-infrastruktur mod en service-as-demand, cloud-baseret arkitektur.”

“CSC er et helt anderledes selskab i dag end for to år siden. Jeg synes faktisk, at alt det interne er på plads nu. Nu handler det om at levere, så vi får gode referencer, hvilket vi ikke havde før. Og om at levere innovative løsninger til kunderne på en mere proaktiv måde,” siger John Walsh.