Reaktiv computerefterforskning er processen med at undersøge en computerrelateret hændelse, efter at den er opstået. Målet med reaktiv computerforensik er at indsamle og analysere bevismateriale for at identificere gerningsmanden og fastslå årsagen til hændelsen.

Reaktiv computerefterforskning bruges ofte i følgende scenarier:

* Når et computersystem er blevet hacket

* Når data er blevet stjålet eller ødelagt

* Når en computer er blevet brugt til at begå en forbrydelse

Reaktiv computerefterforskning involverer følgende trin:

1. Identifikation: Det første skridt er at identificere hændelsen og bestemme dens omfang. Dette omfatter indsamling af information om de berørte systemer, hændelsens art og hændelsens potentielle virkning.

2. Indeslutning: Det næste skridt er at begrænse hændelsen for at forhindre yderligere skade. Dette kan involvere at isolere de berørte systemer, afbryde dem fra netværket og lukke dem ned.

3. Bevaring: Når hændelsen er blevet inddæmmet, skal beviserne bevares. Dette indebærer at skabe et retsmedicinsk billede af de berørte systemer og gemme billedet på et sikkert sted.

4. Analyse: Det næste trin er at analysere beviserne for at identificere gerningsmanden og fastslå årsagen til hændelsen. Dette kan involvere brug af retsmedicinske værktøjer til at undersøge systemfiler, hændelseslogfiler og netværkstrafik.

5. Rapportering: Det sidste trin er at generere en rapport, der dokumenterer resultaterne af undersøgelsen. Denne rapport bør sendes til de relevante myndigheder, såsom retshåndhævelse eller ledelse.

Reaktiv computerefterforskning er en kompleks og udfordrende proces, men den er afgørende for at efterforske computerrelaterede hændelser og sikre computersystemernes sikkerhed.