Nok var den første hændelse med revnede aksellejer på et IC4-tog i 2010 blevet nævnt over for konsulentvirksomheden Atkins, der skulle vurdere togenes fremtidsmuligheder. Men DSB siger i dag, at de ikke havde nogen dialog med Atkins om, at revnerne også var opstået på et andet tog senere på året.

I går skrev Ingeniøren, at Atkins godt kendte til revnerne i IC4-togenes aksler.

Men i et svar til transportudvalget forklarer transportminister Magnus Heunicke i dag, at Atkins kun kendte til den første hændelse. DSB oplyser d. 1. juli 2014:

»DSB har gennemgået sine skriftlige kilder og kan ikke på det grundlag dokumentere en dialog med Atkins om 2. hændelse. Dette kan have sammenhæng med, at DSB som nævnt på det tidspunkt var af den opfattelse, at problemet med revnedannelserne var løst ved at flytte de relevante sporstoppere. Denne konklusion hviler dog mere på et spekulativt – end et dokumenteret grundlag.«

DSB finder således ikke at kunne oplyse sagen yderligere på grundlag af den dokumentation, DSB er i besiddelse af, skriver de.

Som DSB også beskriver, antog de i begyndelsen, at revnerne opstod på grund af påkørsel med sporstoppere på et værksted. Derfor mente de ikke, at revnerne var tegn på fejldimensionering, som flere eksperter efterfølgende ellers har ment.

Hvad laver en grå stationcar, udstyret med en mast fyldt med kameraer, i Københavns gader i disse dage? Bilen, som til forveksling ligner Googles røde Street View-biler, tilhører Nokias kortfirma Here, som et klistermærke på siden også gør opmærksom på, og blev spottet af en Version2-journalist i det indre København tirsdag.

Nokias bil er imidlertid ikke i København for at tage billeder i gadeplan til Here-korttjenesten. Det gør bilens kameraer også, men billederne skal primært bruges til andre formål, oplyser Nokias Here-afdeling til Version2.

Kameraerne tager ganske vist billeder af facaderne, og i flere byer, heriblandt Helsinki og London, har Nokia allerede gjort en Street View-lignende funktion tilgængelig.

Men billederne skal også bruges til at identificere bygninger, ligesom vejskilte også bliver genkendt. Samtidig er bilerne udstyret med LIDAR, hvor en laser scanner bygninger og andre objekter langs vejen, som bagefter kan omsættes til en 3D-model. Det bliver brugt til funktioner som 3D-visning i GPS til biler og augmented reality i Heres egne smartphone-applikationer.

Ifølge Nokia har Here, som tidligere hed NavTeq, brugte biler til at kortlægge vejene præcist i næsten 30 år, og firmaet kører jævnligt vejnettet tyndt for at sikre, at kortene er opdaterede.

Den nyeste udgave af Heres biler indsamler cirka 700.000 3D-datapunkter pr. sekund, og i løbet af en dag generes der 140 gigabyte data til brug for korttjenesten. Det bliver brugt til at opbygge en nøjagtig model af eksempelvis København, hvor fotos fra bilens kameraer spiller en vigtig rolle.

De digitale fotos kan også analyseres, så navne på butikker bliver genkendt og eventuelt kan kobles sammen med andre data, som brugerne af korttjenesten kan søge på.

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof.

Iltsvind i vores farvande er ellers det mest brugte ord, når snakken falder på forurening med kvælstof, men kvælstofforbindelserne flyder ikke kun rundt i havet, men kommer også fra luften og rammer det danske land i form af i regn og partikler.

En ny EU-rapport sætter streg under, at Danmarks natur er voldsomt belastet og vil være det mange år frem i tiden.

I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele danmark – altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourg og Hollands naturområder var belastet mere end de danske. Og fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder. I nogle områder regner der mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften per hektar om året.

»I nyere tid har vi altid været et meget næringsstofbelastet land, og det vil fortsætte. Vi har koncentreret mange aktiviteter på den begrænsede plads i vores lille land og omgiver os med naboer, der også bidrager gennem afbrænding og landbrug,« siger lektor og biolog Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter.

»I forvejen har vi gjort meget for at sænke kvælstofudledningerne, som i landbruget, hvor der er kommet låg på gylletanke og spredning sker med slanger på jorden. Men skal vi hjælpe de naturfølsomme områder, så må vi gøre mere, og se på transportsektoren, brugen af brændsler og vores udledninger,« siger han.

Til daglig er han vidne til, hvordan den danske natur er i gang med at vokse til. De næringsfattige planter taber kampen, og i de ellers næringsfattige højmoser rykker birketræer, brændenælder og græsser i stigende grad ind og tager pladsen for planter som kæruld og star.

Problem med ammoniak-forurening fra landbrug

Udover den stadige tilførsel af næringsstoffer til naturen, så er landjorden – ligesom vores farvande – også påvirket af 80’erne og 90’erne, hvor tilførslerne toppede. Det samme gælder for hele Europa, hvor 84 procent af kontinentets samlede naturareal var så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet.

I dag er det stadig over halvdelen af det samlede areal, helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.

Fremskrivningerne er baseret på scenarier, hvor ‘alle tekniske mulige reduktionstiltag’ er implementeret, står der i rapporten, der dog forudser en markant nedgang i udledningen af SO2 og NOx på grund af en nedgang i tunge industrier samt lukning af ineffektive kraftværker. Men tilbage står et stigende problem i form af ammoniak fra landbruget, som stiger i øjeblikket, og ikke ventes at mindskes frem mod 2020.

Syreregnen stilner af i Europa

Rapporten fra EEA har også undersøgt forsuringen i Europas naturområder som følge af syreregn, der skabte udbredt bekymring i 70’erne, fordi det ødelagde store skovområder og truede fisk som den atlantiske laks. Ifølge rapporten peakede syretilførslen i 1980, hvor halvdelen af alle økosystemer i EU var påvirket. I dag er den glædelige nyhed, at kun fem procent er påvirket.

Den store succes skyldes især Europas evne til at få bedre styr på udledningen af SOx, hvor udledningerne er faldet med 84 procent mellem 1990 og 2012 – til sammenligning er udledningen af kvælstofoxider faldet med 51 procent og ammoniak med 28 procent. Nedgangen for SOx skyldes især skift i brændselsteknologier, installation af scrubbers på kraftværker og begrænsninger af SOx i diesel og benzin.

I 80’erne og 90’erne havde Danmark også store udfordringer med forsuring, hvor hhv. 96 procent og 86 procent af landets naturareal var påvirket over naturens grænse. Men i dag er kun 20 procent af vores natur påvirket.

Jeg modtager – sikkert ligesom jer – et hav af emails, der prøver at franarre mig penge.
I dag fik jeg en, jeg var “tættere” på at tro på. Personen – vi kan kalde ham Kim – er en bekendt, som sagtens kunne tænkes at være den rigtige afsender.
I dette tilfælde kontaktede jeg personen, som kunne bekræfte at hans gmail-konto var blevet hacket.

Mailen lød:

Sproget halter lidt, men det er klart en af de bedre stykker “dansk prosa”.

Emailen kom fra [email protected] (som forventet med korrekt DKIM) og med reply-to [email protected].
De smarte folk havde denne gang brudt Kims gmail-konto og havde registeret en tilsvarende yahoo-konto.

“Kim” ved ikke hvorfor hans gmail-konto kunne brydes, men jeg har foreslået at få to-faktor verifikation
sat på https://www.google.com/settings/security

Det er oplagt at folk bliver snydt af scam-mails fra tid til anden – ellers så vi ikke så mange i omløb. Har du selv fået en ind hvor du var i tvivl, eller endda en du tabte penge på, så skriv gerne om det nedenfor.

/pto

P.S. I den meget morsomme ende af skalaen ligger følgende scam-mail:

Min kære ven,
 
hilsner, jeg er Mr. Urba Dila. En samlever til afdøde frøken 
Msi Urba Dila jeg er 51 år gammel, jeg er nu en ny konverter, 
lider af længe kræft af kaminer. Fra alle tegn min tilstand er 
meget værre, og det er helt klart, at jeg ikke vil leve mere 
end seks måneder efter mine læger.
 
Dette skyldes, at kræft fase har fået et meget dårligt 
tidspunkt .min afdøde kone blev dræbt nogle år siden, 
under den amerikanske luftangreb angreb i Irak, og i 
løbet af vores ægteskab kunne vi ingen barn. Min kone 
og jeg var meget velhavende og efter hendes død, jeg 
arvede alle business og rigdom. Lægen har anbefalet 
mig, at jeg ikke kan leve i mere end seks måneder, så 
jeg har nu besluttet at opdele en del af denne rigdom, 
at bidrage til udvikling af kirker i Afrika, Amerika, Asien 
og Europa.
 
Jeg er villig til at donere et beløb på 20 millioner fem 
hundrede tusinde U. S dollars for de mindre 
privilegerede. Jeg ønsker, at du skal bemærke, at 
denne fond er liggende i en bank og min instruktion, 
min advokat, er på Republique du Benin, bliver filen 
i et program for frigivelse af penge i dit navn. For 
din interesse i at gøre denne korporlig arbejde af 
nåde, du distribuerer de penge, du får 15% af 
pengene endelig, og jeg håber oprigtigt, at disse 
penge, når udgivelsen vil blive anvendt til dette formaal.
 
Elskede
Mr. Urba Dila.

En postering af betalinger, som Nets skulle udføre for pengeinstituttet SEB, gik galt, og det førte til, at betalingerne havnede hos de forkerte kunder. Det skriver Politiken.

I alt er 3.200 bankkunder blevet ramt af fejlen, som ifølge Nets var menneskelig og skete, da en medarbejder skulle sammenflette betalinger på vegne af SEB i Nets’ betalingsservicesystem.

Fejlen indebar, at betalingerne dukkede op på de forkerte kunders konti, ligesom regningerne endte på de forkerte kunders betalingsserviceoversigter.

De 3.200 berørte kunder er alle kunder hos SEB, men ifølge Politiken kan kunder fra andre pengeinstitutter også være berørt, idet posteringerne kan være havnet på deres konti.

»Vi beklager selvfølgelig meget over for de kunder, der er ramt, og de behøver sådan set ikke gøre noget. Selvom de oplever forkerte posteringer i deres netbank, skal vi nok sørge for, at det bliver de rigtige beløb, der trækkes på deres konto,« siger kommunikationsrådgiver Ulrik Marschall fra Nets til Politiken.

Hvad laver en grå stationcar, udstyret med en mast fyldt med kameraer, i Københavns gader i disse dage? Bilen, som til forveksling ligner Googles røde Street View-biler, tilhører Nokias kortfirma Here, som et klistermærke på siden også gør opmærksom på, og blev spottet af en Version2-journalist i det indre København tirsdag.

Nokias bil er imidlertid ikke i København for at tage billeder i gadeplan til Here-korttjenesten. Det gør bilens kameraer også, men billederne skal primært bruges til andre formål, oplyser Nokias Here-afdeling til Version2.

Kameraerne tager ganske vist billeder af facaderne, og i flere byer, heriblandt Helsinki og London, har Nokia allerede gjort en Street View-lignende funktion tilgængelig.

Men billederne skal også bruges til at identificere bygninger, ligesom vejskilte også bliver genkendt. Samtidig er bilerne udstyret med LIDAR, hvor en laser scanner bygninger og andre objekter langs vejen, som bagefter kan omsættes til en 3D-model. Det bliver brugt til funktioner som 3D-visning i GPS til biler og augmented reality i Heres egne smartphone-applikationer.

Ifølge Nokia har Here, som tidligere hed NavTeq, brugte biler til at kortlægge vejene præcist i næsten 30 år, og firmaet kører jævnligt vejnettet tyndt for at sikre, at kortene er opdaterede.

Den nyeste udgave af Heres biler indsamler cirka 700.000 3D-datapunkter pr. sekund, og i løbet af en dag generes der 140 gigabyte data til brug for korttjenesten. Det bliver brugt til at opbygge en nøjagtig model af eksempelvis København, hvor fotos fra bilens kameraer spiller en vigtig rolle.

De digitale fotos kan også analyseres, så navne på butikker bliver genkendt og eventuelt kan kobles sammen med andre data, som brugerne af korttjenesten kan søge på.

Virtual reality har længe været én af de teknologier, som spilfirmaer gang på gang har lovet os ville komme, men som altid har skuffet. Sådan har det imidlertid ikke været med firmaet Oculus, som med sin virtual reality-brille har imponeret publikum i en sådan grad, at firmaet for nylig blev købt af Facebook.

Nu er den nyeste udgave af selskabets brille endelig klar til de første udviklere, som har forudbestilt den for at kunne teste den. Og det er der ifølge Oculus temmelig mange, der gerne vil. Selvom der er tale om en pakke målrettet udviklere, så har Oculus modtaget 45.000 forudbestillinger på Oculus Rift DK2.

Den nye udgave er mere kompakt end den første og er også forbedret på hardwaresiden med en opgradering til fuld 1080p HD-video. Brillen har også fået et kamera, som kan bruges til at orientere brillen i forhold til omgivelserne, hvor den første udgave blot fulgte brugerens bevægelser.

Selve softwaredelen af udviklerpakken er også blevet opdateret, og der er integration mellem de nye funktioner i brillen med populære 3D-værktøjer som Unity og Unreal.