»Vi ved, at der findes MRSA i mink, men vi aner ikke en bjælde om omfanget. Det ville vi gerne have undersøgt.«

Sådan siger specialkonsulent og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet Mariann Chriél, der sidste år søgte midler til et studie af forekomsten af den resistente bakterie MRSA CC398, kaldet svine-MRSA, i mink.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen sagde ja til at bevillige halvdelen, men Dansk Pelsdyravlerforening, også kendt som Kopenhagen Fur, sagde nej til at betale den anden halvdel, og det undrer Mariann Chriél:

»Vi kan søge midler andre steder, men branchen selv burde havde en åbenlys interesse i at undersøge det her,« siger hun.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Kopenhagen Fur i oktober sidste år er pelsdyravlererhvervet yderst interesseret i et samle viden om resistente bakterier.

‘Kopenhagen Fur vil i samarbejde med DTU og danske minkavlere iværksætte en systematisk overvågning af forekomsten af resistens i de danske minkfarme- inklusive MRSA,’ står der blandt andet.

Alligevel ville Kopenhagen Fur ikke bevillige den 1 ½ mio. kroner som et halvt p.hd.- studie af den slags koster ifølge et slag på tasken fra Mariann Chriél.

Hos Kopenhagen Fur husker kommunikationschef Sander Jacobsen, at bevillingen til ph.d.-studiet var oppe at vende. Han kalder afslaget en prioriteringssag.

»Det har indgået i en større prioritering af vores forskningsmidler, hvor vi har valgt at prioritere andre ting,« siger han.

Fandt MRSA i to stikprøver

Ifølge Mariann Chriél er det nødvendigt at få undersøgt forekomsten af MRSA i mink.

»Der er et postulat om, at MRSA i mink er et problem, men vi ved det ikke, så derfor er vi nødt til at kende omfanget,« siger hun.

Det eneste, hun på nuværende tidspunkt ved med sikkerhed, er, at DTU sidste efterår fandt MRSA i to isolater fra mink, der var indsendt af dyrlæger som et led i den almindelige resistensovervågning, som DTU foretager.

»Men det kan vi jo ikke konkludere noget på baggrund af,« siger hun.

I efteråret sidste år kom det ligeledes frem, at der siden 2009 er registreret 25 tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA-bakterien fra minkfarme. 15 af de tilfælde stammer fra Nordjylland – formentlig fordi, at myndighederne her har foretaget en mere grundig kontrol.

Der er over 15 millioner mink i Danmark. Den største del af den danske minkproduktion foregår i Jylland: 41,3 procent i region Midtjylland og 30,4 procent i Region Nordjylland.

Landbruget lukkede i weekenden for alle besøg i svinestalde af frygt for, at gæsterne skal blive smittet med MRSA.

Kampen om at købe den 14.000 mand store ingeniørrådgiver Parsons Brinckerhoff ser nu ud til at være faldet ud til fordel for canadisk-britiske WSP.

Ifølge britiske medier har Atkins, som har 450 ud af sine 17.500 ansatte i Danmark, også budt på Parsons Brinckerhoff, men ifølge en pressemeddelelse fra WSP er der nu enighed om, at WSP køber Parsons Brinckerhoff fra den nuværende ejer, den britiske entreprenørgigant Balfour Beatty, for omkring 7 mia. kr.

WSP står især stærkt i Canada og Storbritannien, mens Parsons Brinckerhoff dækker USA bedre. Firmaet arbejder også internationalt – blandt andet i Danmark, hvor det er med på letbaneprojektet i Odense.

Med købet kommer WSP op på et samlet medarbejdertal på 31.550, men koncernen har ambitioner om at vokse endnu mere – blandt andet i Skandinavien, hvor koncernen i dag har 2.700 ansatte i Sverige. Ifølge Byggvarlden.se har WSP ambitioner om at fordoble omsætningen i Skandinavien de kommende fire år.

Samtidig med at salget af Parsons Brincherhoff nu ser ud til at falde på plads, er en anden store rådgiverhandel også ved at gå ind i den afgørende fase.

Hollandske Arcadis med knap 22.000 ansatte ser i øjeblikket ud til at have vundet budkrigen om den britiske koncern Hyder med 4.500 ansatte. Med et bud på knap 2,7 mia. kr. har Arcadis overgået den japanske koncern Nippon Koei. Japanerne har forbeholdt sig retten til at forhøje deres bud, men ifølge britiske Building.co.uk vil Nippon Koei får svært ved at overgå Arcadis, fordi det japanske kreditratingbureau, Rating & Investment Information, har truet med at nedgradere Nippon Koeis rating, hvis de køber Hyder.

Ifølge Arcadis’ plan kan handlen blive endeligt godkendt i slutningen af oktober, hvis der ikke sker yderligere i sagen.

Tidligere på sommeren blev verdens største rådgivende ingeniørvirksomhed dannet, da Aecom købte URS og dermed fik 95.000 ansatte.

»Vi ved, at der findes MRSA i mink, men vi aner ikke en bjælde om omfanget. Det ville vi gerne have undersøgt.«

Sådan siger specialkonsulent og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet Mariann Chriél, der sidste år søgte midler til et studie af forekomsten af den resistente bakterie MRSA CC398, kaldet svine-MRSA, i mink.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen sagde ja til at bevillige halvdelen, men Dansk Pelsdyravlerforening, også kendt som Kopenhagen Fur, sagde nej til at betale den anden halvdel, og det undrer Mariann Chriél:

»Vi kan søge midler andre steder, men branchen selv burde havde en åbenlys interesse i at undersøge det her,« siger hun.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Kopenhagen Fur i oktober sidste år er pelsdyravlererhvervet yderst interesseret i et samle viden om resistente bakterier.

‘Kopenhagen Fur vil i samarbejde med DTU og danske minkavlere iværksætte en systematisk overvågning af forekomsten af resistens i de danske minkfarme- inklusive MRSA,’ står der blandt andet.

Alligevel ville Kopenhagen Fur ikke bevillige den 1 ½ mio. kroner som et halvt p.hd.- studie af den slags koster ifølge et slag på tasken fra Mariann Chriél.

Hos Kopenhagen Fur husker kommunikationschef Sander Jacobsen, at bevillingen til ph.d.-studiet var oppe at vende. Han kalder afslaget en prioriteringssag.

»Det har indgået i en større prioritering af vores forskningsmidler, hvor vi har valgt at prioritere andre ting,« siger han.

Fandt MRSA i to stikprøver

Ifølge Mariann Chriél er det nødvendigt at få undersøgt forekomsten af MRSA i mink.

»Der er et postulat om, at MRSA i mink er et problem, men vi ved det ikke, så derfor er vi nødt til at kende omfanget,« siger hun.

Det eneste, hun på nuværende tidspunkt ved med sikkerhed, er, at DTU sidste efterår fandt MRSA i to isolater fra mink, der var indsendt af dyrlæger som et led i den almindelige resistensovervågning, som DTU foretager.

»Men det kan vi jo ikke konkludere noget på baggrund af,« siger hun.

I efteråret sidste år kom det ligeledes frem, at der siden 2009 er registreret 25 tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA-bakterien fra minkfarme. 15 af de tilfælde stammer fra Nordjylland – formentlig fordi, at myndighederne her har foretaget en mere grundig kontrol.

Der er over 15 millioner mink i Danmark. Den største del af den danske minkproduktion foregår i Jylland: 41,3 procent i region Midtjylland og 30,4 procent i Region Nordjylland.

Landbruget lukkede i weekenden for alle besøg i svinestalde af frygt for, at gæsterne skal blive smittet med MRSA.

Med de nuværende afgiftsregler vil der ikke komme ret mange store varmepumper i fjernvarmeforsyningen de kommende år. Netop de store varmepumper er ellers vigtige for at kunne aftage strøm fra de stadig flere vindmøller, og de er også en samfundsøkonomisk god investering.

Selskabsøkonomien for værkerne er derimod for dårlig i store varmepumper i forhold til træflis, der ikke er pålagt afgift. De bliver endnu dårligere i fremtiden, efter at et flertal på Christiansborg har droppet at lægge forsyningssikkerhedsafgifter på biomassen som træflis.

Det er konklusionen på en ny analyse fra brancheforeningen Dansk Energi. Analysen ser nærmere på de decentrale kraftvarmeværkers økonomi i at etablere og køre med stor varmepumpe og sammenligner med naturgasmotorer og træfliskedler.

Analysechef Per Meibom fra Dansk Energi frygter for, at vi forpasser chancen for at etablere de store varmepumper, hvis det ikke sker snart:

»Vinduet for at få etableret varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker kan hurtigt lukke sig, fordi værkerne i stedet bygger fliskedler, der giver en langt lavere varmepris for borgerne. Og så skal der ikke investeres i de næste mange år,« sagde han på en energipolitisk konference torsdag.

Per Meibom peger på, at afgiftssystemet bør ændres, så varmepumperne kan betale sig.

Energistyrelsens såkaldte vindscenarie forventer, at varmepumper i fjernvarmen leverer 27,5 PJ varme i 2020. I dag leverer de ganske lidt – bare 0,23 PJ.

Også Energinet.dk har i sine fremskrivninger forudsat varmepumper med en samlet effekt på 120 MW eleffekt i 2020. De skal omdanne overskudsstrømmen fra de mange vindmøller til fjernvarme.

Konsulent Niels From fra PlanEnergi, som er involveret i 10 konkrete varmepumpeprojekter på fjernvarmeværker rundt om i landet, vurderer, at hvis Energistyrelsens mål skal nås, så skal varmepumpekapaciteten på værkerne fordobles hvert eneste år frem til 2020:

»Hvis varmepumper ikke bliver en selskabsøkonomisk fordel, så har jeg meget svært ved at se det ske. Måske skulle man overveje at sætte sig mål for antallet af varmepumper, der skal være i systemet og måske overveje at give en form for anlægstilskud, fordi investeringen er stor,« siger han.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), som også var til stede på mødet, henviste til et igangværende analyse- og revisionsarbejde omkring netop energiafgifternes indretning.

Kampen om at købe den 14.000 mand store ingeniørrådgiver Parsons Brinckerhoff ser nu ud til at være faldet ud til fordel for canadisk-britiske WSP.

Ifølge britiske medier har Atkins, som har 450 ud af sine 17.500 ansatte i Danmark, også budt på Parsons Brinckerhoff, men ifølge en pressemeddelelse fra WSP er der nu enighed om, at WSP køber Parsons Brinckerhoff fra den nuværende ejer, den britiske entreprenørgigant Balfour Beatty, for omkring 7 mia. kr.

WSP står især stærkt i Canada og Storbritannien, mens Parsons Brinckerhoff dækker USA bedre. Firmaet arbejder også internationalt – blandt andet i Danmark, hvor det er med på letbaneprojektet i Odense.

Med købet kommer WSP op på et samlet medarbejdertal på 31.550, men koncernen har ambitioner om at vokse endnu mere – blandt andet i Skandinavien, hvor koncernen i dag har 2.700 ansatte i Sverige. Ifølge Byggvarlden.se har WSP ambitioner om at fordoble omsætningen i Skandinavien de kommende fire år.

Samtidig med at salget af Parsons Brincherhoff nu ser ud til at falde på plads, er en anden store rådgiverhandel også ved at gå ind i den afgørende fase.

Hollandske Arcadis med knap 22.000 ansatte ser i øjeblikket ud til at have vundet budkrigen om den britiske koncern Hyder med 4.500 ansatte. Med et bud på knap 2,7 mia. kr. har Arcadis overgået den japanske koncern Nippon Koei. Japanerne har forbeholdt sig retten til at forhøje deres bud, men ifølge britiske Building.co.uk vil Nippon Koei får svært ved at overgå Arcadis, fordi det japanske kreditratingbureau, Rating & Investment Information, har truet med at nedgradere Nippon Koeis rating, hvis de køber Hyder.

Ifølge Arcadis’ plan kan handlen blive endeligt godkendt i slutningen af oktober, hvis der ikke sker yderligere i sagen.

Tidligere på sommeren blev verdens største rådgivende ingeniørvirksomhed dannet, da Aecom købte URS og dermed fik 95.000 ansatte.

Google vil nu optrappe indsatsen i jagten på at bygge en fungerende kvantecomputer. Selskabet har allieret sig med et forskerhold fra University of California i Santa Barbara, som nu slutter sig til Googles kvantelaboratorium, oplyser Google.

Forskerne annoncerede tidligere på året, at de havde konstrueret en chip, hvor de havde forbundet fem styk af en særlig udgave af ‘kvantebit’ eller qubits, kaldet Xmons, skriver GigaOm.

Google vil gerne udvikle en processor, som kan udnytte kvantemekanikkens superpositionsegenskaber, der i teorien giver mulighed for at bygge computere, der vil kunne løse visse typer beregningsopgaver mange gange hurtigere end konventionelle computere.

I praksis er det dog en stor udfordring at bygge elektroniske komponenter, der udnytter kvantemekanikken på denne måde, fordi det med de nuværende teknologier forudsætter superledning. Samtidig kæmper forskerne også med forholdsvis høje fejlrater, før de kan komme i nærheden af at skalere teknologien til noget, der kan anvendes i praksis.

Google har sammen med NASA investeret i et system fra firmaet D-Wave, som hævder at have udviklet en kvantecomputer, men firmaets teknologi har også været kritiseret for ikke at give de resultater, som fortalerne for kvantecomputere har lovet.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Googles kvantecomputer regner ikke hurtigere end en almindelig pc

Med de nuværende afgiftsregler vil der ikke komme ret mange store varmepumper i fjernvarmeforsyningen de kommende år. Netop de store varmepumper er ellers vigtige for at kunne aftage strøm fra de stadig flere vindmøller, og de er også en samfundsøkonomisk god investering.

Selskabsøkonomien for værkerne er derimod for dårlig i store varmepumper i forhold til træflis, der ikke er pålagt afgift. De bliver endnu dårligere i fremtiden, efter at et flertal på Christiansborg har droppet at lægge forsyningssikkerhedsafgifter på biomassen som træflis.

Det er konklusionen på en ny analyse fra brancheforeningen Dansk Energi. Analysen ser nærmere på de decentrale kraftvarmeværkers økonomi i at etablere og køre med stor varmepumpe og sammenligner med naturgasmotorer og træfliskedler.

Analysechef Per Meibom fra Dansk Energi frygter for, at vi forpasser chancen for at etablere de store varmepumper, hvis det ikke sker snart:

»Vinduet for at få etableret varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker kan hurtigt lukke sig, fordi værkerne i stedet bygger fliskedler, der giver en langt lavere varmepris for borgerne. Og så skal der ikke investeres i de næste mange år,« sagde han på en energipolitisk konference torsdag.

Per Meibom peger på, at afgiftssystemet bør ændres, så varmepumperne kan betale sig.

Energistyrelsens såkaldte vindscenarie forventer, at varmepumper i fjernvarmen leverer 27,5 PJ varme i 2020. I dag leverer de ganske lidt – bare 0,23 PJ.

Også Energinet.dk har i sine fremskrivninger forudsat varmepumper med en samlet effekt på 120 MW eleffekt i 2020. De skal omdanne overskudsstrømmen fra de mange vindmøller til fjernvarme.

Konsulent Niels From fra PlanEnergi, som er involveret i 10 konkrete varmepumpeprojekter på fjernvarmeværker rundt om i landet, vurderer, at hvis Energistyrelsens mål skal nås, så skal varmepumpekapaciteten på værkerne fordobles hvert eneste år frem til 2020:

»Hvis varmepumper ikke bliver en selskabsøkonomisk fordel, så har jeg meget svært ved at se det ske. Måske skulle man overveje at sætte sig mål for antallet af varmepumper, der skal være i systemet og måske overveje at give en form for anlægstilskud, fordi investeringen er stor,« siger han.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), som også var til stede på mødet, henviste til et igangværende analyse- og revisionsarbejde omkring netop energiafgifternes indretning.