Nets’ nye administrerende direktør Bo Nilsson, som efter blot et par uger har rokeret rundt på topledelsen i selskabet. Foto: Nets.

Efter blot et par uger som topchef i Nets er Bo Nilsson i gang med store ændringer i ledelsen. Det skriver Business.dk.

Tirsdag blev medarbejderne således orienteret om, at Barbara Taudorf Andersen, tidligere chef for infrastrukturområdet, forlader Nets. Det samme gør norske Øyvind Apelland, som har stået i spidsen for it-udvikling. Han afløses af Pia Jørgensen.

Også Peter Green fra HR-afdelingen er fratrådt i Nets. Han har fået job i GN, som han kom fra. Den finske Heikki Kapanen, der var leder af Louttokounti, som Nets købte i 2012, forlader det øverste ledelseslag og er nu blevet forflyttet tilbage som landechef i Finland. Det er dog en mindre stilling end den, han kommer fra, skriver Business.dk.

En gruppe af de største banker i Danmark og Norge solgte tidligere i år Nets til et konglomerat af kapitalfonde og ATP for 17 mia. kroner. Kort tid derefter eksploderede den største medieskandale i Danmark i nyere tid, da det viste sig, at ugebladet Se & Hør havde haft en kilde hos Nets’ outsourcingpartner IBM, som lækkede fortrolige kortoplysninger om kendtes brug af kreditkort.

Det har givet meget uro internt i Nets, og Mette Kamsvåg stoppede som topchef 8. august. Hun blev erstattet af Nets’ CFO, Bo Nilsson, som er arkitekten bag den seneste ledelsesrokade. Han begrunder over for avisen ændringerne med den nye strategi, der er lagt for virksomheden efter ejerskiftet.

“Vi har netop foretaget en organisationsændring, der afspejler vores strategi. Med udgangspunkt i kunderne har vi etableret tre nye forretningsenheder med fokus på sektorprodukter, finansielle services og løsninger til forretninger. På den måde vil vi yde en endnu bedre service til vores kunder og øge deres tilfredshed med de produkter og serviceydelser, vi leverer,” siger Bo Nilsson til Business.dk.

Læs også:

Nets har fået ny direktør – her er hans tre største udfordringer

Siden 2010 har det tyskejede selskab Comparex været plaget af voldsomme underskud, som tilsammen er løbet op i næsten 50 millioner kroner.

Den trend er nu blevet brudt med det seneste regnskab, som viser et lille overskud før skat på knap 700.000 kroner. Til sammenligning havde Comparex i 2012/13 et underskud på 4,1 millioner kroner.

I fjor måtte Comparex’ tyske ejere endda træde til med en kapitalindsprøjtning på fem millioner euro – eller 37 millioner danske kroner.

Ifølge direktør Henrik Andersson hænger forbedringen først og fremmest sammen med en fokusering på kerneforretningen, som er salg og rådgivning om softwarelicenser og software asset management. Han opstiller samtidig et mål om yderligere forbedring af indtjeningen i de kommende år.

Farvel til omsætning på 150-200 mio. kr.
Helt bevidst har Comparex desuden valgt at styre langt uden om kunder i den offentlige sektor, hvor man ellers er kvalificeret som SKI-leverandør. Det har ifølge Henrik Andersson betydet, at Comparex har sagt farvel til en årlig omsætning på mellem 150 og 200 millioner kroner.

Problemet har været, at priserne på SKI-aftalerne er presset så langt ned, at det i praksis er umuligt at tjene penge på de offentlige ordrer. Og så er man bedre tjent med at fokusere på kunder, som bidrager til indtjeningen, i stedet for at have store ressourcer bundet i tom omsætning, lyder det fra Henrik Andersson.

Glad for at slippe af med offentlige kunder
“Med de forudsætninger, der ligger i SKI-aftalerne, er jeg glad for, at vi er sluppet af med de offentlige kunder. Vi ville meget gerne handle med dem, men det skal være en rentabel forretning. Det kræver, at indkøbsaftalerne er skruet sammen på en helt anden måde end i dag,” siger Henrik Andersson.

Som eksempel nævner han, at de faste lave priser på SKI-aftalerne betyder, at man som forhandler er sårbar, hvis en softwareproducent som eksempelvis Microsoft pludselig hæver sine priser.

“Og det er faktisk lige præcis, hvad der er sket,” siger Henrik Andersson.

Med til historien hører, at omlægningen af Comparex’ forretning har kostet på personalesiden, hvor man er gået fra 45 ansatte i 2010 til i dag omkring 20 medarbejdere.

Men også på det område er der ifølge Henrik Andersson nye tider på vej med ansættelser i en salgsafdeling, som det seneste år har vundet markedsandele.

Læs også:

Tre simple råd: Sådan sparer du kassen på ekstraregninger til licens-politiet

It-afdelingens to do-liste: Her kan der spares penge

Mens Apple formodentlig vil lancere en ny udgave af iPad Air og iPad Mini til efteråret, gør selskabets leverandører sig klar til produktionen af en helt ny variant af iPad’en, der bliver den største iPad nogensinde.

Den nye “mega-iPad” vil få en skærm på 12,9 tommer og vil blive lanceret i løbet af det første kvartal i 2015, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, der citerer flere anonyme kilder med kendskab til Apples planer.

Til sammenligning har iPad Mini og iPad Air en skærm på henholdsvis 7,9 tommer og 9,7 tommer, mens Microsofts kommende hybrid mellen en tablet og en pc, Surface Pro 3, får en skærm på 12 tommer.

Faldende iPad-salg
iPad’en er Apples næststørste produkt – kun overgået af iPhonen.  Men gennem de seneste to kvartaler har Apple oplevet et faldende iPad-salg.

En tendens som også bliver bekræftet hos den amerikanske elektronikkæde BestBuy, der til techsiden Re/Code oplyser, at tablet-salget har mistet pusten efter en årrække med gigantiske salgstal.

Derfor kan det være Apples forhåbning, at en ny og større iPad vil kunne puste nyt liv i iPad-salget.

Men Apples administrerende direktør, Tim Cook, sagde dog i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, at udviklingen i iPad-salget flugter med virksomhedens forventninger, og i et nyt interview med Re/Code tilføjer Tim Cook, at han blot ser udviklingen i tablet-salget som en naturlig opbremsning i et marked, der ellers har været i voldsom vækst.

Her er det værd at bemærke, at Apple siden lanceringen i 2010 har solgt over 210 millioner iPads. Ifølge den amerikanske tech-skribent MG Siegler, der i dag arbejder for Google Ventures, har Apples iPad-forretning nået et omfang, der betyder, at den ville være blandt de 100 største virksomheder i USA, hvis den blev udskilt i et selvstændigt selskab.

Læs også:
Forbrugerne skifter fokus: Derfor sælger tablets ikke længere så godt

Apples efterår kan blive historisk travlt – her er de produkter vi venter på 

Energi- og telekoncernen SE, der blandt andet leverer fiberbredbånd og kabel-tv, slår nu Stofa og SE Telecom sammen under Stofa-navnet.

Samtidig meddeler koncerenen, at ny topchef for Stofa bliver Ole Fruekilde Madsen, der indtil nu har stået i spidsen for SE’s Energi & Klima-division.

Det skriver SE i en pressemeddelelse.

“Målet er, at endnu flere kunder skal se Stofa som det oplagte valg på tv- og bredbåndsmarkedet, samt at SE-koncernen når sin ambitiøse 2018-plan,” lyder det blandt andet. 

SE-koncernen udspringer fra Syddanmark, men har i dag virka 1.200 medarbejdere forskellige steder  i hele Danmark.

“SE-koncernen slår Stofa og SE Telecom sammen under Stofa-brandet. De to forretningsområder forenes til én slagkraftig teleforretning, hvor alle koncernens aktiviteter på privat-, erhvervs- og foreningsmarkederne vil blive samlet,” står der i pressemeddelelsen.

Opgaver insources – skal bruge 100 nye folk
Det fremhæves samtidig, at SE-koncernen er godt på vej mod at fuldende den integrationsproces, der har været i gang siden Stofa blev en del af SE for snart halvandet år siden.

“Med dette træk får vi skabt de sidste fornødne synergier, der gør os i stand til at kunne matche og udfordre konkurrenterne endnu bedre, uanset hvilket marked vi konkurrerer på. Vi skal gøre os selv til det oplagte valg, og derfor skal vi sætte yderligere fokus på den totale kundeoplevelse,” siger Niels Duedahl, administrerende direktør i SE.

Samtidig meddeler Stofa, at den tekniske support nu insources igen, efter at opgaven i en lang årrække har været varetaget af eksterne leverandører.

“Når Stofa vælger at samle sin tekniske support inden for egen organisation, sker det med den begrundelse, at kunderne dermed kan forvente kortere svartider og bedre service, samt at deres problemer oftere kan løses via kun ét kontaktpunkt,” forklares det.

Det betyder, at Stofa skal have ansat op til 100 nye medarbejdere i Sønderborg og Aarhus. 

“Vi skal have fat i 70-100 medarbejdere, og det første hold forventer vi kan begynde til november.”

“Det er vores håb, at hele Support-funktionen kan være flyttet tilbage på interne hænder senest ved udgangen af maj 2015.”

Læs også:

Syd Energi køber Stofa

Teleselskabet 3 er ikke til salg i Danmark, men derimod et selskab, der er i en position, hvor det kan købe op, hvis den rigtige mulighed byder sig.

Så klar er meldingen fra selskabets administrerende direktør, Morten Christiansen, om den danske telekrig, hvor 3 sammen med TDC, Telia og Telenor kæmper en blodig kamp om kunderne.

Der er generelt enighed om, at fire danske teleselskaber er et for meget her i Danmark - og at et af selskaberne derfor må lade sig opkøbe. 

Sådan er konklusionen også hos 3-direktør Morten Christiansen, der fremhæver, at priserne rasler ned i markedet, og at det rammer alle selskaberne.

“Vi er måske bedre rustet til at håndtere det, men det er overhovedet ikke noget drømmescenarie, for selvfølgelig rammer det også 3,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

“Forklaringen er antallet af spillere. Fire selskaber kan ikke overleve. Det viser regnskaberne meget tydeligt.”

“Vi vil gerne købe”
Skal I så opkøbes, købe andre eller blive som I er?

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lyder det fra 3-direktøren.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Den primære ejer af 3, Hutchison Whampoa fra Hong Kong, har i dag 3-selskaber i ni forskellige lande. Og koncernen har ikke for vane at sælge selskaberne fra, men i stedet at købe til, bemærker Morten Christiansen.

“Det har vi gjort for nylig i Irland og før det i Østrig. Den officielle holdning fra Hutchinson er, at 3 gerne vil være med til at konsolidere og ikke være en del af en konsolidering den anden vej. Vi vil gerne købe op, hvis den rigtige mulighed er der.”

Hvem står stærkest i Danmark?
Hvor realistisk er det, at I skulle nuppe enten Telenor eller Telia – de er trods alt større, end I er?

“Målt på kunder er de større end os, men målt på økonomi og driftsresultat og overskud er vi meget større. Så det er et spørgsmål om, hvordan du vender og drejer det.”

“Vi vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Det vil være vores tilgang til det,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

Selv om selskabet 3, der fik dets første 3G-licens i Danmark i 2001, i de første år kom ud med nogle voldsomme underskud, har selskabet siden 2009 leveret en stribe gode regnskaber.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner og i 2011 på 923 millioner kroner.

Vækst på alle fronter
Det er netop den slags resultater, der får Morten Christiansen til at melde så klart ud, at 3 ikke har behov for at lade sig opkøbe.

“Hvis du ser på tallene, er vi ikke et sted, hvor vi er presset. Vi har overskud – og endda et temmeligt stort overskud – og vi har et meget stort og positivt cash flow.”

“Det er et klassisk scenarie for at være dem, der køber op, når du ser på, at konkurrenterne er i den modsatte situation, i hvert fald en af dem i særdeleshed,” siger Morten Christiansen og henviser dermed indirekte til Telenor, der er det selskab, der umiddelbart står svagest på det danske marked i disse år. 

“Der er ikke noget, der siger, at det skulle ændre sig inden for en overskuelig fremtid. Vi vil kunne fortsætte med at vokse vores brutto-margin og dermed vore EBITDA, EBIT og cash flow fremover,” siger direktøren om de vigtige nøgletal i et selskabs regnskaber.

Samtidig afslører direktøren, at også det næste årsregnskab, 3 kommer med, vil byde på et fornuftigt overskud.

“Der er vækst på alle nøgletal,” siger Morten Christiansen.

Han fortæller, at fokus i de kommende år er på at få endnu flere kunder ind i 3-butikken.

Læs anden halvdel af interviewet med Morten Christiansen senere, hvor han fortæller om, hvordan 3 gik fra røde regnskabstal til kæmpe-overskud i Danmark.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014