Det amerikanske rumfarts-agentur NASA har i de seneste 22 uger migreret 65 af sine software-applikationer til cloud’en. Og mange flere er på vej.

Blandt de 65 applikationer er et par af NASA’s store flagskibe, nemlig udvikler- og ingeniør-netværket samt NASA’s videnskabs-website Science.nasa.gov.

Den hastige migrering er led i en større operation, der har ført til, at rumfarts-organisationen siden marts 2013 har flyttet i alt 110 applikationer og websites til cloud’en – især til Amazon Web Services, hvor NASA er blandt de allerstørste kunder.

NASA står i alt bag 1.500 websites og 2.000 forskellige applikationer, og det er planen, at yderligere knap 30 applikationer skal være flyttet til cloud’en inden årets udgang.

Organisationens webservice-chef, Roopangi Kadakia, siger til Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste, at hele motoren under migreringen er et ønske om at få en bedre ‘return on investment’ på organisationens it-drift.

Og her viste det sig hurtigt, at hun kunne spare 40 procent på omkostningerne ved drift og vedligehold ved at rykke over på en cloud-løsning, fortæller hun.

Flere af de støre NASA-applikationer ligger i dag på Amazons public cloud, hvor diskpladsen deles med andre kunder, men en række applikationer til workflow og lignende med sensitive data er placeret i en virtuel private cloud.

Du kan læse mere om forskellen på de forskellige cloud-typer her: Cloud computing: Sådan fungerer det

Hertil kommer, at NASA har placeret 10 af de mest følsomme applikationer – herunder udvikler-netværket, der indeholder flere millioner tekniske dokumenter – i Amazons GovCloud, der er isoleret og lever op til særligt skrappe, regulative og sikkerhedsmæssige krav.

Webservice-chef Roopangi Kadakia siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at NASA ikke har nogen planer om at samle alle sine applikationer i en stor, samlet NASA-cloud.

Prismæssigt ville det ikke kunne svare sig. Og sikkerhedsmæssigt ville det heller ikke give nogen mening, mener hun.

“For vi er da ikke bedre beskyttet ved en intern hosting-løsning end ved en ekstern. Det gør ikke serveren mere sikker, at den står i vores eget datacenter, for det handler ikke om, hvor den er, men hvordan den er beskyttet,” siger hun.

Gamle legacy-systemer
Blandt de store udfordringer ved migreringen til cloud-løsningerne har især været NASA’s gamle legacy-systemer.

Mange af de pågældende applikationer har nemlig hidtil kørt på gamle og uddaterede systemer, og det har været et krav, at migreringen har skullet ske, uden at den daglige drift har skullet kunne mærke noget.

Blandt de gamle systemer har været NASA’s 10 år gamle CMS-system, der har kørt uden formel support i de seneste par år.

Roopangi Kadakia vil ikke fortælle, hvilket system det drejer sig om, men hun fortæller til Computerworlds nyhedstjeneste, at det gamle system gjorde opdatering af rumfarts-organisatioenns website til en besværlig affære, der nemt kunne tage op til 20 minutter.

Med cloud-løsningen tager det under to minutter.

Roopangi Kadakia fortæller, at NASA-folkene efter migreringen til cloud’en nøje har gennemgået applikationernes performance og holdt det op mod den tekniske infrastruktur for at se, om ydelsen har været optimeret.

NASA-folkene fandt her hurtigt ud af, at mange af applikationerne var det, som hun kalder ‘over-architected.’

Nogle af de cloud-baserede applikationer anvendte således kun omkring en procent af den fulde CPU-kapacitet på den server, hvor de var placeret – selv når der var tale om peak-level.

Læs også:

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

Pengene vælter ned i lommerne på cloud-leverandørerne

Vil du bygge din egen robot eller raket? Her har du NASA’s kode – helt gratis

Tab af fire store kunder, en negativ egenkapital på næsten to millioner kroner og et millionstort økonomisk slagsmål med en kunde var for stor en mundfuld for infrastrukturforhandleren Installers, som nu er erklæret konkurs.

I sidste uge blev 25 ansatte sendt hjem uden løn, mens konkursboet gøres op.

Ifølge bestyrelsesmedlem og medejer af selskabet, Max Sejbæk, er medarbejderne nu henvist til at få deres tilgodehavender gennem Lønmodtagernes Garantifond. Derudover skylder konkursboet penge til Skat og i banken, som står først i køen, når boet engang er gjort op. Installers havde ifølge sit seneste regnskab en kassekredit på 3,5 millioner kroner.

Max Sejbæk siger til Computerworld, at han håber, at konkursen ender med, at alle kreditorer kan få dækket deres tilgodehavender.

“Jeg håber, at man kan ende med at svare alle sit, og det er faktisk relativt realistisk,” siger han.

Nej til ny kapital

Han oplyser videre, at ejerkredsen forud for konkursen overvejede at skyde et millionbeløb ind som ny selskabskapital.

“Det har vi overvejet virkelig seriøst, men vi endte med at vælge det fra,” siger Max Sejbæk.

Installers, der er specialiseret indenfor en række Microsoft-teknologier som Azure, Intune og Systemcenter, er oprindelig stiftet tilbage i 2001.

Ejerskabet har senest været delt med to tredjedele hos en kreds omkring en anden Microsfot-forhandler, Proactive, hvor Max Sejbæk også er administrerende direktør. Den resterende tredjedel af ejerskabet har ligget hos Installers stifter og direktør, Jesper Johansen.

Han har ikke ønsket at udtale sig om konkursen, men henviser til konkursboets kurator.

Læs også:

Dansk it-firma hårdt ramt af fejlskud på 40 millioner – egenkapital hakket i bund

Her er Microsofts bedste partnere i år

Computerworld Top 100 er den årlige måling af, hvem der klarer sig bedst i it-branchen. Selve metoden kan du læse mere om her.

Adgangsvejen til at deltage i konkurrencen er en registrering i Computerworld Brancheguiden. Her er omtrent 1.300 virksomheder beskrevet sammen med oplysninger fra virksomhedernes seneste regnskaber.

Det er disse oplysninger, der er grundlaget for Top 100.

Når beregningerne er foretaget, kan vi udnævne årets bedste it-virksomhed samt vinderne i syv hovedkategorier, som er:

Sværvægt (omsætning over 500 mio. kr.)
Supersværvægt (omsætning over 1 mia. kr.)
Årets vækstkomet
Hardware
Software
Service
Afsætning

Desuden kårer vi de bedste virksomheder – som i øvrigt opfylder Top 100-kriterierne – i disse underkategorier, der er de samme, Brancheguiden benytter. Kåringen sker dog kun, hvis mindst tre virksomheder i underkategorien opfylder betingelserne for at deltage i Top 100.

Underkategorierne er desuden basis for fordelingen af virksomheder i de fire hovedkategorier Hardware, Software, Service og Afsætning:

Basissoftware
Virksomheder som udvikler software, som udgør kernen i en virksomheds it-systemer. Der kan eksempelvis være tale om operativsystemer, middleware og databasesoftware. Kategorien rummer også virksomheder, der udvikler indlejret software.

Branchesoftware
It-selskaber som fremstiller software. der er skræddersyet til at håndtere en specifik arbejdsopgave i en given branche. Kategorien rummer også softwarefirmaer, som har udvalgt en afgrænset del af markedet som kerneområde, eksempelvis luftfartsindustrien, den offentlige sektor eller sygehuse.

Business Intelligence
Leverandører og it-konsulenthuse med speciale i softwareværktøjer til analyser af finansielle data og forholdet mellem kunder og leverandører.

CMS-leverandører
Kategorien omfatter virksomheder, der udvikler og/eller sælger Content Management-systemer (CMS), som styrer indhold og struktur på virksomheders internet, intranet og extranet. Indholdet lægges i en database, som opdaterer websiderne med nyt indhold.

CRM-leverandører
Leverandører af software som understøtter virksomhedernes kundeservice og kundedialog, Customer Relationship Management (CRM). Kategorien omfatter også it-virksomheder, der udvikler standard CRM-produkter til branchespecifikke løsninger.

Digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning
Løsninger til og rådgivning om digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning. Herunder webudvikling, usability, digitale informationssystemer, betalingsløsninger, annoncesystemer, søgeteknologi, søgemaskineoptimering (SEO), søgemaskinemarkedsføring (SEM), direct mail og mobil-handel. CMS-leverandører findes i deres egen kategori.

Distributører
It-firmaer, der distribuerer it-udstyr – både hardware og software – fra forskellige producenter til forhandlere, som sælger produkterne videre til slutbrugerne.

E-læring og kurser
Leverandører af webbaseret samt computerbaseret læring, brug af virtuelle klasseværelser og andre digitale samarbejdsværktøjer til læring og undervisning.

EDH- & ESDH-leverandører
Kategorien rummer leverandører af software til elektronisk dokumenthåndtering (EDH) og elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) som sørger for, at virksomheder og offentlige institutioner kan bogføre, arkivere og håndtere alle bilag elektronisk. Leverandørerne tager samtidig hånd om, at EDH- og ESDH-softwaren bliver integreret med kundens eksisterende it-miljø.

ERP-leverandører
Leverandører af administrative it-systemer, som understøtter forretningsprocesser inden for blandt andet salg, indkøb, logistik, produktion, økonomi og personale. Systemerne kaldes ERP, hvilket er en forkortelse for Enterprise Resource Planning.

Forhandlere
It-selskaber som sælger andre virksomheders produkter videre til slutbrugerne. Det kan eksempelvis være online-forhandlere af pc”er til erhvervslivet.

Industriel it & Server/Storage
Virksomheder som udvikler, producerer og/eller sælger komplette it-systemer – ofte både hardware og software – til brug i industrielt øjemed. Desuden virksomheder som udvikler, fremstiller og/eller sælger egne produkter til dataopbevaring og dataafvikling, primært storage- og server-hardware.

It-kurser & -certificeringer

Konsulenthuse
Selskaber der tilbyder it-management-rådgivning ud fra en forretningsvinkel. Selskabernes konsulenter rådgiver ofte i alle it-indkøbets faser – lige fra købsbeslutningen på direktørgangen til integration af det nye system i virksomheden. Kategorien omfatter endvidere udbydere af it-undervisning.

MBS-integratorer
It-virksomheder der har specialiseret sig i at sælge og integrere softwareløsninger fra Microsoft Business Solutions (MBS), hvilket vil sige produkterne Microsoft Business Solutions Navision, Axapta, C5 og XAL.

Netværksintegratorer
Virksomheder der specialiserer sig i at rådgive, sælge og/eller implementere netværksløsninger hos virksomheder og offentlige institutioner. Det kan eksempelvis være integratorer af IP-telefoni-anlæg.

Outsourcing, hosting og drift
Virksomheder som vedligeholder/driver it-systemer, tilbyder cloud computing, webhosting, serverhosting, drift af hardware, webhoteller og domæneregistrering. Rummer også virksomheder, der formidler outsourcing af it-drift eller udviklingsopgaver til lavtlønslande.

Pc- og udstyrsproducenter
Selskaber som udvikler, fremstiller og/eller sælger egne apparater til brug på skriveborde og kontorer – skærme, pc”er og printere. Derudover rummer kategorien også hardware til privat brug eller underholdning.

SAP-integratorer
Selskaber der forhandler, implementerer, driver eller yder andre former for serviceydelser og rådgivning i virksomhedssystemer fra den tyske ERP-koncern SAP.

Sikkerhed
Selskaber som udvikler, forhandler eller distribuerer hardware og software til forøgelse af it-sikkerheden. Det kan eventuelt være spamfiltre, firewalls eller antivirus-software.

Systemintegratorer
Virksomheder der integrerer it-produkter – det kan eksempelvis være en nyindkøbt database eller et CRM-værktøj – hos kunden. Systemintegratorerne er også kendetegnet ved, at selskabets konsulenter – til forskel fra konsulenthusene – primært har en teknologisk indgangsvinkel til it-rådgivningen.

Tele- og internetudbydere
Virksomheder der tilbyder telefoni og datatjenester til private eller virksomheder. Kategorien rummer både mobilselskaber, bredbåndsselskaber og IP-telefoni-selskaber.

Tele- og netværksudstyr
Virksomheder som udvikler, producerer og/eller sælger egne telefoner, udstyr til tele- og datakommunikation samt netværk og heriblandt komponenter til fiberoptiske netværk.

Chung-Sheng Li, chef for Commercial Systems, IBM Thomas J. Watson Research Center.

Cloud-teknologierne har trods en kort levetid allerede gennemgået voldsomme forandringer og forbedringer, og nu bevæger vi os ind i den næste version: Cloud 3.0.

Et fundament, der bliver bygget som platform for internet-i-alt.

“I version 1 var der tale om opbygning af infrastruktur og salerbarhed. I version 2 handlede det om at rulle tjenester ud,” fortæller forsker Chung-Sheng Li, director, Commercial Systems, IBM Thomas J. Watson Research Center, til Computerworld.

“I 3. udgave vil data komme fra skyen.”

Gør de ikke allerede det?

“Forskellen bliver, at vi får en software-defineret infrastruktur, der selv kan bygge en masse data uden menneskelig indblanding, kaldet maskindata,” forklarer han.

“Data bliver samlet, behandlet og analyseret mellem maskiner.”

Automatiserer din hverdag
Denne form for databehandling kommer til at automatisere et hav af processer, som vi ellers skal klare manuelt i dag.

Vi er så småt begyndt at se løsningerne eksempelvis med fly, der selv tilkalder assistance, når der er problemer med teknikken, eller el-selselskabet, som aflæser din måler trådløst.

Med skyen som fundament vil disse internet-i-ting-løsninger eksplodere, fortæller han.

“I 2020 forventer IBM, at 40 procent af trafikken vil foregå mellem maskiner uden menneskelig indblanding,” forklarer Chung-Sheng Li og fortsætter:

“Prisen for databehandling er styrtdykket. I 2000 kostede det 100 millioner dollar at kortlægge et menneskes gener. I 2010 kostede den samme udregning 10.000 dollar. Om få år vil det koste få hundrede.”

Det prisfald ser han som en naturlig driver for, at virksomhederne vil bruge databehandlingen mere offensivt i deres forretningsudvikling og i konkurrencen med andre.

Samtidig vil netværkshastighederne blive så høje, at det ikke længere vil give mening at have sin egen hardware.

Kabinettet med indhold vil blive en overflødig forbrugsgenstand.

Du har dog stadig brug for din hjerne
Denne udvikling betyder dog ikke, at mennesket bliver overflødiggjort.

“Analyser er intet værd, hvis der ikke er mennesker med i vurderingerne. Så selv om vi snakker om maskindata, er der tale om et samspil mellem mennesker og maskiner. Mennesket skal udnytte de muligheder, der kommer,” siger Chung-Sheng Li.

Men giver denne afhængighed, hvor alt er forbundet til nettet, ikke en utrolig sårbarhed over for fejl?

“Jo, det er korrekt. Fejl, sårbarheder eller black out i systemerne kan lamme os helt fra køleskab til vandforsyning. Når man kobler alt sammen, bliver det sårbart. Det er noget af det, vi arbejder på i øjeblikket i forskerverdenen.”

Hvad vil I gøre for at forhindre det?

“Vi forsøger at bygge stopklodser ind i systemerne, så man kan stoppe de dele, der går ned eller bliver ramt af malware eller på anden vis går i sort. Vi mangler dog stadig en håndfast løsning på, hvordan vi kan aflive udfordringerne.”

Læs også:

Her er de så: De 10 vigtigste it-trends for dig i 2014

Derfor ændrer cloud alt for dig som software-udvikler

Danske virksomheder klar til cloud: Dette vælger de

Hvert år kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder. Det har vi gjort siden 1996, og kåringen sker på baggrund af selskabernes regnskabstal.

Computerworlds Brancheguide med over 1.300 it-virksomheder fordelt på 23 underkategorier danner baggrund for udvælgelsen.

Men kun virksomheder med en årsomsætning på over 20 millioner kroner i seneste regnskab og selskaber, der opgiver en række andre nødvendige nøgletal, går videre og deltager i selve Top 100-undersøgelsen. I år opfyldte 181 it-virksomheder kriterierne for at være med.

Nummer et i hver af de 23 underkategorier tildeles i øvrigt som sædvanlig en specialpris.

Derfor bruger vi moderselskabstal

Beregningerne i Top 100 er baseret på offentligt tilgængelige regnskabsdata leveret af Dansk Regnskabsanalyse. Af produktionstekniske årsager kan det ske, at enkelte virksomheder ikke er med, fordi virksomhedernes trykte regnskab, som var tilgængeligt fra de danske myndigheder, endnu ikke var indtastet hos Dansk Regnskabsanalyses underleverandør, da Top 100-analysen blev udført.

I analysen anvender vi udelukkende moderselskabstal og altså ikke koncerntal. Det gør vi for at undgå, at eventuelle datterselskaber i undersøgelsen påvirker resultatet ved at tælle med flere gange. Samtidig undgår vi regnskabsdata fra virksomheder, som slet ikke hører til i branchen.

Fire målepunkter

Alle de medvirkende virksomheder skal – ud over omsætning – oplyse antal ansatte, resultat af primær drift, aktiver og omsætning året før.

Det er nemlig disse data, der indgår i beregning af effektivitetetsgrad, vækst i omsætning, afkastningsgrad og overskudsgrad

Vinderen er den virksomhed, der opnår den laveste såkaldte Sovereignscore, som er summen af placeringer på de fire måleparametre.

Den bedst mulige Sovereignscore er altså fire, der ville være udtryk for, at virksomheden var branchens nummer et på alle fire måleparametre.

Sidste års vinder, API Maintanence Systems, fik en Sovereign-score på 60. Året før vandt Siemens Industry Software med Sovereign-scoren 42.