Når du bevæger dig rundt på nettet, afsætter du små digitale fingeraftryk, der kan bruges til at spionere på dig.

Et af disse fingeraftryk bliver afsat af din smartphone og bærbare computers batteristatus. 

Det advarer to forskere fra det amerikanske elite-universitet Princeton University om i en ny forskningsrapport.

Læs også: Ny spion-fri og topsikker telefon er klar til september

HTML5 giver adgang til batteri-data
Identifikationen er mulig på grund af en feature i webstandarden HTML5, der givetvis er ukendt for mange mennesker. 

HTML5 tillader, at hjemmesider kan identificere, hvor meget strøm, der er tilbage på en besøgendes smartphone, tablet eller bærbare computer.

Formålet med funktionen er, at internetbrugere med lav batteritid automatisk kan blive præsenteret for en mindre strømkrævende version af den hjemmeside, som de besøger. 

Batteridata er unikke
Hjemmesiderne indhenter oplysninger om internetbrugernes batteristatus i form af den tilbageværende batteritid målt i både procent og i sekunder. 

Og netop disse to oplysninger giver ifølge engelske avis The Guardian op mod 14 millioner forskellige kombinationer, hvilket betyder, at dine batteridata er noget nær unikke. 

Ifølge de to forskere fra Princeton University er der ikke blot tale om en teoretisk privacy risiko.

The Guardian skriver, at forskerne allerede har identificeret to scripts på internettet, der netop anvender batteritiden til at identificere brugerne.

Kan identificere VPN-brugere
Forskerne forklarer, at oplysningerne eksempelvis kan bruges til at identificere en bruger, der simultant besøger to forskellige hjemmesider, selvom brugeren forsøger at skjule sine spor gennem eksempelvis VPN.

The Guardian beskriver et scenarie, hvor en internetbruger besøger sin lokale kirkes hjemmeside i Firefox, men samtidig besøger en satanisk kults hjemmeside i Chrome i “privat tilstand” og via en VPN-forbindelse.

Normalt vil det være næsten umuligt at identificere, at det er den samme bruger, der står for de to besøg. Men det er ifølge forskerne muligt at identificere brugeren takket være oplysningen om enhedens batteristatus.

Oplysningerne om batteritiden er langt fra det eneste fingeraftryk, vi efterlader på internettet. Her på Computerworld har vi tidligere beskrevet, hvordan denne form for fingeraftryk kan være med til afsløre dybt følsomme og private oplysninger om vores internetadfærd.

Det kan du læse mere om her:

Internettets store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket

Hvordan gør man en kæmpe som Dansk Supermarked, der i 2015 omsatte for 57,5 milliarder kroner, mere digital?

Det er opgaven som Toke Lund og hans Aarhus-baserede afdeling er blevet stillet.

For efter fem år hos Lego, blandt andet som executive assistant for Legos CEO, skiftede Toke Lund til Dansk Supermarked. Og siden sommeren 2015 har han kunnet kalde sig ‘head of digital’ hos Dansk Supermarked.

Så hvordan gør man de tilbudsavislæsende og rabatjagende danskeres indkøb mere digitale?

Det gør man meget forsigtigt og med udgangspunkt i, hvad kunden allerede kender – det var budskabet, da Computerworld mødte Toke Lund til marketingskonferencen Adobe Summit i London.

Toke Lund, hvad laver en ‘head of digital’ hos Dansk Supermarked?

“Vi arbejder rigtigt meget på mobilområdet. Men helt overordnet, så er vores mål at gøre tingene nemmere for kunden, end de var før. For eksempel ser vi på digitale tjenester, som at gøre det nemmere for kunden før, under og efter købet.

Traditionelt har meget af arbejdet i detailhandlen ledt op til selve købet i butikken. Måske for meget.

Derfor arbejder vi med at engagere kunden over længere tid, altså at få og holde kundens opmærksomhed. Vi har blandt andet udviklet et Netto-spil, hvor man kunne spille og vinde præmier på sin mobiltelefon. Derefter skulle folk så ned i den lokale Netto og hente præmien, hvor de samtidig forhåbentlig også købte noget.”

Computerworld mødte Toke Lund på Adobe Summit, en årlig konference hvor over 4.000 digitale marketingsfolk mødes i London.

Oplevelsen er før og under købet
Du skiftede fra Lego til Dansk Supermarked. Det virker som et stort skift, hvor du med Lego har nået højdepunktet derhjemme med at bygge modellerne, mens der er knapt så meget glæde ved at komme hjem fra Føtex og koge pastaen. Hvad fik dig til tage springet?

“Det er rigtigt, Lego er jo næsten ikonisk. Jeg var i USA på et tidspunkt, og jeg stortudede næsten, da jeg hørte en lærer fortælle om det, de kaldte ‘the power of the brick’. Det er, hvor børn byggede med Lego, mens de åbnede op om deres forfærdelige hjem. Det er brandets og oplevelsens enorme styrke.

Men med retail (detailhandlen, red.) kan du op til købet og ved selve købet også give en stor oplevelse. Det kan et brand ikke i sig selv.

Samtidig arbejder brands med tidshorisonter på to til tre år, mens man i retail arbejder med ‘her og nu’. Det er langt mere intenst – også fordi vi jo har millioner igennem vores butikker hver uge, hvilket gør retail rigtig spændende og dynamisk.

For mig er det også en udfordring, at biler, banker og alle de andre er under disruption lige nu. Det samme sker for retail-branchen, hvis ikke vi tager os sammen. Det gør det bare ekstra spændende.”

Artiklen fortsætter under billedet…

Det er blevet sagt, at vi danskere er en nation af tilbudsjægere. Kan man overhovedet ændre vores indkøbsvaner med digitale løsninger?

“Det er enormt svært. Se bare min svigerfar, som er en typisk tilbudsjæger. Selv om jeg arbejder i Dansk Supermarked, så kan jeg ikke engang få min svigerfar til at skifte indkøbsmønster. Han henter stadig sin juice i Rema, hvis der er tilbud i den uge.

Sådan har en rigtig stor dels af befolkningen det.

Man skal huske, at det kun er 40 procent, som har sagt nej tak til reklamer. Mange sidder stadig om lørdagen og planlægger deres indkøb med tilbudsaviserne.

Man kan sige, at tilbudsaviserne stadig eksisterer, fordi en stor del af befolkningen ikke sætter en direkte økonomisk værdi på deres fritid. I stedet for kigger de efter tilbud og handler gerne mange forskellige steder.

Af samme grund plejer jeg at sige, at det er lidt et storbyfænomen med online-indkøb af dagligvarer til folk, som har ekstremt travlt.

Selvfølgelig er der kunder til det – og det er flot, hvad Coop og Nemlig har udviklet af løsninger.

Men når det er sagt, så er det interessant at se på det engelske marked og et firma som Ocado, som leverer direkte til døren. Det har taget firmaet 10 år at nå til et punkt, hvor det tjener penge, og dem tjener det på at sælge deres teknologi til andre.

Det er endnu sværere i Danmark, hvor lønningerne er så høje, at det er enormt dyrt at levere varer de sidste en til to kilometer til kunden.

Så selv med gode løsninger er der ud fra de engelske erfaringer bare ikke det store profitable marked med online-supermarkeder endnu.

Der er lidt noget andet i USA, for der skalerer forretningen bedre. Specielt Amazon, Paypal og Ebay er mange kilometer foran alle os andre.

Jeg var selv i USA for nogle år siden og skulle have en barnevogn med hjem. Den ankom mindre end en time efter, at jeg havde bestilt den – og blev leveret direkte til mig, mens jeg sad i hotelbaren.

Rent økonomisk giver det bare ingen mening. Men direktøren fortalte mig dagen derpå, at de så det som en investering. For den gode service holder på mig som kunde – og en eller anden dag, er ræsonnementet, så køber jeg en af de ting, som de tjener mange penge på.

Det kan jeg godt se ideen med, men det er et meget langt sigt, de arbejder på.”

Med museskridt mod personalisering
Stadig flere butikskæder arbejder med personaliseringsløsninger, som sporer folk i butikkerne og kombinerer de oplysninger med blandt andet indkøbsvaner. Personaliseringen er vel et stærkt middel til at få folk til at ændre indkøbsvaner?

“Det er sandt, at jo mere, jeg ved om dig, jo mere kan jeg sikre, at det er de rigtige varer, som du bliver præsenteret for. Og jeg er jo netop sat i verden til at gøre købsoplevelsen relevant for dig, gøre det lettere for dig at gå gennem Føtex, Bilka og Netto og nemmere for dig at læse tilbudsavisen.

Men med det sagt, så skal vi gå med museskridt hen imod de løsninger. Der er allerede nogen, som går meget langt og blandt andet gennemgår bonner for at analysere indkøb. Den slags er over min grænse.

Og vi skal netop være enormt forsigtige med at gå over grænsen.

Vi skal ikke ud i det klassiske dårlige eksempel, hvor et supermarked sendte et skræddersyet tilbud på bleer til forældrene, fordi teenagerdatteren havde købt en graviditetstest.

Derfor skynder vi os langsomt, selvom vi godt ved, at der er en enorm konkurrence på området og mange forandringer på vej.

Det hænger også sammen med, at hele retail-området er ret konservativt. Og fordi der stadig er mest profit og fornuft i at minimere spild og have de rette produkter på hylderne, og så er det naturligt, at meget fokus og energi lægges her i stedet for i de digitale løsninger.

Derfor er det også ofte nemmere at prøve sig frem med modeller som Lean eller Six Sigma end at begynde på noget, som måske kan betyde at du kannibaliserer din egen forretning.

Derfor har jeg også ultimativt to modsatrettede mål: Min afdeling skal skabe nogle oplevelser, som kunderne er vilde med. Men samtidig er det ikke en succes, hvis det ikke konverterer til mere salg.

Men opgaven er så at minde om, at innovation er som baseball: Du skal svinge battet sindssygt mange gange, før du laver et home run.”

Klumme: Engang i en svunden skoletid lærte jeg om de fem socialklasser, primært opdelt efter uddannelse og løn.

En simpel segmentering, der puttede danskere ned i fem forskellige kasser – mest til fordel for forskere og samfundsfagselever.

Indenfor en ganske kort årrække kan de fem kasser måske bliver til 5.717.014 (indbyggertallet i Danmark i andet kvartal 2016) forskellige kasser, der ikke har til formål at understøtte forskning, men har til formål at understøtte mersalg.

Mersalg er naturligvis helt i orden, og på Computerworld er vi på teknologiens side. Alligevel er der grund til at pege på nogle af de ting,  som vi skal være opmærksomme på i begejstringens rus.

Udviklingen indenfor dataindsamling og algoritme-behandling er ikke længere blød og glidende. Den er ved at eksplodere, og det maner til eftertanke.

Algoritmen bestemmer
Den personlige segmentering bliver bygget via netdata, der allerede i dag er ret præcise.

Et af de væsentligste mål med datahøsten er at kortlægge dig som forbruger.

Konsekvensen kan blive, at algoritmen kommer til at bestemme for meget.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

De personlige oplysninger vil nemlig efterfølgende blive godt og grundigt gennemtygget af algoritmer, der vil præsentere den enkelte bruger for lige præcis de valg, som salgsteamet bag algoritmen har prioriteret, du skal købe.

Algoritmens beslutning handler altså som udgangspunkt om en ting, som Lars Larsen fra Jysk Sengetøjslager har som slogan i sit succesfulde varehus, nemlig om et “godt tilbud til dig.”

“Du skal købe dette franskbrød, disse underhylere eller denne bolig på baggrund af vores beregninger.”

I Coop indsamler man allerede i dag store datamængder gennem eksempelvis kasseapparater, smartphones og via nettet.

“Ved hjælp af big data kan vi øge indsigten i vores kunders vaner og derved skabe skræddersyede tilbud til dem,” har tidligere CIO i Coop, René Munk-Nissen, i den forbindelse fortalt.

Læs historien her: Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

Med andre ord; De valg, du normalt selv træffer, er allerede truffet af andre. Ikke af mennesker, men af algoritmer.

Læs også: Bare vent: Så vild bliver overvågningen af dig

Det er jo let, når andre tager beslutninger, men din frihed forsvinder, når algoritmen hele tiden fortæller dig, hvad du skal gøre.

Erhvervslivet skal være opmærksomme på, at man i begejstringen over at sælge ikke mister kontrollen over teknologien – så ingen har styr på, hvad der sker, og alle kan gøre, som de vil med data.

Derfor er det vigtigt at holde sig før øje, at det faktisk er andre personers data, man har.

Når andre har personlige informationer om dig, så opfatter de fleste det som noget negativt. Det skal med i overvejelserne.

Det handler ikke kun om dig
Men et helt andet og mere vigtigt aspekt handler ikke om dig eller mig, men om det erhvervsliv, der i øjeblikket arbejder på at indsamle kundedata med ekspresfart.

Når kundetilgangen bliver baseret på realtidsdata, må erhvervslivet ikke glemme det langsigtede perspektiv og den langsigtede strategi, så fremtiden blive skudt i baggrunden til fordel for nu-og-her-handlen.

Denne umiddelbare behovstilfredsstillelse som rendyrket diciplin er usund både for samfundet, virksomheder og enkeltpersoner.

Vi må ikke miste samvittigheden, empatien eller blive hensynsløse, bare fordi vi via data kan definere vores modtager præcist. 

Ligeledes kan det danne grundlag for virksomhedsmonopoler, hvor kun ganske få virksomheder kan overleve, hvilket de fleste danske virksomheder nok ønsker at undgå.

“Pointen med digitalisering er, at den får nogle virksomheder til at forsvinde helt fra jordens overflade, mens den kan få andre virksomheder til at vokse sig enormt store, og denne transformation kan ske meget, meget hurtigt. Det er kort sagt slut med stabilitet over lang tid,” lyder det eksempelvis fra Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics.

Læs mere her: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Når det lange perspektiv bliver overset, bliver de langsigtede beslutninger også blive glemt. Altså beslutningerne, der kan handle om pension, miljø eller økonomi på den lange bane.

Et helt konkret eksempel på, hvordan den kortsigtede beslutning og algoritmen har påvirket vores økonomi, er aktiehandel.

I Danmark er knap halvdelen af alle handler foretaget af en computer, og tallet er stigende. I USA er tallet langt højere.

I de mere avancerede udgaver anvendes statistiske og/eller historiske data. Andre har en semantisk tilgang, hvor en algoritme eksempelvis søger efter positive eller negative ord i nyheder og meddelelser og handler ud fra den viden.

Hastigheden udnyttes desuden i nogle typer af de automatiserede handler i sådan en grad, at firmaer køber sig til placeringer tæt på den centrale børs-computer, fordi længden af net-kablet har betydning for hastigheden og dermed overskud eller tab.

Her handler man med millisekunders mellemrum for derved at skabe mange små gevinster til de aggressive it-investorer.

Det er computeres kamp mod andre computere, algoritme mod algoritme. Netværk mod netværk.

En tendens, vi vil se på alle områder med dataalalyse, hvis vi ikke er opmærksomme og har det nødvendige overblik.

Der sker fejl
Og der sker fejl i den digitale verden.

Den amerikanske børs oplevede eksempelvis en nedtur, der efterfølgende blev døbt: The flash crash.

Her faldt S&P 500 – et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder – med 862 milliarder dollar på bare tyve minutter.

Fire en halv billioner kroner forsvandt således hurtigere, end dug forsvinder for solen på en forårsmorgen på grund af algoritmefejl.

Det er selvfølgelig ‘bare’ penge, men hvad nu, hvis fejlen var sket inden for sundhedsvæsenet eller i energiforsyningen?

Det kan vi på nuværende tidspunkt kun gætte os til, men der vil ske fejl og det må algoritme-folket have med i overvejelserne.

Det lette liv
I en big data-tid handler det om at vide alt om kunden, så man som virksomhed kan målrette og tilpasse sine kundehenvendelser og sit salg direkte efter den enkelte kundes eller virksomheds profil.

En situation, hvor kunden bliver underlagt algoritmens retningslinjer og medfølgende gode tilbud.

Et let liv, men man kan da godt frygte, at det bliver lidt kedeligt, når alt bliver serveret lige for næsen af en.

Men kan vi så gøre noget?

Ja, selvfølgelig kan vi det.

Vi kan tænke os om, når vi udvikler software og løsninger. Og altid huske på, at der er brugere i den anden ende af koden.

Hvor synes du, at grænsen går? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Reportage: Sådan omsætter Fondsbørsen for milliarder med it

Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs

Spilsuccesen Pokemon Go tiltrækker et hav af fans, og det betyder flere penge på Apples bundlinje.

Æblefirmaets boss, Tim Cook, meddeler på Twitter, at App Store har slået rekord i juli, både når det handler om fakturering og om de kontanter, der udbetales til udviklerne.

Tim Cook nævner ikke Pokemon Go specifikt, men den amerikanske webside Macworld vurderer, at det er spillet, hvor de små figurer skal indsamles, som har rykket så voldsomt i app-butikkens omsætning.

Apple afslører heller ikke hvor mange hentninger, app-forretningen har, men flere analytikere har ifølge Macworld bekræftet, at Pokemon Go er hentet i to- måske trecifrede milliontal til både Androd og iOS.

Selve appen er, som mange nok allerede har erfaret, gratis, men brugerne kan foretage handler gennem applikationen.

Når der handles, så får Apple 30 procent af hvert køb, hvilket hurtigt kan blive til en solid omsætning.

50 milliarder til udviklerne
I takt med at spillets sværhedsgrad stiger fra niveau til niveau, kræver det løbende flere såkaldte Pokeballs til at fange spillets Pokemons med.

Disse Pokeballs køber spillerne ved hjælp af valutaen Pokecoins, hvor en pakke med 100 Pokecoins koster 99 cents (6,70 kroner) i Apples App Store. Skal en spiller have 14.500 Pokecoins koster det derimod 99,99 dollar (675 kroner).

En analytiker som business-siden Fortune har talt med vurderer, at Apple kan skrabe tre milliarder dollar, svarende til cirka 20 milliarder kroner, sammen gennem Pokemon Go over de næste tre år.

Læs også: Sådan tjener Apple 20 milliarder kroner på Pokémon Go

Den indtjening ser allerede nu ud til at være skudt i gang.

Da Googles Playbutik også sælger diverse Pokémon-produkter til minimum 10 millioner Android-brugere, kan Google også forvente at score kassen på spil-successen.

I et andet Tweet skriver Tim Cooke i øvrigt, at App Store-udviklerne samlet set har fået udbetalt 50 milliarder dollar, eller 332 milliarder kroner, siden starten tilbage i 2008.

4K er knap slået igennem, så der er stadig lang vej til 8K-opløsningen. Kilde: Wikipedia.

Den japanske public service tv-station NHK ligger helt i front, når det handler om høj opløsning på udsendelserne.

De første 8K-snigpremierer har således fundet sted i begyndelsen af denne uge, så man er helt klar til at sende dele af De Olympiske Lege i 7680 x 4320 pixel eller fire gange 4K-formatet.

NHK kalder formatet for Super Hi-Vision, hvor lyden også bliver noget af en omgang med 22.2 kanalers surround sound.

NHK har arbejdet med højopløsningsteknologier i mange år både, når det handler om hardware og infrastruktur.

I 2013 fremviste man eksempelvis et kompakt-kamera med 8K.

I marts i år fortalte NHK så, at stationen havde planer om at sende dele af sommer-OL i 8K, og i denne uge blev de første 8K-udsendelser så sendt i luften som en prøveballon til OL, der begynder 5. august.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterside PC World.

8K kan levere 16 gange så mange pixel som en HD-opløsning. 33 millioner pixel per billede. Kilde: NHK.

Saftige krav
Det kræver rimelig saftigt udstyr at se signalet, der sendes via en særlig satellit, og 8K-fjernsynet finder man heller ikke i de japanske stuer endnu.

For at håndtere ukomprimeret 8K-video i realtid er der eksempelvis behov for en båndbredde på 100 Gbit/s.

Faktisk er 8K-modtagere stadig på prototype-stadiet, og 4K-formatet har stadig lang vej endnu, før det slår igennem.

Derfor sendes sportsbegivenhederne på storskærme på op til 520-tommer, der er opstillet seks forskellige steder i Japan.

Japanerne regner først for alvor med formatet til OL i 2020, der afholdes i Tokyo.

På NHk’s webside kan du læse mere om initiativet. Den engelske udgave finder du her.

Læs også:
Her er den nye standard der skal forsyne din fladskærm og monitor med 8K-indhold

Youtube på trapperne med HDR-videoer i superkvalitet

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med den nye WiFi-standard WiGig, også kendt som 802.11ad, så er det nok på tide at, du gør det.

WiGig er standarden, der ved at udnytte 60 GHz-frekvensbåndet potentielt gør det muligt at skrotte kablerne til vores computere og og de mobile devices.

Med WiGig vil selve WiFi-oplevelsen ikke bare kunne forbedres kraftigt.

Teknologien muliggør også via meget lav latency og gigabit-hastigheder, at alle typer af data og indhold (selv 4K-video) kan overføres trådløst mellem enheder, og at man kan understøtte trådløs opladning.

Det vil eksempelvis kunne betyde, at man kan undvære et HDMI-kabel og en docking-station til den bærbare computer.

Læs også: Kæmpe teknologi-spring: Ny trådløs super-teknologi vil erstatte dine kabler

Og her taler vi ikke langt-ude-i-fremtiden-scenarier.

WiGig er nemlig på kanten af det større gennembrud på markedet.

ABI research vurderer således, at markedet for WiGig-chipset vil nå et afgørende punkt allerede næste år, hvor udbredelsen på mobil- og computermarkedet vil nå et nyt og højere niveau.

“ABI Research forventer, at 180 millioner WiGig-chipsets vil blive sendt ud på smartphone-markedet i 2017, og at smartphone-chipsets vil udgøre næsten halvdelen af det totale marked på 1,5 milliarder i 2021,” lyder det fra ABI Research, der fremhæver, at WiGig vil forbedre WiFi-teknologien markant og føre til helt nye brugsscenarier.

“Tri-band-produkter, der understøtter 2.4GHz, 5GHz og 60GHz-teknologier, vil tage WiFi til det næste niveau og give en bedre balance mellem pålidelighed og performance end nogensinde,” udtaler en af ABI Researchs analytikere.

Bliver en glidende overgang
“Men WiFi vil stadig have en stor hurdle: Det vil ikke have et eksisterende økosystem af enheder at bygge på, når det først rykker til 60 GHz-båndet,” tilføjer han og understreger dermed også, at der kommer til at blive tale om en glidende overgang til WiGig-produkterne. 

ABI Research forventer, at de første WiGig-baserede smartphones vil komme på markedet allerede seneste i år med 802.11ad-understøttelse og Qualcomms Snapdragon 820-platform.

“WiGig har en lys fremtid på tværs af mobil, pc, netværk, tilbehør og mere, hvor 2017 markerer et kritisk punkt i forhold til udvikling og succes,” konkluderer analysefirmaet.

Læs også:

Kæmpe teknologi-spring: Ny trådløs super-teknologi vil erstatte dine kabler

Trådløs opladning på kanten af gennembrud: Kan få enorm betydning

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Salgstallene for Microsofts Windows-telefoner har været direkte katastrofale i første halvår 2016, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig – så skal MIcrosoft i hvert fald finde på en helt ny strategi eller komme op med helt nye og markant anderledes produkter.

De to topmodeller, Lumia 950 og Lumia 950 XL, der blev lanceret sidste efterår, har heller ikke kunnet gøre det magiske for Microsofts salgstal.

Læs også: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Måske det er forklaringen på, at Microsoft fra den 1. til den 14. august sænker prisen markant på produkterne i selskabets amerikanske online-butik.

Lumia 950 går nu fra en pris på 549 dollars til 399 dollars, og Lumia 950 XL sænkes fra 649 dollars til 449 dollars.

Prissænkningerne på henholdsvis 150 og 200 dollars er ikke de eneste tiltag fra Microsofts side, skriver tech-mediet Windows Central. Samtidig sælges top-produkterne nemlig med en gratis Display Dock til en værdi af 99 dollars.

Også langt billigere i Danmark
Lumia 950 og 950 XL er også blevet markant billigere på det britiske marked, og også her i Danmark er der sket noget af en prisudvikling over det seneste halve år.

Ved lanceringen lød de danske priser på 4.999 kroner for Lumia 950 og 5.499 kroner for Lumia 950 XL.

I dag ligger Lumia Lumia 950 XL i Microsofts danske online-butik på 3.699 kroner, og 950′eren er nede på 2.999 kroner.

På pricerunner.dk kan man se, at billigste pris på en 950 XL ved lanceringen sidste efterår var på 5.495 kroner, men at den nu er nede på 3.110 kroner i den billigste butik.

Microsofts salgstal
Gartners opgørelse over det globale salg af smartphones i årets første kvartal viste, at Windows igen havde taget et katastrofalt dyk. Læs mere om det her.

Windows-telefonerne i havde første kvartal 2016 blot 0,7 procent af det globale marked.

Der var ikke kun tale om et dramatisk fald i markedsandelen for Microsoft, men også i antal solgte smartphones.

Hvor der i første kvartal 2015 blev solgt 8,2 millioner Windows-smartphones på globalt plan, faldt det i første kvartal i år til 2,4 millioner smartphones.

Også i årets andet kvartal var Microsofts Lumia-salgstal direkte elendige.

Her var der kun solgt 1,2 millioner enheder – en halvering i forhold til kvartalet før, hvor det altså i forvejen stod slemt til.

Læs også:

Netop meldt ud: Den store Windows 10-opdatering nu (også) på vej til Windows-smartphones

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Test: Lumia 950 og 950 XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Intel tilbagekalder med omgående virkning samtlige eksemplarer af fitness-armbåndsuret Basis Peak efter selskabet har opdaget, at Basis Peak-urene kan give brandskader på bærerne.

“Vi tilbagekalder af sikkerhedsmæssige grunde Basis Peak-urene, da urene kan overophede, hvilke kan føre til brandskader eller vabler på hudens overflade,” lyder det fra Josh Walden fra Intel.

Intel understreger, at det er vigtigt, at man som eventuel bruger af Basis Peak ‘omgående stopper’ enhver brug af uret og tilbageleverer det til den butik, hvor det er købt.

De ure, som kan give brandskader, er ifølge Intel blevet fremstillet mellem august 2014 og juli 2015 og solgt fra november 2014 til juni 2016.

Det svarer stort set til samtlige solgte Basis Peak-ure.

Ifølge Intel er der blevet konstateret skader på bærerne på grund af overophedning på 0,2 procent af de solgte ure.

Ifølge Intel gælder tilbagekaldelsen ikke de ældre Basis B1, men selskabet tilbyder dog, at ejere af B1′ere ligeledes kan refundere disse.

I modsætning til mange andre fitness-ure, måler Basis Peak-urene løbende puls via en LED på bagsiden af uret.

Det er denne LED’s forbindelse til huden, der i visse tilfælde har været grunden til, at bæreren er blevet forbrændt.

Det er denne LED på bagsiden af uret, der har forårsaget forbrænding.

Intel har i et stykke tid arbejdet på at finde en løsning på problemet via en software-opdatering – men altså uden held.

“Vi havde håbet, at vi kunne løse problemet via en software-opdatering. Men vi er desværre ikke i stand til at udvikle sådan en løsning uden samtidig at ødelægge bruger-oplevelsen,” lyder det fra selskabet.

I kølvandet på beslutningen lukker og slukker selskabet helt for den medfølgende Basis Peak-service, hvor brugerne ellers har kunnet synkronisere og sammligne data og lignende.

Det kommer til at ske med udgangen af i år, hvorefter Basis Peak altså må regnes for i praksis at være helt død.

Basis Peak stammer fra selskabet Basis Science, som Intel købte i 2014 for 100 millioner dollar for at komme ind på det dengang spirende kæmpemarked for wearables.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Intel betale op mod 800 millioner for lille ur-firma.

Det er med beslutningen om at aflive Basis Peak uklart, hvad Intel har af fremadrettede planer på området.

Med aflivningen har Intel nemlig slet ingen aktuelle produkter på området.

De virksomheder, der sælger små transportable og trykfølsomme skærme med en indbygget computer-enhed, har det svært.

Salget af tabletter viser sig nemlig i en kurve, der peger i den helt forkerte retning.

Det globale marked for tabletter er således krympet i andet kvartal 2016, viser en rapport fra analysehuset Canalys.

En tendens, der følger sidste års tal.

I kvartalet blev der solgt 35 millioner tabletter. Det lyder måske af meget, men er faktisk en tilbagegang på 16 procent i forhold til samme periode i 2015.

Ligeledes er det det laveste tal i tre år, siger Canalys.

Analysehuset IDC er en smule mere optimistisk i sin kvartalsrapport.

De fortæller om et fald på knap 13 procent. De to er dog enige om, at der er tale om et markant fald i perioden.

Android er størst
Den største andel af de solgte enheder i perioden er forsynet med Googles styresystem.

65 procent af enhederne er således Android-baserede.

Apple følger efter på andenpladsen med iOS, der står for 28 procent, mens Microsoft sidder på resten af tablet-kagen.

Selv om Android er den største software-platform, så oplever den Google-udviklede kode også den største tilbagegang.

Android-tabletterne oplever et globalt salg, der er krympet med 23 procent.

Det er især konkurrencen fra de smarte telefoner, der er skyld i, at Android-salget til private er dumpet i den gale retning, vurderer Canalys.

Analysehuset IDC’s opgørelse for andet kvartal. Kilde: IDC.

På leverandørsiden er Apple dog størst.

Æble-farbrikken har en markedsandel på 28 procent med firmaets iPad.

På andenpladsen kommer Samsung med en andel på 16 procent, mens Lenovo og Huawei har seks procent.

Amazon er en højdespringer i procent, men det skyldes et meget lavt antal solgte enheder i andet kvartal 2015.

Mere fart på erhvervssiden
Både IDC og Canalys peger dog på et lyspunkt.

Vender man blikket mod de mere professionelle tablet-udgaver med et effektivt tastatur, så er billedet nemlig noget anderledes.

“Både med hensyn til Microsoft Surface Pro og iPad Pro har det vist sig, at der er en stigende efterspørgsel efter tabletter med aftageligt tastatur, rettet mod erhvervslivet,” lyder det fra Canalys’ analytiker Tuan Anh Nguyen.

Læs mere her: Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Læs også:
Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne