IPv6 (Internet Protocol version 6) er den seneste version af Internet Protocol (IP). Det blev udviklet til at løse problemet med udmattelse af IPv4-adresser. IPv4 bruger et 32-bit adresserum, som giver mulighed for cirka 4,3 milliarder unikke adresser. Men med internettets hurtige vækst blev det klart, at dette adresserum med tiden ville være opbrugt.

IPv6 bruger et 128-bit adresserum, som giver mulighed for ca. 3,4 * 10^38 unikke adresser. Dette er en enorm stigning i forhold til antallet af IPv4-adresser, og det er usandsynligt, at denne adresseplads nogensinde vil blive opbrugt.

IPv6-adresser er repræsenteret som otte grupper af fire hexadecimale cifre, adskilt af kolon. For eksempel er følgende en IPv6-adresse:

```

2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334

```

De første fire grupper af cifre repræsenterer netværkspræfikset, og de sidste fire grupper af cifre repræsenterer værtsidentifikatoren.

Der er flere fordele ved at bruge IPv6 over IPv4. Disse fordele omfatter:

* Meget større adresserum: IPv6 giver et meget større adresserum end IPv4, hvilket betyder, at der er mindre chance for adresseudmattelse.

* Forbedret sikkerhed: IPv6 indeholder flere sikkerhedsfunktioner, der ikke er tilgængelige i IPv4, såsom IPsec.

* Øget effektivitet: IPv6 bruger et mere effektivt header-format end IPv4, hvilket reducerer omkostningerne ved behandling af IP-pakker.

* Bedre understøttelse af mobilitet: IPv6 giver bedre understøttelse af mobilitet end IPv4, hvilket gør den ideel til brug på mobile enheder.

IPv6 er fremtiden for internettet, og det er vigtigt for netværksadministratorer at være fortrolige med denne protokol.