DSBs administrerende direktør, Jesper Lok, har opsagt sin stilling og skifter til en international virksomhed. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Dermed skal statsbanernes bestyrelse nu i gang med at finde en afløser til Lok, der har været direktør siden 2012.

»I DSB’s nyligt udgivne halvårsrapport konkluderede vi, at DSB er så godt som i mål med ‘Et Sundt DSB’. Dermed er vi klar til at tage hul på den næste strækning af DSB’s strategiske rejse. Vores administrerende direktør har i den forbindelse valgt at søge nye udfordringer, og bestyrelsen vil i løbet af de kommende måneder finde Jespers afløser,« udtaler bestyrelsesformand Peter Schütze.

Jesper Lok fratræder dog ikke sin stilling med det samme, men bliver i jobbet, indtil en afløser er fundet. Dog fratræder han senest 31. August 2015.

Jesper Loks afgang kommer, kort tid inden DSBs nye kontrakt skal på plads, og allerede inden forhandlingerne er startet, er der uenighed om både timemodellen og de standardtog, som politikerne har efterlyst for at undgå en ny IC4-skandale.

Knap hver anden norske chef forventer, at medarbejderne tager telefonen eller svarer på mail efter normal arbejdstid. Det fremgår af Nitos Arbeidsgiverundersøgelse, skriver tu.no.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at forventningen også går den anden vej. Således har 94 procent af arbejdsgiverne oplevet at få en opringning fra en af deres medarbejdere uden for almindelig arbejdstid.

Klar til nye udfordringer? Se mulighederne på Jobfinder.

Formanden for Nito (Norges ingeniør- og teknologiorganisasjon), Trond Markussen, peger på, at medarbejderne vænner chefen til, at han får et svar, og dermed ender de i, hvad han kalder en ’honningfælde’, fordi det, de gjorde frivilligt, pludselig er noget, chefen forventer af dem:

»Det kan virke meget negativt og stressende at have sådan en forventning hængende over sig,« siger Trond Markussen til tu.no.

Han betoner vigtigheden af en større bevidsthed om, hvad arbejdslivet betyder for vores liv og helbred:

»Vi er den første generation, som på grund af ny teknologi har kunnet arbejde 24/7 uden at sidde ved skrivebordet, og ingen ved derfor helt, hvad det gør ved vores helbred. Vi ønsker, at både arbejdsgivere og arbejdstagere er sig bevidst, hvordan man arbejder, og hvad man forventer af hinanden,« siger han til tu.no.

Medarbejdere og ledere skal blive bedre til at tale sammen og afklare forventninger for at undgå, at medarbejderen får dårlig samvittighed, og at chefen undgår at blive skuffet, mener han:

»Medarbejderen kan føle sig presset til at svare, selv om situationen slet ikke er til det, f.eks. hvis man svarer på mails på telefonen, mens man står og ser fodbold med børnene,« siger Trond Markussen.

Herhjemme viste en undersøgelse sidste år, at danske ingeniører også har svært ved at holde balancen mellem fritid og arbejdstid. Når det gælder det samlede arbejdsmiljø, klarer de sig godt i forhold til andre arbejdsgrupper. Samlet set blev det til en tredje plads ud af 54.

Men når ingeniørerne ikke fik en første- eller en andenplads, skyldes det netop problemerne med at balancere arbejdsliv og familieliv. På det parameter blev det kun til en 36. plads ud af 54.

Når Ringkøbing-Skjern på baggrund af egne måleresultater konkluderer, at mobildækningen i kommunen er mangelfuld, så er der ikke data til at bakke udsagnet entydigt op.

Forleden kunne flere medier fortælle, at mobildækningen Ringkøbing-Skjern er mangelfuld baseret på målinger foretaget af kommunen selv. Men målemetoden har en væsentlig fejlkilde, som gør det vanskeligt at sige, hvor dækningen er god og dårlig.

Sådan lyder kritikken fra lederen af antenneforskningsgruppen på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet professor Gert Frølund Pedersen.

For at registrere den reelle mobildækning i Ringkøbing-Skjern, har kommunen i en periode på to måneder kørt rundt i en bil og indsamlet dækningsdata. Der er dog et væsentligt problem i den sammenhæng, påpeger Gert Frølund Pedersen. Der er ikke taget højde for det signal-tab, der sker i måleudstyret, og det kan være betydeligt.

Selve målingen er foregået ved at placere tre antenner på taget af en bil, hvorfra der går kabler ind i bilen til tre ens telefoner, der er koblet til tre forskellige operatører. Men der kan være et væsentligt tab i kabler og i koblingen af kablerne til telefonerne, som kan være afgørende for, om der bliver målt et godt eller et dårligt mobilsignal, påpeger Gert Frølund Pedersen.

»De nævner ikke noget om, hvor meget tab, der er i antennekobleren, i kabler og så videre. Det vil sige, at deres (Ringkøbing-Skjern, red.) absolutte niveau, kan være pænt langt fra det niveau, der er i virkeligheden. Og så skal de lade være med at sige noget absolut, men det er det eneste, de gør,« siger han.

De absolutte værdier, kommunen har indsamlet og offentliggjort om signalstyrken er målt i dBm. Et signal på -100 dBm er således svagere end et signal på -90dBm. Ringkøbing-Skjern takserer -99 dBm – -85 dBm som værende et nogenlunde signal, mens -109 dBm – -100 dBm bliver betragtet som et dårligt signal.

Men ifølge Gert Frølund Pedersen aner kommunen ikke, om signalet reelt er på eksempelvis -102 dBm eller -90 dBm, da der ikke er taget højde for tabet i måleudstyret.

Det eneste kommunens dækning siger noget reelt om er forholdet mellem operatørernes signalstyrke. Altså om TDC har en bedre dækning end 3 i et givent område eller omvendt. Men altså ikke om hverken TDC eller 3 har en god dækning i området.

Sådan kunne målemetoden have været god nok

I sig selv ville udstyret, den app og den metode, som kommunen har anvendt, godt kunne bruges til at måle den absolutte signaldækning i Ringkøbing-Skjern. Kommunen skulle blot have taget højde for det tab, der sker i udstyret, påpeger Gert Frølund Pedersen.

Det kunne være gjort ved at sende en given signalstyrke til antenne på taget af bilen og registrere, hvor meget app’en på mobilen viser. Og så kan forskellen modregnes i det endelige datasæt.

»Så hvis vi giver den -30 dBm, så skal de se, om den måler -40 dBm eller -50 dBm eller om den står på -32 dBm,« siger Gert Frølund Pedersen.

Projektleder i Ringkøbing-Skjern Jesper Lemming er lydhør overfor kritikken, men han mener godt, at måleresultaterne kan bruges til at give et praj om den reelle dækning. Han henviser til, at resultaterne afspejle de dårlige dækningsoplevelser, virksomheder og borgere i kommunen har.

Og i den forbindelse giver operatørernes egne dækningskort ikke ret fyldestgørende billede af den faktiske dækning, mener Jesper Lemming.

»Vi vil meget gerne en akademisk diskussion, hvis det fører frem til, at vi får en reel måling af dækningen i vores område. Vi er i den situation, hvor vi reelt ikke aner, hvordan den reelle dækning er i vores område, for der er ingen, der endnu har opgjort den på en måde, der afspejler virkeligheden. Det har vi gjort et forsøg på, og det er endt ud i et meget brugbart resultat,« siger han.

Desuden hæfter Jesper Lemming sig ved, at Gert Frølund Pedersen medgiver, at kommunens målemetode giver et billede af, hvor godt operatørerne dækker i forhold til hinanden.

»Vi har givet vores borgere et redskab, hvor de kan sammenligne selskabernes dækning i de forskellige områder. Og det håber jeg, vil fungere som incitament over for selskaberne til at dække bedre i de områder, hvor de dækker relativt dårligt,« siger han.

Kommunal opfordring

Ringkøbing-Skjern Kommune planlægger vil i øvrigt gentage målingen næste år. Og i den forbindelse vil signaltab i måleudstyret være en del af ligningen.

»Den tager vi til efterretning. Og når vi gør det til næste år, så er det jo et af de steder, vi skal have et fokus,« siger Jesper Lemming.

Derudover påpeger han, hvis nogen, kan lave en bedre undersøgelse for kommunen, så skal de være velkomne.

»Vi samarbejder meget gerne. Og så lover vi at bruge dataene fremadrettet i vores dialog med teleselskaberne,« siger Jesper Lemming.

Faktisk så han helst, at kortlægningen af den faktiske teledækning lå et helt andet sted end hos Ringkøbing-Skjern Kommune:

»Vi er kommet så tæt på, som vi føler, vi kan komme på dette område. Vi så selvfølgelig hellere, at det var regeringen, der i samarbejde med Aalborg Universitet lavede sådan en undersøgelse. Så dermed en klar opfordring fra vores side.«

»Det voldsomme regnvejr natten til søndag har sat Østerport station og tunnelen ved Svanemøllen i det centrale Købehavn under vand,« skrev BaneDanmark blandt andet i en af en række opdateringer søndag formiddag.

Banedanmark havde derfor hele søndagen travlt med først at pumpe vandet væk og siden teste signaler og elektronik efterfølgende er blevet testet.

Arbejdet gav resultat, og mandag morgen var kun en S-togslinje meldt ude af drift.

Banedanmark har i sit beredskab adgang til særlige kraftige pumper. Hver af de tre pumper kan fjerne mellem 800 og 1000 m3 vand i timen, og de pumper har været på hårdt arbejde for at tørlægge stationerne. Derfor lykkedes det altså at få Østerport og Svanemøllen stationer op at køre igen blot et døgn efter oversvømmelserne.

Svanemøllen bliver også brugt til værksted, hvor tog bliver efterset og lignende, og her melder DSB om, at der måske kan blive kortere tog mandag morgen, da oversvømmelserne har ‘besværliggjort’ arbejdet med at efterse togene.

Selv metronettet var en stor del af søndagen delvist ude af drift, da Sundby Station stod mere eller mindre under vand.

Har du billeder af oversvømmelserne i København, så modtager redaktionen dem med kyshånd på adressen [email protected]. Vi vil også meget gerne have læsernes tip til vores dækning af skybruddet.

Vandmasserne fra skybruddet, som ramte Københavnsområdet natten til søndag, er stadig ikke helt væk. Det betyder blandt andet, at morgentrafikken mandag bliver ramt. På Helsingørmotorvejen/Lyngbyvej ved Ryparken Station var der mandag morgen stadig en oprydning i gang, skriver blandt andet Berlingske.

Det er ikke kun selve vandmasserne, der skaber problemer. Også de genstande, som vandet har båret med sig, skal fjernes, inden der kan åbnes for biler på Lyngbyvej igen. Det er blandt andet grene, kviste og materialer fra vejarbejder, som har samlet sig sammen med vandmasserne.

Lyngbyvej, som er et af de steder, som er ramt, har tidligere været udsat for oversvømmelser, både i 2010 og i 2011. Og her har der tidligere været forslag fremme om at gøre det til et vanddepot, når uvejret rammer.

For når de massive vandmasser kommer, så skal vandet have et sted at løbe hen, og det søger naturligt nok, til de lavest liggende områder.

Per Jacobsen, daværende forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, forklarede i 2011, at Lyngbyvejen måske er det bedste sted at placere regnvandet, når København rammes af skybrud:

»For det er et naturligt hul i terrænet, og vi ved, at vandet søger hen mod de lavtliggende områder. Så hvis vi ikke kan finde en anden billig løsning, er det bedste måske at affinde sig med, at hullet ved Lyngbyvejen bliver fyldt med vand og så langsomt tømme det derfra, og så undgå, at vi skader for meget og sikre, at trafikken ikke kører igennem,« siger Per Jacobsen.

Ved 8-tiden meldte Vejdirektoratet, at Lyngbyvej og dermed adgangen til Helsingørmotorvejen fra Københavns centrum ventes at åbne mandag eftermiddag mellem kl. 15 og 16.

Har du billeder af oversvømmelserne i København, så modtager redaktionen dem med kyshånd på adressen [email protected]. Vi vil også meget gerne have læsernes tip til vores dækning af skybruddet.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev overrumplet af et skybrud, som sendte 50 til 100 millimeter regn ned over hovedstadsområdet i løbet af nogle få timer natten til søndag.

I løbet af mellem tre og seks timer faldt der ifølge Ritzau, mellem 50 og 100 millimeter. Hos DMI faldt der 119 millimeter i løbet af natten til søndag.

Skybruddet kom bag på de fleste, da DMI, som normalt overvåger og advarer, ikke havde set uvejret komme.

»Det er en fejl, at mennesket tror, at videnskaben kan forudsige alt. Det er ikke tilfældet, selvom vi prøver så godt som muligt. Vi var godt klar over, at der kom regn og torden hen over Danmark, men lige præcis den lokale hændelse var umulig at forudsige,« sagde vagthavende meteorolog Jørn Thomsen søndag til Ritzau.

Også Berlingske ville have svar på, hvordan sådan et skybrud kunne gå under DMI-radaren.

»Det slap ikke under vores radar, men vores prognoser skal også fange det, før vi kan varsle skybrud i god tid, og vi må erkende, at det er svært at forudsige skybrud med sikkerhed i god tid i forvejen. Det er vilkårene, som vi meteorologer må leve med. Prognose-modellerne er ikke udviklet godt nok endnu til, at vi med sikkerhed kan forudsige alle skybrud,« svarer Jørn Thomsen til Berlingske.

Han tilføjer, at DMI ikke kan udsende et varsel, hver gang der er en lille risiko, da der så vil komme en mediestorm for at råbe ‘ulven kommer’.

»Der er situationer, hvor skybruddet kun kommer tæt på, og vi udsender varsel, så får vi kritik for at varsle for tit. Det nytter ikke, at vi udsender varsel hver gang, og folk går ned og beskytter deres kældre 100 gange, men skybruddet kommer kun én gang. Der skal være en sandsynlighed for, at det rammer, og det gjorde det her, og det var en fejl, at vi ikke varslede om skybrud natten til søndag. Men vores modeller havde ikke fanget, at det ville blive så kraftigt uvejr over København,« siger Jørn Thomsen til Berlingske.

Har du billeder af oversvømmelserne i København, så modtager redaktionen dem med kyshånd på adressen [email protected]. Vi vil også meget gerne have læsernes tip til vores dækning af skybruddet.

Snart vil nye og strammere regler gøre det forbudt for krydstogtskibe at dumpe spildevand i havet. Fra 2016 skal nye passagerskibe rense deres spildevand og fra 2018 skal eksisterende skibe følge samme regler.

Derfor har det offentlige selskab By og Havn anlagt et moderne modtageanlæg til spildevand under den nye krydstogtsterminal i Nordhavnen, der netop er udvidet med en 1.000.000 m2 stor landvinding.

Systemet skal gøre det muligt for de store skibe at deponere deres spildevand fra toiletter, bad og andet direkte ind i det offentlige spildevandssystem – med endestationen på renseanlægget Lynetten.

Det skal gøre Nordhavnen til et mere attraktivt stop på de store skibes ruter.

»Det er en fremtidssikring, for det er den vej tingene går. Reglerne i forhold til skibenes udledning af svovl bliver jo også strammet nu,« siger akademiingeniør Preben Lund fra Niras, der har ført tilsyn med byggeriet.

I dag er det tilladt at at dumpe ubehandlet spildevand i havet, når bare man er mere end 12 sømil fra nærmeste kyst.

Eneste i Danmark

Nordhavnen er det eneste sted i Danmark, der kan tage spildevand fra store skibe direkte ind i byens rørsystem. Og det nye anlæg er lidt af en opgradering fra den metode, man ellers bruger – lastbiler, der kommer og kører spildevandet væk.

• Spildevand er delt op i kategorierne sort og grå.
• Sort spildevand er det, der kommer fra toiletskyl.
• Gråt spildevand er fra bad, vask etc.
• Det er det grå spildevand, det i dag er tilladt at dumpe i havet.

»Det er en besværlig måde at fjerne spildevand på. Det koster penge, giver lugtgener og skaber trafik på vejene,« fortæller Peter Landgren, der er manager i Copenhagen Malmö Port.

I stedet kan skibene nu via dertil indrettede studse pumpe op til 6.000 kubikmeter af det beskidte vand ind i et underjordisk depot. Når vandstanden i depotet når omkring halvanden meter, dikterer en frekvensomformer, at to pumper automatisk skal lede vandet videre med 130 liter i sekundet.

Igennem endnu et rørsystem kan der tilføres doser af syren jernklorid, der skal neutralisere svovlbrinte i spildevandet. Med andre ord fjerner det den grimme lugt, der også bekæmpes på den måde, at systemet selv skyller rørene igennem med opsamlet regnvand.

Krydstogtterminalen vil ofte være befolket af turister, og netop derfor er der gjort et stort nummer ud af at undgå lugtgener, forklarer Preben Lund.

»Det er der stillet store krav til. Selv luften fra systemet renses med aktiv kul, inden det slippes ud igen,« siger han.

Spildevandet ryger igennem 485 meter ledninger, inden det ender i Lynettens rørsystem på den anden side af vandet, hvor det bliver behandlet sammen med københavnernes spildevand.

Udbyttet af græsafgrøder på marken sammenlignet med korn er mindst dobbelt så højt, fordi græs er langt bedre til at udnytte sollys og gødning. Det viser nye forsøg fra forsknings- og innovationsplatformen Bio-Value på Aarhus Universitet.

Da størstedelen af det korn, der dyrkes i Danmark anvendes som grisefoder, og græs kan vise sig at være mere velegnet til det formål end korn, åbner det nye muligheder for et miljøvenligt landbrug. Seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på AU Uffe Jørgensen har været med til at udføre forsøget og mener nu at kunne dokumentere, at det giver god mening for både landbrug og miljø at omlægge fra korn til græs.

»Forsøget viser, at det er muligt at afkoble sammenhængen mellem produktion og miljøbelastning. Det er med andre ord muligt at gøde og producere mere, samtidig med at miljøet belastes mindre,« siger seniorforskeren i en pressemeddelelse.

Langt størstedelen af det danske landbrugsareal bliver brugt til at dyrke korn, men de almindelige kornarter er ikke særlig effektive til at udnytte sollys eller gødning. I sidste halvdel af sommeren, hvor der både kan være sol og regn, modner kornet i stedet for at vokse.

Derimod vokser græsser og flere andre grønne afgrøder i en langt større del af året og kan under danske forhold på den måde give et højere udbytte end korn. Typisk er der samtidig en langt mindre nitratudvaskning og næsten ingen brug for pesticider i produktionen.

»I sædskifteforsøg er udbyttet af flere af de grønne afgrøder mindst to gange højere end korn målt i tørstof per arealenhed,« siger Uffe Jørgensen.

Forskerne målte også kvælstofudvaskningen under rodzonen og fandt en betydelig forskel mellem de etårige kornarter og de flerårige græsser. Der var ifølge Uffe Jørgensen en langt lavere udvaskning fra både gødede og ugødede græsser i forhold til korn.

Eksempelvis blev græsarten rajsvingel gødet med 425 kg N per ha. Det resulterede i et udbytte på 22 ton tørstof per ha, hvilket er mere end dobbelt så meget som en bygafgrøde. Samtidig var nitratudvaskningen 3-4 gange lavere end fra bygmarken.

Ifølge forskerne vil de grønne biomasser kunne bruges til at reducere landbrugets samlede miljøbelastning, eksempelvis ved at erstatte korndyrkning på arealer, hvor der er særlig risiko for kvælstoftab, hvilket de betegner som langt mere effektivt end at indføre yderligere gødningsrestriktioner i kornproduktionen.

Mennesker spiser som bekendt ikke normalvis græs, men størstedelen af det korn som dyrkes på de danske marker, bliver da også brugt som grisefoder. Imidlertid har korn et for lavt proteinindhold i forhold til grisens behov.

Derfor består en del af grisens foder af importeret sojaprotein, som primært kommer fra Sydamerika, hvor den danske svineproduktion på den måde lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland.

Her kommer græsafgrøderne ind i billedet. De indeholder typisk meget mere protein end korn og vil derfor på bæredygtig vis kunne erstatte sojaen fra Sydamerika, som er forbundet med mange eksempler på miljøproblemer.

Søren Krogh Jensen, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på AU og forsker i protein-projektet i Bio-Value, forklarer regnestykket som forholdsvis simpelt:

»Hvis vi dyrker 20 ton biomasseafgrøde per ha med et proteinindhold på 20 procent, kan vi i teorien få op til fire ton protein per ha, som kan anvendes til foder og fødevarer. Kan det lykkes for os at trække det letopløselige protein ud, så svarer det nogenlunde til den del af proteinet, som omsættes til ammoniak i koens vom, og dermed ikke udnyttes,« siger Søren Krogh Jensen.

Perspektivet er derfor at trække det letopløselige protein ud, tørre det og bruge det til grise, fjerkræ og kalve. Den resterende del kunne så bruges til kvægfoder, bioenergi og biobaserede materialer.

Det vil kunne bidrage til at erstatte fossile råstoffer med biobaserede uden at reducere fødevareproduktionen. En række udfordringer står dog i vejen, før sådanne resultater kan udmønte sig.

Proteinet skal først og fremmest udvindes af de grønne biomasser i en kvalitet og til en pris, som er konkurrencedygtig med sojaprotein. Derefter skal restproduktet kunne udnyttes. Forskerne udpeger også de store vandmængder, som er nødvendige i forarbejdningen af de grønne biomasser, som en udfordring.

Wi-Fi-routere er fortsat sårbare overfor angreb. Det viser en sikkerhedsefterforsker, som har forfinet en teknik, hvormed han kan trænge ind i netværk, som er ringe sat op, og på den måde få adgang til de computere, som routeren er tilsluttet. Det skriver Ars Technica.

Hvor det tidligere tog op mod 11.000 gæt – hvilket ikke er noget højt tal i den forbindelse – og omkring fire timer at finde den korrekte pin-kode til at få adgang til et Wifi-netværk, kan sikkerhedsefterforskeren, Dominique Bongard, manden bag firmaet, 0xcite, nu gøre det i et enkelt forsøg, hævder han.

Hans præsentation kan se her

»Det tager et sekund. Bang. gjort,« siger han til Ars Technica, og fortæller, at det er helt uden at bruge brutal magt ved at tjekke samtlige adgangskoder.

Fra 100 millioner til 1 forsøg

Han kan udnytte den svage forskellighed – eller mangel på samme – i en nøgle, der bruges til at autentificere PIN-koden i Wi-Fi-netværkets beskyttede opsætning. På den måde kan han indsamle oplysninger nok til at gætte pin-koden, og på den måde kan han omgå de forsvar, som selskaberne bag routeren har anlagt.

Forskningen, som den schweiziske Dominique Bongard har udført, blev oprindeligt vist på PasswordCon i Las Vegas 2014, bygger videre på arbejdet udført af Stefan Viehböck. Han fandt en række designfejl i Wi-Fi Protected Setup. Blandt andet fandt han ud af, at PIN-koden som skulle bruges til at færdiggøre opsætningen af et trådløst netværk kunne brydes op i flere mindre dele, og hver del kunne angrebes enkeltvis.

Ved at bryde PIN-koden op gik antallet af forsøg, som angreberen skulle forsøge for at finde den rette kode fra 100 millioner ned til 11.000. Og nu har Dominique Bongard fået det tal ned på 1.

CSC bliver måske politianmeldt efter hackersagen fra 2012, hvor CSCs it-systemer i næsten fem måneder var blottet til blandt andet politiets, Skats og CPR-kontorets databaser. Det skriver Politiken.

I et svar til Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper oplyser Justitsministeren Karen Hækkerup (S), at Rigspolitiet overvejer at politianmelde CSC for at have svigtet sin opgave med at beskytte en række statslige databaser, der rummer fortrolige oplysninger om borgerne.

»Rigspolitiet afventer blandt andet Datatilsynets udtalelse, før der træffes endelig beslutning herom«, skriver ministeren.

I sidste uge udkom to rapporter fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) om hackerangrebet. Ud over at slå fast, at hackerne med sikkerhed har kopieret oplysninger fra politiets systemer, rejser CFCS kritik over at have haft sårbare systemer, ligesom der peges fingre ad Rigspolitiet for at have været for ukritisk over for sin it-leverandør.

Justitsministeren indrømmer, at der har været svigt i sagen og siger til Politiken:

»Vi må konstatere, at datasikkerheden ikke har været god nok. Det skal alle offentlige myndigheder lære af«.

CSC holder fast i, at selskabet ikke kunne have handlet anderledes i forløbet, da sårbarheden som hackerne udnyttede i 2012 var ukendt i hele branchen.

Offentlig sektordirektør i selskabet Jette Aagaard Madsen oplyser, at CSC ikke har modtaget noget krav fra Rigspolitiet. Til gengæld henviser hun til retssagen mod en 21-årig dansker og en svensk statsborger, der indledes i morgen tirsdag, hvorunder CSC undervejs i sagen vil rejse er krav på 7-6 millioner kroner.

Den tiltalte dansker har nu siddet varetægtsfængslet i 15 måneder.