Oracle skal betale hele 20 milliarder kroner i erstatning til Hewlett-Packard Enterprise.

Sådan lyder afgørelsen fra en amerikansk domstol i sagen, som det daværende Hewlett-Packard – nu Hewlett-Packard Enterprise – anlagde mod Oracle for fem år siden.

Sagens kerne var dengang den i dag stort set udfasede Itanium-processor fra Intel, som HP anvendte i en række af sine high end-servere. Itanium blev aldrig den store succes.

Dengang besluttede Oracle pludselig, at selskabet ikke længere ville udgive Itanium-rettede versioner af selskabets software.

Det kan du læse mere om her: Oracle: Slut for altid med udvikling til Itanium

Hewlett-Packard sagsøgte Oracle i 2011 med påstand om, at Oracle var kontraktligt forpligtet til at fortsætte med at understøtte Itanium-chippen.

Den holdning delte den første retsinstans, der kiggede på sagen i 2012. Her blev Oracle beordret til at fortsætte med at udgive software-versioner til Itanium indtil HP selv udfasede chippen.

Det kan du læse mere om her: Oracle taber vigtig sag mod HP om Itanium-support

Ifølge en udsendt meddelelse fra Oracle demonstrerer begge domsafgørelserne ‘tydeligt,’ at Itanium var tæt på udfasning, da selskabet tog beslutningen om at stoppe med at udgive versioner tilrettet chippen.

Oracle mener fortsat ikke, at selskabet var kontraktligt forpligtet til fortsætte arbejdet med Itanium.

“Det er meget tydeligt, at givne kontraktmæssige forpligtelser var gensidige, og at HP heller ikke levede op til sine egne forpligtelser. Nu har begge domstole truffet afgørelser, og vi har til hensigt at anke dem begge,” lyder det fra Oracle.

Andet store nederlag
Det er Oracles andet store nederlag i amerikanske domstole på blot to måneder.

I maj afviste en anden amerikansk domstol nemlig Oracles påstand om, at Google har krænket forskellige af Oracles rettigheder ved at kopiere dele af Java over i Android.

Det kan du læse mere om her: Oracle må skyde en hvid pind efter 10 milliarder dollar fra Google

Oracle havde krævet godt 60 milliarder kroner i erstatning af Google. Selskabet vil også anke denne afgørelse.

Traditionelle oversvømmelses-angreb er fortsat de it-kriminelles foretrukne angrebsmetode ved DDoS-angreb, men andre typer af DDoS-angreb vinder frem.

Det fremgår af TDC’s årlige rapport om DDoS-trusselsbilledet i Danmark, der er baseret på data fra de virksomheder, som TDC selv beskytter.

TDC skriver i rapporten, at 75 procent af alle angreb i 2015 var oversvømmelsesangreb, hvor de kriminelle forsøger at ramme ofrets båndbreddekapacitet.

25 procent af DDoS-angrebene falder ind under kategorien “connection-angreb,” hvilket betyder, at det er eksempelvis en firewall eller webserver, som de it-kriminelle forsøger at ramme.

TDC-rapporten viser, at der efter en markant stigning fra 2013 til 2014 i den gennemsnitlige angrebsstørrelse var tale om et mindre fald i 2015.

Den gennemsnitlige angrebsstørrelse var i 2015 2,9 Gbit/s mod 3,3 Gbit/s i 2014.

Læs også: Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Samtidig faldt den gennemsnitlige angrebsvarighed i 2015 med 20 procent i forhold til 2014, fra 41 minutter til 33 minutter.

Selvom det altså umiddelbart går i den rigtige retning, hvad angår angrebsstørrelsen og angrebsvarigheden, er DDoS-truslen som sådan ikke blevet mindre, påpeger Lars Højberg, der er chef for Security Operations Center i TDC.

“Trusselsniveauet er på nogenlunde samme niveau. Vi har nået et leje nu, hvor de ondsindede kan skrue op for volumen, hvis de vil det, men ikke har grund til at skyde med større volumen, end der er behov for,” forklarer Lars Højberg.

“Og så er der sket en lille ændring i typen af angreb med et lille fald i oversvømmelsesangreb. De andre måder at lave DDoS-angreb på kræver ikke så meget båndbredde, så man kan ikke kun måle trusselsniveauet ud fra størrelsen på angrebene.”

Her er DDoS-tendensen
Ifølge TDC faldt antallet af oversvømmelsesangreb fra 84 procent af alle DDoS-angreb i 2014 til 75 procent i 2015.

“Derimod steg de mindre båndbreddekrævende TCP SYN flood angreb fra 16 procent af alle angreb i 2014 til 25 procent i 2015,” oplyser TDC i rapporten.

“Så vi vil blive ved med at se de her angreb fremadrettet også. Det er der ingen tvivl om,” siger TDC’s Lars Højberg om DDoS-truslen til Computerworld.

TDC forklarer i DDoS-rapporten også, at selskabet i slutningen af 2015 så en betydelig stigning af DDoS-angreb
mod virksomheders DNS-servere.

“Den store udfordring ved denne type angreb er, at en virksomheds DNS-server er essentiel for infrastrukturen, både hvis den anvendes af virksomhedens systemer til at forespørge ud i verden, og hvis den anvendes til at hoste virksomhedens domæner.”

Læs også:

Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Stigning på 280 procent: Prisdump på DDoS-angreb betyder flere og voldsommere angreb

Den danske ERP-leverandør Datacon har hevet malerkæden Flügger i retten om et omstridt ERP-system.

Systemet har været medvirkende til, at Flügger i et enkelt kvartal har mistet ni pricent procent af sin omsætning.

Det kan du læse mere om her: Flüggers resultat faldet med 29 procent på grund af problemfyldt it-projekt – nu venter retsopgør mod Datacon

I Datacon, der har leveret systemet, stiller administrerende direktør Jan Misser sig imidlertid helt uforstående overfor kritikken fra Flügger.

“Jeg stiller mig helt uforstående overfor Flüggers krav. Der har været masser af problemer, men det er ikke på grund af systemet. Det skyldes interne organisatoriske forhold hos Flügger,” siger Jan Misser til Computerworld. 

Udover tabet af omsætning har det problemfyldte projekt  betydet, at Flügger i en periode ikke har været i stand til at modtage ordrer eller sende varer ud til kunderne. 

Men Jan Misser understreger igen, at det skulle være være Datacons ansvar: 

“Det her svarer lidt til, at jeg går ned og køber et Sonos musiksystem, men ikke kan få det til at virke, fordi der er problemer med mit netværk derhjemme. Det er jo ikke Sonos problem, men min egen skyld. Det samme gælder med et it-system, hvis man ikke har de fornødne ressourcer til at få det til at virke, så får man heller ikke det optimale ud af det,” siger han.

Datacon hev Flügger i retten
I et interview med Computerworld har Flüggers administrerende direktør, Peter Røpke fortalt, at retssagen skyldes “uoverensstemmelser om kvaliteten af det tekniske arbejde”.

Det må dog stå for Peter Røpkes egen regning, hvis han er utilfreds med Datacons arbejde, lyder det fra Jan Misser.

Han forklarer, at det er Datacon, som har hevet Flügger i retten, fordi malerkæden med henvisning til problemerne i ERP-systemet ikke har ønsket at betale for det arbejde, som Datacon har udført.

“Det begyndte med et tilgodehavende, som vi indkrævede helt klassisk, men det blev pludselig vendt til, at kunden mente at have et krav på Datacon. Og det er der, hvor sagen står nu,” siger han.

Flügger ville satse på brugervenlighed 
Allerede i 2011 omtalte Computerworld første gang arbejdet med Flüggers ERP-system.

Her blev det fortalt, at valget faldt på den pågældende løsning, fordi Flügger satte brugervenlig, hastighed og datatroværdig i højsædet.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om en Dynamics AX-baseret ERP-løsning, der omfatter stort set hele koncernen, som på daværende tidspunkt talte syv fabrikker og knap 300 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Island, Polen, Tjekkiet og Kina.

“Brugervenligheden er et must, for det skal ikke være en it-opgave at lave nye rapporter – det skal brugerne selv kunne gøre,” sagde Flüggers it-chef i den fem år gamle artikel.

Læs også:

Flüggers resultat faldet med 29 procent på grund af problemfyldt it-projekt – nu venter retsopgør mod Datacon

Sådan baner nyt ERP i Flügger vej for moderne BI

Den danske malerkæde Flügger er blevet hårdt ramt af et fejlslagent ERP-system, der er leveret af it-selskabet Datacon 

Af kædens kvartalsregnskab fremgår det, at omsætningen i tredje kvartal faldt med ni procent som en konsekvens af et ERP-system, der ifølge regnskabet er fyldt med “fejl og mangler”.

I samme periode blev virksomhedens driftsresultat reduceret med hele 29 procent.

Flüggers administrerende direktør, Peter Røpke, oplyser til Computerworld, at uoverenstemmelserne om ERP-systemet nu skal afklares i retten.

Derudover vil han ikke kommentere oplysningerne fra Flüggers regnskab.

“Vi har en verserende retssag, der er af meget teknisk karakter. Derfor ønsker vi at fremføre vores argumenter i retssalen og ikke i pressen,” siger han til Computerworld.

Uoverenstemmelse om kvalitet
Peter Røpke oplyser til Computerworld, at retssagen bygger på en uoverenstemmelse om “kvaliteten af det teknisk udførte arbejde.”

Til erhvervsmediet Finans har Peter Røpke tidligere oplyst, at  Flügger som en konsekvens af problemerne med ERP-systemet i en periode har været helt afskåret fra at modtage ordrer eller sende varer ud til kunderne.

Derfor blev malerkæden, der har 555 butikker i hele Norden, i periode tvunget til at køre sin forretningen uden om ERP-systemet.

ERP-systemet er leveret af it-selskabet Datacon.

Her stiller direktør Jan Misser sig fuldstændigt uforstående overfor Flüggers kritik.

Ifølge ham skyldes fejlene nemlig Flügger selv, ligesom Datacon kører et inkassoforløb mod Flügger.

Du kan læse Jan Missers reaktion på Flüggers udsagn her: “Der har været masser af problemer, men det er ikke på grund af systemet. Det skyldes Flügger”

Peter Røpke fratræder senere på året som administrerende direktør for Flügger fordel for jobbet som administrerende direktør for det nordjyske teleselskab RTX Telecom.

Læs også: 
Sådan baner nyt ERP i Flügger vej for moderne BI

Den danske televirksomhed RTX får ny topchef

Microsoft bekræfter, at det er planen at udsende den næste store opdatering af Windows 10, den såkaldte Anniversary Update, 2. august.

Opdateringen kommer godt et år efter, at Windows 10 blev lanceret.

Den vil være gratis for alle de brugere, der allerede har opgraderet til Windows 10.

Opdateringen vil indeholde en lang række rettelser og nye funktioner i form af “Windows Ink”, tilføjelsesprogrammer til Edge-browseren og Cortana-forbedringer.

Over 350 millioner enheder kører i dag Windows 10, men ejer du en af de ældre versioner af Windows, når du ikke at opgradere inden 29. juli, vil du skulle betale for at få den nyeste opdatering.

Prisen starter på 999 kroner i Microsofts egen web-butik, men som mange Computerworld-læsere skriver i dette kommentarfelt, så kan du finde en Windows 10-licens billigere andre steder på nettet – eller du kan bare opgradere gratis inden udløbsdatoen.

Langt til en milliard enheder
De nye funktioner i Windows 10 er blandt andet bedre funktioner til den digitale assistent Cortana.

Cortana-assistenten vil nu bedre kunne forstå kommandoer, ligesom den vil blive integreret i flere af Windows’ afkroge.

Men som dansk Windows 10-bruger må du stadig vente med tålmodighed.

Med mindre du opsætter din Windows 10-computer til engelsk sprog og beliggenhed i USA, kan du ikke bruge Cortana, ligesom assistenten heller ikke forstår dansk.

Med 350 millioner enheder på verdensplan har Microsoft stadig lang vej til at nå sit ambitiøse mål med en milliard Windows 10-enheder i 2018 – specielt når prisen per licens er høj og salget af computere er faldende.

En måde at opnå målet er ved at opdatere Xbox One-konsoller og mobiltelefoner samt et stadig afventende enterprise-marked.

Hvis du er glad og tilfreds med Windows 7 eller Windows 8, kan du se frem til tiden efter 29. juli.

Herefter er det ikke gratis at opgradere til Windows 10, og derfor stopper Microsoft også med at vise påmindelser hos Windows 7 og 8-brugere.

Læs også: Træt af hele tiden at blive anmodet om at opdatere til Windows 10? Snart stopper Microsoft med at plage dig

Et par håndfulde medarbejdere i softwarefirmaet Codesealer ved bogstaveligt ikke, om de er købt eller solgt efter at selskabet fredag i sidste uge blev erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten i København.

Ifølge kurator i konkursboet, Per Astrup Madsen, har selskabets ejere i Vækstfonden og venturefonden Seed Capital efter flere år med millionunderskud opgivet at føre selskabet videre.

“Vækstfoden og Seed Capital vil ikke skyde yderligere kapital i selskabet, og derfor er der ikke likviditet til at køre selskabet videre på den lange bane,” siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Codesealer har de seneste to år kørt med underskud på tilsammen 20 millioner kroner.

Det har udhulet egenkapitalen som i det seneste regnskab var på minus 6,5 millioner kroner.

Jagt på nye investorer
Der er dog håb om, at dele af virksomheden kan køre videre, hvis det lykkes at finde en investor, som vil skyde ny kapital i selskabet.

Kurator har siden konkursen arbejdet på at finde nye investorer, som kan videreføre dele af virksomhedens aktiviteter. Og det er en hastesag.

Siden konkursen har Codesealers ti medarbejdere fortsat passet deres arbejde.

Men i morgen fredag skal de ansatte have udbetalt deres næste månedsløn.

Det kræver, at en ny ejerkreds vil hælde penge i kassen hos det kuldsejlede firma. Men Per Astrup Madsen er optimist.

“Det er lidt af en hastesag, men der både interesserede og seriøse købere på banen,” siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger er mindst en dansk investor med i feltet af interesserede købere.

Produktet blev ikke færdigt
Codesealer er stiftet i 2010 og blev hurtigt udråbt til at være et potentielt iværksættereventyr.

Firmaet har udviklet en teknologi til at bekæmpe såkaldte man-in-the-middle-angreb mod især brugere af netbank-ydelser.

Selskabet har tidligere oplyst, at man havde en række nordiske banker på kundelisten. Og perspektiverne for det nye selskab var at udbrede den nye sikkerhedsteknologi til den globale finanssektor.

I 2012 skød Vækstfonden sammen med Seed Capital et tocifret millionbeløb i virksomheden.

Og så sent som i fjor kom også den kendte business angel Stig Hølledig med i ejerkredsen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har det siden da knebet med at få gjort Codesealers produkt klar til kunderne, hvilket er den væsentligste forklaring på de seneste års underskud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Codesealers ledelse, Vækstfonden eller Seed Capital.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod “Man in the middle” angreb

IBM Danmark og den globale servicegigant ISS, der har hovedkontor i Danmark, har indgået en global kontrakt, der betyder, at IBM’s Watson IoT-løsning skal rulles ud til flere end 25.000 bygninger over hele verden.

ISS skal bruge internet of things-løsningen til at udnytte data fra sensorer til at skabe bedre og mere brugervenlige bygninger.

“Den nye aftale giver ISS adgang til IBM’s Watson IoT-platform, konsulentydelser og avancerede facility management-teknologier med henblik på at udvikle de services, ISS tilbyder ejere og brugere af bygninger over hele verden,” meddeler parterne i en fælles pressemeddelelse.

Læs også: IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

IBM Danmark indgik for et halvt år siden også en stor Watson-kontrakt med Novo Nordisk med global effekt, og med ISS-kontrakten i hus har den danske del af IBM-koncernen igen landet en vigtig Watson-aftale, der giver global genklang hos IBM.

“Jeg er enormt stolt over, at ISS har valgt os til at være partner her. Vi har noget teknologi, der er foran på mange områder, og den strategi, vi har i spil, passer rigtig godt her,” lyder reaktionen fra administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov, til Computerworld.

“Det er for begge parter en kontrakt, som skaber et rigtig godt grundlag for benefits til begge organisationer,” siger Henrik Bodskov, der dog ikke vil afsløre den specifikke værdi af kontrakten med ISS.

Det skal løsningen bruges til
Det ligger dog fast, at IBM nu sammen med ISS skal i gang med at integrere og analysere data fra millioner af sensorer, der er placeret i alt fra døre og vinduer til stole, mødelokaler og klima- og ventilationsanlæg.

“De pågældende data uploades til IBM’s Watson IoT-cloudplatform, og kognitive computer-teknologier vil bruge disse data til at hjælpe ISS med at optimere services og få en bedre forståelse af, hvordan brugerne anvender bygninger,” oplyses det i meddelelsen fra de to selskaber.

“I et marked med intens konkurrence handler det at styre og servicere bygninger, ikke kun om omkostninger,” udtaler Jeff Gravenhorst, CEO i ISS.

“Via mobile enheder kan bygningsansvarlige få et lynhurtigt overblik over de vigtigste faktorer i deres bygninger. De får et samlet her-og-nu overblik over services og forsyninger. Det kan medvirke til en mere proaktiv og fleksibel tilgang til hele måden, de styrer bygninger på og leverer service tilpasset kunderne.”

“Hvis man giver servicepersonalet adgang til data i realtid, kan det gøre dem mere opmærksomme og målrettede i forhold til at hjælpe vores kunder med at levere på deres mål. Hvis man sikrer man et ‘human touch’ i bygningerne, kan det desuden gøre medarbejderne mere produktive, reducere fravær og give gæsterne en bedre oplevelse,” udtaler ISS-topchefen videre.

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

Udover at den globale kontrakt er indgået via IBM Danmark og ISS i Danmark, er den også interessant i en dansk kontekst, fordi ISS allerede har installeret hundredvis af sensorer i hovedkontoret i København, der fungerer som innovationslaboratorium for koncernen globalt.

Det betyder det for IBM Danmark
IBM Danmark har i øvrigt brug for lidt økonomisk medvind.

I 2015 fik selskabet et underskud på 146 millioner kroner på bundlinjen. Lægger man de seneste fem års resultater sammen, har IBM Danmark haft et samlet underskud på 450 millioner danske kroner. Læs mere om det her.

Henrik Bodskov vil dog ikke oplyse, hvor meget ISS-kontrakten får af betydning for IBM Danmarks resultater fremadrettet.

Han er til gengæld ikke bleg for at fremhæve, at IBM Danmark nu både med Novo-kontrakten og ISS-kontrakten har markeret sig som en værdifuld del af IBM-koncernen – ikke mindst fordi IBM globalt satser så massivt på Watson.

“ISS er jo en rigtig stor virksomhed og uhyre interessant på grund af antallet af medarbejdere – der er over 500.000 – og fordi det er et stærkt brand. Det er interessant, at vi er langt fremme i Danmark.”

“Vi lavede Novo-aftalen i november, og nu kommer ISS-aftalen, så vi får virkelig vores teknologi og vores konsulentydelser i spil her med nogle meget stærke partnerskaber,” siger Henrik Bodskov til Computerworld.

“Det er rigtig dejligt, at vi som land er så langt fremme på det her område. Danske ledelser og virksomheder er godt med og klar over, at der kommer nogle store forandringer.”

Læs også:

IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

Endnu et kæmpe-underskud til IBM Danmark – har tabt 450 millioner kroner på fem år

Det er ikke hver dag, man falder over en liste på mere end to millioner mistænkte forbrydere. Men det er den slags der sker, hvis man hedder Chris Vickery.
 
Chris Vickery er sikkerhedsanalytiker, og han har fået fingrene i en kopi af den såkaldte World-Check-database, som er en privat database over såkaldte højrisiko-individer og organisationer, som drives af det private firma Thomson Reuters.

Thomson Reuters beskriver selv databasen som “en global screenings løsning”, som kunder kan købe adgang til for at sikre sig imod at handle med mistænkelige parter.

Chris Vickery har i et opslag på Reddit spurgt sidens brugere, om han skal offentliggøre listen eller ej.

Det kan virke som et mærkeligt tiltag, men der er mening i galskaben.

For måske er der brug for en debat, når mere end 300 offentlige myndigheder og 49 banker verden over køber sig adgang til en privat database over mistænkelige aktører.

“Som minimum vil det her starte en samtale om, hvorvidt det er fornuftigt at private aktører sammensætter lister, som bruges af offentlige myndigheder og banker,” skriver Chris Vickery.

Han kridter endda selv banen op til debat med en pro et contra liste.

For at offentliggøre databasen:
- Der er uskyldige mennesker på listen, som fortjener at vide, at de står på listen.

- Listen er tilsyneladende sammensat ud fra offentligt tilgængelige data.

- Databasen er allerede tilgængelig for folk, som betaler Reuters Thomson for den.

Imod at offentliggøre databasen:
- Reelt skyldige parter kan blive advaret, hvis listen offentliggøres.

- Thomson Reuters advokater kan komme efter Chris Vickery.

- Chris Vickery har egentligt ikke noget imod Thomson Reuters.

- Uskyldige mennesker på listen vil få deres navn sat i forbindelse med kriminalitet i videre kredse end Thomson Reuters kunder.

Lad os vide i kommentarfeltet, om du mener, at Chris Vickery skal offentliggøre listen.

Læs også: Hovsa: Omstridt søgemaskine finder 87 millioner ubeskyttede ID-numre

Ikke mindre end 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte blev 21. juni sigtet for at modtage bestikkelse fra en stor dansk it-virksomhed, der siden er identificeret som Atea.

Hvis Atea bliver dømt for at bestikke offentligt ansatte, kan Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) ophæve de kontrakter, som it-leverandøren har indgået i SKI-regi.

Det er med SKI’s egne ord, “en ganske betydelig omsætning,” som Atea kan se frem til at miste.

Det kan du læse mere om her: It-bestikkelsessag kan koste Atea alle selskabets SKI-kontrakter.

En syndebuk kan redde Atea
Men Atea har en mulighed for at redde sig selv. En redningskrans om man vil. Eller måske mere et offerlam.

For alt kan blive godt igen, hvis det ikke er Atea, men blot en enkelt medarbejder, der bliver dømt for at bestikke de 27 offentligt ansatte.

Selv om det kan lyde lidt mærkeligt, er der tale om en reel mulighed for Atea, fortæller juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

“Udgangspunktet er, at man går efter virksomheden, men man dømmer ofte personerne i stedet for, når der er overtrædelse af straffeloven.”

Det gør man, fordi reglerne for virksomhedsansvar primært er lavet til speciallovgivning som eksempelvis arbejdsmiljøloven og miljøloven.

“Reglerne handler meget om ting, som virksomheden selv står for,” fortæller Lars Bo Langsted.

Jo flere skyldige jo farligere for Atea
Derfor kan antallet af medarbejdere, der har bestukket offentligt ansatte, have en afgørende betydning for, om medarbejderne eller virksomheden ender på anklagebænken i bestikkelsessager.

“Det er svært at generalisere. Men man vil nok fokusere på, om det er noget, den enkelte medarbejder har gjort selv, eller om det ligner et mønster.”

“Jo flere enkelte bestikkere der er, jo mere taler det for, at man også vil kigge på virksomheden.”

Omvendt vil Atea stå godt, hvis alle de sigtede har modtaget bestikkelse fra den samme Atea-medarbejder, forklarer Lars Bo Langsted.

“Hvis den samme medarbejder har bestukket alle 27 sigtede, kommer man jo nok til at kigge på den medarbejder og sige, ‘du har da vist haft lidt for travlt kære ven.’”

Anklagemyndigeden ønsker ikke at svare på, hvor mange personer, der formodes at stå bag bestikkelserne, og om man vil gå efter at dømme virksomheden bag bestikkelserne eller de enkelte medarbejdere.

Læs også: Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle