Apples iCloud har spillet en indirekte hovedrolle i sagen om offentliggørelsen af en større mængde private fotos tilhørende et stort antal kendte personer fra Hollywood. Selvom Apple understreger, at selve iCloud-tjenesten ikke er hacket, så er brugernes iCloud-konti blevet hacket ved at gerningsmændene har fået fat i brugernavne og adgangskoder.

Derfor skal der gøres mere for at højne sikkerheden, lyder det fra Apple-direktør Tim Cook ifølge Wall Street Journal.

»Når jeg træder et skridt tilbage fra dette forfærdelige scenarie og spørger, hvad vi kunne have gjort, så tror jeg, det handler om at gøre brugerne bevidste om sikkerhed,« siger Tim Cook til avisen.

Apple vil stramme op ved at begynde at udsende advarsler til brugerne, hvis nogen forsøger at gendanne en backup af eksempelvis en telefon, som brugeren har lagt på iCloud. Samtidig vil selskabet også begynde at bruge to-faktor-autentificering flere steder, heriblandt i forbindelse med iCloud, ligesom brugerne vil få flere opfordringer til at benytte sig af to-faktor-autentificering.

Hackingen mod Hollywood-berømthederne har formentligt fundet sted enten gennem phishing-angreb eller ved at gætte svarene på sikkerhedsspørgsmål til iCloud-kontoerne.

Blå Skærm eller på engelsk lidt mere dramatisk ‘Blue Screen of Death’ var i en årrække et frygtet syn blandt Windows-brugere, og selv stifter og direktør Bill Gates måtte lide den tort at blive ydmyget af Blå Skærm under en demonstration af Windows.

Men det var faktisk manden, der senere skulle afløse Bill Gates, som stod bag den blå fejlbesked. Det skriver The Verge.

Steve Ballmer var under udviklingen af Windows 3.1 chef for Windows, og han var ifølge en daværende udvikler ikke tilfreds med den fejlmelding, udviklerne havde stykket sammen.

Det fik udviklerne til at udfordre Steve Ballmer til selv at finde på noget bedre, og et par dage senere vendte han tilbage med sit udkast til teksten på den blå skærm.

Steve Ballmers tekst endte med at blive den tekst, som mødte Windows-brugerne, når en applikation gik i baglås, og det blev nødvendigt at række ud efter CTRL+ALT+DEL.

Funktionaliteter på Twitter og betydningen af dem spillede en fremtrædende rolle i dagens afhøring af Gottfrid Svartholm Warg. Anklager Anders Riisager ville gerne fastslå, at Warg er personlige venner med den amerikanske it-sikkerhedsekspert Jakob Appelbaum.

Det skal ses i lyset af, at Appelbaum skal agere ekspertvidne i sagen, hvilket anklagemyndigheden indædt har forsøgt at forhindre.

Warg afviste at være venner med Appelbaum, og her kommer Twitter så ind i billedet.

Riisager fremviste et billede af Appelbaums Twitter-profil, hvor Appelbaum retweetede en artikel fra internetmediet Torrentfreak, der er skrevet af Wargs ven Niklas Femerstrand.

Artiklen har titlen ‘Sverige har kidnappet min ven Anakata’, og henviser til anholdelsen af Warg i Cambodia.

»Her skriver Appelbaum jo, at han er din ven,« sagde Anders Riisager.

»Det er faktuelt forkert. Han videresender det, en anden har skrevet,« svarede Warg.

»Jacob Appelbaum kan altså tages personligt til indtægt for dette her, og han skriver, at du er hans ven,« fastholdt Riisager. Latteren fra tilhørerpladserne var nu så højlydt, at dommeren bad om ro.

Anders Riisager fortsatte med at gennemgå Twitter-samtaler fra Jacob Appelbaums profil, og udpeger steder hvor han retweetede andre brugeres opslag, der er mere eller mindre sympatiserende med Warg.

Anklagemyndigheden fortsatte med at referere til dem som værende ting Appelbaum har skrevet, indtil forsvarets protester fik dommeren til at reagere og påtale Riisager.

Jacob Appelbaum er indkaldt som vidne af forsvaret og skal efter planen til skranken senere i dag.

Gottfrid Svartholm Warg afhøres af vicestatsadvokat Anders Riisager som mistænkt for hacking af CSCs mainframe, og der er uenighed om betydningen af brugerkonti på en computer, der har været brugt til hackingen.

Det springende punkt er en genvej til mainframe-emulatoren Hercules, som politiet har fundet på skrivebordet.

Det er relevant i forbindelse med angrebet og anklageren for står ikke, hvorfor det ligger der, når Warg har udtalt, at han ikke interesserer sig for mainframes.

Warg afviser dog at have installeret det selv. Og han forsøger over flere omgange at forklare retten, at der er adskillige brugerkonti på computeren, og at hvad der ligger på skrivebordet jo afhænger af, hvem der er logget på.

»Men det ligger på din computer,« siger Anders RIisager, til højlydt latter på tilhørerpladserne.

»Hvilken brugerkonto er logget på? Der er fem forskellige brugere på den computer, og hver har sit skrivebord,« svarer Warg.

Anklageren forstår tilsyneladende ikke spørgsmålet, og forsvarer Luise Høi forklarer anklageren, at det er ganske normalt med flere brugerkonti på en computer, som har flere brugere.

Warg spørger igen, hvilken kontos skrivebord den relevante genvej ligger på og påpeger, at han tidligere har oplyst at computeren er en ‘lab-computer’ med flere brugere.

Men Anders Riisager finder ikke spørgsmålet om brugere relevant.

»Jamen det forholder jeg mig slet ikke til, jeg forholder mig til, at det er din computer,« siger han tydeligt irriteret over spørgsmålet.

Spørgsmålet om genveje droppes tilsyneladende og afhøringen fortsætter, hvor den slap i går, og anklageren forsøger at kæde mistænkte sammen med forskellige online-aliasser.

Version2 er til stede i retssalen.

Tredje retsdag i hackersagen kører på Frederiksberg, og dagen indledes med en diskussion af, om CSC’s erstatningskrav til de mistænkte skal behandles som en del af straffesagen. CSC kræver 4,9 millioner kroner i erstatning, og virksomhedens advokat Hans Jakob Folker er mødt op for at få erstatningskravet gjort til en del af den verserende sag.

Efter kort proces blev det dog afvist af retten.

»Vi finder det naturligt, at vi understøtter processen med at uddybe vores erstatningskrav. Vi mener ikke, at det vil kræve yderligere bevisførelse, og der skal ikke afhøres vidner. Omkostningerne er dokumenterede og er direkte relaterede til hackingen,« sagde Hans Jakob Folker foran den fyldte retssal, der har tiltrukket sagens hidtil største antal tilhørere.

De to mistænktes forsvarere, Luise Høi og Michael Juul Eriksen, afviser dog, at erstatningskravet er relevant i sagen.

Luise Høi mener ikke, at der er plads i sagens stramme program, og hun sætter desuden spørgsmålstegn ved flere af de omkostninger, CSC vil have erstatning for.

Blandt andet kræver it-virksomheden mere end en million kroner i erstatning for udgifter til kommunikationsrådgivere.

»Jeg mener jo, at 1,2 millioner kroner til ekstern presserådgivning giver anledning til alvorlige reservationer,« siger Luise Høi, hvilket udløste en del latter på tilhørerpladserne.

MIchael Juul Eriksen mener heller ikke, at der er tid til at behandle et erstatningskrav, som han i øvrigt ikke mener er relateret til sagen.

»De mistænkte er tiltalt for at forvolde betragtelig skade på informationssystemet. Men da CSC’s erstatningskrav ikke indeholder en post med omkostninger til skader på informationssystemet, så ser det ikke ud til, at der er sket skade på informationssystemet,« siger han

Dommere og nævninge forlod kort lokalet for at drøfte spørgsmålet og vendte altså hurtigt tilbage for at afvise CSC med henvisning til retsplejelovens §991, der giver retten lov til at nægte at behandle borgerlige krav, hvis det forårsager væsentlig ulempe.

»Du er velkommen til at sætte dig på tilhørerpladserne, men herinde er du færdig for i dag,« siger dommer Kari Sørensen henvendt til CSC’s advokat.

Version2 er til stede i retssalen og følger sagens udvikling i løbet af dagen. Blandt andet skal amerikanske Jacob Appelbaum efter planen vidne i dag.

Nets kritiserer IBM for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at stramme op på sikkerheden i kølvandet på skandalen om Se og Hørs tys-tys-kilde, der solgte informationer til ugebladet, som han havde adgang til gennem sit job hos IBM. Det skriver Berlingske.

Ifølge den nytiltrådte administrerende direktør for Nets-koncernen, Bo Nilsson, har Nets efter skandalen sørget for at gennemgå sikkerheden og forbedre den. Ifølge direktøren er Nets nu på niveau eller måske over andre sammenlignelige firmaer.

Men IBM, som er underleverandør og var arbejdsgiver for medarbejderen, som havde adgang til blandt andet danskeres kreditkorttransaktioner, har ikke været gennem en tilsvarende selvransagelse ifølge direktøren.

»Vi har taget det her yderst seriøst. Jeg vil anbefale, at IBM tager den her sag lige så seriøst som os. De skal opnå en standard, som sikrer, at det ikke sker igen. Det kan være, de skal på den samme rejse, som vi har været på,« siger Bo Nilsson til Berlingske.

Direktør Lars Mikkelgaard-Jensen har ikke ønsket at kommentere Nets’ udmelding, men til Berlingske siger han, at IBM har taget sagen seriøst og har arbejdet på den med selskabets bedste kræfter.

Anti-monopol-aftalen, som er indgået mellem EU og Google bliver nu kritiseret af Microsoft og flere andre af Googles konkurrenter i et sidste forsøg på at påvirke EU’s konkurrencekommisær, Joaquin Almunia, inden han forlader sit kontor i slutningen af oktober. Det skriver Reuters.

Sagens kerne er, at Google er under anklage for at misbruge sit magtmonopol til at presse konkurrenterne ud af markederne, og Joaquin Almunia overvejer lige nu, om han skal lukke sagen med den nuværende aftale med Google, eller om han skal sende den videre til sin afløser, når hans mandat udløber. Han har brugt de sidste tre år på at finde ud af, om Google presser sine konkurrenter ud indenfor søgeresultater.

Almunia nåede i februar en foreløbig aftale med Google, samtidig har han fortalt konkurrenterne, at han har tænkt sig at afvise deres klager. Han undersøger nu deres svar.

Skal vise konkurrenterne

Ifølge Microsofts direktør for konkurrencelov, Jean-Yves Art, gør Googles kontrakter med deres annoncører det svært for annoncørerne at skifte til andre platforme end Google.

»Disse forslag fjerner ikke alle de restriktioner, som vi og rivalerne ser. Der er stadig mange restriktioner, som forhindrer dem i at give interoperabilitet,« sagde han til en nyhedskonference organiseret af en Google-klager.

Det centrale i forslaget, er at et system viser rivalernes søgeservices, fx kort, hoteller eller shopping, mere prominent end det sker nu, når folk foretager søgninger via Google. Google skal bruge en boks for at vise mindst tre konkurrenter hver gang deres egne resultater vises i en specialiseret søgning – en aftale, der gælder for fem år. Noget som kritikere mener er usandsynligt, at det vil stække Googles position i Europa.

En eskalering

Lederen af det britiske prissammenligningssite, Foundem, Shivaun Raff fortæller, at kommissionen ikke har nogen evidens for, at det vil fjerne konkurrenceproblemerne.

»(Googles forslag) er ikke en løsning. Det er en katastrofal eskalering af misbruget,« siger han til Reuters.

Almunia og hans folk har ikke villet svare Reuters på en forespørgsel, men fra Google lyder det, at de har samarbejdet fuldt ud.

»Vi har samarbejdet fuldt ud med Europakommissionens undersøgelse over de sidste fire år. Vores forslag adresserer alle kommissionens bekymringer, og giver konkurrerende services en meget større visibilitet,« siger talsmanden Al Verney.

Apples investorer flygter. De seneste angreb på iCloud betyder, samt at Samsung og Facebook har indgået partnerskab betyder, at Apples aktier er under stort pres. Det skriver Americas Markets.

For selvom Apple er ved at line ny produkter op, hvor der traditionen tro allerede er ved at opstå en hype, så har de seneste par dages begivenheder fået Apple-aktien til at falde ned under 100 dollars, da aktien tabte 4,2 dollars i værdi onsdag. Hvillket betød, at værdien af Apple faldt med 26,1 milliarder dollars.

Apple har generelt haft et godt første halvår, selvom aktien i januar var nede på 70 dollars per aktie, men investorerne begynder at frygte, at Apple fortsætter med at falde bagud i forhold til konkurrenterne, som fortsat udvikler nu teknologi.

Venter lancering med spænding

Den kommende iPhone forventes at få større skærm og trådløs betalingsteknologi, hvilket længe har været en del af Samsungs og Microsofts produkter.

»Vi mener, Apple har meget lidt plads til fejl, når de kommer med en spektakulær iPhone 6 lancering. Samsung Galaxy Note Edge, som blev annonceret i dag (onsdag) ser ud til at blive en interessant enhed med dens innovative sideskærm, og den kan give Apple en hårdere konkurrence end forventet i markedet for smartphones med meget store skærme« siger Brian Colello, analytiker hos Morningstar til Americas Markets.

Samtidig med at Apple er blevet ramt af iCloud-skandalen, som har stillet spørgsmål ved, om Apple overhovedet er i stand til at opbevare folks data i cyberspace – en skandale, der er kommet lige op til at Apple lancerer sin nye iPhone (forventet 9. september).

Stadig fremgang

Apple har selv sagt, at billederne fra iCloud ikke er blevet stjålet på grund af en svaghed i systemet, men et målrettet angreb, som gik på at stjæle adgangskoder og brugernavne.

»Tvivlen om iCloud har ramt på det værst tænkelige tidspunkt for Apple – et voldsomt publiceret flow, som tager nyhederne en uge inden en stor lancering,« siger Brian Colello, han mener dog ikke, at Apple-fans har noget at frygte. For elektronikgiganten – som er USAs mest værdifulde firma – er på trods af den lille nedgang, stadig gået frem med 32 procent i løbet af det seneste halve år.

Og netop på grund af det gode halve år, tror Colello at investorerne måske bare hiver penge ud, for at tage det overskud, som Apple har tjent dem.

Forsvaret sendte i sidste uge et af sine helt store it-systemer i et EU-udbud til en værdi af mellem 300 og 400 mio. kr.

Men selvom virksomheder fra hele EU i princippet kan byde ind på projektet, er vinderen allerede afgjort på forhånd ifølge professor på IT-Universitetet i København og ekspert i offentlige it-projekter Søren Lauesen.

»Det er nemmest at byde for den, der også har leveret det gamle system. Det er lidt naivt at sætte driften til udbud, da det i praksis er ret håbløst for andre at byde,« siger han til Version2.

Den vurdering er chefen for Forsvarskommandoens Koncernfælles Informatiktjeneste, Asger Søndergård Olesen, dog ikke enig i.

»Jeg vil mene, at det er absolut realistisk, at der kommer en anden leverandør. Vi forventer faktisk, at der er en 3-4 stykker, der byder ind,« siger han.

Monopol og høje priser

Det er forsvarets koncernfælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH), som er sendt i udbud. Vinderen skal står for drift og videreudvikling af systemet over de næste syv år.

Systemet blev leveret til forsvaret i 2009 af CSC og består af en skræddersyet version af ScanJours Captia. Det er indtil videre CSC, der står for driften, og firmaet skal også stå for at opgradere systemet til den seneste version. Derfor er det også oplagt, hvem der skal fortsætte som leverandør på projektet ifølge Søren Lauesen.

»Det kan ikke være andre end CSC, der byder i praksis. De andre leverandører kan ikke få lov til at kigge i CSC’s kode, og hvis de kunne, tager det meget lang tid at finde ud af, hvordan den virker. Det er ligesom, hvis du skulle have et dansk softwarehus til at rette i Windows. Det kan kun Microsoft gøre,« siger han og fortsætter:

»Men vi er nødt til at lave hele det her skuespil, fordi det siger EU, at vi skal. Princippet er fint, men i praksis er det meget svært at gøre. Hvis forsvaret virkelig skal sætte noget i udbud, skal de genoverveje deres behov og ikke kun kigge efter det gamle system, for så er det kun den gamle leverandør, der er i stand til at vinde et udbud. Og så er der reelt monopol, og vi bliver ved med at betale meget høje priser.«

Færre specialtilpasninger kan gøre en forskel

Mange af de skræddersyede tiltag fra den gamle version af KESDH bliver fjernet efter opgraderingen, hvilket kan være en fordel for andre leverandører end CSC.

I alt regner forsvaret med at skære 60 pct. af specialtilpasningerne væk fra systemet, så det nærmer sig standardløsningen.

»Vi kommer ned på et niveau af specialtilpasninger, hvor mange af dem er småting. Leverandøren af specialtilpasningerne har selvfølgelig en fordel, og Søren Lauesen har principielt ret i sin pointe,« siger Asger Søndergård Olesen fra Forsvarskommandoen.

»Men vi regner med at der kommer en del bud, og at CSC bliver presset på prisen,« siger han