Arbejder du med BI og Business analytics, og trænger du til en arbejdsmæssig saltvandsindsprøjtning? Så tilmeld dig Mediehuset Ingeniørens morgenmøde den 3. september.

Vi byder på muligheden for at netværke samt masser af inspiration fra vores kompetente oplægsholdere:

Jeppe Dahl Jensen, partner i Kapacity taler om Business Analytics.

Peder Skjalm Lissner, CFO, Saxo.com, giver et indblik i, hvordan en BI-model kan bruges i praksis, og Christian Schou Sales Specialist – Business Analytics & Big Data, Arrow ECS Denmark A/S holder et oplæg med den appetitvækkende titel Er Big Data det nye Bacon, som giver en mere pragmatisk vinkel på Big Data & Analytics.

10.50 er inspirationsformiddagen slut, og du kan gå klogere på arbejde.

Du kan læse mere og tilmelde dig her

I sidste måned blev 105 danskere diagnosticeret med svine-MRSA, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal hidtil, der er fundet på en måned, skriver DR.dk.

Fra 2012 til 2013 var antallet af smittede med den antibiotikaresistente stafylokokbakterie MRSA af typen CC398, der stammer fra svin, næsten tredoblet fra 232 personer til 648. I de første seks måneder af 2014 er der konstateret 575 smittede.

»Det viser jo, at det er en epidemi, som er helt ude af kontrol,« lyder reaktionen fra professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos til DR Nyheder.

Siden slutningen af 2012 er flere danskere blevet testet for bakterien, hvilket kan være en del af forklaringen på stigningen. Men Robert Skov, overlæge hos Statens Serum Institut, der overvåger udviklingen, påpeger, at det kun er en del af forklaringen.

»Der er ingen tvivl om, at vi har set en reel stigning. Vi kan se, at der er flere, der har haft infektioner, fordi de har været syge af bakterien,« siger Robert Skov til DR Nyheder.

Indtil videre har instituttet registreret fire danske dødsfald forårsaget af blodforgiftninger med svine-bakterien. Tidligere på året vurderede Robert Skov, at man i fremtiden kan forvente omkring fem dødsfald om året.

Det er langt fra alle, som bliver smittet med bakterien, der bliver inficeret og syge. Omkring hver femte af de smittede i år er ifølge Statens Serum Institut blevet syge. Derimod er de fleste raske bærere af bakterien, som de kan smitte videre til andre mennesker.

Bakterien er udbredt hos svinene på de danske svinefarme og kan overføres til mennesker. Men da mange bliver smittede uden at have været i kontakt med svin, har flere smitteforskere spekuleret i, om bakterien kan smitte via luften omkring stalden, gylle spredt på markerne eller endda via svinekødet.

Fødevarestyrelsen oplyser i den forbindelse til Ingeniøren, at der ikke er igangsat tiltag for at undersøge de muligheder. Styrelsen afviser samtidig, at bakterien skulle smitte gennem kød, da der er langt, langt flere, som spiser og er i kontakt med svinekød, end der er smittede.

Når små og mellemstore virksomheder fremover ønsker at søge om økonomisk støtte til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, som kan hjælpe med udvikling af nye produkter, skal det ske igennem Innovationsfondens nye ordning ‘InnoBooster’, der trådte i kraft den 12. august.

InnoBooster erstatter blandt andet den hedengangne Videnpilot-ordning, under hvilken ingeniører ofte blev ansat i små virksomheder til at få ideer til at blive til virkelighed. Med den nye ordning kan virksomheder som noget nyt søge tre overordnede kategorier af vidende medarbejdere i én og samme ansøgning.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Firmaerne kan både søge om tilskud til samarbejde med et universitet og om økonomisk støtte til at betale løn til en højtuddannet medarbejder i en kortere periode. Det kunne være en ingeniør, men der er også mulighed for at leje en forsker fra et universitet.

Skulle det ikke være nok, kan der desuden søges om ‘anden videnbaseret innovationsstøtte’, der f.eks. kunne dække over finansiering af et projekt i samarbejde med studerende.

Hos Ingeniørforeningen IDA er man begejstret for alle tiltag, der fremmer innovation i de danske virksomheder, og den nye ordning er ingen undtagelse. Cornelius Olesen, formand for Erhvervs- og vækstudvalget hos IDA, mener, at ansøgningsprocessen nu er gjort nemmere for de små og mellemstore virksomheder.

»Jeg vil mene, den er bedre. Hvor tidligere ordninger førhen var skilt ud i flere forskellige områder, er det nu blevet samlet i én ansøgningsprocedure, der gør det enklere, mere overskueligt og mere fleksibelt – og det kan vi jo kun hilse velkomment,« siger Cornelius Olesen.

Samtidig med at ordningen har skiftet navn og struktur, er ansvaret for støttemidlerne blevet flyttet ind under den nye ‘Danmarks Innovationsfond’, der for 2014 har fået 257 millioner kroner at gøre godt med. Cornelius Olesen håber dog ikke, at bevillingen til InnoBooster-ordningen bliver mindre end tidligere ordninger.

»Der er et ‘men’ i alt det her. Det kan være svært at gennemskue, om der bliver flere eller færre penge til dette område, nu hvor det hele er lagt sammen i en kæmpe fond. Vi håber ikke, at der er en skjult spareøvelse i det her, og derfor er det selvfølgelig noget, vi vil følge,« siger han.

Den maksimale støttesum til én virksomhed kan ikke overstige 250.000 og skal som minimum matches af en tilsvarende investering fra virksomhedens egen lomme. Ligesom med Videnpilot-ordningen skal der foreligge et meget konkret innovationsprojekt, før der gives støtte.

Se Innovationsfondens egen video, om den nye ordning herunder.

Steve Ballmer vil fremover kun være Microsoft-mand i forhold til sin bankrådgiver. Den tidligere direktør har nemlig valgt at træde ud af it-gigantens bestyrelse. Det oplyser han i et åbent brev.

Steve Ballmer blev tidligere i år afløst af Satya Nadella på posten som administrerende direktør for det, der i mange år har været én af verdens allerstørste it-virksomheder. Steve Ballmer sad imidlertid på posten i de år, hvor selskabet ikke formåede at reagere på skiftende tendenser i tide, hvilket betød at mobility-markedet med tablets og smartphones blev domineret af Apple, Google og Samsung efter to årtier med Microsoft-dominans på pc-markedet.

Satya Nadella har siden sin tiltræden ændret fundamentalt ved flere af Ballmers strategier. Eksempelvis er Office-tjenesterne gjort tilgængelige på konkurrerende platforme. Den nye strategi går nu mere i retning af at udnytte netop Office og Microsofts erhvervsprodukter i samspil med selskabets cloud-platform til at få brugerne til at vælge Microsoft, selvom de ikke vælger Windows.

Steve Ballmer er i øjeblikket den største enkeltaktionær i Microsoft med aktier i selskabet til en værdi af mere end 100 milliarder kroner. En del af den formue brugte han i maj på at købe det professionelle NBA-basketball-hold Los Angeles Clippers.

Debatten om netneutralitet, altså om internetudbydere må skelne mellem og prioritere visse typer trafik på deres netværk, er forstummet henover sommeren, men bag kulissen har én af de største trafikproducenter, Netflix, nu indgået aftaler med de fire største udbydere i USA. Det skriver Gigaom.

Netflix har for nylig indgået en peering-aftale med Time Warner Cable og har desuden aftaler med Comcast, AT&T og Verizon.

Aftalerne betyder, at Netflix betaler udbyderne for at få adgang til at sende Netflix-trafik gennem udbydernes netværk. Med aftalerne i hånden sikrer Netflix sig, at udbyderne stiller den nødvendige båndbredde til rådighed for Netflix-tjenesten, som er én af dem, der generer allermest trafik på internettet.

Hidtil har internetudbyderne imidlertid givet alle tjenester lige muligheder for at passere gennem deres netværk. Det er dét princip, som nu er på vej til at blive ændret, hvis de store indholdsudbydere skal betale for at få leveret eksempelvis videostreaming i HD-kvalitet.

De amerikanske telemyndigheder er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvorvidt disse peering-aftaler skal reguleres af hensyn til konkurrencen på markedet.

Google har fjernet i alt 12 nyhedshistorier, som er lavet af BBC, fra deres søgeresultater siden EUs kontroversielle “Right to be forgotten”-lov trådte i kraft i maj. Det skriver BBC News selv.

De slettede nyheder omhandler alt fra dækningen af retssager om bombemageri i Nordirland for 13 år siden til en disput over en forsvundet hund.

Google har givet BBC besked om hver eneste af fjernelserne, men de har ikke fortalt, hvem der har forespurgt fjernelsen af søgeresultatet.

Google har travlt

Historierne vil ikke længere komme frem som resultatet af visse søgninger. Men det er kun søgninger i Europa, der er påvirket af loven.

Tidligere har Google udtalt, at de er blevet oversvømmet med forespørgsler fra personer, som vil have sider fjernet, siden dommen fra den europæiske domstol for tre måneder siden.

I sidste måned fortalte søgegiganten, at de havde fået 91.000 forespørgsler om at fjerne 328.000 sider fra søgeresultaterne.Samtidig fortalte de, at de havde imødekommet mere end 50 procent af de, de havde behandlet – uden dog at fortælle, hvor mange de havde behandlet indtil videre.

Flest retshistorier

Google oplyser BBC at deres historier ikke vil fremgå af “søgeforespørgsler for navne eller andre personlige identifikatorer”. Google oplyser samtidig, at forespørgslerne ikke kun angår artiklerne, men også hvis personers navne er nævnt i kommentarerne under artiklen.

Ud af de 12 fjernede historier, som er fjernet fra Googles søgeresultater, er fire af dem kommentarsektionen, hvilket også inkluderer en blog af BBC’s tidligere økonomiredaktør, Robert Peston, som blev fjernet i juli.

De andre omhandler typisk retssager. Blandt andet en fra 2001, som involverede tre mænd, som var anklaget for at være i besiddelse af udstyr til at lave bomber i Nordirland. Samt to historier, som relaterer til den højt profilerede sag om en britisk kvinde, som blev kendt skyldig i at drive en af europas største prostitutionsring i 2003.

Men selvom nyhederne er fjernet fra Googlesøgningerne kan de stadig findes på BBC.com.

Intels svar på den lille Raspberry Pi – den de kalder Galileo – bliver nu lidt ekstra interessant for Windows-fans efter en firmwareopdatering. Den lille kredit-størrelse minicomputer kan efter opdateringen køre Windows. Det skriver The Register.

Intel har opdateret Galileos første generation til version 1.0.2, hvilket betyder at Windows nu kan køre på enheden. Indtil videre har Microsoft-entusiaster måttet nøjes med en prøveversion.

Det er simpelt nok at få fat i opdateringen, men det er noget helt andet at få den startet. Microsoft advarer mod at installere deres flagskib-software på Intels svar på det ARM- og Linux-baserede Pi, og fortæller, at det ikke vil være hurtigt.

Nyt liv til Wintel

Alene det, at lægge Windows på Galileos microSD-kort kan tage mellem 30 minutter og to timer. At boote Windows, når det først er installeret vil tage to minutter.

Microsoft og Intel har længe været partnere på PC-området, og unionen af operativsystemet og Intels x86-chippen giver nyt liv til den såkaldte Wintel-alliance.

Microsoft besluttede 11. juli at køre med på Intels Galileo, da software-giganten forsøger at få Windows på flere enheder – samt at få del i markedet for Internet of Things.

Programmet er udsendt

Ideen er, at man kan bygge et testsystem, som kan implementeres med enheder, som har tilsvarende begrænsede ressourcer. Microsoft har nu lanceret Windows Develepors Program til de små enheder, og de har samtidig lagt dokumentationen for programmet frem.

Galileo-sættet indeholder et standard Arduino Wiring API og et undersæt med Win32 API. Arduino er en open-source, single-board 8-bit og 32-bit mikrokontroller, som blev introduceret i 2005 og til at begynde med var målrettet hobbyister.

Galileo er et Arduino-certificeret udvikler-board, som er baseret på Intels arkitektur – en Quark 32-bit SoC med en en-trådet Pentium, microSD port, 100 mb ethernetport med forskellige hukommelsesmuligheder.

Intel udsender Gen 2 i denne måned og de donerer 50.000 enheder til 1000 universiteter gennem en periode på 18 måneder.

NFC-chippen (Near Field Communication) i mobiltelefoner, der tillader kommunikationer over helt korte afstande, har et nærmest uendeligt antal gange været nævnt som en oplagt standard til at gennemføre kontaktløse betalinger med telefonen. Ikke mindst fordi, de kontaktløse kort-terminaler, der er ved at blive rullet ud i Danmark, også er kompatible med NFC-mobiltelefonerne.

Men i Danske Bank er vicedirektør og chef for forretningsudvikling Jesper Nielsen ikke overbevist om, at kontaktløs betaling med NFC-telefoner bliver udbredt i Danmark. Kontaktløs betaling dækker over et begreb, hvor betalingskort eller telefoner holdes i nærheden af en terminal – så godt som berøring – hvorefter betalingen bliver gennemført på få øjeblikke uden en pinkode nødvendigvis skal indtastes.

Danske Bank har i den forbindelse udstedt mere end 30.000 Mastercard Direct kort, der er kontaktløse og kan holdes hen ved en kompatibel terminal for at gennemføre en trådløs betaling. I første omgang er det muligt hos Joe & The Juice på Gammel Mønt i København, hvor Version2 også har talt med Jesper Nielsen.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at vi swiper med mobilen,« siger han.

Jesper Nielsen peger på, at der allerede findes flere trådløse og udbredte teknologier, som rækker længere og derfor kan være mere praktiske, end NFC. Eksempelvis en internetopkobling eller iBeacon, der er Apples implementering af Bluetooth low-energy.

»Jeg tror ikke, der kommer en situation, hvor man skal hen og gøre et eller andet via mobilen. Jeg tror mere, det bliver noget med, at de snakker sammen via nettet eller via en iBeacon eller via Bluetooth Low Energy, eller hvad det nu bliver,« siger han.

Vicedirektøren mener, det kan blive opfattet som direkte klodset at skulle holde telefonen hen til en terminal i stedet for eksempelvis at betale via en app som Danske Banks mobile pay.

»Det tror jeg bare ikke. De andre teknologier er der ligesom allerede. Ting der virker klodsede og mindre belejlige end alternativet, tror jeg ikke bliver til noget,« siger Jesper Nielsen.

Han påpeger dog, at tiden må vise, om NFC fænger an som teknologi til kortrækkende mobilbetalinger eller ej. Og som bekendt er det svært at spå om fremtiden, og Danske Bank holder da også flere døre på klem – også i forhold til NFC.

»Vi arbejder i øjeblikket med NFC, iBeacon, og vi bruger jo telefonnettet i dag (Mobile Pay), og man kan sige, at det fungerer faktisk ganske udmærket de fleste steder. Så der kommer en række teknologier, vi skal arbejde med, og der er jo en enorm konkurrence lige i øjeblikket. Jeg ser, at vi de kommende år skal arbejde langt bredere end NFC. Og så har Danmark det problem, at Apple jo ikke har NFC i øjeblikket,« siger Jesper Nielsen med henvisning til, at Apples andel af det danske smartphone-marked er forholdsvis stor.

Selvom NFC ikke skulle blive den mest udbredte teknologi til at betale med via telefonen, så kan Jesper Nielsen dog godt forestille sig, at NFC blive brugt den anden vej rundt.

Så eksempelvis Danske Banks app Mobile Pay Business, der gør forretninger i stand til at modtage betalinger via Mobile Pay, bliver koblet sammen med NFC chippen i en telefon.

På den måde kan kontaktløse kort, som de nuværende Mastercard Direct fra Danske Bank, holdes op mod en NFC-telefon og betalingen ville så blive gennemført på samme måde, som hvis kortet bliver holdt op med en af de kortterminaler, der i dag understøtter kontaktløs betaling.

Point tror på NFC

Point Transaction Systems A/S har en markedsandel på lige over 50 pct. af det danske marked for betalingsterminaler, der tæller over 100.000 terminaler. Ca. 50 pct. af Points terminaler understøtter kontaktløs betaling – via kort eller NFC-telefon.

Administrerende direktør i Point Chris Lund-Hansen deler ikke Jesper Nielsens skepsis i forhold til, hvorvidt NFC-telefoner som betalingsmiddel i stedet for kontaktløse kort, vil blive et hit på det danske marked.

Chris Lund-Hansen tror, at forbrugerne gerne vil betale trådløst med NFC-telefoner ved de efterhånden mange kort-terminaler, der understøtter det. Og han hæfter sig ved, at den infrastruktur, der gør det muligt at betale med NFC-telefoner, efterhånden er på plads i mange butikker.

I den forbindelse fremhæver Chris Lund-Hansen, at telefonerne ikke bare vil kunne rumme flere virtuelle betalingskort, men også loyalitetskort, så rabatten bliver større, jo mere end kunde handler i eksempelvis et supermarked.

Men man kan vel godt have virtuelle kort liggende på telefonen uden at betalingen behøver foregå via NFC?

»Ja, NFC er jo en standard. Der findes jo iBeacon og andre standarder. Vi tror egentlig meget på, at vi vil se NFC-teknologien, fordi den er på plads derude. Det er også det, vi ser i udlandet,« siger Chris Lund-Hansen og fortsætter:

»Vi vurderer i hvert fald, at der er en rimelig stor sandsynlighed for, at man kan bruge NFC til både kort og mobil. Men det vil fremtiden vise jo.«

Danske Bank og Point er ikke helt enige om det praktiske i at betale med NFC og en mobiltelefon. Men hvad synes du, bliver det smart eller klodset?