Den kinesiske web-portal Alibaba er gennem de senere år vokset til svimlende størrelse, og det vil selskabet nu forsøge at udnytte ved at lade sig børsnotere på den amerikanske New York Stock Exchange, hvor aktie-udbuddet vil blive indledt 19. september.

Alibaba forventer selv at kunne sælge aktier for 21 milliarder dollar – omkring 120 milliarder kroner – til børsnoteringen.

Holder den forventning stik, vil det betyde, at noteringen af Alibaba vil blive blandt de største nogensinde i amerikansk historie og den største for et teknologiselskab.

Det kinesiske selskab vil til noteringen prisfastsætte aktierne til 345-380 kroner stykket. Selskabet forventer at sælge mindst 320 millioner aktier, hvilket altså vil indbringe selskabet 120 milliarder kroner.

Alibaba minder om de amerikanske e-handelsportaler eBay og Amazon, men er væsentligt større.

Faktisk bliver der på Alibaba handlet for mere end på Amazon og eBay tilsammen, hvilket blandt andet skyldes, at to af Kina største webbutikker, Taobao Marketplace og Tmall, sælger via portalen.

Selskabet håndterer årligt transaktioner for godt 1,3 billioner kroner.

Alibaba er stiftet i 1999 af kineseren Jack Ma, der i dag er god for mere end 55 milliarder kroner.

Amerikanske Yahoo ejer omkring 24 procent af Alibaba. Denne ejerandel ventes reduceret til 16 procent, når selskabet går på børsen.

Læs også: Her er de millionsites, som du ikke kender.

Opdateringen giver et mere minimalistisk design over hele overfladen.

Foto: Morten Sahl Madsen

Android L er den kommende opdatering til Android, som endnu ikke har fået den endelige frigivelsesdato. Android L, som vil være Android 5.0, byder på en lang række forbedringer i det mobile system, men en af de største forbedringer vil være et redesign af den grafiske overflade.

Og har du en Androidtelefon, kan du allerede nu få et lille smugkig på Android L’s design.

Google har nemlig opdateret Chrome for Android med det nye “Material” design, hvor de mange “levende” animationer og farvevalget giver en anden form for liv til browseren. Det er i hvert fald målet med redesignet.

Opdatering forbedrer oplevelsen
Android L blev offentliggjort i juni til Googles I/O udviklerkonference og blev modtaget med kyshånd af både udviklere og end users som et frisk pust. Android har haft samme udseende siden Jelly Bean-opdateringen tilbage i 2012.

Der er tale om et langt mere enkelt og minimalistisk design – et designsprog som tilsyneladende alle mobilproducenter har forelsket sig i – og de små subtile animationer fungerer flydende og imponerende.

På to forskellige testede telefoner, OnePlus One og Huawei P7 Ascend, virkede den nyeste version af Chrome langt hurtigere – både til at hente hjemmesider og i animationer.

Også Google’s Google Plus-app har for nylig fået en opdatering til “Material” design, og man må formode, at også Google Hangouts får sig en opdatering, inden Android L bliver lanceret – formodentligt engang i slutningen af efteråret 2014.

Læs også: Her er nyhederne i den næste udgave af Android

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Det kan de godt glemme alt om.

Sådan lyder reaktionen fra Teleindustriens direktør, Jakob Willer, på de nye forslag og krav om, at der skal etableres en særlig film-afgift på internetforbindelser, for at den nødlidende danske film-industri kan reddes.

“Det ville være i direkte modstrid med alle andre ønsker, man har til digitalisering og vækst og beskæftigelse,” siger Jakob Willer til Computerworld.

“Sådan en afgift ville ikke løse filmbranchens problem – den ville bare udsætte den fuldstændig uundgåelige situation, at de skal forholde sig til digitalisering.”

Det er både film-industrien selv og politikere fra Christiansborg, der mener, at telebranchen bør bidrage til en dansk filmindustri, der har hårde tider.

Argumentet er, at film-streaming er med til at fremme behovet for bredbånd og dermed bidrager til teleselskabernes indtjening. Læs mere om det her.

Skylder ikke filmbranchen noget
Jakob Willer, de foreslår, at I skal sætte jer til forhandlingsbordet. Hvad tænker du om det?

“Vi har jo siddet med i drøftelser med dansk film i nærmest flere år nu og har sagt, at hvis der skal flere penge i dansk film, og hvis det skal være fra aktører i telebranchen, så skal det være, fordi telebranchen kan se det som noget attraktivt at investere i. Fordi der er en forretningsmæssig idé og et formål med det.”

“Vi skal ikke smide penge i det, fordi vi skylder filmbranchen noget som helst, for det gør vi ikke.”

“Vi har ikke et eller andet særligt ansvar for at holde dansk film i live, men vi kunne da godt have en interesse i at være med til at styrke forretningsudvikling i dansk film og investere nogle penge, hvis man også får noget igen.”

“Vi foreslår, at man prøver at opdyrke den digitale forretning mere, end man gør i dag.”

Et konkret forslag fra Teleindustriens side er, at man laver et forkortet vindue efter biografvisningen, så man kan få filmen ud til forbrugerne som premium-indhold.

“Vi siger ikke, at vi har den store forkromede løsning til dansk film, for det synes vi egentlig, at de selv skal være med til at finde.”

“Det skal man glemme alt om”
Et helt konkret forslag i en klumme i Jyllands-Posten fra foreningen af filmudlejere i Danmark er tre kroner per måned for en internetforbindelse.

“Det synes jeg, man skal glemme alt om.”

“Det er der simpelthen intet belæg for. Det er grebet ud af luften og desværre blevet en veletableret sandhed blandt nogle, at teleselskaberne tjener på dansk film. De har ingen som helst indtægt på dansk film, så den kan man glemme alt om. Det er helt skævt.”

Hvor enige er I om den tilgang som telebranche i Danmark?

“Jeg tror ikke, at der er tvivl om, at den tilgang med bare at beskatte infrastrukturen for at beskytte dansk film, er en løsning, der er helt skæv.”

“Derudover har operatørerne så lidt forskellige interesser afhængig af, hvad de har af forretningsområder, og der er sikkert nogle, der vil synes, at det er mere interessant at investere i film end andre.”

“Men modstanden i forhold til at lave en beskatning, tror jeg, at vi er ret samlet om.”

Ville være helt urimeligt
Hvorfor er det så forkert at lave en beskatning?

“For det første er der ikke noget belæg for det. Det ville være fuldstændig urimeligt.”

“For det andet er en beskatning jo noget, man bruger et sted, hvor man ønsker en adfærdsændring – eksempelvis med en fedtafgift eller en sukkerafgift. Man gør det for at få folk til at bruge det mindre.”

“Skulle man så lave en internetskat, der kunne have den effekt, at produktet blev dyrere, og det blev mindre attraktivt at investere i digital infrastruktur?”

“Det ville være fuldstændig på tværs af alle andre ønsker om at fremme digitalisering og udbygning af mobilnet og bredbånd i hele Danmark. Det kan ikke andet end at have en negativ effekt, at man putter ekstra omkostninger på det.”

Man kunne tage omkostningerne direkte fra teleselskabernes pengekasser uden at påføre kunderne en ekstra afgift?

“Det ville gå ud over investeringerne så, for hvorfor skulle man investere i infrastruktur i Danmark, hvis man blev beskattet på den måde?”

“Det ville utvivlsomt gå ud over investeringerne, og det ville blive dyrere for kunderne,” siger Jakob Willer fra Teleindustrien til Computerworld.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på bredbånd: Det skal det koste

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Danske internetleverandører skal bidrage med penge til filmindustrien. 

Sådan fortsætter det med at lyde fra flere forskellige personer fra filmindustrien og fra politikere på Christiansborg. 

Torsdag i sidste uge skrev Michael Fleischer, formand for foreningen af filmudlejere i Danmark, i en klumme i Jyllands-Posten, at det er indiskutabelt, at der mangler penge til dansk film- og tv-fiktionsproduktion.

Han peger på flere mulige løsninger, heriblandt at teleoperatørerne skal betale:

“Teleoperatørerne er et andet oplagt sted at hente ny finansiering, da de allerede slipper (for) billigt uden på nogen måde at bidrage til økonomien i dansk film.”

“3 kr. ekstra pr. måned for en internetforbindelse, ville tilføre produktionen af danske film og tv-serier et ekstra provenu på 40-50 mio. kr. årligt.”

“Små penge for forbrugerne, når man ser, hvor mange penge der ellers anvendes på dyre abonnementsaftaler som Viasat eller Netflix.”

Læs også: Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Politikere bakker op
Og det er ikke kun film-industrien selv, der mener, at internetleverandørerne – og dermed bredbåndskunderne – bør bidrage med penge til ny produktion af film.

Til filmmagasinet Ekko siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, at “det står klart, at teleindustrien er nødt til at betale en del af kagen.”

Argumentet, der fremføres i Ekko, er, at film-streaming er en vigtig salgsfaktor, når teleoperatører som TDC, Yousee og Stofa skal sælge deres internetforbindelser.

“Teleoperatørerne tjener indirekte penge, når de kan lokke kunder til med en god forbindelse til at streame film. Det er et åbenlyst konkurrenceparameter,” siger Alex Ahrendtsen.

Også Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre siger, at teleselskaberne skal tage deres del af ansvaret, og Socialdemokraternes Troels Ravn siger til Ekko:

“Internetudbyderne bliver nødt til at gå ind og bidrage til dansk film, når de selv lukrerer så kraftigt på det. Det er kun ret og rimeligt,” lyder det fra Socialdemokraterne. Venstres Michael Aastrup Jensen er imod nye krav til internetleverandørerne.  

Debatten vil ikke dø
Tidligere har også Kim Pedersen, der blandt andet er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Rådet for Spillefilm og det danske Oscar-udvalg, langet ud efter de danske teleselskaber i Ekko.

“Teleselskaberne tjener millioner og atter millioner kroner på dansk film – og de betaler ikke en krone for det!” har han blandt andet skrevet i en indlæg.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, svarede igen i Ekko ved at kalde et forslag om en film-afgift “det rene vanvid.”

“De skal i gang med arbejdet i stedet for at komme med hatten i hånden og bare bede om penge,” udtalte han.

Læs stort interview med Jakob Willer om film-afgifter på internet her. 

Læs også:

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Nokia Lumia 830, som du kan læse mere om her.

Asus nye prisbillige smartwatch, som du kan læse mere om her.

Motorola Moto G.

ComputerViews: Mere for pengene og lavere priser for selv avancerede maskiner er en fremherskende tendens på den store teknologi-messe, IFA, der netop er løbet af stablen i Berlin.

Traditionelt anvender mange af de teknologi-producenterne IFA-messen til at præsentere kommende modeller, der står til at ramme de europæiske markeder i den kommende tid.

Helt generelt gælder det, at prisen i år for alvor er kommet i centrum.

IFA-messen har nemlig i år været præget af en række præsentationer af lavpris-enheder – både smartphones, tablet-computere og meget andet.

Blandt andet har Motorola Mobility løftet sløret for sin nye Moto G-smartphone med quad-core Snapdragon-chip, 5″ skærm, otte megapixel-kamera, to højttalere og andet kræs for 180 dollar – eller godt 1.000 kroner.

Telefonen rammer butikkerne i de store markeder i USA, Indien, Frankrig, Storbritannien, Brasilien, Spanien og Tyskland i disse dage.

Også Microsoft kaster sig ind i pris-pres på smartphone-markedet.

Selskabet er på trapperne med en billig-udgave af flagskibet Lumia, nemlig Lumia 830, der på specs vil udfordre iPhone og Samsungs Galaxy S5, men som til gengæld vil blive markant billigere med en pris på omkring 2.400 kroner.

Du kan læse Computerworlds første indtryk af de nye billige Windows-telefoner her: Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft.

Microsoft står også bag et veritabelt bombardement af nye Windows 8.1-baserede pc’er og tablet-computere til meget lave priser.

Sværmen af nye Windows-enheder kommer til at spille en afgørende rolle i Microsofts kamp mod de meget billige Chrome-books og Android-baserede enheder, der generelt er meget billige.

Microsoft har taget kampen op ved blandt andet at tilbyde en tunet Windows 8.1 bundlet med søgemaskinen Bing gratis til hardware-producenterne.

Nu er HP klar med laptoppen Stream 14 til knap 1.200 kroner, mens Asus er klar med den såkaldte EeeBook i samme prisleje – begge inklusive Windows 8.1.

Samme tendens gælder på tablet-markedet, hvor Microsoft for alvor forsøger at tage kampen op med de ellers traditionelt meget billigere Android-tablet-computere.

På IFA-messen har vi således set Windows-tablets med skærme på 8″ fra eksempelvis Archer og Acer til 150 dollar – godt 800 kroner – inklusive et års abonnement på Office 365, mens Toshibas nye Encore Mini med skærm på 7″ vil komme til at koste under 100 dollar – altså under 600 kroner – inklusive Windows 8.

Også på markedet for wearables er der for alvor ved at blive åbnet for priskrig. I hvert fald har taiwanske Asustek Computer på IFA præsenteret smartwatch-uret ZenWatch, som kommer til at koste knap 1.200 kroner.

Det kan du læse mere om her: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch.

De fleste teknologi-producenter har (naturligvis) også præsenteret nye high end-produkter på IFA-messen i lange baner. Som sædvanlig gælder det, at du kan købe computere og lignende til så en høj pris, som du har råd til.

I den lave ende af markedet er tendensen imidlertid tydelig: De pris-billige smartphones, pc’er og tablet-computere bliver mere og mere avancerede.

Microsoft er blandt de absolutte hovedaktører i pris-udviklingen på dette års IFA-messe.

Det skyldes, at Microsoft har besluttet sig for at tage kampen op mod Android og Chrome som led i selskabets nye strategi om, at Windows fremover skal være et middel til at score nye brugere fremfor det forkromede premium-produkt, som alle aktiviteter drejer sig om.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Læs også: Åben krig om mobilbetalinger. Så meget er på spil for de danske banker.

De 81 danske pengeinstitutter bag mobilbetalingsløsningen Swipp er klar med en række tiltag, der sigter direkte efter at nappe brugere fra Danske Banks store succes, MobilePay.

De 81 pengeinstitutter, der blandt andre tæller Sydbank, Nordea og Jyske Bank, lancerede i sommer en stor-offensiv, hvilket du kan læse mere om her: 81 pengeinstitutter vil have Mobilpay ned med nakken.

Med den nytiltrådte direktør Martin F. Andersen i spidsen er Swipp-bankerne nu ifølge Berlingske klar med en løsning, der gør, at Danske Bank-kunder vil kunne både betale og modtage penge via Swipp.

De har hidtil alene kunnet modtage penge via løsningen.

“Swipp skal gøres tilgængelig for alle danskere,” siger Martin F. Andersen til Berlingske.

Her erkender han, at Swipp er afhængig af at få Danske Bank-kunderne med, idet næsten en tredjedel af danskerne ifølge Berlingske er kunder i banken.

Martin F. Andersen siger til avisen, at det ikke kan lade sig gøre at levere en såkaldt konto-til-konto-løsning til Danske Bank-kunderne, som Swipp-bankernes kunder har.

I stedet anvender Swipp kortstrukturen til en løsning, fortæller han.

Hæver beløbsgrænser
Det ser blandt andet ud til, at krigen kommer til at stå på beløbsgrænserne.

Swipp har for tiden en begrænsning på 3.000 kroner, men den hæves snart, og Martin F. Andersen bedyrer, at han vil betale sin næste bil med en Swipp-betaling.

Her er Mobilepay mere begrænset, da Danske Bank-løsningen er underlagt reglerne for kortbetaling, der sætter en grænse på 50.000 kroner per år. Denne grænse kan dog ifølge avisen hæves til 110.000 kroner.

Swipp er også på vej med en løsning, der integrerer Swipp direkte i butikkers kasseapparater.

Læs også: Åben krig om mobilbetalinger. Så meget er på spil for de danske banker.

Netværks- og servergiganten Cisco har midlertidigt stoppet for leverancen af sit storage-produkt UCS Invicta, efter at flere kunder har haft problemer med at få systemet til at virke optimalt.

En talsmand for Cisco i USA siger til amerikansk CRN, at en række kunder har “oplevet kvalitetsproblemer (quality issues, red.)ved deployment”, som betyder, at produktet “ikke lever op til Ciscos kvalitetsstandarder”. Det har fået Cisco til sætte leverancerne på pause, indtil videre frem til slutningen af denne måned.

Ifølge det amerikanske medie CRN har Cisco problemer med at få sin serversoftware til at fungere optimalt sammen med det flash-baserede produkt, når kunder skal skalere deres løsninger til et stor antal brugere.

Efter den offentlige medieomtale har Cisco sendt en orientering ud til sine forhandlere over hele verden. Her fremgår det, at leverancerne kommer i gang igen senere i denne måned. Problemerne med skalering vil dog først være endeligt løst i løbet af oktober.

Herhjemme venter de første kunder på at få leveret det fejlramte storage-produkt. Men ifølge salgschef Poul Piester fra Cisco Danmark vil danske kunder ikke mærke noget til leverings-stoppet.

“Vi har nogle ordrer på UCS Invicta, som vi skal levere i november engang, så det er jeg ikke nervøs for giver problemer for kunderne,” siger Poul Piester.

Cisco har traditionelt været stærke på netværksprodukter, men har de seneste år bevæget sig ind på server-storage-området.

Sidste efterår opkøbte Cisco virksomheden Whiptail, som man nu markedsfører under brandet UCS Invicta, der er en vigtig del af Ciscos satsning på integrerede server-storage- og netværksløsninger.

Læs også:

Cisco på vej med massiv nedskæring: Otte procent af de ansatte skal væk

Nye varer på hylderne giver kanonvækst for Hitachi