Blot tre år efter at et skybrud sidst fyldte Svanemølletunnelen med vand, skete det natten til søndag igen.

Årsagen er at togtunnelen udgør områdets absolutte lavpunkt. Derfor vil al overskydende vand strømme ned og lægge sig dér, fuldstændig som tilfældet er for Lyngbyvejen, forklarer Banedanmarks tekniske direktør, Søren Boysen:

»Svanemøllen og vores tunnel på Svanemøllen ligger meget lavt. Der er næsten ti meter ned til bunden af vores tunnel. Ligesom Lyngbyvejen, der også tager al vandet fra et meget stort område, afvander vi fra det absolut laveste punkt.«

Det problem kan blive uforholdsmæssigt dyrt at anlægge sig ud af, fastslår han:

»Et projekt, hvor vi graver hele Svanemøllen Station op og lægger et tunnelrør til vandafledning nedenunder, er indtil videre ikke indgået i vores overvejelser. Det vil være meget dyrt,« siger Søren Boysen.

»Men vi vil arbejde videre med at forbedre adgangen til vores pumper, der i dag er placeret ude mellem sporene. Dér har vi en pumpebrønd, som stikker langt ned under sporene i Svanemølletunnelens dybde. Det er den, der samler alt vandet op, men den kan ikke komme af med vandet, fordi alle vandledninger bliver overfyldt. Vi vil arbejde videre med muligheden for at aflaste området,« forklarer Søren Boysen.

Hvad kan I ellers gøre for at undgå flere oversvømmelser?

»I forhold til Svanemøllen har vi koncentreret os om at lave beredskabsplaner, hvor vi sammen med de relevante myndigheder har identificeret, hvilke kloakker vi skal bruge, når vi begynder at pumpe. Desuden har vi lavet en beredskabsaftale med en entreprenør, ikke kun for Svanemøllen, men over hele landet, så pumpeberedskabet bliver kørt hen, hvor der er regnvarsel. Pumperne blev først brugt på Enghave station og så på Svanemøllen, hvor de havde tømt tunnelen omkring midnat i går.«

»Vores indsats vil primært være at styrke og optimere vores beredskab. Desuden skal vi i dialog med Hofor om, hvilke vandafledninger Hofor og kommunen laver, for at finde ud af, om vi kan drage nytte af det,« forklarer han.

Siden oversvømmelserne på Østerport og Svanemøllen i 2011, der medførte store følgeskader på transformerstationer, relæhytter og sikringsanlæg, har Banedanmark gjort en del for at undgå gentagelse, mener Søren Boysen:

»Sidst skyldtes et af de store udfald, at der løb vand ind i selve banehuset og beskadigede strømforsyning og nogle centrale servere i vores administrationsbygning. Men i mellemtiden har vi flyttet teknikken lidt længere væk. Derfor varede det ikke så længe, efter at vandet var væk, før der igen kunne køre tog,« siger Søren Boysen.

Der er ved at ske en afmatning i lønningerne i danske it-virksomheder viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Mens lønnen i gennemsnit er steget med 1 pct. i alle brancher over det seneste år, så steg den kun med 0,7 pct. for virksomheder der leverer it- og informationstjenester.

»Der er et pres på lønnen, og en del af det kommer af, at man flytter stillinger ud af landet,« siger formanden for de it-professionelles fagforening, PROSA, Niels Bertelsen til Version2.

Afmatningen viste sig allerede i 2013, hvor lønstigningerne i it-jobbene for første gang siden 2009 blev overgået af landsgennemsnittet, og i løbet af årets to første kvartaler er forskellen kun blevet større.

Konkurrence fra Indien

Det er især konkurrence fra store udenlandske konsulentvirksomheder som Tata Consulting Services (TCS), der benytter sig af billig indisk arbejdskraft, som presser lønningerne ifølge Niels Bertelsen.

»De kan sætte prisen på deres ydelser på en helt anden måde end de danske. Og så flytter de danske virksomheder deres stillinger til udlandet for at modvirke det,« siger han.

Både Tryg, TDC og SAS har valgt at fravælge danske leverandører og outsource it-job til TCS, hvilket blandt andet er gået ud over den danske afdeling af CSC.

Det er oftest stillinger som it-udviklere, der er i fare for at blive outsourcet ifølge Niels Bertelsen. Og især, hvis der er tale om nogle it-afdelinger, hvor der ikke er behov for en dansk forretnings- eller kulturforståelse.

»Vi skal uddanne folk til at lave opgaver, der ikke kan udføres af andre, eksempelvis udvikling inden for offentlig databehandling. Vi har en lang række offentlige systemer, som gør, at vi har en meget høj viden på området, der ikke kan fås andre steder,« siger han.

I løbet af mandag har det i perioder været vanskeligt at logge ind på både netbanken og offentlige hjemmesider ved hjælp af NemID. Systemet har været ramt af driftsproblemer, som mandag eftermiddag endnu ikke var løst.

»Vi har haft ustabil drift her til formiddag og også lige nu,« siger kommunikationskonsulent Ulrik Marschall fra Nets til Version2.

Det er uvist, hvorvidt der er tale om de samme problemer både formiddag og eftermiddag, og Nets kan heller ikke sige noget konkret om årsagerne til driftsproblemerne.

»Men NemID er ikke nede. Der er transaktioner, der går igennem, så man kan prøve igen senere,« siger Ulrik Marschall.

Anker Boyes (S) ferie i Tyrkiet og en telefon- og dataregning på efterfølgende 245.257 kr. har fået Statsforvaltningen til at afkræve svar fra Odense Byråd, om beløbet er lig “økonomisk ansvarlighed”. Det skriver Fyens Stifttidende.

Regningens størrelse skyldtes især, at borgmesteren under ferien havde downloadet 3,2 gigabyte mobildata, der endte med at koste Odense Kommune 243.000 kr. Derfor vil den kommunale tilsynsmyndighed nu undersøge sagen nærmere for at finde ud af, om forbruget er sket i forbindelse med borgmesterens arbejde.

»Om der er sket noget ulovligt, eller alt er efter bogen, kan jeg ikke sige noget om. Vi beder nu byrådet om svar, inden sagen behandles,« siger Hanne Villumsen, kontorchef i Statsforvaltningen, til Fyens Stiftstidende.

»Uværdig til at sidde i borgmesterstolen«

Tilsynet kommer efter, at det forhenværende byrådsmedlem i Odense Lasse Bork Schmidt (K) bad myndighederne om at gå ind sagen.
Han kaldte også Anker Boye for »uværdig til at sidde i borgmesterstolen«.

Det er endnu uklart, om borgmesteren selv er skyld i det store dataforbrug. Direktøren for Netplan, Torben Rune, har tidligere udtalt til Version2, at det kan skyldes den måde, som teleoperatørerne tæller dataforbruget op på.

Hvis teleselskaberne sætter hver dataklods til minimum 100 kilobyte, selvom der kun sendes eller modtages få bytes, vil det hurtigt kunne løbe op, da 100 kilobyte med roaming eksempelvis koster 9 kr. hos TDC.

Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) har spurgt transportminister Magnus Heunicke (S), om han finder det rimeligt, at passagerer risikerer en bøde, hvis de glemmer at checke ind igen med deres rejsekort, når de skifter transportmiddel i forbindelse med en rejse.

En bøde, som det i sidste uge i Metroxpress kom frem, det formentlig slet ikke er lovligt at udstede.

»Finder ministeren det rimeligt, at DSB’s bøder for manglende rejsekort-checkin ved omstigning formentlig er ulovlige, jf. MetroXpress den 21. august 2014?« lyder spørgsmålet.

Det relativt korte svar fra Magnus Heunicke lyder:

»Jeg synes det kunne være ønskeligt, at spørgsmålet blev afklaret gennem en sag ved Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.«

Kundeambassadør Helle Fuhrmann fra DSB, der er hovedaktionær i Rejsekort A/S, fortalte i den forgangne uge til Metroxpress, at hun selv længe har været i tvivl om lovligheden. Og hun håber, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro kan komme med en principiel afgørelse om bøderne.

Langt om længe har Apple tilsyneladende givet efter for presset. Selskabet vil for første gang integrere en Near Field Communication (NFC)-chip i den kommende iPhone, der således vil understøtte kontaktløs betaling i butikkerne og på sigt kunne erstatte betalingskort. Det siger en anonym kilde til det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.

Apple har tidligere vægret sig mod at integrere teknologien i selskabets telefoner, mens konkurrenter som HTC og Samsung allerede bruger chippen i deres Android-baserede smartphones. Nu forsøger Apple at skubbe gang i udviklingen ved at indgå et samarbejde med Visa, MasterCard og American Express, der ifølge Bloomberg vil blive offentliggjort den 9. september sammen med detaljer om den kommende iPhone.

Sammen med fingeraftrykslæseren, der allerede er kendt fra iPhone 5S, vil det blive muligt at betale uden pinkode og uden at skulle køre et kort igennem kortterminalen.

Ændrede mening

Der har tidligere været forlydender om, at Apple var ude på at lancere sit eget betalingssystem, der ikke understøttede NFC-teknologien. Flere eksperter, som Version2 tidligere har snakket med, mente, at Apple dog ville blive tvunget til at tilslutte sig NFC.

»Jeg tror ikke på, at Apple er stærk nok til at kunne overrule de investeringer i NFC-teknologien, der allerede er gjort af bankerne. Apple er stærk på andre områder, men ikke stærk nok inden for betalingsformidling,« sagde seniorpartner i PlusCon og ekspert i elektroniske betalingsløsninger, Henning N. Jensen tidligere til Version2.

Stort set alle betalingskortterminaler fra Nets understøtter allerede NFC-teknologien. Butikkerne er dog i de fleste tilfælde nødt til at køre en softwareopdatering, før deres terminaler vil kunne modtage kontaktløs betaling, oplyser Nets.

Det er stadig ikke muligt at bruge telefonen som betalingskort.

Verdens forbrug af mobildata er under eksponentiel udvikling. Det vurderer tele-giganten Ericsson i virksomhedens årlige Mobility Report.

I rapporten forudser selskabet, at smartphone-data i 2019 vil nærme sig, hvad der svarer til ti gange så meget data, som blev brugt i 2013. Nærmere bestemt vil smartphones bruge i omegnen af 12.000 petabytes data om måneden. Det er lig med en årlig stigning i smartphone-data på 50 procent, viser undersøgelsen.

Endnu vildere ser prognosen ud for data til tablets. Her vurderer rapporten at dataforbruget mellem 2013 og 2019 vil stige til 23 gange så meget.

Stigningen kommer både i form af langt flere smartphones på verdensplan samt langt højere dataforbrug per enhed. Ericssons spådomme er ifølge rapporten baseret blandt andet på historiske data samt analyser af bruger- og markedstrends.