Danske børn skal stifte bekendtskab med programmering allerede fra folkeskolens første klasser.

Det mener Martin Exner, der er formand for organisationen Coding Pirates, som hjælper danske børn i skolealderen med at lære at programmere.

Dermed bakker han op om udmeldingen fra den danske iværksætter og datalogi-professor Stephen Alstrup, der kritiserer den danske folkeskole for at mangle digitale visioner. 

Læs også: Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

“Jeg mener, at børn skal stifte bekendtskab med programmering så tidligt som muligt i folkeskolen. Hos Coding Pirates har vi bevist, at det ikke noget problem at lære børnene det allerede fra syv-års alderen,” siger Martin Exner til Computerworld

I England har man eksempelvis foretaget en meget ambitiøs satsning på programmering i skolen. Her bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer.

I Danmark bør vi foretage en lignende satsning, hvis vi ikke ønsker at blive hægtet af, mener Martin Exner, der selv er uddannet skolelærer, men i dag er engageret på fuld tid i Coding Pirates.

På baggrund af de samtaler, som han løbende har med danske politikere og embedsmænd, vurderer han, at programmering kommer på skoleskeamet i folkeskolen i løbet af de kommende år. 

“‘Vent fire år, så skal du se,’ siger de. Men det er muligt, at fire år er en kort tidshorisont i det politiske liv, men det er alt, alt for lang tid i en digital verden med eksponentiel vækst. Venter vi fire år, giver vi andre lande et kolossalt digitalt forspring,” siger han.

Den danske organisation Coding Pirates har gennem de seneste år lært børn over hele landet at kode.

Læs også: Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Det handler ikke kun om kodesprog
Hos Coding Pirates handler det ikke alene om kodesprog, men  i lige så høj grad om introducere de børnene for den bagvedliggende logik og de muligheder, som den digitale verden tilbyder. 

Martin Exner forestiller sig, at folkeskole-elever på lignende vis skal undervises i et fag, der er meget mere end blot kodning. 

“Jeg vil ikke gøre mig til fortaler for et fag, der alene består af programmering. Det er for snævert et fokus. I dag har vi eksempelvis heller ikke et fag, der hedder grammatik,” siger han og uddyber: 

“Mit dømmescenarie er i stedet, at vi får indført et fag, hvor eleverne bliver forberedt til et liv med entreprenørskab og lærer at skabe noget med teknologien. Eleverne skal naturligvis lære at programmere og stifte bekendtskab med de forskellige kodesprog, men de skal også lære at bruge teknologien til at bygge prototyper og i sidste ende hele forretningerideer,” siger han.

Martin Exner forestiller sig eksempelvis, at eleverne kan bygge alt fra computerspil til dimser, der kan måle vandforbruget eller tænde og slukke lyset i huset. 

Reform har skabt berøringsangst
En del af forklaringen på, at folkeskolen endnu ikke har fået indført et sådan fag, skal ifølge Martin Exner findes i folkeskolereformen, der blev indført i 2014. 

Reformen har ifølge Martin Exner skabt en modvilje mod politiske topdown-løsninger blandt lærerne, som gør politikerne mere tilbageholdende med at presse nye krav ned over lærerne. 

Derfor ligger bolden i øjeblik hos skolelederne, mener Martin Exner.

Han fortæller at Coding Pirates sammen med foreningen IT Branchen og 20 danske skoler er i gang med etablere projektet Coding Class, hvor eleverne på de pågældende skoler får mulighed for at vælge programmering som valgfag.

Computerworld har tidligere interviewet Martin Exner om hvorfor ‘iPad-generationen’ skal kunne mere end bare at trykke på apps. Se interviewet i videoen herunder:

Coding Pirates er en af Computerworlds samarbejdspartnere, og Computerworld  støtter organisationen ved at stille en gratis kontorplads tilrådighed. 

Læs også:

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering

Programmørerne overtager verden, men skal vi alle være nørder

Vil du lære det kodesprog, der giver dig den største sandsynlighed for at score et job, så skal du lære SQL, Java og Javascript.

Det viser en undersøgelse, som den amerikanske kodeplatform CoderDojo har udarbejdet, og som for nylig blev citeret af Business Insider. 

Den store efterspørgsel efter programmører med kendskab til SQL og java er dog på ingen måder et enestående amerikansk fænomen.

Samme tendens i Danmark
Tidligere på året udgav Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark en analyse, der bygger på kompetencer efterspurgt i danske jobopslag.

Ifølge analysen var SQL, Java og .Net de mest brugte kompetence-ord, der relaterer sig til programmering.

På de to efterfølgende pladser kommer kompetencer inde for spilværktøjet Unity samt Javascript.

Undersøgelsen viser ligeledes, at Unity var det programmerings-relaterede kompetenceord, der var i størst vækst i 2011 til 2015.

De mest efterspurgte programmeringsprog ifølge CodeDojo:

1. SQL
2. Java
3. JavaScript
4. C#
5. C++
6. Python
7. PHP
8. Ruby on Rails
9. iOS/Swift

Mest brugte programmerings-relaterede kompetenceord i danske job annoncer ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

1. SQL
2. Java
3. .Net
4. Unity
5. Language
6. Javascript
7. CSS
8. HTML
9. Windows
10. Linux
11. IOS
12. Oracle
13. Visual Studio
14. XML
15. Jquery
16. HTML5
17. ASP.Net
18. Android
19. C++  

Læs også: 
Her er verdens 20 mest populære programmeringssprog i 2015

Kan man lære at programmere på en time?

Stephen Alstrup er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitets, og er desuden medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt for knap 1 milliard kroner til Akamai.

Danmark mangler digitale politiske visioner, og det kan få store konsekvenser i de kommende år, hvor vi bliver udfordret af en stigende digitalisering og automatisering af vores arbejde.

Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt til Akamai for knap en milliard danske kroner.  

“Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et samfund uden digitale visioner,” siger han til Computerworld. 

Stephen Alstrup henviser til, at Danmark ifølge en opgørelse fra World Economic Forum indtager en ikke særligt flatterende 40. plads på listen over de lande i verden med den mest visionære digitale politik.

Til sammenligning indtager vores nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge henholdsvis en 17. , 20. og 24. plads.

Læs også: Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Folkeskolen skal have et digitalt løft
Står det til Stephen Alstrup bør folkeskolen agere løftestang for det digitale ambitionsniveau.

Gennem de seneste år er der i stor stil blevet investeret i digitale læringsmidler i folkeskolen, men paradoksalt nok har politikerne forsømt at sætte fokus på indholdet i undervisningen.

Stephen Alstrup hæfter sig især ved, at eleverne stadigvæk bliver undervist i fag som hjemmekundskab og sløjd, der dog ganske vist har skiftet navn til “madlavning” og “håndværk og design”. 

Til gengæld er et fag som datalogi stadigvæk helt fraværende som obligatorisk fag. 

“I dag har vi en folkeskole, der er bygget op om fag, som det gav mening at undervise i tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor vi stod tidligt op om morgenen for at fodre høns, men vi glemmer de fag, der skal udstyre eleverne med evnen til at skabe noget i et digitalt samfund,” siger han. 

Verden rykker sig, Danmark står stille
Spørgsmålet om vi skal have programmering på skoleskemaet bliver med jævne mellemrum rejst i den offentlige debat, og gennem de seneste år har vi set at lande som England og Australien har indført programmering som et fag på skoleskemaet.

I England bliver skolebørn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og algoritmer. 

Det samme har i gennem en årrække været tilfældet i Estland, der ofte bliver fremhævet som et af mest “digitaliserede” lande i verden. Her blev det i 2012 besluttet at børn skulle tilbydes undervisning i programmering allerede fra første klasse. 

“Vi ser at resten af verden rykker sig på det her område. Her er man bevidste om, at vi lever i en digital tidsalder, hvor der skal uddannes digitale borgere. Men i Danmark kan vi højest svinge os op til at arrangere en tværfaglig uge, hvor eleverne skal sætte sig ned med en computer,” siger han. 

Hvad mener du konsekvensen bliver, hvis vi ikke får uddannet eleverne i programmering? 

“Det bliver jo ikke et stort problem for de studerende, som jeg til dagligt underviser i datalogi her på Københavns Universitet. De  lærer det alligevel på egen hånd. Men det er et kæmpe problem for resten af befolkningen, der risikerer at blive digitale analfabeter.”

“Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi alle skal være programmører eller it-eksperter. Men i dag er det jo heller ikke alle, der løser andengradsligninger og taler fremmedsprog på daglig basis, selvom de lærer det i skolen. Men det er en betydelig fordel for de fleste af os, at vi har et grundlæggende kendskab til matematik og fremmedsprog,” siger han. 

Hvordan skulle et skoleskema i folkeskolen se ud, hvis det stod til dig? 

“Så ville jeg sætte datalogi ind som et grundlæggende fag på lige fod med dansk og matematik, og hvis jeg skal være lidt provokerende så mener jeg, at det er lige før, at datalogi i dag er vigtigere end et fag som dansk. For i dag behøver du ikke længere selv at læse – det kan du få en computer til at gøre for dig,” siger han.

Elever skal forberedes på revolutionen
Flere eksperter mener, at vi i dag står for foran det, som er blevet døbt den fjerde industrielle revolution. 

Den første kom i 1700-tallet med dampmaskinerne, mens de næste fulgte med indførelsen af elektriciteten og samlebåndsproduktionen i 1800-tallet, og i 1900-tallet kom it og masseproduktionen. 

Den fjerde industrielle revolution ventes derimod at blive drevet frem af robotter og kunstig intelligents, og eksperter vurderer, at en lang række jobfunktioner vil blive erstattet af maskiner. 

Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Og netop derfor mener Stephen Alstrup, at det er helt afgørende, at vi får forberedt de studerende på en fremtid, hvor det kan blive ualmindeligt svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis du ikke har kendskab til it. 

“Hvad tror vi egentligt, at folk kommer til at lave i fremtiden? Lad mig gætte. Det bliver nok ret afgørende, at du kan noget digitalt, og du kommer formodentligt også til at skulle arbejde sammen med robotter. Derfor er det helt håbløst at forestille sig, at de mennesker, som de kommende år mister deres arbejde til robotter, vil være i stand til at finde et nyt job, der vil være uberørt af digitalisering. Det er mig helt ubegribeligt, at der stadigvæk er folk, der ikke har indset det,” siger han.

Når vi ikke forlængst har fået indført programmering som et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Stephen Alstrup, at det i høj grad handler om de interesser, der er på spil i fokeskolen. 

“Som jeg ser det, handler det om, at der eksempelvis står nogle dansklærere og nogle fagforeninger og forsvarer dansk-faget. Men der er i sagens natur kun få it-folk i dagens folkeskole, som kan forsvare datalogiens interesser, og dermed er der ingen til at forsvare børnenes og samfundets interesser på det her område,” siger han.

Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Selvom roamingpriserne er på vej nedad, kan det stadigvæk være en både dyr og besværlig oplevelse at få adgang til internettet i udlandet. 

Derfor har den svenske iværksætter-virksomhed Instabridge skabt en app, der bør være et sikkert hit blandt de mange internethungrende badegæster, der i de kommende måneder befinder sig under sydens sol. 

Instabridge er en platform, der crowdsourcer adgang til wifi-netværk fra hele verden, og den har ifølge amerikanske Techcrunch i dag to millioner brugere over hele verden.

Dermed er der gode muligheder for, at den kan spare dig for dyre roaming-udgifter uanset om ferien går til Spanien eller Thailand.

Den svenske avis Dagens Industri beskriver Instabridges app som “et sim-kort til wifi”.

Læs også: Roamingpriser i frit fald: Så lidt skal du fremover betale for mobilsurf og sms’er over hele Europa

Sidste sommer med roamingpris i EU
I Europa er roaming-priserne ikke længere samme udfordring, som de har været. Det skyldes blandt andet at EU sidste år besluttede at forbyde roamingafgifter mellem EU-lande fra og med 2017, og allerede i år er roamingpriserne under udfasning.

I 2016 er den maksimale roamingpris 0,46 ører pr megabyte, når du rejser i et andet EU-land, mens priserne kan være betydeligt højere , når du rejser til lande uden for EU.

Måske derfor satser Instabridge i stigende grad på de oversøiske markeder. Især på det brasilianske marked er appen i heftig vækst.

Vil være et community
Instabridge satser på, at appen skal være et community, der rækker videre end blot til deling af data.

En tankegang der især er slået igennem i Sydamerika, fortæller Instabridges stifter Niklas Agevik til Dagens Industri.

Her beretter han, at det er for nylig dukkede 200 brugere op til en spontan såkaldt meetup i den brasilianske millionby Sao Paulo.

“Vi er i gang med at opbygge online fællesskaber af mennesker, der deler WiFi-netværk. Det har vi gjort på forbilledlig vis i Sydamerika og især i Brasilien, “siger han.

Million-investering fra Hotmail-stifter
Appens bruger-vækst betyder, at flere investorerne har fået øjnene op for Instabridge. 

Sidste år investerede en række investorer knap 20 millioner kroner i appen, og senest har den ene af stifteren af e-mailtjenesten Hotmail, Tim Draper, valgt at investere 6,7 millioner danske kroner i appen. 

Tim Draper stiftede Hotmail i 1995 og solgte to år senere tjenesten til Microsoft for 400 millioner dollar. 

I dag er Draper investor i blandt andet investor i Tesla Motors, Space X og kinesiske Baidu. Tidligere har han også investeret i svensk-danske Skype.

Læs også:
Seks vigtige apps til din sommerferie: Tag ikke afsted uden disse apps

Fem apps som du skal have med på forretningsrejsen 

Computerworld så Island-Frankrig kampen på Stade des France – EM i fodbolds teknologiske moderskib

En 28-årig amerikaner risikerer fem års fængselsstraf, efter at han har erkendt at have hacket en række kendissers Gmail- og iCloud-konti.

Det skriver blandt andet det amerikanske tech-medie The Verge.

De amerikanske myndigheder har ikke offentliggjort navnene på de kendisser, der er blevet berørt af hacket.

Fiskede sig adgang til private billeder og videoer
Men myndighederne oplyser at den 28-årige Edward Majerczyk fik adgang til i alt 300 personlige Gmail og iCloud-konti, hvor af mindst de 30 tilhørte kendisser. Her havde han ifølge The Verge fri adgang til private billeder og videoer.

“Den tiltalte hackede sig ikke bare ind i e-mail-konti. Han hackede sig også ind i ofrenes privatliv, hvor han satte dem i forlegenhed og udøvede vedvarende skade,” lyder det i pressemeddelelse fra det amerikanske forbundspoliti FBI.

Ifølge de amerikanske myndigheder skaffede Edward Majerczyk sig adgang til de berørtes iCloud- og Gmail-konti gennem et phising-trick, hvor han fik folk til at indtaste deres login-oplysninger på en falsk “sikkerheds-side.

Læs også: Kendis-hacker idømt ti års fængsel

Mange lignende sager
Det er langt fra den første sag af sin slags. Tidligere på året blev en anden amerikaner, Ryan Collins, dømt at have fået adgang til 50 icloud-konti og 70 Gmail-konti gennem et lignende phishing-trick.

Også her tilhørte en række af de berørte konti flere amerikanske kendisser. Her i blandt skuespillerne Jeniffer Lawrence og Kate Upton.

Tilbage i 2012 gik det blandt andet udover skuespilleren Scarlett Johanson og sangerinden Christina Aguilera, der fik hacket deres internetkonti.

Her fik hackeren, den 35-årige Chistopher Charney, adgang til nøgenbilleder af Scarlett Johansson, som han efterfølgende spredte på internettet, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 10 år.

Læs også: 
Dansk DJ hackede sig ind på kendissers webcams

Sådan stjæler hackerne dine vigtige passwords

Hvordan ved du, at dem, du laver aftaler med på nettet, egentlig er hvem de udgiver sig for at være?

I Danmark har vi NemID til digitale underskrifter og identifikation.

NemID er ikke uden problemer, men på globalt plan mangler der endnu en egentlig fælles ramme, som kan bruges til juridisk bindende aftaler.

Tænk bare hvor nemt du med en digital underskrift vil kunne sortere i alle email-henvendelserne fra de nigerianske prinser, som har brug for din hjælp med at få 25 millioner dollar overført til et land, som tager bankhemmeligheden alvorligt.

I et forsøg på at løse problemet – og nok også mere seriøse problemer – har Adobe offentliggjort en ny europæisk sammenslutning – Cloud Signature Consortium – der består af brancheudbydere og universiteter med speciale i elektronisk signatur, der netop skal skabe en ny standard inden for digitale signatur.

Digitale underskrifter til mobilen
En af konsortiets målsætninger er at arbejde for, at digitale underskrifter også let kan anvendes på mobile enheder.

For mens mobil-brugen er eksploderet de seneste år, så er mange certifikat-baserede ID’er gemt på en fysisk enhed som for eksempel en USB-enhed eller et smart card.

Disse løsninger er imidlertid svære at anvende på tablet-computere eller telefoner. 

Konsortiet vil til at begynde med fokusere på EU, men stiler efter at bygge et globalt netværk af branche-bidragsydere og har til mål at lancere nye standardspecifikationer ved udgangen af 2016, hvorefter de første cloud-baserede implementeringer vil følge.

Du kan læse mere om arbejdet for en åben signatur-standard her.

Læs også: Smart underskrift: Tag et billede af din autograf og brug det som digital signatur

Klumme: Pludselig en dag holdt min elskede QNAP NAS op med at virke.

Jeg er kylling nok til at tage backup, så var der ikke direkte panikstemning, men lidt sved på panden var der nu, da en del data var tilføjet siden sidste backup.

Jeg er glad for min NAS, som tidligere beskrevet her, så det vil være tiden værd at prøve om jeg kan finde årsagen til fejlen og reparere min NAS.

Displayet på NAS’en skrev “System Booting…” og kom aldrig længere. Det faktum at der trods alt blev skrevet noget i displayet gjorde at jeg i første omgang troede at CPU’en (en Intel Atom) bootede, og at der var tale om en firmware fejl.

En nærmere inspektion viste dog, at displayet drives af en lille PIC microcontroller, og at jeg dermed ikke kunne konkludere om selve CPU’en bootede eller ej.

Næste skridt er, at kigge på om der kan være tale om en hardware fejl, og det første man altid skal gøre når man fejlsøger på hardware er, at måle om alle forsyningsspændingerne er til stede og indenfor specifikationerne.

I denne video gennemgår jeg diagnoseforløbet, og konstaterer at det er strømforsyningen som er synderen.

Artiklen fortsætter under videoen…

Det er, som I kan se, en lidt subtil fejl, da 3,3V, 5V og 12V alle er til stede og tilsyneladende uden større ripple eller andre problemer. Problemet er, at signalet PWR_OK fra strømforsyningen indikerer at det modsatte er tilfældet.

ATX standarden definerer at PWR_OK skal antage 5V efter at strømforsyningen er tændt og forsyningsspændingerne er stabile (hvilket burde ske inden for få hundrede millisekunder). Jeg måler kun et par hundrede millivolt og dermed fastholdes CPU’en i RESET.

I næste video skiller jeg strømforsyningen ad, og konstaterer at den ganske rigtig er kaput. Der er adskillige komponenter som er helt forkullet – og det er alt sammen på det print som forestår kontrolfunktionerne, så det svarer fint til symptomerne som målt.

Artiklen fortsætter under videoen…

Desværre står strømforsyningen ikke til at redde – flere komponenter er brændt til ukendelighed, og når jeg ikke har schematics kræver det reverse engineering. Derved vil opgaven komme til at tage alt for lang tid. En ny strømforsyning fra QNAP er selvfølgelig en mulighed, men QNAP tager et alt for stort markup, så jeg kan spare næsten 1000 kr ved at købe en standard ATX strømforsyning.

Der er en konsekvens ved at spare penge: Stikkene på en standard ATX forsyning passer ikke over på min NAS, og derfor må loddekolben tages i brug. Organtransplatationen mellem den gamle og den nye strømforsyning viser jeg i sidste video, som slutter med en test af min reparation.

Artiklen fortsætter under videoen…

Hermed er patienten genoplivet og jeg kan forhåbentlig se frem til en del flere års trofast tjeneste.

Læs også Steens anden klumme: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene

- eller vil du selv i gang? Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Ulf Munkedal, som nu overtager Codesealer sammen med it-investoren Stig Hølledig

“Det er et godt produkt. Det er det, vi tror på.”

Sådan lyder det fra it-investoren Stig Hølledig, som sammen med sikkerhedsspecialisten Ulf Munkedal nu overtager resterne af det krakkede software-firma Codesealer.

Efter flere år med millionunderskud valgte venture-fondene Seed Capital og Vækstfonden i forrige uge at erklære det “gamle” Codesealer-selskab konkurs.

Men efter en uge med hektiske forhandlinger kunne kurator fredag sidste uge indgå en aftale, som betyder, at de ti menige medarbejdere i Codesealer kan beholde deres job og arbejde videre i et nyt selskab, som har fået navnet Codesealer A/S.

Læs mere her: Konkurs: Investorer trækker stikket på dansk iværksætter-selskab – købere står klar i kulissen

De to nye hovedaktionærer har det sidste halvandet års tid haft mindre ejerandele i Codesealer, men efter venture-fondenes exit sætter de to nye ejere sig nu for bordenden i det nye selskabs bestyrelse.

Stig Hølledig, der tidligere har haft succes med sine investeringer i selskaber som Datapro, Fort Consult, Sitecore og Athena, ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge han og hans kompagnon har lagt på bordet for at videreføre Codesealer.

“Det er for tidligt at sige. Vi har ikke taget stilling til, hvor meget kapital, der er brug for. Men i første omgang har vi sikret, at driften kan fortsætte,” siger Stig Hølledig til Computerworld.

Den vigtigste opgave er nu, at skaffe flere kunder til Codesales produkt, som sørger for sikkerhed i netbank-løsninger.

“Sikkerhedsmarkedet er interessant . Der er et produkt, der virker, men det tager altid længere tid at få salget i gang, end man tror. Så vi skal ud og finde nogle kunder,” lyder det fra Stig Hølledig.

Direktør i det nye selskab er den hidtidige CIO Tonny Rabjerg, som afløser hollænderen Hans Middelburg.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod “Man in the middle” angreb

Hvis du efter den 29. juli skifter mening og vil have Windows 10, kommer det til at koste. En ny Windows 10-licens koster 999 kroner og en Windows 10 Pro-licens koster 2.099 kroner. 

Men med et snedigt lille trick kan du stadig sikre dig en gratis Windows 10-licens til din computer på et senere tidspunkt.

“Hvis du engang har opgraderet til Windows 10, så kan du gå tilbage til Windows 7 eller 8 inden for en måned – og herefter igen sagtens på et senere tidspunkt gå til Windows 10. Også efter den 29. juli,” siger Martin Thorning Hansen, Divisionchef for Windows for Microsoft Danmark. 

Altså: Hvis du inden den 29. juli opgraderer din eksisterende Windows 7 eller 8-version til Windows 10 og inden for en måned går tilbage til Windows 7 eller 8 igen, så er dit Windows-serienummer registreret til altid at kunne opgraderes til Windows 10. 

Du kan derefter opgradere til Windows 10, lige når du vil og kvit og frit, forklarer Microsoft Danmark, hvad end det er den 1. august, til jul eller først til næste år. 

Du kan dog ikke overføre din licens til en anden computer, så hvis du opgraderer din eksisterende Windows 7-bærbar til en Windows 10 og tilbage igen til Windows 7, så kan du ikke overføre den licens til din stationære computer for at få Windows 10. Så må du frem med muldvarpeskindet.

Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis

Hvis du vil lave tricket, skal du huske at vælge at bevare alle dine filer under installationen af Windows 10, hvis du får valgmuligheden. Hvis du laver en ren installation og sletter alle  dine filer, er det ikke sikkert, at du kan gå tilbage til din gamle version. 

Du kan læse her, hvordan du kan nedgradere Windows 10 til Windows 7 eller 8, efter at du har opdateret: 

Har du pludselig fået installeret Windows 10? Sådan kommer du tilbage til Windows 7

Læs også: Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Beskyldinger om vennetjenester og anmeldelser til erhversvankenævnet er ikke hverdag i den danske halvlederbranche.

Siliciumskiver får nemlig ikke blodet i kog hos særligt mange mennesker. Men de seneste uger har den danske siliciumskiveproducent Cemat (tidligereTopsil) været centrum i en stadigt mere bitter krig om ord og paragraffer.

Cemat er nemlig blevet solgt, og en række aktionærer er stærkt utilfredse med bestyrelsens rolle i sagen.

De mener, at bestyrelsen ikke har varetaget aktionærernes interesser ordentlig. Blandt andet fordi planerne om at sælge firmaets siliciumforretning til konkurrenten Global Wafers var hemmelige indtil 20. maj, og aktionærerne først hørte om et alternativt købstilbud fra kinesiske National Silicium Industry group (NSIG) samme dag, som de skulle stemme om salget.

Mistænker urent trav
Det har nu fået en af aktionærerne, direktør i Upstream Invest A/S, Thomas Grønlund, til at melde salget til erhvervsankenævnet, som skal tage stilling til, om det overhovedet er lovligt.

For måske er de små aktionærer simpelthen tilsidesat til fordel for en enkelt storaktionær.

“Vi har mistanke om, at bestyrelsen har varetaget næstformand Eivind Dam Jensens interesser frem for de små aktionærers interesser,” siger Thomas Grønlund.

Læs også: Storaktionær i Topsil sælger ud: Nu er der kun to storaktionærer tilbage i Topsil (og den ene er utilfreds)

Afviser mistanke
Eivind Dam Jensen mener ikke, at der er grund til ophidselse. Grundlæggende har bestyrelsen nemlig forhandlet den bedst mulige løsning for aktionærerne, mener han.

For en central forskel på buddene fra Global Wafers og NSIG er, at NSIG vil købe hele Cemat, mens tilbuddet fra Global Wafers efterlader Topsil med polske ejendomme vurderet til ca. 60 millioner kroner.  

“NSIG talte om at byde 40 millioner mere end Global Wafers, men når ejendommene alene er 60 millioner værd, er det jo en dårligere handel,” forklarer Eivind Dam Jensen.

Kaotisk generalforsamling
Eivind Dam Grønlund er ejendomsmægler og storaktionær i Cemat, og hans stemmer udgjorde næsten halvdelen af de repræsenterede stemmer ved generalforsamlingen 17. juni, hvor salget til Global Wafers blev vedtaget.

Faktisk var kun 30,9 procent af stemmerne repræsenteret til generalforsamlingen, og afgørende stemmer kom fra en aktionær, som kæmpede for at få lov til at ændre de brevstemmer, han afgav, før det alternative tilbud blev offentliggjort for aktionærerne.

“Det er så usædvanligt, jeg har aldrig oplevet noget som det. Bestyrelsen besluttede noget med mine stemmer, selvom jeg ville trække dem tilbage,” siger Christian Reinholdt, direktør i investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Han har sammen med andre aktionærer bedt bestyrelsen om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så man kan se nærmere på salget.

“Der var mange på generalforsamlingen, der sagde, at den skulle udskydes. Det tager lang tid at køre til Frederikssund, hvor generalforsamlingen blev afholdt, og mange viste ikke, at der var et modbud,” fortæller den frustrerede aktionær.

Salget til NSIG kan aldrig blive gennemført
Selv hvis de utilfredse aktionærer får omstødt salget til Global Wafers, er det umuligt at leve op til de købsbetingelser, som NSIG har fremsat.

For NSIG betinger sit tilbud på, at selskabet skal købe mindst 90 procent af aktierne i Topsil, og det er umuligt, så længe Eivind Dam Jensen ikke vil sælge til NSIG. Han ejer nemlig over 14 procent af aktierne i Cemat og har ingen planer om at sælge.

Cemat har da også allerede udsendt en pressemeddelelse om, at salget til Global Wafers er gennemført. samtidig skriver Ritzau Finans, at Cemats bestyrelse har indgået fratrædelsesordninger med direktionenmedlemmerne.

De samme direktionsmedlemmer har samtidigt indtaget identiske stillinger i Topsil Global Wafers A/S. Et nyt firma stiftet af Cemat 1. juli med en ledelsesstruktur, som kopierer både direktion og bestyrelse direkte fra Cemat.

Læs også: Efter budkrig: Danske Topsil solgt for 355 millioner kroner – får ny ejer og nyt navn