Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har på baggrund af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation fremsat udkast til retningslinjer for implementeringen af regler om netværksneutralitet.

Hvad er netværksneutralitet?

Netværksneutralitet går ud på, at en internetudbyder ved levering af alt data, som kunderne efterspørger, er forpligtet til at overholde et grundlæggende ligebehandlingsprincip.

Med andre ord vil det sige, at alt data skal behandles ligeligt, og der må ikke diskrimineres på baggrund af eksempelvis bruger, indhold, platform, applikation eller lignende.

Et ofte nævnt eksempel på en overtrædelse af netværksneutralitet omfatter Comcast, en internet/service-udbyder, der i al hemmelighed gjorde uploads fra en P2P fildelingsapplikation langsommere.

Et andet muligt eksempel på overtrædelse af netværksneutralitet er, hvor der kræves ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget bredbånd – det kunne for eksempel være Netflix.

I begge tilfælde sker der en differentiering af brugerne, så disse behandles ringere end udgangspunktet ville være.

Det er netop dette, som de nye regler tager sigte på at dæmme op for.

Rækkevidden af forpligtelsen
Internetudbyderne skal generelt overholde de ovennævnte principper. Som altid findes der dog visse undtagelser hertil.

Internetudbyderne må eksempelvis godt vedtage rimelige driftsmæssige foranstaltninger, som dog skal overholde de grundlæggende EU-retlige principper om at være gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.

En sådan driftsmæssig foranstaltning kunne være relevant, såfremt en efterspørgsel på data fra en bruger kunne bringe internetudbyderens integritet eller sikkerhed i fare.

BEREC har endvidere udtalt, at de nationale myndigheder ved implementeringen af retningslinjerne bør holde sig for øje, at ligebehandling ikke nødvendigvis medfører den samme netværkshastighed eller – kvalitet for slutbrugerne.

Retningslinjerne forbyder som det klare udgangspunkt muligheden for at betale sig til en bedre prioritering i forhold til levering af data.

Der er dog ikke et forbud imod, at teleudbyderne indgår aftaler med udvalgte parter om at levere bestemt data, bestemte applikationer eller services, der skal være i optimeret kvalitet.

Det kan være nødvendigt, hvis en bestemt type data af saglige grunde er afhængig af en vis kvalitetshøjde for at kunne fungere optimalt, og hele ordningen som sådan ikke forringer den generelle internetadgang.

BEREC har dog i sine kommentarer til retningslinjerne givet klart udtryk for, at disse kvalitetshøjder ikke på nogen måde må tilrettelægges med henblik på at omgå reglerne, og kontoret har understreget, at de nationale, implementerende myndigheder bør være ekstra opmærksomme herpå.

Særlige undtagelser finder anvendelse for wi-fi hotspots, som man blandt andet finder på cafeer og restauranter, hvor reglerne om netværksneutralitet ikke skal iagttages, primært fordi de er begrænsede til udvalgte kunder og ikke er tilgængelig for den brede befolkning.

I modsætning hertil skal reglerne fortsat overholdes for data leveret over virtuelle, private netværk – det såkaldte VPN’s (virtual private networks), som disse benyttes af virksomheder.

Betydning for virksomheder og private
I modsætning til Holland og Slovenien har Danmark ikke før ikrafttræden af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation haft nationale regler om netneutralitet.

Danmark har heller ikke hidtil oplevet problemer med netneutraliteten.

Den præcise effekt af bestemmelserne om netneutralitet på konkurrencen på bredbåndsområdet og teleselskabernes investeringslyst i Danmark (og Europa) er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.

Det forventes dog ikke, at lovgivning om netneutralitet ændrer eller får stor praktisk betydning for hverken konkurrencen på eller investeringer i bredbånd i Danmark.

BEREC’s udkast til retningslinjer er i høring til den 18. juli 2016, hvorefter de endelige retningslinjer publiceres 30. august 2016.

(Tak til min Bird & Bird kollegaer, advokat Pernille Kirk Østergaard og studentermedhjælper Morten Bernhardt for hjælp ved udarbejdelsen af dette indlæg.)

En amerikansk forretningsmand sagsøger Apple for et svimlende beløb på 10 milliarder dollar eller knap 65 milliarder danske kroner.

Det er den ukendte forretningsmand Thomas Rosss fra Florida, der mener, at Apple med virksomhedens iPhone og iPad overtræder hans ophavsret til et produkt, som han kalder for en “Electronic Reading Device” eller på dansk: “En elektronisk læseenhed.” 

Ifølge retsdokumenter, som blandt andet den engelske avis The Guardian har fået indsigt i, så var det Ross’ oprindelige tanke, at enheden skulle have en bagbelyst fladskærm og gøre det muligt for brugerne at læse bøger og nyhedsartikler samt se billeder, videopræsentationer og endda film på en enheden.

Af retsdokumenterne fremgår det dog også at enheden på mange områder ikke har meget tilfælles med en iPhone.

Eksempelvis har enheden på tegningerne et indbygget diskette-drev, et fysisk keyboard og understøtter MS-Dos.

“Jeg er meget selvsikker” 
I et interview med The Guardian vurderer Thomas Ross dog selv, at han har gode chancer for at vinde retssagen:

“Jeg er meget sikker på sagen. Jeg tror på det, som jeg har gjort. På trods af at oddsene er hårde, så føler jeg, at jeg har en mulighed for at vinde,” siger han.

Thomas Ross indgav en patentansøgning på ideen i 1992, og ifølge The Guardian havde han brugt det forløbne år på at udtænkte ideen og arbejde på de skitser, som han indgav sammen med patentansøgningen.

I dag 24 år senere har produktet  dog endnu ikke set dagens lys. Ifølge Thomas Ross skyldes det kapitalmangel: 

“Det var et spørgsmål kapital. Jeg var ikke en rig mand dengang, og det er jeg heller ikke i dag. Jeg har heller aldrig været god til at skabe kontakt med investorer og sælge min ide,” siger han til Guardian.

Patent er ikke længere gyldigt
I 1995 udløb Thomas Ross patent efter, at han aldrig fik betalt det beløb, som det koster at få godkendt et patent. 

Han har dog stadigvæk ophavsretten på ideen, og det er netop hans ophavsret, som han mener, at Apple krænker. 

Apples advokater har dog afvist hans krav med den begrundelse, at Apple ikke mener, at der er nogen lighed mellem Thomas Ross ide og Apples produkter. 

En amerikansk ekspert i ophavsret som The Guardian har talt med, levner heller ikke Thomas Ross mange chancer. 

“Det er tydeligvis tale om en sag, der bliver ført af en person, der tror, at han har en mulighed for at tjene lidt penge, men som helt åbenlyst ikke ved, hvad han laver. Han har end ikke et amerikansk patent, men blot ophavsretten på nogle barnagtige tegninger,” siger Mark Terry, en patentadvokat i Florida, til Guardian. 

Apple ramt af lignende sager
Det er langt fra første gang, at Apple er invovleret i denne type sager. Det er blot få måneder siden, at Apple mistede eneretten til at bruge navnet iPhone i den kinesiske hovedstad Beijing. 

Her fik taske- og mobilcoverproducenten Xintong Tiandi Technology rettens ord for, at selskabet også har ret til bruge ordet “iPhone”. Det skyldes at Apple først i 2013 fik godkendt iPhone som varemærke i Kina, og derfor nåede at blive overhalet indenom af mobilcover-producenten

Samtidig har Apple været involveret i en mangeårig patentsretssag mod den koreanske smartphoneproducent Samsung, der ifølge Apple har krænket en række patenter til iPhone. 

Her blev Samsung dømt til at betale 3,8 milliarder kroner i erstatning. Altså et beløb der er betydeligt lavere end det, som Thomas Ross kræver.

Læs også:
Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en ‘iPhone’

Google: It-industrien plages af helt ny slags pirateri

En månedsløn på den gode side af 50.000 kroner er ikke noget særsyn i den danske it-branche. Det viser den seneste lønstatistik fra IT Branchen (ITB).

I 2015 var softwareudviklere de helt store vindere i lønkapløbet en gennemsnitlig månedsløn på 50.240 kroner. Det er en stigning på mere end seks procent sammenlignet med året før, og det gør udviklerne til topscorerere i det tætte kapløb om de højeste it-lønninger.

Sammen med it-konsulenter har software-udviklere i en årrække scoret de absolut fedeste lønchecks i branchen. Men de seneste år har en tredje gruppe af it-folk blandet sig i toppen af lønhierarkiet.

Ser man alene på lønninger, er sælgere, der kan overbevise kunderne om at bruge store beløb på at købe hardware, software, it-løsninger og andre ydelser, mindst lige så vigtige for it-branchen som de kodenørder og konsulenter.

Ifølge tallene fra ITB har it-ansatte indenfor “engros-handel” – dvs. sælgere – over de seneste fire-fem år formået at lukke løngabet til de mere teknisk begavede kolleger.

I 2015 fik en gennemsnitlig sælger en månedsløn på 49.863 kroner, og dermed har de igen i år distanceret gruppen af konsulenter, som med en gennemsnitlig månedsløn på 48.973 kroner må nøjes med en tredjeplads.

Går man tilbage til 2011 lå sælgernes månedsløn mellem 2.500 og 3.000 lavere end de kolleger, der står for at holde styr på arkitektur, teknologi og kodningen af kundernes løsninger.

I den anden ende af lønskalen finder man blandt andet ansatte i telebranchen og i fremstilling af it-udstyr, hvor lønningerne er pæne uden at være prangende med gennemsnitlige månedslønninger på mellem 39.000 og 43.000 kroner.

Beherskede lønstigninger
Direktør i ITB, Birgitte Hass, siger, at lønstigningerne i it-branchen generelt er meget “beherskede”.

“Softwareudviklere har haft den stærkeste lønudvikling, og det tror jeg hænger sammen med, at de har en skabende rolle, når virksomhederne udvikler nye løsninger,” siger Birgitte Hass.

Hun peger samtidig på, at kravene til sælgere har ændret sig. Det er baggrunden for at de over tid har indhentet de to andre faggrupper.

“Det handler om kompetencer. Sælgere skal i dag forstå meget komplekse produkter og løsninger, som de skal være i stand til at forklare overfor kunden. Så jobbet som sælger er meget mere specialiseret end det har været tidligere,” siger Birgitte Hass.

Både ITB og foreningens modstykke i Dansk Industri klager jævnligt over mangel på højtuddannede it-folk. Ifølge brancheorganisationerne mangler der tusindvis af it-ingeniører og dataloger.

Hvis der er hold i klagesangene burde lønningerne ifølge almindelig markedslogik stige kraftigere. Men det er ikke sket, erkender Birgitte Hass, som blandt andet peger på virksomhedernes erfaringer fra finanskrisen, som en forklaring på den udeblevne lønfest.

Læs også: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

“Branchen er temmelig fornuftige. De stjæler ikke medarbejdere fra hinanden i stor stil, så der kan opstå de her lønkarruseller, hvor lønningerne stiger urimeligt,” siger hun.

“Branchen blev rimeligt hårdt ramt under krisen, så man tænker sig godt om, når man rekrutterer, selv om man er meget presset på arbejdskraft,” slutter hun.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Så meget tjener de amerikanske it-folk: Største lønstigninger i næsten 10 år (men lønnen er ikke altid vigtigst)

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

En månedsløn på den gode side af 50.000 kroner er ikke noget særsyn i den danske it-branche. Det viser den seneste lønstatistik fra IT Branchen (ITB).

I 2015 var softwareudviklere de helt store vindere i lønkapløbet en gennemsnitlig månedsløn på 50.240 kroner. Det er en stigning på mere end seks procent sammenlignet med året før, og det gør udviklerne til topscorerere i det tætte kapløb om de højeste it-lønninger.

Sammen med it-konsulenter har software-udviklere i en årrække scoret de absolut fedeste lønchecks i branchen. Men de seneste år har en tredje gruppe af it-folk blandet sig i toppen af lønhierarkiet.

Ser man alene på lønninger, er sælgere, der kan overbevise kunderne om at bruge store beløb på at købe hardware, software, it-løsninger og andre ydelser, mindst lige så vigtige for it-branchen som de kodenørder og konsulenter.

Ifølge tallene fra ITB har it-ansatte indenfor “engros-handel” – dvs. sælgere – over de seneste fire-fem år formået at lukke løngabet til de mere teknisk begavede kolleger.

I 2015 fik en gennemsnitlig sælger en månedsløn på 49.863 kroner, og dermed har de igen i år distanceret gruppen af konsulenter, som med en gennemsnitlig månedsløn på 48.973 kroner må nøjes med en tredjeplads.

Går man tilbage til 2011 lå sælgernes månedsløn mellem 2.500 og 3.000 lavere end de kolleger, der står for at holde styr på arkitektur, teknologi og kodningen af kundernes løsninger.

I den anden ende af lønskalen finder man blandt andet ansatte i telebranchen og i fremstilling af it-udstyr, hvor lønningerne er pæne uden at være prangende med gennemsnitlige månedslønninger på mellem 39.000 og 43.000 kroner.

Beherskede lønstigninger
Direktør i ITB, Birgitte Hass, siger, at lønstigningerne i it-branchen generelt er meget “beherskede”.

“Softwareudviklere har haft den stærkeste lønudvikling, og det tror jeg hænger sammen med, at de har en skabende rolle, når virksomhederne udvikler nye løsninger,” siger Birgitte Hass.

Hun peger samtidig på, at kravene til sælgere har ændret sig. Det er baggrunden for at de over tid har indhentet de to andre faggrupper.

“Det handler om kompetencer. Sælgere skal i dag forstå meget komplekse produkter og løsninger, som de skal være i stand til at forklare overfor kunden. Så jobbet som sælger er meget mere specialiseret end det har været tidligere,” siger Birgitte Hass.

Både ITB og foreningens modstykke i Dansk Industri klager jævnligt over mangel på højtuddannede it-folk. Ifølge brancheorganisationerne mangler der tusindvis af it-ingeniører og dataloger.

Hvis der er hold i klagesangene burde lønningerne ifølge almindelig markedslogik stige kraftigere. Men det er ikke sket, erkender Birgitte Hass, som blandt andet peger på virksomhedernes erfaringer fra finanskrisen, som en forklaring på den udeblevne lønfest.

Læs også: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

“Branchen er temmelig fornuftige. De stjæler ikke medarbejdere fra hinanden i stor stil, så der kan opstå de her lønkarruseller, hvor lønningerne stiger urimeligt,” siger hun.

“Branchen blev rimeligt hårdt ramt under krisen, så man tænker sig godt om, når man rekrutterer, selv om man er meget presset på arbejdskraft,” slutter hun.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Så meget tjener de amerikanske it-folk: Største lønstigninger i næsten 10 år (men lønnen er ikke altid vigtigst)

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Det er ikke billigt at komme ind på Stade des France, men det er pengene værd.

Små 200 euro koster det at komme om på den anden side af den redigerede tv-virkelighed, der ligger som et censurerende lag mellem tv-seeren og fodboldkampens eufori og være din egen redaktør.

Pludselig ser du ikke bare EM i fjernsynet. Kampen udspiller sig lige for øjnene af dig. Du vælger selv, hvor du vil fokusere dit blik. Det er dig, der bestemmer, hvor kameraet peger hen. Du er selv en del af den frådende masse af syngende, skålende og bølgende tilskuere, som altid ser så festlige ud på tv.

Så hvorfor i alverden skal der tilføjes endnu et lag af teknologi på stadion?

Én god grund er selvfølgelig, at franske Orange køber EM-billetter til de it-journalister, der skal dække det. Men det er vel ikke helt en retfærdiggørelse, der rækker ud over min egen boble af lykke over at se Island, EM’s mest usandsynlige kvartfinalehold, løbe rundt på grønsværen overfor, rundt om og imellem L’équipe.

Så hvad er den nye teknologi, og hvad kan den?
Spændt som en teenager på date i en romantisk komedie har jeg taget den store pakke med.

Mens tilskuerne omkring mig stirrer ned på banen, råber, hopper og svinger med alt, hvad de har, skal jeg stirre mig skeløjet på mobiltelefonen i min ene hånd, tabletten på mit skød og kameraet i min anden hånd. 

For aldrig før har et EM haft så meget teknik klemt ind på hvert stadion, og Stade des France er moderskibet. Frankrigs stadion i Frankrigs hovedstad.

Orange har fyldt fanzoner i hele Frankrig med wifi-hotspots, der fodrer tilskuernes mobile enheder med livestreaming af kampen, information om mest effektive rute fra den parkerede bil til ølteltet og alt muligt andet, som en besøgende fodboldfan kan drømme om. 

Det er en helt anden definition af it-as-a-service, og den er betydeligt sjovere end den, man taler om til konferencer.

Teknologien skal dræne de små besværlige elementer ud af min fodboldkamp.
Jeg har aldrig selv været et stadion menneske. Hvorfor skulle jeg stå i kø for at gå på toilettet og se kampen i regnvejr, når jeg har et glimrende wc i min lejlighed. En lejlighed, der som en ekstra bonus faktisk også er tør, når det regner?

Parken i København har lokket, og en enkelt gang har jeg fulgt kaldet for at se Danmark mod ærkefjenden Sverige i en kamp, som jeg ikke husker for andet end fesne fadøl og kolde hotdogs til overpris.

Men nu skal teknologien lokke mig ud af hulen og ind på stadion. Ja det er faktisk derfor jeg overhovedet har takket ja til invitationen fra Orange.

Artiklen fortsætter under billedet…

De små sten i skoen
Var det nu også en okay tackling? Jamen det ser jeg lige på min tablet. Bevares, jeg kunne sikkert se det samme på storskærmen, men det er bare en lækker detalje. 

Er der kø til toiletterne, eller kan jeg nå en hurtig tur? Det ser jeg lige i appen….troede jeg.

For selvom Orange har trukket fiberkabler nok til at nå to gange rundt om jorden og sat 600 wifi-hotspots op i fanzonerne, og jeg er lokket med en historie om det mest it-orienterede EM nogensinde, er der nogle små detaljer, som både jeg og Orange tilsyneladende har glemt i vores fælles entusiasme.

En af dem stikker hovedet frem allerede før kampen. Den inviterede it-presse er til møde med Pierre de Guillebon fra Orange, som har stået for at rulle teknikken ud i fanzonerne og på de 10 stadioner, der lægger græs til EM.

Han fortæller, hvordan opgaven har været ekstra stor, fordi Uefa har ignoreret al eksisterende elektronisk infrastruktur på alle stadionerne.

“Vi installerede alt fra bunden på to uger, og vi piller meget af det ud igen efter EM. Vi mere end tidoblede 4G dækningen på stadionerne og har forbundet dem alle til et centralt broadcast center med fiberoptiske kabler,” fortæller han med berettiget stolthed i stemmen.

Betal eller glo
Han fortæller meget; også med de ord, han ikke bruger. Ord som wi-fi for eksempel. For selvom der er tale om en international turnering med tilskuere fra Island i nord til Gibraltar i syd, er det bare ærgerlig grævling for de tilskuere, som ikke har en god dataaftale med deres teleselskab.

De må betale overtakst ved kasse et eller klare sig med øjnene som et andet mosefund, hvis altså ikke de er så heldige at være på et af de stadioner, der havde wi-fi, før Uefa kom til.

“De stadioner, der allerede har wi-fi, har det også kørende under EM,” forklarer Pierre de Guillebon lidt udglattende, inden han understreger, at det altså er Uefas beslutning.

Lad tabletten ligge i bilen
Okay. Det lader jeg mig ikke slå ud af.
Jeg har stadig både tablet, kamera og smartphone med, så det må vel kunne lade sig gøre, at få noget digital bonus til aftenens kamp på en eller anden måde.

Humøret er stadig højt, og vi sætter kursen mod Stade de France, som ligger få minutters gang fra de kontorer, hvor Pierre de Guillebon netop har fortalt os, om Oranges arbejde med at få EM til at spille.

“Det er nok ikke så godt at tage de ting med til security tjekket, inden vi kommer ind på stadion,” siger den venlige pressedame fra Orange lidt beklemt.

Hun har rådført sig med en vagt, som fortæller, at jeg nok skal lade tasken med kamera og tablet ligge i bilen, hvis ikke jeg vil have en meget lang og kedelig oplevelse med sikkerhedsfolkene lidt længere fremme ad gaden.

Da kampen begynder ser min udrustning lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt. Jeg har en mobiltelefon med hundedyr udenlandstakst på data og en orange oppustelig hånd, som støt bliver mere og mere slatten, som kampen skrider frem.

Heldigvis er jeg omgivet af tusindevis af levende og larmende fodboldfans, som holder humøret højt, også når modstanderne scorer.

Ja de islandske fans lader sig ikke rigtigt røre af 5-2 nederlaget. Men de har jo også haft glæden af at stå på et stadion og se kampen med deres egne øjne.

Det kan stadig anbefales.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Det er ikke billigt at komme ind på Stade des France, men det er pengene værd.

Små 200 euro koster det at komme om på den anden side af den redigerede tv-virkelighed, der ligger som et censurerende lag mellem tv-seeren og fodboldkampens eufori og være din egen redaktør.

Pludselig ser du ikke bare EM i fjernsynet. Kampen udspiller sig lige for øjnene af dig. Du vælger selv, hvor du vil fokusere dit blik. Det er dig, der bestemmer, hvor kameraet peger hen. Du er selv en del af den frådende masse af syngende, skålende og bølgende tilskuere, som altid ser så festlige ud på tv.

Så hvorfor i alverden skal der tilføjes endnu et lag af teknologi på stadion?

Én god grund er selvfølgelig, at franske Orange køber EM-billetter til de it-journalister, der skal dække det. Men det er vel ikke helt en retfærdiggørelse, der rækker ud over min egen boble af lykke over at se Island, EM’s mest usandsynlige kvartfinalehold, løbe rundt på grønsværen overfor, rundt om og imellem L’équipe.

Så hvad er den nye teknologi, og hvad kan den?
Spændt som en teenager på date i en romantisk komedie har jeg taget den store pakke med.

Mens tilskuerne omkring mig stirrer ned på banen, råber, hopper og svinger med alt, hvad de har, skal jeg stirre mig skeløjet på mobiltelefonen i min ene hånd, tabletten på mit skød og kameraet i min anden hånd. 

For aldrig før har et EM haft så meget teknik klemt ind på hvert stadion, og Stade des France er moderskibet. Frankrigs stadion i Frankrigs hovedstad.

Orange har fyldt fanzoner i hele Frankrig med wifi-hotspots, der fodrer tilskuernes mobile enheder med livestreaming af kampen, information om mest effektive rute fra den parkerede bil til ølteltet og alt muligt andet, som en besøgende fodboldfan kan drømme om. 

Det er en helt anden definition af it-as-a-service, og den er betydeligt sjovere end den, man taler om til konferencer.

Teknologien skal dræne de små besværlige elementer ud af min fodboldkamp.
Jeg har aldrig selv været et stadion menneske. Hvorfor skulle jeg stå i kø for at gå på toilettet og se kampen i regnvejr, når jeg har et glimrende wc i min lejlighed. En lejlighed, der som en ekstra bonus faktisk også er tør, når det regner?

Parken i København har lokket, og en enkelt gang har jeg fulgt kaldet for at se Danmark mod ærkefjenden Sverige i en kamp, som jeg ikke husker for andet end fesne fadøl og kolde hotdogs til overpris.

Men nu skal teknologien lokke mig ud af hulen og ind på stadion. Ja det er faktisk derfor jeg overhovedet har takket ja til invitationen fra Orange.

Artiklen fortsætter under billedet…

De små sten i skoen
Var det nu også en okay tackling? Jamen det ser jeg lige på min tablet. Bevares, jeg kunne sikkert se det samme på storskærmen, men det er bare en lækker detalje. 

Er der kø til toiletterne, eller kan jeg nå en hurtig tur? Det ser jeg lige i appen….troede jeg.

For selvom Orange har trukket fiberkabler nok til at nå to gange rundt om jorden og sat 600 wifi-hotspots op i fanzonerne, og jeg er lokket med en historie om det mest it-orienterede EM nogensinde, er der nogle små detaljer, som både jeg og Orange tilsyneladende har glemt i vores fælles entusiasme.

En af dem stikker hovedet frem allerede før kampen. Den inviterede it-presse er til møde med Pierre de Guillebon fra Orange, som har stået for at rulle teknikken ud i fanzonerne og på de 10 stadioner, der lægger græs til EM.

Han fortæller, hvordan opgaven har været ekstra stor, fordi Uefa har ignoreret al eksisterende elektronisk infrastruktur på alle stadionerne.

“Vi installerede alt fra bunden på to uger, og vi piller meget af det ud igen efter EM. Vi mere end tidoblede 4G dækningen på stadionerne og har forbundet dem alle til et centralt broadcast center med fiberoptiske kabler,” fortæller han med berettiget stolthed i stemmen.

Betal eller glo
Han fortæller meget; også med de ord, han ikke bruger. Ord som wi-fi for eksempel. For selvom der er tale om en international turnering med tilskuere fra Island i nord til Gibraltar i syd, er det bare ærgerlig grævling for de tilskuere, som ikke har en god dataaftale med deres teleselskab.

De må betale overtakst ved kasse et eller klare sig med øjnene som et andet mosefund, hvis altså ikke de er så heldige at være på et af de stadioner, der havde wi-fi, før Uefa kom til.

“De stadioner, der allerede har wi-fi, har det også kørende under EM,” forklarer Pierre de Guillebon lidt udglattende, inden han understreger, at det altså er Uefas beslutning.

Lad tabletten ligge i bilen
Okay. Det lader jeg mig ikke slå ud af.
Jeg har stadig både tablet, kamera og smartphone med, så det må vel kunne lade sig gøre, at få noget digital bonus til aftenens kamp på en eller anden måde.

Humøret er stadig højt, og vi sætter kursen mod Stade de France, som ligger få minutters gang fra de kontorer, hvor Pierre de Guillebon netop har fortalt os, om Oranges arbejde med at få EM til at spille.

“Det er nok ikke så godt at tage de ting med til security tjekket, inden vi kommer ind på stadion,” siger den venlige pressedame fra Orange lidt beklemt.

Hun har rådført sig med en vagt, som fortæller, at jeg nok skal lade tasken med kamera og tablet ligge i bilen, hvis ikke jeg vil have en meget lang og kedelig oplevelse med sikkerhedsfolkene lidt længere fremme ad gaden.

Da kampen begynder ser min udrustning lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt. Jeg har en mobiltelefon med hundedyr udenlandstakst på data og en orange oppustelig hånd, som støt bliver mere og mere slatten, som kampen skrider frem.

Heldigvis er jeg omgivet af tusindevis af levende og larmende fodboldfans, som holder humøret højt, også når modstanderne scorer.

Ja de islandske fans lader sig ikke rigtigt røre af 5-2 nederlaget. Men de har jo også haft glæden af at stå på et stadion og se kampen med deres egne øjne.

Det kan stadig anbefales.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Når du tænder din krypterede telefon, vil det kræve en ekstra kode. Det virker måske generende, men det hæver din telefons sikkerhedsniveau markant. Foto: Morten Sahl Madsen

Vores smartphones indeholder store mængder personlig data. Data som kan sælges eller udnyttes, hvis det kommer i de forkerte hænder.

Den bedste måde at sikre sig imod nysgerrige, kriminelle pilfingre, er ved at have en krypteret telefon. Skulle telefonen blive stjålet, kan indholdet ikke tilgås. 

Hvis du har en iPhone med iOS 8 eller nyere, skal du intet gøre.

Ifølge en opgørelse af Wall Street Journal er 95 procent af alle iPhones i dag krypteret, da det sker automatisk. Kun meget gamle versioner af iOS er ikke automatisk krypteret. 

Anderledes står det til med Android.

Langt de fleste Android-telefoner er ukryptede. Kryptering er i stedet et menupunkt, der skal vælges til.

Virksomheder bør af sikkerhedsmæssige årsager kryptere indholdet på deresAndroid-telefoner. Og det samme bør du gøre som forbruger.

Ender din smartphone med at blive stjålet, vil de fleste tyve højst sandsynligt formattere og videresælge din telefon uden at røre indholdet, men data er penge værd på internettet, hvad enten det er adresser, adgang til kalendere og mails eller familiebilleder. 

Læs også: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Ting du skal vide, før du krypterer
Har du en Android-telefon i stil med Samsung S7, slipper du formodentligt for at foretage dig noget.

De fleste nye Android-telefoner med Android 6.0 kommer alle krypteret, men du kan omvendt heller ikke fjerne krypteringen – ikke at du bør forsøge.

Kun dit indhold er krypteret – ikke dine samtaler
Har du en ældre Android-telefon, skal du tænke dig om, inden du begiver dig ud i at kryptere din smartphone. 

Det lyder måske åbenlyst, men vi tager den alligevel: Kryptering af din telefon beskytter kun telefonens indhold og ikke samtaler eller dataoverførsler mellem din telefon og internettet.

Hvis du benytter dig af ukrypterede kommunikationskanaler, såsom sms eller ukrypterede emails, er du stadig lige så åben for snushaner mellem dig og din modtager.

Hvis du vil kryptere dine samtaler, findes der en lang række værktøjer og apps til det på Android.

Whistlebloweren Edward Snowden har været ude og foreslå appen Signal, og danske DenCrypt tilbyder også en krypteret løsning.

Kan gøre din telefon langsom
Næsten alle Android-telefoner understøtter kryptering, men har du en ældre Android-telefon eller en telefon med en svag processor (ofte de billigere smartphones), kan kryptering have en negativ effekt på din telefons ydeevne.

Det kræver processorkræfter at kryptere og dekryptere, og derfor kan apps være meget længere tid om at åbne. 

Det er intet problem for nyere telefoner eller tidligere flagskibstelefoner, men en billig smartphone som Motorolas Moto G (3.gen fra 2015) vil blive langsom af en kryptering.

En tommelfingerregel er, at du ikke bør kryptere, hvis din telefon ikke har en 64-bit processor.

Svært at fjerne kryptering – også for dig
Hvis du vælger at kryptere din telefon, er det en envejsbillet.

Du kan ikke fjerne krypteringen fra din telefon uden at udføre en fabriksnulstilning, der sletter alt indhold på telefonen.

Vær derfor helt sikker på, at du vil kryptere din telefon, før du går i gang.

Et godt råd er at tage en backup, inden du begynder med krypteringsprocessen.

Sådan krypterer du din Android-telefon
Krypteringen af en Android-telefon kan sagtens tage over en time.

I den periode er telefonen mere eller mindre ubrugelig og ikke i stand til at modtage opkald, så vælg et tidspunkt, hvor det passer bedst.

Derudover skal din telefon være opladet til mindst 80 procent af kapaciteten, ligesom den skal være tilsluttet et strømstik under hele forløbet.

Slukker du for telefonen eller lignende under krypteringen, slettes alt data på telefonen, hvilket er endnu en grund til at tage en backup, før du indleder krypteringsprocessen. 

For at indlede krypteringen, skal du gå ind i indstillinger og trykke på ‘Sikkerhed’ og herefter trykke på ‘Kryptering’.

Menupunkterne kan se en smule anderledes ud fra telefon til telefon, men det burde være relativt let at finde.

Dog har vi for eksempel ikke kunne finde krypteringmenuen i en HTC 10, hvilket dog kan være fordi, at HTC 10 allerede er krypteret fra fabrikken.

Tryk på ‘Krypter telefon’.

Herefter forklares du, hvad krypteringen vil betyde for din telefon. Trykker du igen på ‘Krypter telefon’, bliver du igen advaret. Tryk endnu en gang på ‘Krypter telefon’, hvis du er helt sikker.

Herefter går der en time til halvanden, hvor din telefons indhold krypteres. 

Når processen er færdig, vil din telefon genstarte sig selv.

Herefter foreslår vi, at du opsætter et kodeord i forbindelse med krypteringen.

Det gør du i samme menu som før.

Vi foreslår også, at du opsætter telefonen til at kræve adgangskoden, hver gang du har haft din telefon slukket helt.

Det betyder,at du skal indtaste en kode eller et adgangsmønster, inden der gives adgang til Android-systemet og al din data. Det højner sikkerhedsniveauet drastisk.

Nu er din telefon krypteret og et mere sikkert produkt.

En tyv kan stadig stjæle din telefon, slette alt indholdet og sælge den, men dine feriebilleder, mails og andet data er langt mere sikkert gemt ad vejen.

Læs også: Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Når du tænder din krypterede telefon, vil det kræve en ekstra kode. Det virker måske generende, men det hæver din telefons sikkerhedsniveau markant. Foto: Morten Sahl Madsen

Vores smartphones indeholder store mængder personlig data. Data som kan sælges eller udnyttes, hvis det kommer i de forkerte hænder.

Den bedste måde at sikre sig imod nysgerrige, kriminelle pilfingre, er ved at have en krypteret telefon. Skulle telefonen blive stjålet, kan indholdet ikke tilgås. 

Hvis du har en iPhone med iOS 8 eller nyere, skal du intet gøre.

Ifølge en opgørelse af Wall Street Journal er 95 procent af alle iPhones i dag krypteret, da det sker automatisk. Kun meget gamle versioner af iOS er ikke automatisk krypteret. 

Anderledes står det til med Android.

Langt de fleste Android-telefoner er ukryptede. Kryptering er i stedet et menupunkt, der skal vælges til.

Virksomheder bør af sikkerhedsmæssige årsager kryptere indholdet på deresAndroid-telefoner. Og det samme bør du gøre som forbruger.

Ender din smartphone med at blive stjålet, vil de fleste tyve højst sandsynligt formattere og videresælge din telefon uden at røre indholdet, men data er penge værd på internettet, hvad enten det er adresser, adgang til kalendere og mails eller familiebilleder. 

Læs også: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Ting du skal vide, før du krypterer
Har du en Android-telefon i stil med Samsung S7, slipper du formodentligt for at foretage dig noget.

De fleste nye Android-telefoner med Android 6.0 kommer alle krypteret, men du kan omvendt heller ikke fjerne krypteringen – ikke at du bør forsøge.

Kun dit indhold er krypteret – ikke dine samtaler
Har du en ældre Android-telefon, skal du tænke dig om, inden du begiver dig ud i at kryptere din smartphone. 

Det lyder måske åbenlyst, men vi tager den alligevel: Kryptering af din telefon beskytter kun telefonens indhold og ikke samtaler eller dataoverførsler mellem din telefon og internettet.

Hvis du benytter dig af ukrypterede kommunikationskanaler, såsom sms eller ukrypterede emails, er du stadig lige så åben for snushaner mellem dig og din modtager.

Hvis du vil kryptere dine samtaler, findes der en lang række værktøjer og apps til det på Android.

Whistlebloweren Edward Snowden har været ude og foreslå appen Signal, og danske DenCrypt tilbyder også en krypteret løsning.

Kan gøre din telefon langsom
Næsten alle Android-telefoner understøtter kryptering, men har du en ældre Android-telefon eller en telefon med en svag processor (ofte de billigere smartphones), kan kryptering have en negativ effekt på din telefons ydeevne.

Det kræver processorkræfter at kryptere og dekryptere, og derfor kan apps være meget længere tid om at åbne. 

Det er intet problem for nyere telefoner eller tidligere flagskibstelefoner, men en billig smartphone som Motorolas Moto G (3.gen fra 2015) vil blive langsom af en kryptering.

En tommelfingerregel er, at du ikke bør kryptere, hvis din telefon ikke har en 64-bit processor.

Svært at fjerne kryptering – også for dig
Hvis du vælger at kryptere din telefon, er det en envejsbillet.

Du kan ikke fjerne krypteringen fra din telefon uden at udføre en fabriksnulstilning, der sletter alt indhold på telefonen.

Vær derfor helt sikker på, at du vil kryptere din telefon, før du går i gang.

Et godt råd er at tage en backup, inden du begynder med krypteringsprocessen.

Sådan krypterer du din Android-telefon
Krypteringen af en Android-telefon kan sagtens tage over en time.

I den periode er telefonen mere eller mindre ubrugelig og ikke i stand til at modtage opkald, så vælg et tidspunkt, hvor det passer bedst.

Derudover skal din telefon være opladet til mindst 80 procent af kapaciteten, ligesom den skal være tilsluttet et strømstik under hele forløbet.

Slukker du for telefonen eller lignende under krypteringen, slettes alt data på telefonen, hvilket er endnu en grund til at tage en backup, før du indleder krypteringsprocessen. 

For at indlede krypteringen, skal du gå ind i indstillinger og trykke på ‘Sikkerhed’ og herefter trykke på ‘Kryptering’.

Menupunkterne kan se en smule anderledes ud fra telefon til telefon, men det burde være relativt let at finde.

Dog har vi for eksempel ikke kunne finde krypteringmenuen i en HTC 10, hvilket dog kan være fordi, at HTC 10 allerede er krypteret fra fabrikken.

Tryk på ‘Krypter telefon’.

Herefter forklares du, hvad krypteringen vil betyde for din telefon. Trykker du igen på ‘Krypter telefon’, bliver du igen advaret. Tryk endnu en gang på ‘Krypter telefon’, hvis du er helt sikker.

Herefter går der en time til halvanden, hvor din telefons indhold krypteres. 

Når processen er færdig, vil din telefon genstarte sig selv.

Herefter foreslår vi, at du opsætter et kodeord i forbindelse med krypteringen.

Det gør du i samme menu som før.

Vi foreslår også, at du opsætter telefonen til at kræve adgangskoden, hver gang du har haft din telefon slukket helt.

Det betyder,at du skal indtaste en kode eller et adgangsmønster, inden der gives adgang til Android-systemet og al din data. Det højner sikkerhedsniveauet drastisk.

Nu er din telefon krypteret og et mere sikkert produkt.

En tyv kan stadig stjæle din telefon, slette alt indholdet og sælge den, men dine feriebilleder, mails og andet data er langt mere sikkert gemt ad vejen.

Læs også: Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Rigsarkivets folk har siden 2011 brugt 17.037 timer på at indscanne 2.555.500 spørgeskemaer fra 1940, og dem kan du nu søge frit i.

Baggrunden er, at der i 1940 – syv måneder efter tyskernes besættelse af Danmark – blev afholdt en folketælling.

Det betød, at alle, der havde bopæl i eller opholdt sig i en kommune natten mellem 4. og 5. november 1940, skulle give oplysninger til folketællingen herunder fornavne, køn, fødselsdag, fødested og erhverv.

I alt 3.844.312 personer blev registreret – og det er det arkiv, som du nu kan få indblik i.

Arkivet giver et spændende indblik i, hvordan Danmark så ud for knapt 76 år siden. I denne skribents barndomshjem i Vanløse boede der således i 1940 kommunelæreren Kresten, hans hustru Ellen Caroline, som også var lærer, samt deres to små børn Erik og Jørgen.

Tilsyneladende strakte en skolelærers løn sig lidt længere den gang, for ud over at villa havde familien også husassistenten Hjørdis Lillian på 19 år fra Maribo Sogn boende.

Du kan selv slå din vej op her og bladre dig frem til det rette spørgeskema. Det kan du gøre for København i 1940 her.

Resten af landet samt fortællinger fra andre år kan du finde lige her. 

Har du brug for en guide, så har Rigsarkivet lavet denne illustrerede kvikguide til arkiverne (pdf-link).

Public cloud bliver drøftet i mange bestyrelseslokaler her i landet.

Ved første øjekast kan det bestemt også virke tillokkende for virksomheder i alle størrelser og brancher at vælge en public cloud-løsning.

Der kan være en række åbenlyse fordele som kan påvirke effektiviteten og fleksibiliteten positivt.

Man kan lægge store mængder data ud i skyen, og det er nemt, billigt og hurtigt at implementere.

Men som it-ansvarlig skal man se sig godt for og få god rådgivning, inden valget træffes.

Bagsiden af medaljen
Man kan betragte public cloud som it-outsourcing uden ansvar, uden service levels og uden support.

Med det mener jeg, at man som kunde må leve med de nedetider, der nu engang opstår.

Man skal heller ikke forvente at få besked om driftsforstyrrelser, og kundeservice kan i bogstavelig forstand være “en by i Rusland”.

Kan man som virksomhed leve med dette, er der absolut penge at spare. Problemet er blot, at det langt fra er alle, der kan tolerere dette.

Public cloud-løsninger er baseret på standardkontrakter med leverandørerne, og derfor kan forståelsen af ansvarsfordeling gå hen og blive en af de helt store faldgruber.

Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt?

Hvem skal hjælpe, når det brænder på?

Hvem har ansvaret for nedetid?

Hvad er konsekvensen, og har du overhovedet mulighed for godtgørelse?

Regn på tabet
Ja spørgsmålene presser sig på, for standardaftaler kan give en falsk form for sikkerhed.

Virkeligheden er nemlig, at mange standardaftaler er fyldt med paragrafer, hvor der i realiteten står skrevet, at der ingen hjælp er at hente.

Derfor skal man som virksomhed skærpe fokus på det kontraktlige, når man går i skyen med sin it.

Indirekte omkostninger
En simpel øvelse er at regne på, hvor meget virksomheden taber for hver driftsforstyrrelse.

Her vil især de indirekte omkostninger for at indhente produktionstabet formentligt overraske.

I dag er det ikke blot store virksomheder, der reagerer voldsomt på driftsforstyrrelser.

Også mindre virksomheder må konstatere, at hvis driften fejler, så stopper alt, og effektiviteten fosser ud.

For fem år siden løb man en kalkuleret risiko for at holde investeringerne nede.

Det er ikke tilfældet længere.

Derfor kan det være dyrt at entrere med cloud-leverandører, hvis der ikke er klare aftaler om service levels og størrelsen på bod i tilfælde af brud på kontrakter.

Ansvaret skal defineres og placeres klart både i og uden for virksomheden.

Når man som it-chef indgår en aftale med en leverandør, repræsenterer man aktionærer og bestyrelse.

Derfor skal den øverste ledelse også være ansvarlig, og det vil sige involveret.

Men opgaven, og dermed ansvaret, er ofte placeret længere nede i organisationen, hos en it-chef, der måske refererer til økonomidirektøren.

De taler nødvendigvis ikke samme sprog.

Derfor kan topledelsens forståelse for de reelle risici, som valg af teknologi og outsourcing-strategi indebærer, være meget langt fra it-organisationens forståelse.

Vi har også set eksempler på, at globale cloud-leverandører har lokale danske partnere på opgaven, fordi de måske har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med lokale kompetencer.

Det har i visse tilfælde betydet, at det pludselig bliver uklart, hvor ansvaret ligger, når noget går galt, fordi det kontraktlige aldrig er blevet gennemarbejdet indledningsvist af alle involverede parter.

Hvad skal der så til?
Det overordnede ansvar ligger hos bestyrelsen, men ofte forstår bestyrelsen sig ikke i tilstrækkelig grad på it.

Derfor ligger selve opgaven hos it-chefen – også selvom teknologi- og leverandørvalget er foretaget længere oppe.

Den gode bestyrelse skal ikke diktere valget af outsourcing-model men i stedet lytte til it-chefen og tænke over kontraktforhold, når en cloud-løsning er under overvejelse.

It-organisationen forstår nemlig at gribe mulighederne og styre uden om potentielle minefelter.

Nærmere betegnet kan følgende tre overvejelser hjælpe:

1. Juridiske forpligtelser: Lever løsningen op til juridiske krav? Hvor skal dine data ligge?

2. Driftsspørgsmål: Lever løsningen op til driftens behov?
Mangler der et element af service? Hvordan får du dine data tilbage, og hvad hvis de forsvinder?

3. Rapporteringsprocessen: Hvad får du for pengene? Hvordan kan du rapportere tilbage til overordnede?

Vi er begyndt at acceptere ringere service
I den optimale verden tager leverandører ansvar for deres kunder og ledelsen lytter til it-afdelingen, når det kommer til it-beslutninger.

Men realiteten er, at vi er begyndt at acceptere ringere service og dårligere løsninger, så længe det er nemt.

Vi går på kompromis med kvalitet og service, samtidig med at vi tillader driftsstop, som har konsekvenser for it-infrastrukturens fleksibilitet og effektivitet.

Men det er en kæmpe risiko, når effektivitet er alfa omega for den virksomhed, der gerne vil vinde.