Døren svinger op til et toilet på campingpladsen.

En værdigt trængende festivaldeltager får ordnet sit ærinde på det lille, blå hus, inden han forsvinder ud i regnen og menneskevrimlen igen.

I selvsamme sekund han er inde på toilettet, bliver besøgets varighed og vægten af efterladenskaberne registreret hos IBM.

For Big Blue har i samarbejde med blandt andre Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) rullet Danmarkshistoriens største big data-projekt ud på Roskilde Festival, hvor selv toiletbesøg bliver overvåget.

Toilet-registreringen skyldes, at big data-projektgruppen på tre udvalgte festival-toiletter ønsker at måle, hvordan folk benytter toiletterne, så festivalen efterfølgende kan optimere sine ressourcer med hensyn til tømning og rengøring.

Som data kommer ind ude fra toiletterne, sidder IBM-medarbejderen Jan Ekstrøm (forrest på billedet) og kigger på data og analyserer situationen – blandt andet vurderes det, om et toilet skal tømmes eller ej.

Sådan ser Jan Ekstrøm data fra de tre toiletter, efter de har været oppe i IBM’s cloud og vende. Her kan han blandt andet følge med i, hvor mange kilogram afføring der er i tønden og hvor mange besøgende, der har været forbi.

Sådan måler IBM toiletbrugen
Opbygning af toiletmålingen er egentlig ganske simpel:

IBM har på de tre overvågede toiletter monteret fire vægtsensorer i hvert hjørne af toilettet.

Når en person træder ind på et festival-toilet bliver den øgede vægt registreret i realtid, hvorefter data om vægten i gram og varighed af besøget via en Raspberry PI sendes til IBM’s cloud og supercomputeren Watsons internet-of-things-platform.

Herefter bliver data præsenteret i et dashboard, så IBM kan holde øje med brugen af et toilet.

Når toilettet opnår en samlet mervægt på 250 kg, bliver der udløst en alarm, og så er det tid tid til tømning.

“Vi har jo egentlig bare bygget en badevægt i stor skala, så man med data i realtid kan styre efterspørgslen på toiletter. Udover en forbedret oplevelse for gæsterne, kan festivalen dermed optimere på sin kørsel ud til toiletterne,” forklarer Jan Ekstrøm, solutions arkitekt hos IBM Watson Internet of Things.

Han overvåger das-bruget, og understreger, at big data-projektgruppen er fløjtende ligeglad med, hvem der er på toilettet, og hvad de laver derude.

“Vi har ingen intentioner om at vide, hvem den toiletbesøgende er. Derimod er vi interesserede i at måle, hvor meget toiletterne bliver brugt, så festivalen kan nedbringe sit energiforbrug på kørsel og rengøring,” siger Jan Ekstrøm.

Han fremviser toilet-dashboardet, der viser, at der er størst pres på et af de overvågende toiletter er ved 23:00-tiden med 115 besøgende i timen, hvorimod stort set ingen besøger toilettet klokken 03:00 om natten.

“Hvis vi kan se, at festivalgæster er meget hurtigt inde og ude igen på et af toiletterne, kunne det tyde på, at sådan et toilet trænger til en akut-rengøring,” forklarer Jan Ekstrøm.

Maksimalt fem personer per kvadratmeter
Toilet-overvågningen er bare et af mange projekter, som big data-gruppen har sendt ud på festivalen i år, efter CBS og IBM sidste år tog de første, indledende knæbøjninger med at indsamle data i store mængder fra festivalen.

Det kan du læse mere om her: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

I år har IBM fløjet flere udenlandske big data-eksperter ind på festivalen, mens selskaber som Coop og Meyers Deli er koblet på projektet ved at levere data fra festivalgæsternes indkøb for derefter at kunne optimere sine egne indkøb af eksempelvis råvarer.

Med data fra festivalen kan det eksempelvis ses, at jordbær-smoothies storhitter til de tømmermændsramte folk ved 12-tiden, mens salget af flæskestegssandwiches peaker klokken 18.

Derudover giver 10 CBS- og DTU-studerende giver en hånd med i datarensningen, hvorefter de skal skrive ph.d-afhandlinger, hovedopgaver og specialer om projektet, ligesom it-analysehuset IDC efter festivalen skriver et whitepaper om big data-projektet.

CBS har også sendt forskere af sted til Roskilde, og businessskolen har i sin eksterne lektor Per Østergaard Jacobsen big data-projektets leder, som i det forgangne år har holdt forerdrag i blandt andet New Zealand, Las Vegas og på Cebit-messen i Hannover om projektet.

Han forklarer, at til forskel fra sidste år bliver data i 2016-udgaven af Roskilde Festival indsamlet og vist i realtid, så der er muligthed for at reagere i realtid.

“Vi ser desuden på historiske data, så vi kan forudsige, hvordan virkeligheden udvikler sig lige om lidt,” fortæller Per Østergaard Jacobsen foran det store festivalkort, hvor alle knap 50.000 festival-deltagere med en iPhone er afbildet som små, grønne prikker.

Hvis der er mere end fem grønne prikker per kvadratmeter, skal festivalledelsen underrettes, så folk kan spredes lidt mere for at undgå kaotiske tilstande.

På dette oversigtskort med data fra virksomheden Crowd View kan CBS-, DTU- og IBM-folkene i big data projektet følge med i, hvordan folk bevæger sig her og nu på Roskilde Festival.

En shitstorm under opsejling
I år er der også projekter om sammenhængen mellem musikudbuddet og ølsalget, mens tweets, Facebook-opdateringer og Instagram-billeder med Roskilde-hashtags ligeledes bliver indsamlet.

Her er formålet at lade supercomputeren Watson vurdere semantisk, om opdateringen er positiv, negativ eller lunken med henblik på at sammenkæde disse følelser med folks geografiske lokation, hvilket på festivalen vil sige den musikscene, som de står ved.

Hvis der er mange positive opdateringer om en bestemt kunstner, kunne det jo tænkes, at denne kunstner eller tilsvarende skal bookes til Roskilde Festival i 2017.

Trods den massive dataindsamling i skyggen af NSA-whistlebloweren Edward Snowdens Roskilde-budskaber om at beskytte ens eget privatliv, bedyrer Per Østergaard Jacobsen, at alle data er anonymiserede og derfor ikke peger tilbage på specifikke personer.

“Vi synes, det er modigt og flot af Roskilde Festivalen at starte debatten om privatlivets fred på internettet, og vi overvåger naturligvis ikke enkelt-personer, men prikkker på et kort,” forklarer han og peger på det store festivalkort med de mange prikker.

Du kan læse mere om festivalens falske meddelelse om massiv data-indsamling her.

“Vores største udfordring med projektet er at skubbe til folks mentale mindset, fordi det egentlig er meget menneskeligt at gøre det, som man altid har gjort. Nu kan vi med håndfaste data og tal vise, hvordan virkeligheden er,” fortsætter han.

Per Østergaard Jacobsen indskyder som eksempel, at projektgruppen via indsamlingen af tweets kan se, hvordan den falske meddelelser om festivalens dataindsamling af folks internetadfærd blev modtaget i pressen og på sociale medier.

“Vi kunne allerede søndag se, at det trak op til shitstorm, som rasede for fulde udblæsning mandag, hvorefter hele kampagnen nu har fået en mere positiv klang,” lyder det fra Per Østergaard Jacobsen.

Den slags dataindsamling og realtidanalyse af en kampagne kan snildt bruges hinsides hegnet i Roskilde, ligesom Per Østergaard Jacobsen understreger, at målemetoden omkring folks toiletbrug også kan bruges udenfor festivalområdet.

“Lufthavne kan jo også måle de rejsende toiletforbrug og dermed optimere sin rengøring, ligesom sensorer i togsæder kan sige noget om, hvor mange eksempelvis fodboldfans, der er på vej mod København. Vi skal selvfølgelig hjælpe festivalen med at blive bedre, men der er også kommercielt formål med at være hernede,” siger han.

Måler folks sundhed
Han peger på et andet projekt i den store dataindsamling, som er måling af folks sundhedstilstand på festivalen.

I spidsen for dette projekt sidder professor Henning Langberg fra afdelingen for Social Medicin ved Københavns Universitet.

For udover, at festivaldeltagerne i den officielle app kan se, hvilke ruter de har gået, og hvor meget de har bevæget under festen, vil han undersøge folks bevægelsesmønstre på et mere overordnet niveau.

“Folk på festivalen får måske mere øl og usund mad end normalt, men folk bevæger sig faktisk også en del mere, og vi vil gerne optimere deres sundhed under festivalen. For nu kan vi få nogle hardcore datasæt ud fra folks bevægelsesmønstre,” siger Henning Langberg.

Sundhedsprofessoren eksemplificerer sit udsagn med, at big data-projektgruppen kan registrere, hvordan prikkerne på det store kort bevæger sig og dermed også kan begynde at bygge personaer ud fra datasættene.

Det betyder, at det kan måles, at visse festivalgæster står tidligt op, mens andre sover længe, og så er der dem, der nærmest kun bevæger sig om natten.

“Den adfærd kan vi stimulere med yoga til de morgenfriske og så have andre aktiviteter til nattens murmeldyr. Håbet er, at vi kan opsætte sensorer ude på festivalområdet eller ligefrem på folks tøj, så vi kan se, om de sidder, hopper, går eller danser,” forklarer Henning Langberg.

“Vi vil jo gerne trække informationerne med hjem fra festivalen, så vi kan finde ud af, hvordan folk bedst stimuleres til at bevæge sig,” fortsætter han.

Alle projekterne i big data-indsamlingen og resultaterne skal torsdag præsenteres for en gruppe på 20 danske produktionsvirksomheder, mediehuse og kommuner, der alle er interesserde i, hvordan big data-projektet kan inspirere og optimere deres organisationer.

For selv om Roskilde Festival i år fokuserer meget på at italesætte diskussionen om privatlivets fred på internettet og smartphonen, bliver anonymiserede data indsamlet fra festivalgæsterne som aldrig før på markerne ved Roskilde.

Læs også:
Edward Snowden på Roskilde Festival: “De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også”

Big data: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

Der er blevet talt og skrevet meget om emailen som kommunikationsform i de senere år.

Ofte lyder budskabet, at det er en forældet måde at kommunikere på, og at emailen hæmmer samarbejdet i virksomhederne og kan føre til informationskaos med de mange cc-mails.

Læs mere om det her: Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Men selvom emailen måske nok kommer til kort på nogle bestemte områder (eksempelvis samarbejde om dokumenter), så er det stadig en klippestabil teknologi, der har massiv opbakning over hele verden.

Og faktisk kommer der mange nye millioner email-brugere til hvert eneste år, ligesom der sendes flere og flere emails.

Det fremgår af en ny analyse fra Radicati Group, der udgiver rapporter om blandt andet email, instant messaging og sociale netværk.

I analysen (PDF) kan man læse, hvordan email-markedet forventes at udvikle sig fra 2016 til 2020 – og der er ikke meget gravstemning over vurderingen fra Radicati.

Her er email-væksten
“Email forbliver den mest allestedsnærværende form for kommunikation,” skriver Radicati i rapporten. 

“Email-konti kræves for en hvilken som helst online-tilstedeværelse – fra at signe op til social medier til at shoppe online, få adgang til online-portaler og adgang til alle former for online kommunikation,” skriver analysefirmaet.

Læs også: Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Radicati Group oplyser, at der i dag er 2,6 milliarder aktive email-brugere på verdensplan, og at det vil være steget til over tre milliarder ved udgangen af 2020.

Dermed vil der altså komme omkring 400 millioner nye email-brugere på verdensplan over de næste fire-fem år.

En bruger tæller med i statistikken, hvis mail-indbakken tilgås mindst en gang hver tredje måned.

Omsætningen stiger også
Det er ikke kun antallet af brugere, der stiger – også omsætningen hos mail-leverandørerne vokser.

I dag omsættes der ifølge Radicati Group for 19,3 milliarder dollars global på email-markedet. Det vil stige til omkring 45,4 milliarder dollars i 2020 (cirka 359 milliarder kroner), vurderes det i rapporten.

Cloud-løsningerne hitter
Baggrunden for den vækst i omsætningen skal i høj grad findes i et voksende antal migreringer fra traditionelle, lokale email-løsninger til cloud-baserede løsninger.

Læs også: Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene

Det ses ved, at markedet for tradtionelle email-løsninger faktisk skrumper, mens cloud-delen af markedet har voldsomt vokseværk.

“Forskellien i funktionalitet mellem on-premise email og cloud email-løsninger er forsvundet, og det får mange kunder til at skære i omkostningerne ved at migrere til cloud-løsninger,” skriver Radicati Group.

Vi sender flere emails
En stor del af forklaringen på væksten i antal email-brugere globalt skal naturligvis også findes i, at flere og flere mennesker i verden får adgang til internettet.

Men selvom de nye internet-brugere måske som udgangspunkt godt kunne nøjes med en chat-app eller de sociale medier, så øges emailens tilstedeværelse samtidig, fordi en mail-adresse ofte er nødvendig for eksempelvis at kunne oprette sig som bruger på et sociale medie eller som kunde i en webshop.

Det betyder dog ikke, at de nye email-adresser bare ejes af passive brugere, for faktisk sendes der også flere emails hvert eneste år, konkluderer Radicati Group.

I 2016 sender forbrugere og virksomheder (og spammere) hver eneste dag omkring 215 milliarder emails.

Det vil stige til 257 milliarder emails om dagen i 2020. Det svarer til en årlig vækst i antallet af emails på fem procent.

Læs også:

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Derfor bombarderer dine kolleger dig med cc-mails

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Det er efterhånden ikke gået nogen forbi, at flere advokatfirmaer, herunder OPUS og Njord, i løbet af det seneste år har sendt breve af sted til potentielle krænkere af deres klienters ophavsrettigheder.

Det kan du læse mere om her: Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

Dette gøres ved at overvåge de mest populære peer-to-peer-netværk og logge de IP-adresser, som deler de pågældende værker for herefter at rette henvendelse til personen bag IP-adressen med hjælp fra teleudbyderen.

Man kan i den forbindelse undre sig over to ting:

For det første: Må man som privatperson masseovervåge netværk, logge andre folks IP-adresser og uopfordret rette henvendelse til dem?

For det andet: Er teleudbyderen forpligtet til at hjælpe rettighedshaverne ved at udlevere navn og adresse på personen bag IP-adressen?

Det andet spørgsmål blev af Retten på Frederiksberg besvaret bekræftende ved kendelse af 13. juli 2015, men det første er en del af en juridisk diskussion, som endnu ikke har fået særlig meget opmærksomhed.

Finder den overhovedet anvendelse?
Først og fremmest er spørgsmålet, om persondataloven overhovedet finder anvendelse.

Det gør den, hvis den dataansvarlige er etableret i Danmark.

Den dataansvarlige er den, som bestemmer formålet med behandlingen af oplysningerne – i dette tilfælde indsamlingen af IP-adresserne.

Det er i den sammenhæng ligegyldigt, hvem der foretager selve indsamlingen, så længe vedkommende indsamler IP-adresserne på vegne af den dataansvarlige.

Det centrale er derfor, om rettighedshaveren er etableret i Danmark, det vil sige om rettighedshaveren har et fast driftssted i form af et datterselskab/filial placeret i Danmark.

Hvis rettighedshaveren har et sådant selskab, og det er dette selskab, som anvender IP-adresserne til at forestå retsforfølgelsen, finder persondataloven anvendelse på indsamlingen af IP-adresserne.

En IP-adresse er efter dansk ret en personoplysning, hvilket vil sige, at man skal have hjemmel i loven for at indsamle en sådan.

Selv dynamiske IP-adresser er ifølge generaladvokaten også personoplysninger, selvom det kræver en større indsats at finde personen, som ligger bag.

Når en IP-adresse kædes sammen med en potentiel ophavskrænkelse behandler man reelt semi-følsomme oplysninger i form af oplysninger om strafbare forhold.

Det er ifølge dansk lov tilladt at behandle semi-følsomme oplysninger, hvis det er med henblik på at forfølge et retskrav, hvilket må siges at være tilfældet i disse sager.

Men det er ikke nok at have hjemmel til behandlingen – virksomheder, som behandler semi-følsomme oplysninger, skal også have tilladelse af Datatilsynet før en sådan behandling iværksættes.

Tidligere har AntiPiratGruppen i et lignende tilfælde opnået en sådan tilladelse tilknyttet en række vilkår.

Såfremt rettighedshaverne/deres repræsentanter ikke forudgående har fået tilladelse til en sådan indsamling af IP-adresser, er indsamlingen altså med al sandsynlighed i strid med persondataloven.

Datatilsynet har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet, men er dog blevet gjort opmærksom på herpå, og en udtalelse afventes med spænding herfra.

Tak til advokat Kamilla Mondrup og stud.jur Mathias Bartholdy for hjælp med indlægget.

I fremtiden vil Ubers app anvende sensorerne i brugernes telefoner til at fange dårlige chauffører.

Det skriver det amerikanske medie Buzzfeed, som kan fortælle, at Ubers app i fremtiden vil måle Uber-bilernes navigation, acceleration og udsving på vejbanen. Disse data kan bruges til at fastlå kvaliteten at de enkelte chaufførers kørsel. 

I fremtiden vil chaufførerne dagligt få en notifikation i deres app, der giver dem karakterer for deres kørsel og sammenligner den med andre chaufførers kørsel

Vil kortlægge mønstre
Ifølge Buzzfeed vil Uber ved at kortlægge mønstre i chaufførernes kørsel kunne opbygge et advarselssystem, der kan identificere chauffører, der har en upåregnelig og direkte farlig kørsel.

Uber vil eksempelvis kunne fange chauffører, der accelererer eller bremser unormalt kraftigt.

I sidste ende kan denne viden også bruges i programmeringen af selvkørende bilerne, som Uber for nylig begyndte at teste.

Læs også: Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil” 

Kan efterprøve kundeklager
Passagerne, der kører med Uber, kan efter hver tur give chaufføren karakter, og hvis chaufførnes karakter er tilstrækkeligt dårlig, kan en chauffør blive forhindret i at køre Uber i fremtiden.

Men Uber vil ifølge Buzzfeed bruge den nye funktion til at dobbelttjekke anmeldelser, der er begrundet i dårlige kørsel.

Buzzfeed skriver ligeledes, at Uber er klar over, at nogle af tjenestens chauffører sidder med deres telefoner i hånden eller i skødet under kørslen. Den slags adfærd vil Uber også være i stand til at registrere i fremtiden.

Den nye funktion er i første blevet udrullet i USA på forsøgsbasis. 

Læs også: 
Uber-chef: De selvkørende biler kommer, før du tror det

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Det går egentligt meget fornuftigt med salget af 3D-printere til erhvervsmarkedet, som ifølge analysehuset IDC vil stige støt i de kommende fire år – i nogle år og på nogle markedet med mere end 16 procent om året.

Men på markedet for 3D-printere til de private ser det værre ud: Ganske vist forventer IDC også her vækst, men markedet – der domineres af små 3D-printere til nogle tusinder kroner – er fortsat forsvindende lille.

“Forbruger-markedet har tydeligtvis ikke materialiseret sig, som mange ellers havde spået,” lyder det fra IDC.

Det har fået en række producenter af 3D-printere til at skifte fokus fra de små og relativt prisbillige 3D-printere og over mod de store, erhvervsrettede 3D-printere, der koster betydeligt mere.

Grunden til det manglende gennembrud blandt forbrugerne er oplagt, mener IDC: Der mangler en ‘killer app’ – en funktion, som gør det helt tydeligt for forbrugerne, at en 3D-printer kan bruges til noget nyttigt og ikke kun til leg og fremstilling af sjove eksperimenter uden nogen egentlig nytteværdi.

Sådan en nytteværdi har den klassiske printer, i det den anvendes til print af breve, dokumenter, tegninger og meget andet, som kan anvendes i hverdagen til arbejde, lektier og lignende.

For producenterne gælder det desuden, at de privat-forbrugere, der vitterligt har investeret i en 3D-printer, har et meget lavt forbrug af de materialer, der anvendes til at printe 3D-modellerne.

Det betyder med andre ord, at de ikke printer ret meget, selv om de har anskaffet sig en 3D-printer. Igen peger det tilbage på, at markedet endnu ikke har fundet en ‘killer app’ til 3D-printerne.

Det har ifølge IDC betydet, at markedet et langt stykke hen ad vejen i dag domineres af kinesiske producenter, der kan producere til meget lave priser.

I deres jagt på en ‘killer app’ har flere 3D-printer-producenter indgået samarbejde med forskellige spil-firmaer. Ideen er, at printerne via særlige programmer kan anvendes til at printe forskellige figurer, scener og lignende fra spillene.

IDC vil ikke udelukke, at den type samarbejder kan føre til fremgang i markedet.

“Men det er ikke noget, som vi ser vil ske i den nærmeste fremtid. Lige nu begrænses potentialet i markedet kraftigt af manglen på en seriøs “gotta have it”-applikation for 3D-printere til private forbrugere,” siger Tim Greene fra IDC til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Samme melding kommer fra konsulentfirmaet Wohlers Associates. Over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau mener direktør Terry Wohlers, at 3D-printere til private forbrugere kort og godt mangler en god grund til overhovedet at eksistere.

Han peger på, at et godt forsøg på at skabe et eksistensgrundlag kan være legeproducenten Mattels kommende ThingMaker, som Mattel ventes at lancere senere på året.

ThingMaker vil komme til at koste et par tusind kroner. Med den samt den medfølgende app vil børn kunne printe figurer og lignende fra Mattels legetøjsunivers direkte på maskinen, der ligeledes ligner et stykke legetøj.

Du kan se Mattels egen præsentation af ThingMaker her.

I erhvervslivet er de store brancher, når det gælder indkøb af 3D-printere, bil-branchen, tandlæger, sygehuse og luftfarts-industrien.

Analytikerne venter, at en af de store områder i fremtiden, vil blive printning af produktionsdele til blandt andet prototyper.

IDC peger på, at den hurtigst-voksende del af markedet er salg af 3D-printere til mellem 25.000 og 100.000 dollar – altså 170.000 og 670.000 kroner – som kan printe både metal og plastic.

Hvad kan man som privatforbruger egentlig anvende en 3D-printer til, som giver mening? Giv dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også:

5.350 reviews kan ikke tage fejl: Her er de bedste 3D-printere

“Vi har 3D-printet alt – inklusiv en Glock-pistol. Det betød, at NSA syntes, at vi var rigtigt interessante. Men vi fik vist overbevist dem om, at det bare var for sjov.”

Fremtidens teknologier: Hvad er hype – og hvad skaber reelt værdi?

Godt nyt til motionisten: Adidas vil 3D-printe dine sko

“Min søn på syv år kom hjem med et 2D-print af en bille, og det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir”

Det er skøre de udviklere: Byggede 3D-printeren om til en kaffemaskine

Den nu forhenværende direktør i Tia Technology, Jakob Schou Meding.

Den tidligere direktør i HP Danmark, Jakob Schou Meding, har efter kun godt et år sagt farvel til jobbet som CEO i softwarehuset Tia Technology, som er specialiseret i løsninger til forsikringsbranchen.

Han afløses af Christian Peter Kromann, der kommer fra et job i det amerikanske it-firma Sunguard.

En fåmælt Jakob Schou Meding bekræfter overfor Computerworld, at han ikke længere er ansat i Tia Technology, hvor han tiltrådte i februar 2015 – omkring et halvt år efter at kapitalfonden EQT lagde omkring en halv milliard kroner på bordet for at overtage kontrollen med selskabet.

Han afløste dengang Liselotte Munk Poulsen, som i dag er ansat i CSC.

“Vi er blevet enige om, at vores veje skilles,” siger Jakob Schou Meding og kalder samtidig sin pludselige exit “helt udramatisk”. Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Siden overtagelsen af Tia Technology er EQT endt i et juridisk slagsmål med de tidligere ejere.

I selskabets regnskab for 2015 faldt overskuddet fra 30 til kun fem millioner kroner – blandt andet på grund af en voldsom stigning i såkaldt eksterne omkostninger, som steg fra 29 til 52 millioner kroner.

Læs mere om det her: Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

EQT mener, at de tidligere ejere har tilbageholdt vigtig viden om situationen i selskabet og striden skal nu afgøres gennem en civil voldgift.

Partner i EQT, Jannik Kruse Petersen, ønsker overfor Computerworld ikke at kommentere om den nu forhenværende direktør er blevet fyret eller hvordan hans fratræden hænger sammen med det igangværende juridiske slagsmål.

“Jakob Schou har gjort et stort stykke arbejde. Vi har vurderet, at tiden var moden til at få en ny profil ind,” lyder den kortfattede kommentar fra Jannik Kruse Petersen.

Tia Technology vandt i 2014 Computerworlds Top 100 i kategorien “Branchesoftware”.

Læs også:

Softwarehus skovler penge ind på forsikringsløsninger

Afgående HP-direktør: Derfor stopper jeg som topchef for HP Danmark

EU’s konkurrencemyndigheder med konkurrence-kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen er i gang med at forberede endnu en konkurrence-sag mod Google.

Det bliver i givet fald den tredje i rækken, efter Google tidligere har været i møllen med sager omhandlende henholdsvis Googles model med at låse sine services til Android samt Googles sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

I den måske kommende sag sætter EU projektøren på Googles annoncerings-tjeneste, AdWord, der i dag genererer langt hovedparten af Googles omsætning.

Gør skytset klar
Ifølge Bloomberg har EU-Kommissionen bedt de organisationer, der har indleveret forskellige former for bevismateriale til sagen, om at fjerne alle fortrolige dele i materialet eller give tilladelse til, at deres klager over Google vil blive delt med Google selv.

Den type forespørgsler er som regel forløbere til igangsættelsen af en egentlig monopol-sag i EU-systemet.

Læs også: Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at den havde planer om at undersøge, hvorvidt Google udnytter sin dominerende markedsposition på markedet for online-annoncering til at pålægge kunder og distributions-partnere krav om ikke at anvende andre annoncerings-kanaler end Googles egne.

Ligeledes har EU tidligere bedyret, at Google mistænkes for at forhindre annoncører i at flytte deres kampagne-data over på konkurrerende platforme.

AdWord-annoncering er Googles største indtægtskilde, og åbningen af en sag på dette område kan blive langt mere alvorligt for Google end de to øvrige sager, der pågår i EU.

Googles AdWords er betalte søgeresultater, der vises side om side med de rigtige søgeresultater, når en given bruger søger på Google.

Findes Google skyldig i at misbrugt sin markedsposition på forskellige måde, risikerer selskabet at blive tildelt en bøde for hver af de tre sagspunkter på 10 procent af selskabets årlige, globale omsætning.

Google omsatte i fjor for cirka 500 milliarder kroner, hvoraf 90 procent – cirka 450 milliarder kroner – kommer fra annoncering.

Læs også:

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Disse produkter tjener Apple, Google og Microsoft flest penge på

Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

Overblik: Sådan hænger EU’s kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne

Dells Chromebook 11 er en af de computere, der vil kunne køre Android-apps.

Chromebook-computere er ultralette, bærbare computere, der mest af alt minder om tynde klienter, som anvendes til at forbinde brugeren til Googles online-tjenester såsom Google Drev og Docs via Chrome-browseren. Ja faktisk er hele styresystemet et stort Chrome-vindue.

Læs derfor: Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Men det er slut nu.

På Googles udviklermesse har selskabet offentliggjort, at Chromebooks vil kunne køre Android-apps i vinduer på skrivebordet.

Det er en stor nyhed for dem, der allerede har en nyere Chromebook.

Og det er også en stor nyhed til dem, der overvejer en ny computer.

Med adgang til Googles Play Store er der millioner af apps, der vil kunne køre på de små og lette computere, heriblandt Android-versionen af Word, Excel og Skype eller en ægte Spotify-app fremfor den funktion, hvor man streamer via Spotifys webklient.

Du vil stadig ikke kunne installere Windows-programmer på en Chromebook.

Det er dog ikke alle Chromebook-computere, der vil kunne køre Android-apps.

Nogle Chromebook-computere har ikke hardwaren til det, og derfor har Google samlet en liste over Chromebook-computere, der i løbet af efteråret vil få adgang til Play Store.  

Du kan se hele listen her.

Hvis du har tænkt dig at købe en Chromebook, foreslår vi, at du specifikt køber en model, der med tiden vil kunne køre Android-apps. Det fremtidssikrer din computer.

Læs også: Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Listen er fyldt med computere, der ikke direkte sælges i Danmark, så vi har skåret lidt af listen af og viser et par stykker herunder.  

Der kommer formodentligt også nye modeller til efteråret.

Men mangler du en computer nu, så tag et kig på listen.

Læs også:  Omdan din gamle brugte Windows-computer til en hurtig “Chromebook” helt gratis

Det er gået stærkt for danske Tradeshift, der for blot seks år siden blev etableret i den danske investor Morten Lunds garage.

Tidligere på måneden hentede virksomheden knap en halv milliard kroner i ny kapitaltilførsel, og Tradeshift er nu vokset til at blive en milliard-virksomhed med en værdi på 3,2 milliarder kroner. 

I dag har Tradeshift til huse i store moderne lokaler tæt ved Rundetårn i det Indre København, hvor virksomheden huser knap 100 medarbejdere. Samtidig har Tradeshift store afdelinger i Kina og San Francisco.

Læs også: Danske Tradeshift henter ny gigantisk kapitaltilførsel

Er blevet en platform
Computerworld er taget på besøg hos Tradeshift for at stille det obligatoriske spørgsmål: “Hvad skal pengene bruges til”

Gert Sylvest, der er den ene af Tradeshifts tre stiftere, tager imod iført sandaler og en sort Tradeshift t-shirt. Han er CTO hos Tradeshift, men beskriver sig selvom “den tekniske fyr” i virksomheden. 

En del af kapitaltilførelsen skal blandt andet bruges på at finansiere Tradeshifts ekspansion i Kina, hvor e-fakturering ifølge Gert Sylvest netop er blevet tilladt.

“Men overordnet set skal pengene bruges på at finansiere den fortsatte udvikling af Tradeshift som et platformsselskab. Den trend, vi i øjeblikket ser, er at de virksomheder, der er virkeligt værdifulde, er dem, der enten er platforme eller netværk,” siger han og peger blandt andet på Microsofts opkøb af LinkedIn som et eksempel på den trend.

I den spæde begyndelse holdt Tradeshift til i den danske investor Morten Lunds kælder. Foto: Michael Rieck

Mere end e-faktuering
Da Tradeshift blev stiftet i 2010, var det med et fokus på e-fakturering. 

De tre stiftere Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest har alle en fortid hos IT- og Telestyrelsen. 

Her blev de inspireret til at stifte Tradeshift, da de sammen udviklede en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel. Men ifølge Gert Sylvest er e-fakturering i dag blot en del af det, som Tradeshift anvendes til. 

I dag har Tradeshift udviklet sig til en B2B-platform. Eksempelvis har Tradeshift udviklet en ny indkøbsløsning til virksomheder.

Data skal bruges til kreditvalidering
Ifølge Gert Sylvest vil vi i de kommende år opleve, at Tradeshift i stigende grad vil udvikle sig til en såkaldt fintech-virksomhed. Altså en virksomhed, der befinder sig i krydsfeltet mellem den teknologiske og finansielle verden.

“Jeg forventer, at fintech kommer til at repræsentere halvdelen af, hvad vi laver i løbet af de kommende år,” siger han.

Tradeshift ser et stort potentiale i, at virksomheder kan bruge data fra Tradeshift til kreditvalidering. 

Eksempelvis ligger Tradeshift inde med data om virksomheders transaktionshistorik og deres netværk, hvilket kan give adgang til billigere finansiering, hvis virksomhederne tilsagn om at disse data kan deles. 

“Når du skal acceptere ordrer på over en million kroner, spiller tillid en kæmpe rolle, og kan du dokumentere, at du tidligere har handlet med virksomheder, der har en høj grad af tillid, så giver det en positiv afsmitning på din virksomhed,” siger han.

Gert Sylvest forklarer, at der i dag findes i udeståender for trillioner af dollar, hvor langt hovedparten bliver finansieret af små virksomheder, der eksempelvis har 90 dages betalingstid.

“Mange virksomheder sælger deres fakturaer, så de kan få deres penge hurtigere end betalingsfristen tilskriver. For en stor virksomhed er sådan et lån ret billigt, men for en lille virksomhed kan det være meget dyrt. Men her kan vi give adgang til data, der kan være med til mindske risikoen og dermed sikre bedre lånevilkår,” siger han.

Behovet for denne type kreditvalidering er endnu større i udviklingslande, hvor der er endnu mindre tilgængelig viden om virksomhederne.

Det er derfor langt sværere for små- og mellemstore virksomheder at få et lån.

Defor har Verdensbanken ifølge Gert Sylvest også helt konkret anbefalet, at faktureringsoplysninger bliver brugt til kreditvalidering.

Københavns største machine-learning-enhed 
Ifølge Gert Sylvest er det ambitionen, at Tradeshift skal udvikle sig til at blive den førende platform til denne type validering. 

Derfor er Tradeshift i øjeblikket ved at opbygge det virksomheden kalder “den største machine learning-enhed i Danmark.”‘

“Vi har valgt opbygge enheden i København, fordi det har vist sig at være et godt sted at rekruttere. Der er en god talentmasse og konkurrencen om attraktiv arbejdskraft er langt mindre end i San Francisco og Silicon Valley. Samtidig er København også en attraktiv by, der også gør det let at rekruttere folk fra resten af Europa,” siger han.

“I øjeblikket består enheden af fem personer, men i løbet af den kommende tid vil det antal blive fordoblet. Samtidig satser vi på at starte et netværk, hvor vi samarbejder med universiteter og ph.d-studerende.”

“Allerede i dag sponserer vi en erhvervs-ph.d. Det vil vi gerne gøre meget mere,” siger han.

Den fjerde kapitaltilførelse
Tradeshifts seneste kapitaltilførsel er den fjerde i rækken siden virksomheden blev stiftet i 2010, og Tradeshift har nu i alt fået tilført 174 millioner dollar i kapital. Altså knap 1,1 milliarder kroner.

Men hvornår kan vi forvente, at Tradeshift bliver en profitabel virksomhed uden behov for kapitaltilførelse?

“Vi vil selvfølgelig super gerne være profitable, men lige nu prioriterer vi vækst højere. Det er en kæmpe fordel for os, at vi har det hurtigst voksende b2b-netværk i verden, og den seneste investering afspejler, at der fra vores investorer er en tillid til, at vi kan få det her netværk til at gro endnu mere aggressivt,” siger han.

Ifølge Gert Sylvest har Tradeshift ingen aktuelle planer om hverken en børsnotering eller et salg.

“Vi har tidligere haft tilbud om opkøb fra større og kendte virksomheder, men har vurderet, at et salg ikke var det rigtige for os,” siger han.

Læs også: 
Her er den danske it-branches milliard-succeser

Danske Tradeshift: Her er hemmeligheden bag vores succes

Slutningen af februar begynder altid et efterfølgende smartphone-ræs. Ved årets Mobile World Congress og i tiden efter lancerer næsten alle de store producenter af Android-telefoner deres flagskibstelefoner. Samsung kom med sin Galaxy S7, HTC efterfølgende med sin HTC 10 og Huawei med sin P9.

Og LG lancerede sin LG G5, der har samme vilde specifikationer som Samsung S7 og HTC 10, en skarp skærm med en høj opløsning og et noget specielt kamera.

Derudover kommer telefonen med en speciel ekstrafunktion: Du kan fjerne bunden af coveret på telefonen i stedet tilføje ekstra udstyr som et større batteri eller bedre lydoutput.

Det lyder super smart, men vi tror, at de færreste kommer til at bruge det. Vi synes dog stadig, at du skal overveje LG G5 som din næste supertelefon.

Nyt design fra LG
Sydkoreanske LG har forsøgt sig med lidt af hvert igennem tiderne, når det handler om design.

Sidste års LG G4 havde en bagside af læder eller plast, og LG Flex-modellerne bestod af en selvhelende gummi og en kurvet skærm.

LG G5 skiller sig ud fra de to ved netop ikke at skille sig så meget ud. Bagsiden består af en metallisk belægning, der føles godt i hånden, og skærmen buer en smule for oven på telefonen. Det er af ren visuel karakter i stil med det, som du ser på en Samsung Galaxy S7. 

Startknappen sidder på bagsiden, der også fungerer som en fingerskanner, og på siden sidder der to volume-knapper.

Tidligere har LG placeret volume-knapper på bagsiden, men det er et kærkomment gensyn, at de igen sidder på siden af telefonen. Dog er telefonen ikke samlet helt perfekt. Kanterne er en lille smule skæve ved kanten at samlingen i bunden.

På bagsiden finder du desuden også det dobbelte kamera (mere om det senere), og i bunden finder du en USB type C-port… og en lille knap på den venstre side.

Telefonens modulære design fungerer, men er ikke praktisk. Dog er vi glade for, at vi kan få adgang til batteriet og kan udskifte det. Det bør give telefonen en længere levetid. Foto: Morten Sahl Madsen

Modulær!
Trykker du på knappen, løsnes hele bundstykket, og telefonen slukkes automatisk.

Trækker du stykket af, kan du udskifte telefonens batteri. Hvis du er en af dem, der ser det som en nødvendighed, sammen med muligheden for at isætte et MicroSD-kort, så er LG G5 allerede her svaret på dine bønner.

Men ud over at give adgang til det udskiftelige batteri, giver det aftagelige bundstykke også mulighed for at tilslutte andre moduler og tilføje ekstra funktioner til LG G5.

Et eksempel på modul er et større batteri-modul, der giver et elendigt zoomhjul til kameraet, men også en udløserknap til selv samme. Også B&O Play har udviklet et modul sammen med LG, der skal forbedre lydkvaliteten.

Modulære telefoner er en nørdet drøm, som også Google jager, men LG’s tilgang her er lidt uambitiøs.

For at skifte et modul, skal telefonen slukkes hver eneste gang, også selv om du ikke flytter på batteriet, så at skifte på farten er ikke muligt.

Samtidig har du kun mulighed for at tilføje ekstra elementer, men ikke ændre på den eksisterende hardware.

Hvis LG virkelig skulle have ramt plet, havde selskabet placeret modulet for oven i stedet og medregnet kameraet, så du kan udskifte kameraet til et bedre. Se, det havde været ambitiøst.

I dag findes der kun to moduler, såkaldte “friends”, til telefonen – et større batteri og et B&O Play-modul med bedre lydteknologi.

Vi tror ikke på, at det modulære system kommer til at blive brugt særlig meget af LG G5-brugere. Det bygger på et endnu ikke eksisterende økosystem af moduler, så køb ikke LG G5 på grund af den modulære tanke.

Køb den i stedet på grund af kameraet eller den lynhurtige hardware.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Blandt de bedste telefoner på markedet lige nu

Foto: Morten Sahl Madsen

Hardware og kamera
Telefonen er udstyret med en Snapdragon 820-processor, som du også finder i en HTC 10 eller den amerikanske version af Samsungs S7, og det er et bæst af en processor, der får apps, spil og selve Android flyver af sted i lynhurtige animationer.

På papiret er LG G5, HTC 10 og Samsungs S7 alle sammen næsten lige hurtige, alt efter hvilken benchmark du benytter, men LG G5 føles hurtigere på grund af hurtige animationer.

På bagsiden af telefonen finder du to kameraer, der fungerer hver for sig. Huawei P9 har også to kameraer, men begge kameraer skyder det samme motiv og danner ét billede.

LG G5′s ene kamera er et 16 megapixel modul med en blænde på f/1,8 og optisk billedstabilisering.

Dagsbilleder er flotte, utrolig skarpe og helt på niveau med, hvad du ser i en Samsung S7 om end en smule overbelyste på solrige dage.

Om natten er specielt stabiliseringen med til at give gode billeder, men her er Samsungs S7 stadig en smule bedre til at fange lys.

Hvad Samsung S7 ikke har, er det ekstra kamera. Ved siden af hovedkameraet sidder et lidt mindre, otte megapixel kamera med vidvinkel, der skal bruges til at tage gruppebilleder eller landsskabsbilleder, og selvom det lyder som en potentiel gimmick, så er vi imponerede over, hvor godt og nemt det virker. Det er klart det fedeste ved telefonen. 

Billederne akkompagneres godt af den 5,3′ store IPS LCD-skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels. Den er skarp, farverig og har gode betragtningsvinkler, men er ikke nær så god i sollys som OLED- eller AMOLED-skærme. 

Læs også: Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel

Software og batteri
LG G5 kommer med Android 6.0 i LG’s egen version.

Vi er ikke helt fan af udseendet, der har et meget pastelfarvet, tyrkis/hvidt design, men det er en smagssag. Et stort plus er dog, at der ikke følger særlig mange bloatware-apps med telefonen.

LG har nogle enkelte af sine egne apps med, hvoraf langt de fleste giver mening, og så en enkelt mappe med Evernote, Facebook og Instagram præinstalleret.

Vi ville ønske, at vi selv fik valget, men for nogle er måske glade for, at apps allerede er installeret.

Batterilevetiden på LG G5 er en fornøjelse. Strømmen holder i mindst en dag og højst sandsynlig også til dagen efter.

Det mest imponerende er standbytiden, og hen over en nat forsvinder der næsten ingen strøm. Android 6.0 skal nok have noget af skylden, men vi mener stadig, at LG G5 holder strøm bedre end sammenlignelige telefoner, vi har testet.

Konklusion
Smartphonemarkedet er ved at være mættet, og det er svært for smartphoneproducenterne at blive ved med at opfinde en dybere tallerken.

LG G5 har den samme processor som HTC 10, den amerikanske version af Samsung S7 og OnePLus 3, og derfor er der næsten ingen forskel i ydeevnen på modellerne.

LG G5 er lynhurtig – ligesom de andre topmodeller med samme processor.

Men LG G5 har noget unikt at byde på. Kameraet skyder flotte billeder, og det ekstra vidvinkelkamera er overraskende brugbart om end med en lavere opløsning.

Batterilevetiden er i toppen, og det er en af de eneste smartphones i premiumklassen, hvor du stadig kan udskifte batteriet. Hvis det er vigtigt for dig, så er LG G5 en smartphone for dig.

Derudover kommer det unikke modulære design. Det er fedt at se et forsøg på innovation, men at kunne udskifte et bundstykke for at ændre småting er ikke noget, som vi råber hurra for. Specielt når et modul koster omkring 900 kroner stykket.

LG G5 er en fed smartphone, men lad dig forføre at dens hastighed, flotte skærm og kamera – og ikke drømmen om en modulær smartphone.

Læs også: Test af Huawei P9: Dobbelt kamera og attraktiv pris gør P9 til en god telefon