DNS (Domain Name System) er som en telefonbog til internettet. Det oversætter menneskelæselige domænenavne, som "www.google.com," til numeriske IP-adresser, som "172.217.16.46", som computere bruger til at kommunikere med hinanden.

Her er en simpel analogi til at forklare, hvordan DNS fungerer:

Telefonbogsanalogi:

Telefonbog: Ligesom en telefonbog viser folks navne og deres tilsvarende telefonnumre, kortlægger DNS domænenavne til IP-adresser.

Kontaktpersoner: Hver post i telefonbogen har en persons navn, som svarer til vedkommendes telefonnummer. På samme måde svarer hvert domænenavn i DNS til en IP-adresse.

Søge et nummer: Når du skal ringe til nogen, slår du deres navn op i telefonbogen for at finde deres telefonnummer. I DNS, når en webbrowser skal have adgang til et websted, slår den domænenavnet op i DNS-posterne for at finde IP-adressen.

Så når du indtaster et domænenavn i din webbrowser, sker der følgende:

1. DNS-opslag: Din computer sender en DNS-anmodning til en DNS-server. Denne server fungerer som "operatøren" af internettelefonbogen.

2. IP-adresseopløsning: DNS-serveren kontrollerer sine poster for at finde den tilsvarende IP-adresse for domænenavnet.

3. Serverkommunikation: Din computer sender derefter en anmodning til webserveren på den pågældende IP-adresse.

4. Webstedsvisning: Webserveren svarer med hjemmesidens data, og din browser viser hjemmesiden på din skærm.

DNS er afgørende for at forbinde brugere med de websteder, de ønsker at besøge. Uden det ville vi skulle huske numeriske IP-adresser for hvert websted, hvilket ville være både udfordrende og fejltilbøjeligt.