Den syvende version af Android forventes at blive lanceret i løbet af slutningen af august eller starten af september.

Med det sukkersøde navn Android Nougat bliver den nye version af verdens mest udbredte mobilsystem fyldt med lækkerbidskner i form af nye og forbedrede funktioner.

Opdateringen vil blandt andet forbedre batteritiden på din smartphone, ændre måden man modtager notifikationer på, få spil til at køre bedre og give dig muligheden for at have to apps på skærmen på samme tid.

Det lyder godt, men det er langt fra alle Android-telefoner, der modtager den nyeste opdatering af Android.

Her et år efter lanceringen af den seneste store Android-opdatering har kun 15 procent af alle Android-telefoner modtaget opdateringen med navnet Marshmallow.

Opdatering tager tid
Du skal således ikke forvente at se opdateringen tikke ind på din nye Samsung S7 på lanceringsdagen, når det kommer til Android Nougat.

Det tager tid for smartphoneproducenterne at tilpasse Android til telefonerne, og normalt må du vente cirka tre måneder, før de første opdateringer udkommer fra de hurtigste producenter.

Det kan dog være anderledes i år. Google løftede sløret for Android N allerede tidligt i foråret, så udviklere kunne tilpasse deres apps.

Samsung, HTC, Huawei og alle de andre har også haft adgang til Nougat-koden tidligt, og det kan måske betyde mindre ventetid på en opdatering til din smartphone. 

Vi har forsøgt at skabe et overblik over, hvilke telefoner du kan forvente bliver opdateret.

Læs også: Få en fed telefon med stor rabat: Så meget er sidste års bedste smartphones faldet i pris

Samsung Note 7. Foto: Morten Sahl Madsen

Samsung
Samsung er verdens største mobilproducent og har haft et rekordstort salg af sin nye Galaxy S7-smartphone.

Ærgerligt nok har Samsung en tendens til at være sløv i optrækket, hvad angår udgivelsen af nye opdateringer til ældre smartphones.

Det tog for eksempel næsten et halvt år efter Android 6.0-lanceringen, før S6 Edge Plus-ejere modtog en opdatering.

Dog har Samsung i flere år haft en god skik med at få opdateret mange af sine smartphones til den nyeste version.

Derfor kan du også forvente, at Samsung Galaxy S6, S6 Edge, S6 Edge Plus, de to nye S7 og S7 Edge og den kommende Note 7 alle vil få Android Nougat.

Spørgsmålet er bare hvornår.

HTC 10

HTC
Hvis du har en nyere HTC-telefon, kan du godt glæde dig.

HTC har som en af de eneste firmaer officielt meldt ud, hvilke telefoner der bliver opdateret i første omgang.

Det drejer sig om den nyeste HTC 10 og sidste års HTC One A9 og HTC One M9.

HTC har tidligere vist sig at være relativt hurtigt ude med opdateringer, og HTC vil formentligt starte med at opdatere HTC 10 og derefter de to ældre telefoner.

Nexus 6P.

Nexus
Nexus-telefoner er en serie af smartphones udviklet i fællesskab af en udvalgt producent og Google.

Sidste års to modeller blev udviklet af Huawei og LG, og hvis du vil have Android Nougat som en af de første, skal du anskaffe dig en Nexus-enhed.

Faktisk kan du allerede nu hente udvikler-versionen af Android Nougat, hvis du ejer en Nexus 6P, 5X eller 9.

Du kan forvente at modtage Nougat-opdateringen kort efter lanceringsdatoen, hvis du ejer en Nexus P6, X5, 9 eller Nexus Player. Den nu tre år gamle Nexus 5 står ikke til at blive opdateret.

I forbindelse med lanceringen af Android Nougat kan du også forvente to nye Nexus-telefoner, der ifølge rygter bliver produceret af HTC.

LG G5

LG
LG kan meget vel ende med at blive den første producent med en Nougat-telefon. LG forventes at lancere sin V20-smartphone i starten af september, men derudover ved vi intet om LG’s planer.

Dog har LG tidligere opdateret sin LG G3 fra 2014 med Android 6.0, og hvis LG fortsætter sådan, kan du forvente at se Android Nougat på LG’s G4 og G5 samt sidste års V10.

Moto G4 Plus

Motorola
Morotola sælger hovedsageligt budgettelefonerne fra sin G-serie i Danmark, og det er sjældent de billigere smartphones, der først bliver opdateret.

Motorola har dog tidligere været gode til at få selv sine billigere smartphones opdateret, så forvent en opdatering et stykke tid efter lanceringen af Nougat.

Huawei P9 Lite.

Huawei
Kinesiske Huawei er normalt hurtigt ude med nye telefoner med den nyeste version af Android. Sidste år lancerede Huawei Mate 8 med Marshmallow få måneder efter lanceringen af Android 6.0 Marshmallow.

Det kunne man forvente sker igen i år.

Med hensyn til ældre modeller har Huawei intet meldt ud endnu, men Huawei plejer ikke at være blandt de hurtigste ude med en opdatering.

Det kan dog ændre sig. Der findes allerede nu lækkede versioner af Android Nougat til Huawei P9, så man kan håbe, at Huawei allerede nu arbejder hårdt på at udkomme med Nougat-opdateringer hurtigst muligt.

Huawei står også bag smartphones fra firmaet Honor, og her er der heller intet officielt nyt om, hvilke telefoner der bliver opdaterede.

Sony Xperia Z5 Premium.

Sony
Japanske Sony holder sine planer for sig selv, men Sony har tidligere ikke været den hurtigste til at opdatere sine telefoner.

Hvad Sony ikke har i hastighed, har selskabet til gengæld i omfang. Sony er klart den producent, der opdaterer flest af sine enheder ældre topmodeller, og det går rygter om, at selv Xperia Z3 fra 2014 vil få Nougat-opdateringen.

Z4- og Z5-familierne er garanteret opdatering til Android 7.0 Nougat, og det samme gælder de kommende telefoner, som Sony forventes at lancere til årets IFA-messe i starten af september.

OnePlus
OnePlus er et kinesisk selskab, der tilbyder god hardware til en lav pris, men selvom du køber den nyeste model, OnePlus 3, så skal du væbne dig med tålmodighed.

OnePlus udgav først Marshmallow et halvt år efter lanceringen af Android Marshmallow, og det samme kunne sagtens ske igen. 

Læs også: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Den en milliard kroner dyre it-sundhedsplatform til københavnske og sjællandske hospitaler er efter premieren i juni under mistanke for i to tilfælde at have forvoldt kortvarige patientskader.

Du kan læse mere om lanceringen her: Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag – læger er skeptiske

Det fremgår af en statusopdatering fra Region Hovedstaden, som kom i slutningen af sidste uge.

I rapporteringen kan det læses, at regionen har “kendskab til to hændelser, som har medført kortvarig skade på patienter, og hvor anvendelsen af Sundhedsplatformen kan have spillet en rolle”.

Derimod har det ikke være utilsigtet hændelser i forbindelse med udrulningen, som har kostet dødsfald eller alvorlige skader for patienterne, fremgår det af regionens rapportering.

Det fremgår af rapporten, at langt de fleste indberetninger om utilsigtede hændelser ingen konkret betydning har for patienternes helbred.

Stadig mange børnesygdomme
Herudover er der fortsat en del børnesygdomme, som Computerworld tidligere har beskrevet.

Det kan du læse mere om her: Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

Omkring en femtedel af alle de utilsigtede hændelser hidrører medicinering, hvor samspillet med Det Fælles Medicinkort endnu ikke er helt på plads, hvilket går ud over ordination og bestilling af medicin.

Dertil kommer, at der er knas med kommunikationen til kommunerne fra regionssystemet samt med prøver og prøvesvar, hvor især blodprøvebestilling har voldt problemer.

Slutteligt har Region Hovedstaden også travlt med at slukke for problemer med, at personalet i akutmodtagelsen mangler overblik på deres skærme, at dataintegrationen mellem sundhedsplatformen og medicoteknisk udstyr i visse tilfælde har fejlet, og at tilføje CPR-numre til nyfødte.

Frygter kaos på Riget
Næste udrulning af sundhedsplatformen sker på Rigshospitalet + Glostrup Hospital (fusioneret hospital), som planmæssigt sker den 5. november.

I statusopdateringen fra Region Hovedstaden fremgår det, at problemerne på Herlev-Gentofte Hospital kommer de efterfølgende hospitaler til gavn, fordi udfordringerne med eksempelvis manglende undervisning udbedres løbende.

Den udmelding beroliger dog ikke ligefrem Overlægeforeningen, som til nyhedsbureauet Ritzau forklarer, at de tekniske problemer skal være løst, inden sundhedsplatformen finder frem til Danmarks største og mest komplekse hospital.

“De tekniske problemstillinger skal simpelthen være løst. Ellers vil det være rent harakiri at gå i gang på Rigshospitalet,” siger Anja Mitchell, der er formand for Overlægeforeningen til Ritzau.

“Da Herlev fik it-systemet, havde vi aftaler om, at andre hospitaler kunne aflaste hospitalet. Det samme kan man ikke gøre ved Rigshospitalet. Hvor skal patienterne med de svære sygdomme sendes hen? Det skal fungere,” fortsætter Anja Mitchell over for Ritzau.

Hele udrulningen af sundhedsplatformen forventes at være færdig i Region Hovedstaden i maj 2017, hvorefter Region Sjælland står for tur i en big-bang-udrulning i efteråret 2017.

Læs også: 
Fem dage efter udrulning af sundhedsplatform: Region Hovedstaden søger ny it-direktør

Kritik af sundhedsplatformen: “Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration”

Efter kritik: “Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altså et af formålene med sundhedsplatformen”

Microsoft er på vej med den helt store hardwarepræsentation, hvis man skal tro det amerikanske medie Windows Central og dets kilder.

Mediet beretter, at Microsoft er på vej med en række nye produkter i Surface-serien.

Først og fremmest vil Microsoft lancere en ny version af sin Surface Book.

Den vil ifølge Windows Central blive udstyret med en Kaby Lake-processor, den kommende processorserie fra Intel, der først kommer på markedet i slutningen af 2016.

Kaby Lake byder på forbedret ydeevne, bedre understøttelse af USB 3.1 (2. generation) og bedre arkitektur til at håndtere 3D og 4K-grafik.

Læs også: Test: Surface Book er tæt på at være den perfekte bærbare

Den nye Surface Book skulle minde om den gamle, men hvor den første model havde et mellemrum mellem skærm og tastatur i sammenklappet stand, vil skærm og tastatur flugte med hinanden ligesom på en almindelig bærbar.

Der er ingen nyheder vedrørende en potentiel Surface Pro 5.

Apples iMac er et eksempel på en All-in-One-computer, men også Asus, Acer, Lenovo og HP producerer computere, hvor al hardware er bygget ind i skærmen.

Surface Book.

En Surface til skrivebordet
Mest interessant er nok nyheden om en ny Surface AIO-computer. AIO står for All-in-One, og er en computer hvor hardware er bygget ind i skærmen i stil med Apples iMac eller Lenovos ThinkCentre AIO.

Microsoft udvikler i øjeblikket på tre forskellige størrelser: En 21 tommer-model med en skærmopløsning på 1.920 x 1.080 pixels og to modeller med 4K-opløsning i størrelserne 24 og 27 tommer.

Det betyder ikke, at Microsoft lancerer tre forskellige AIO-computere, men er formodentligt mere et udtryk for, at Microsoft leder efter den perfekte størrelse.

Derudover er der ikke mange informationer på den nye Surface AIO. Kun en kommentar om at den skulle være “elegant” og være “en computer man har lyst til at have i stuen”.

Hvorvidt en Surface AIO-computer overhovedet bliver lanceret, er endnu uvist. Sidste år stoppede Microsoft udviklingen på en Surface Mini efter flere års rygter omkring en lille Surface-model.

Her var begrundelsen, at den ikke distancerede sig nok fra hverken den almindelige Surface-computer eller konkurrerende produkter.

Flere amerikanske medier gætter på en efterårslancering ligesom ved sidste års Surface Book.

Læs også: Fire dage med Surface Book: Det er en vild computer – men på flere områder fejler den alligevel

Efter 13 år med ubrudt vækst oplever Apple nu for første gang en salgsnedgang.

Det skyldes et faldende iPhone-salg, og det har ikke blot konsekvenser for Apple, men også for en række af virksomhedens helt centrale leverandører.

Den største af dem alle er taiwanesiske Hon Hai Precision Industri, der måske er bedre kendt under navnet Foxconn, som i sidste uge afleverede et kvartalsregnskab, der for tredje kvartal i træk viste en faldende omsætning. 

I det seneste kvartalsegnskab styrtdykkede Hon Hais overskud med 31 procent til 3,75 miliarder kroner. En tilbagegang, der var større end, hvad aktie-analytikerne forventede, skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.  

Apple er den største kunde
Udover Apple producerer Hon Hai også smartphones for en lang række af verdens største elektronikvirksomheder – her i blandt store kinesiske store smartphoneproducenter som Huawei og Xiaomi.

Men selvom smartphonemarkedet generelt er ved at være mættet, så er Hon Hais tilbagegang først og fremmest en konsekvens af det faldende iPhone-salg. 

I sidste kvartal faldt iPhone-salget med 23 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, og i hele 2016 ventes det, at Apple vil sælge 210 til 220 millioner iPhones, hvilket svarer til en salgstilbagegang på 8,6 procent sammenlignet med 2015, der var Apples bedste år nogensinde.

For Apple, der for nylig solgte sin iPhone nummer 1 milliard, er uden sammenligning Hon Hais vigtigste kunde, og det vurderes at omkring halvdelen af virksomheden omsætning kommer fra Apple.

Og for få måneder siden reporterede den japanske fiansmedie Nikkei, at Hon Hais bestyrelseformand Terry Gou i en intern orientering til medarbejderne meddelte, at virksomheden forventer at være ramt af en svag efterspørgsel på iPhones frem til den første del af 2017.

Læs også: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Foto: Mads Elkær

Sender chokbøgler gennem leverandør-netværket
Hon Hai er dog langt fra den eneste virksomhed, der bliver ramt af det faldende iPhone-salg. Det er noget, der sender chokbølger hele vejen ned gennem Apples leverandør-netværk.

Ifølge det amerikanske investerings-medie The Motley Fool er en lang række centrale iPhone-leverandør allerede blevet ramt af det faldende iPhone-salg i 2016. 

Her i blandt Skyworks Solutions, der leverer netværkschips til iPhone, InvenSense, som er leverandør af bevægelsessensor-chips til iPhonen, og Cirrus Logic, der leverer lydchips til iPhonen. 

De to sidstenævnte virksomheder får henholdsvis 40 procent og 67 procent af deres omsætning fra Apple, hvilket viser, hvor risikofyldt tilværelsen som Apple-leverandør kan være.

Læs også: Apple drosler ned for iPhone-produktionen – usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Ekstrem usikkerhed
For på den ene side er det en guldrandet forretning, der kan katapultere virksomheders omsætning op i stratosfæren. På den anden side kan det også være forbundet med ekstrem stor volatilitet. 

Det kan Lin Chien-Nan, der er direktør for den tidligere iPhone-leverandør Wintek, bevidne.

Wintek var i en periode storleverandør af touch-moduler til iPhonen, men da Apple for få år siden valgte at skift til en ny touch-teknologi blev Winktek så hårdt presset på omsætningen, at virksomheden i en periode har vaklet på randen af et kollaps. 

“Der er ingen konkret kontrakt mellem leverandørerne og Apple. Apple underskriver aldrig en kontrakt med faste priser og garanterede ordre,” sige Lin Chien-Nan til det japanske finansmedie Nikkei.

Her forklarer han desuden, at Apple konsekvent “over booker” sin bestillinger hos leverandørerne. 

En praksis der er uproblematisk for leverandørerne, så længe efterspørgslen er stor, men i perioder med svag efterspørgsel betyder det, at Apple hurtigt kan korrigere sine leverancer, hvilket kan ramme leverandørerne særdeles hårdt.

Læs også: Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Apple administrerende direktør Tim Cook tror fortsat på, at det er plads til innovation på smartphone-markedet.

Apple tror på fortsat innovation
To-tredjedele af Apples omsætning kommer i dag fra iPhonen, og derfor er der fra omverden et stort pres på Apple for at levere nyskabelser og nye innovationer, der kan bringe vækst tilbage i iPhone-salget og dermed skabe værdi til Apples aktionærer og leverandører.

I et helt nyt interview med den amerikanske avis Washington Post afviser Apples administrerende direktør Tim Cook dog, at et mættet smartphone-marked er et problem for Apple.

“Tværtimod betragter jeg det som priviligium,” siger han om det at producere et produkt på et marked, der ifølge ham er så stort, at det med tiden vil omfavne hele verdens befolkning.

Cook slår samtidig fast, at der ifølge ham stadigvæk er plads til yderligere innovation på smartphonemarkedet, hvor han har store forventninger til udviklingen indenfor kunstig intelligents.

“Kunstig intelligents vil kun gøre det her produkt endnu mere essientielt for dig. Det vil betyde, at det vil blive en endnu bedre assistent for dig, end det er tilfældet i i dag,” siger han.

Nye iPhone på vej
Det ventes at Apple vil lancere den næste generation af iPhonen til en event, der ifølge det amerikanske Bloomberg formodentligt vil blive afviklet den 7. september. 

Meget tyder dog på, at den næste iPhone ikke vil byde på markante nyheder. Til gengæld ventes det, at Apple i 2017, hvor iPhonen har 10 års jubilæum, vil lancere en markant opgradering med et helt nyt design. 

Læs mere: 

Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant

Apple er på vej med ny Macbook Pro – kan blive den største nyhed i fire år

Sommetider kan lykken tilsmile dig, når du deltager i en online-konkurrence. Andre gange kan du være decideret svineheldig.

Det sidste må siges at være tilfældet for Eric Martin, som noget tilfældigt har fået andel i en stor milliardhandel, da den amerikanske butikskæde Wal-Mart for nyligt købte e-handelsselskabet Jet.com.

Den 30-årige Eric Martin, som til dagligt arbejder med digital marketing i et firma med badeinstallationer på repertoiret, deltog sidste år i en konkurrence om at få flest nye kunder til Jet.com.

I forbindelse med konkurrencen brugte Eric Martin omkring 120.000 kroner på online-reklamer, der i alt tiltrak 8.000 nye medlemsskaber til Jet.com. Den indsats gav ham førstepræmien på 100.000 Jet.com-aktier, skriver Bloomberg.

Online-nyhedsmagasinet fangede for nyligt Eric Martin i en frokostpause, hvor Jet.com-aktionæren udtalte følgende:

“Det føles godt, det føles rigtig godt. Jeg tænker på at beskrive situationen som ‘hysterisk latter med jævne mellemrum’.” 

Op mod 130 millioner kroner
Den hysteriske latter med jævne mellemrum er måske også til at forstå for Eric Martin, som brugte tre ugers tid på at få de mange nye medlemmer til Jet.com.

For Jet.com voksede i løbet af 2015 sig stor og stærk, mens selskabet nu er overtaget af indkøbsgiganten Wal-Mart for knap 22 milliarder kroner.

Allerede sidste år blev hans Jet.com-aktier vurderet til at ligge på en værdi et sted mellem 65 millioner kroner og 130 millioner kroner.

Med Wal-Mart-opkøbet er den gevinst sandsynligvis ikke blevet mindre, selvom Eric Martin ifølge Bloomberg ikke aner, hvor meget aktierne reelt er værd i dag.

Eric Martin håber på at få udbetalt adskillige millioner i dollar, og de penge kan hurtigt få penge at gå på, da han ved siden af sit arbejde knokler med at få en iværksætterbiks op at stå.

Iværksætterforretningen er en online-portal, hvor folk kan poste deres forretningsideer, mens de får andre til at udvikle dem mod en andel i projektet.

“Jeg overvejer mine forskellige muligheder, og jeg bliver nødt til at bruge noget tid på bearbejde alt dette,” fortæller han til Bloomberg.

Læs også: 

Sådan bliver du it-millionær – uden at kunne kode

Den nye Samsung Note 7, som Samsung præsenterede for et par uger siden, er måske umiddelbart ‘bare’ en stor smartphone med en smart stylus.

Det er dog samtidig et seriøst bud på, hvordan Samsung kan få rettet helt op selskabets pressede økonomi, der netop nu viser tegn på bedring.

Det skriver analysefirmaet IHS i en kommentar, efter at Samsung i forrige uge præsenterede den nye Samsung Note 7

“IHS forventer, at Note 7 vil fungere som et premium-udstillingsvidue, hvilket vil forbedre Samsungs marginer, differentiere Samsungs strategi fra Apples og Huaweis og forbedre Samsung-brandets tiltrækningskraft,” lyder det blandt andet i analysen.

Har medvind i øjeblikket
IHS fremhæver, Samsung nu forsøger at udnytte det momentum, selskabet fik skabt tidligere i år med lanceringen af Galaxy S7-produkterne.

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Mens Galaxy-serien har masser af kvaliteter, er det også smartphones, der ikke adskiller sig markant fra andre top-produkter på markedet.

Det gør Note-serien i højere grad, mener IHS.

“Den stylys-baserede Note-serie er en smartphone-kategori, som Samsung opfandt i 2011 og fortsat fører an i.”

“Ingen af Samsungs nærmeste rivaler tilbyder en stylus-baseret smartphone med en stor skærm. Note er Samsungs mest differentierede smartphone-model,” skriver IHS.

I analysen påpeges det, at Samsung har haft finansielle problemer, men at der er sket forbedringer på den front med Galaxy S7-telefonerne.

Det er den fremgang, som den nye Note 7 måske vil kunne forstærke.

“Note 7 er en premium-enhed. For at retfærdiggøre prisen, tilføjer Samsung ikke bare den nyeste hardware, som irisskanner eller USB-C; selskabet udvider også mulighederne med stylus og tilføjer ny software til brugergrænsefladen,” skriver IHS.

Samsungs Note 7 har en 5,7″ SuperAMOLED-skærm med en opløsning på på 2.560 x 1.440 pixels.

Som du kan læse i vores første test af Note 7, er den spækket med topmoderne hardware og funktioner.

Prisen er dog også derefter, for når Note 7 kommer til salg fra den 2. september i Danmark, skal man hoste op med 6.700 kroner for en Note 7.

Læs også:

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok

Tirsdag i denne uge slår Intel dørene op til den årlige IDF-udviklerkonference i San Francisco.

Normalt er den slags kæmpe-events med tusindvis af internationale deltagere der, hvor firmaer som Intel viser nye produkter og gør investorer opmærksomme på kommende gigantiske successer.

Som altid er lige om hjørnet. 

I så fald er der risiko for, at der bliver lidt stille i Moscone-centeret, når Intels 56-årige topchef, Brian Krzanich, indtager scenen.

For mens Intel vælter sig i penge, så befinder den ellers så selvsikre it-gigant sig midt i et kritisk vadested og midt i en stor og tidskrævende intern omstrukturering.

Hvilket understreges ydeligere af, at IDF er Intels første store event, siden processor-giganten i maj fyrede 12.000 medarbejdere eller cirka 11 procent af alle ansatte.

Artiklen fortsætter under billedet…

I PC´erne storhedstid skovlede Intel penge ind på blandt andet Pentium-processorerne. I dag går salget af computere – og processorer – lidt mere trægt. I stedet har konkurrenten ARM succes på mobiltelefoner.

Fire tegn på at alt ikke er godt i Intel-land
Med en aktiekurs på cirka 34 dollars, det samme som Intel-aktien lå på i 2001, ryster investorerne endnu ikke på hænderne.

Men alt er langt fra godt i Intel-land. For nok har processor-giganten med rødder tilbage til de allerførste mikroprocessorer en solid bankkonto, men fremtiden er ikke kun lys. 

Det ved CEO Brian Krzanich. Og derfor har han tidligere på året lanceret en plan, hvor Intel tager konsekvensen af faldet på det lukrative pc-marked og i fremtiden vil fokusere på hukommelse, datacentre og internet of things.

En plan, der er blevet yderligere understøttet af, at Intel sidst i 2015 købte Altera, som laver FPGA-teknologi, og som Intel ser som en del af IoT-satsningen.

Prisen? Hele 16,7 milliarder dollars.

Så Intel savner ikke penge eller handlekraft. Men alligevel er ikke alt, som det bør være i Intel-land. 

Det viser fire nedslag i den ellers så selvsikre it-gigants seneste udmeldinger.

1. Hos Intel er de store keynote-talere fra… Intel
Det kan lyde lidt søgt, men det er på de årlige kæmpekonferencer som Intels IDF, Microsofts Build eller Dells Dellworld, at de globale teknologifirmaer puster sig op og viser muskler.

Det er her, at man viser de vigtige udviklere, kunder og analytikere, at man har foden på bolden og så meget styr på den teknologiske fremtid, at investeringerne i tid og penge er det rigtige valg.

Udover evnen til at kunne tiltrække tusindvis af deltagere, så konkurrer de store tech-firmaer også på at kunne stille med de største navne på scenen.

På Intels konference taler Intels topchef. Derudover er det småt med de store armbevægelser.

Computerworld har derfor hørt både Hillary Clinton og Al Gore tale hos Salesforce, Bill Clinton hos Microsoft og Tesla-stifter Elon Musk hos Dell. 

Men når tæppet går op for Intels store årlige Intel Developer Forum 2016 (IDF), er det ananas i egen juice.

For ifølge programmet er der lagt op til udelukkende interne folk som CEO Brian Krzanich, internet of things-chef Venkata Renduchintala og datacenter-chef Diane M. Bryant på scenen i San Francisco.

De er alle tre solide Intel-insiders, men ikke de store billetsælgere. Derfor vil der helt sikkert heller ikke blive underholdt med de store armbevægelser, men i stedet benytter Intel lejligheden til at understrege, at salget af udstyr til internet of things og datacentre er de centrale omdrejningspunkter for Intels nyeste strategi.

Det er måske fornuftigt nok at slå den strategi fast med syvtommersøm fra talerstolen, men det kan også hurtigt blive farveløst i en verden domineret af cloud- og servicefirmaer som Google, Facebook og Salesforce.

2. Tilbagekalder og lukker for wearables
For et par uger siden måtte Intel bide i det sure æble og trække stort set samtlige Basis Peak-smartwatches tilbage fra markedet, da det viste sig at en lille procentdel af urene kan give brugerne forbrændinger.

Den slags giver altid ridser i lakken, men så heller ikke mere. Til gengæld var det langt mere overraskende, at Intel samtidig benyttede lejligheden til at lukke og slukke for tjenesten bag Basis-urene ved udgangen af 2016.

Artiklen fortsætter under billedet…

Wearables har været en af de ting som Intel har slået på de seneste år. Nu trækkes urene tilbage fra markedet – og der er ikke umiddelbart andre til at tage over. Det tegner ikke godt for Intels satsning inden for området.

Intel betalte ellers 100 millioner dollars for ur-producenten Basis Science i 2014 og har under de seneste IDF-konferencer igen og igen vist alt fra kjoler med overfaldsalarm til intelligente hjelme til bygningsarbejdere.

Meget af revolutionen omkring wearables og internet of things kommer hurtigt til at handle om en lidt ansigtsløs infrastruktur, så derfor har forbrugerprodukterne været centrale i kampen om opmærksomhed.

En stor del af arbejdet med urene indgår helt sikkert i Intels fremtidige arbejde med internet of things fremover. Men fraværet af nye produkter til forbrugere er med til at forstærke signalet om, at Intel er et firma, som træder mere i baggrunden som leverandør til datacentre.

3. Kaotisk forløb: Fyrer og genansætter de samme folk på kort tid
Da Intel i maj annoncerede planer om at afskedige 12.000 medarbejder, eller cirka 11 procent af arbejdsstyrken, blev Danmark også ramt.

I alt 250 Intel-ansatte i Aalborg-afdelingen, som i mange år har arbejdet med blandt andet software til mobiltelefoner, mistede med et pennestrøg jobbet.

Fyringerne resulterede i løftede øjenbryn, også i Danmark, da meget af Aalborg-afdelingens arbejde, ifølge Computerworlds informationer, er specialiseret og ikke umiddelbart løses andre steder i Intels store organisation.

Det hele bliver ikke mindre mystisk af, at samtlige 250 medarbejdere en måned senere, i juni 2016, fik annulleret deres opsigelse.

Det er den slags forløb, som man ville forvente hos et firma der balancerede på gravens rand. Men med 15 milliarder dollars på bankbogen ved udgangen af 2015, er Intel ikke engang tæt på en sommerforkølelse.

Man kan selvfølgelig indvende, at med over 100.000 ansatte på globalt plan, så er den danske afdeling med 250 ansatte nem at overse, men det uskønne og rodede forløb med involvering direkte fra USA, biddrager til billedet af en lidt rådvild kæmpe.

4. Intel har droppet dedikerede mobilprocessorer
Med aflivningen af Intels SoFIA- og Boxton-produkter, som er dedikerede processorer og chipsets til mobiltelefoner og tablets, har Intel taget et vigtigt symbolsk skridt væk fra et ellers vigtigt marked.

Et marked, som Intel ellers i snart 10 år har kæmpet for at komme ind på.

Men selvom Intel fortsat vil have processorer, chipsets og modems til mobile enheder, herunder tilsyneladende modems til de kommende iPhones, så er det svært at se beslutningen som andet end en reel aflivning af dedikerede mobil-produkter.

Og selvom processorgiganten stadig har de små Atom-processorer og den nye m-serie af processorer til lette bærbare, så ser Intels angreb på ARM ud til at være slået fejl – og de store fyringsrunder er dermed reelt et tilbagetog.

Det må samtidig være en beslutning, som gør ondt helt ind i hjertet hos Intel. For det er ikke første gang, at it-giganten ser sine mobile drømme knust.

Første gang var for 10 år siden, da Intel i 2006 solgte sin serie af mobile processorer, kaldet Xscale, til Marvell.

Udmeldingen var dengang, at nu kunne Intel koncentrere sig om sine hovedområder, som var de traditionelle x86-processorer og de to trådløse teknologier: Wifi og det stærkt Intel-støttede WiMax.

Med over en milliard solgte iPhones må Intels oprindelige beslutning om ikke at lave telefonens processor gør ondt. Lige siden har Intel kæmpet for at få succes med sine strømbesparende alternativer til konkurrenten ARM. Nu ser det ud til at de træder et skridt tilbage.

Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger beslutning, et klasseeksempel på det såkaldte “Innovators dilemma”, hvor en etableret virksomhed er så fokuserede på den eksisterende forretning, at den fravælger at satse tilstrækkelig på nye fremvoksende teknologier.

(Se en grundigere forklaring af begrebet her)

For blot et år efter, i 2007, kom den første iPhone på gaden. En telefon, som Intels daværende CEO Paul Otellini sagde nej tak til at levere processoren til, da han ikke forventede at Apple kunne sælge nok enheder til, at opgaven ville være profitabel.

Med omkring en milliard solgte iPhones siden lancering er det nemt at grine af Intels beslutning. Men det er også værd at huske, at i 2006 skovlede Intel penge ind på Pentium-processorerne, mens Xscale-afdelingen primært var underleverandør til salgsmæssige skuffelser som Palm Pilot og Microsofts Pocket PC.

Begge dele spændende og nyskabende mobile enheder, men også enheder der kun blev solgt til et lille specialiseret publikum. 

Så da aftalen med Apple ikke blev til noget, solgte Intel Xscale-afdelingen til Marvell for blot 600 millioner dollars.

Sådan så det ud da Intel lancerede sin Atom-processor. Den var med til at drive netbook-bølgen af billigere pc´ere, men slog aldrig rigtigt igennem på tablets og telefoner.

To år efter stod denne artikels forfatter i det smogfyldte Shanghai og så Intel fremvise en x86-processor på størrelse med en fingernegl.

Intel kaldte den nye lille processor for “Intel Atom”, og mens den kort tid efter fejrede succes efter succes som hjernen i de små netbooks, så viste Atom-succesen også Intels udfordringer i den nye mobile verden:

Mens salget hurtigt kan gå strygende, så er der væsentligt færre penge at tjene på en 30-dollars Atom processor end på en server-processor til 600 eller 700 dollars.

Det er den Atom-processors efterkommere, i versioner dedikeret til telefoner, som Intel nu har annonceret de stopper udviklingen af. Altså reelt et skridt ud af telefonmarkedet.

Ingen krise nu, men den truer på langt sigt
Med et exit fra mobilmarkedet og wearables og globale fyringer er det nemt at fortælle en historie om et firma i krise. Men det ville også være en for nem historie.

For på kort sigt ser Intel ud til at klare sig pænt: Kassen bugner af dollars, Intel har tusindvis af dygtige ingeniører og softwareudviklere, og samtidig sidder Intel på en unik mængde patenter og intellektuelle rettigheder inden for selve byggestenene til vores digitale hverdag.

Samtidig er der er stadig produkter og teknologier på vej som 3D-kameraer, 3D Xpoint SSD-drev, trådløse docking stationer og ikke mindst trådløs opladning.

Samtidig har Intel netop lanceret et samarbejde med BMW om at levere hardwaren til intelligente og selvkørende biler.

Udfordringen er, at der er tale om fugle på taget. For med de produkter er Intel afhængig af, at partnere som Acer, Asus, Microsoft, Apple og nu BMW kan få produkterne ud over rampen.

Se bare på trådløs opladning til bærbare computere, som Intel for flere år siden demonstrerede til flere it-messer, men som endnu ikke er i handlen.

Det er derfor på længere sigt, at fremtiden tegner mindre lys. Og det er baggrunden for den omstrukturering, som Intel pt. står midt i.

Intel var ikke alene om at læse udviklingen forkert. Microsoft overså først internettet og så mobiltelefonernes betydning – og endte med at betale dyre lærepenge i forsøget på at indhente konkurrenterne.

Men det er svært at svært at omstille sig.

Se bare på IBM, på Yahoo eller på HP. Og se så på firmaer som er født ind i internet, mobil og cloud-æraen, firmaer som Google, Facebook og Salesforce.

Microsoft er godt på vej gennem transformationen, men har undervejs betalt absurd dyre lærepenge. Senest med afskrivningen af vanvittige 51 milliarder kroner for de sidste rester af Nokia-købet, som Microsoft ellers betalte 40 milliarder kroner for i 2013.

Fejl i den prisklasse har Intel til gode at begå. Men samtidig viser de sidste års historie, at du som teknologifirma sagtens kan risikere at stå nølende tilbage på perronen, når toget kører.

En historie Intel-chef Brian Krzanich bare kan se på de faldne giganter hos RIM (Blackberry) eller Yahoo for at få bekræftet.

Intels afgørende prøvelse bliver derfor om virksomheden kan omstille sig til en verden domineret måske flere, men ultimativt mindre profitable, produkter inden for hukommelse og 5G – samtidig med at dominansen inden for de afgørende servere i datacentrene holdes.

Læs også om hvordan Intels teknologi formede din moderne computer: Amerikanske atomraketter banede vejen for din pc-processor – nu truer telefonerne Intel

Energistyrelsen har udpeget godt 300.000 adresser i Danmark, der kan få tilskud, fordi deres bredbåndsforbindelse er meget langsom eller helt mangler.

Pengene kommer fra en pulje på 80 millioner kroner, som regeringen har afsat til netop at få sparket gang i hastighederne i de områder af kongeriget, hvor forbindelsen er sløv.

En af de regioner, der er hårdest ramt af manglen på båndbredde, er Region Sjælland, men nu kan borgerne se frem til en hjælpende hånd.

Regionen har nemlig nedsat en taskforce, der skal hjælpe borgerforeninger, bylaug og kommuner med at søge penge fra puljen.

Region Sjælland er således gået aktivt ind i kampen mod dårlige internetforbindelser.

100.000 af de 300.000 adresser med dårlig forbindelse ligger i netop Region Sjælland.

Kortet viser hvilke adresser, der i dag kan få 100 Mbit/s i download 30 Mbit/s i upload, som er den dækning, regeringen har sat som målsætning for 2020. Rød betyder, at der er 0-5 procent af adresserne der kan få denne dækning. Grøn betyder, at der er 90-100 procent der kan få leveret den ønskede dækning. Kilde: Energistyrelsen.

Send flere penge
“Når vi ser på dækningskortet over hele Danmark, er det tydeligt, at behovet for bedre bredbåndsdækning er særlig stort i Region Sjælland.”

“Vi er meget tilfredse med, at der nu er kommet en bredbåndspulje, som kan rette op på den digitale ulighed. Det kan ikke passe, at man som gymnasieelev ikke kan aflevere sine opgaver eller, at en virksomhed ikke kan sælge sin produkter over nettet,” siger regionsrådsformand Jens Stenbæk om taskforce-initiativet.

Han siger desuden, at det er fint med 80 millioner, men at det vil koste betydelig mere at opgradere borgerne i hans region til den nye verden.

“Dansk Energi anslår, at det vil koste knapt to milliarder kroner at få bredbånd i hele regionen. Så de 80 millioner kroner til hele Danmark er en god start, men der skal langt mere til.”

Den nyoprettede taskforce består af tre rådgivere, der kan hjælpe bredbåndsplagede borgere med at søge en bid af pengene, der fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2016.

Læs også:

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd i de seneste 10 år

Danmarkspremiere på gigabit-bredbånd på kabel-tv-nettet – kan være på vej til dig

Fusionen af EnergiMidt og Himmerlands Elforsyning betyder, at der bliver skabt en ny stor spiller på det danske bredbåndsmarkedet, hvor selskabet vil levere fibernet ved siden af naturligvis alle energi-aktiviteterne

EnergiMidt og HEF kommer dog også til at få et helt nyt navn som ét selskab.

Fremover skal selskabet hedde Eniig, meddeles det på selskabets hjemmeside.

“Jeg er både glad og stolt over i dag at kunne præsentere Eniig som vores nye koncernnavn. Vi er i fuld gang med at gennemføre en fusion mellem to ligeværdige parter. Vi ligner hinanden meget, både når det gælder virksomhedskultur, visioner og værdier.”

“Derfor har det været vigtigt for os at skabe en ny, fælles identitet, som vi alle kan se os selv i. For der er rigtig meget, som vi er enige om,” udtaler administrerende direktør Martin Romvig.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Fusionen blev indgået juridisk i slutningen af juni, og med det nye Eniig-navn på plads er selskabet nu for alvor klar til at begynde arbejdet som ét, fælles selskab.

“Er man enig, er man sammen om noget. Enige om at gå efter de bedste løsninger med samarbejdspartnere, kommuner og kunder i lokalområderne,” lyder det fra Jan Skytte Pedersen, bestyrelsesformand i Eniig.

Eniig-koncernen har 950 ansatte og får hovedsæde i Silkeborg, hvor også fiber-forretningen placeres.

Også i Aalborg kommer der en stor afdeling, ligesom der vil være Eniig-afdelinger i Herning, Skive og Støvring.

I sidste uge kunne Computerworld fortælle, at Søren Lindgaard har sagt sin stilling som it-direktør i Region Syddanmark op, fordi han havde fået job som direktør i fiber- og indholdsvirksomheden i Energimidt og Himmerlands Elforsyning – altså det nye Eniig.

Læs også:

It-direktør i Region Syddanmark fratræder: Skifter til topstilling i fiberselskab

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

It-giganten Google har uden de store armbevægelser i offentligheden påbegyndt udviklingen af et nyt operativsystem.

Navnet på systemet er indtil videre Fuchsia, som udover at være et styresystem også er navnet på en planteslægt.

På Googles GitHub-side tilhørende selskabets tekniske Fuchsia-projekt er der ikke umiddelbart meget information at hente, men websitet Android Police har dykket ned i de sparsomme oplysninger. 

Android-politiet kan berette, at Fuchsia modsat tidligere Google-operativsystemer som Android og ChromeOS ikke er bygget på Linux-kernen.

Derimod er Fuchsia funderet på Magenta-kernen, som igen er baseret på LittleKernel-projektet.

Det betyder altså, at Magenta-kernen er motoren i Fuchsia, ligesom Linux-kernen er motoren i eksempelvis Android.

Det specielle ved Magenta-kernen er ifølge Android Police, at den skalerer bedre end konkurrerende produkter. Det baner samtidig vejen for, at Fuchsia kan rulles ud på smartphones, desktop-computere, men også indlejrede enheder som hardware i et Internet of Things-system.

Bruger eget programmeringssprog
Googles eget objektorienterede programmeringssprog Dart ser ud til at blive Fuchsias primære sprog, mens open source-projektet Flutter danner rammen om brugergrænsefladen.

“Glasuren på kagen er Escher, et renderingsværktøj til understøttelse af lysbrydning, bløde skygger og andre visuelle effekter med OpenGL eller Vulkan under motorhjelmen,” skriver Android Police.

Her er OpenGL et grafikbibliotek, mens Vulkan er et crossplatform 3D-grafik API.

“Skygger og subtile farvereflesioner er nøgleelementer i Material Design (designsprog udviklet af Google, red.), så det ser ud til, at Flutter og Escher kunne blive designet med tanke på Material Design-brugergrænsefladen,” lyder det videre hos Android Police.

Kommer til Raspberry PI 3
Fuchsia understøtter 32-bit og 64-bit ARM CPU’er såvel som 64-bit PC’er.

Samtidig har Googles senior system software-ingeniør Travis Geiselbrecht bekræftet, at Fucshia snart kommer til mini-computeren Raspberry Pi 3, hvis du da ikke lige selv har tekniske evner og interesse for at kompilere og køre det selv.

Derudover er Google temmelig sparsom med oplysninger om formålet med at bygge Fuchsia.

Dermed er gættelegen startet, inden der kommer flere informationer om systemet.

Android Police gætter eksempelvis på alt lige fra, at Fuchsia en dag erstatter Android og ChromeOS, mens det også kan ses som en pendant til Samsung Tizen OS, der er et letvægtsalternativ til Android.

At Fuchsia er et rent eksperiment fra Googles side, som aldrig vil se andet end Silicon Valley-selskabets egne udviklere, er naturligvis også en mulighed.

Læs også:

Alvorlig sårbarhed opdaget i mobil-chip: Kan åbne for fuld adgang til din Android-telefon

Derfor taber Apple terræn mens Facebook og Google buldrer frem