OTF (OpenType Font) og TTF (TrueType Font) er to af de mest almindelige skrifttypeformater, der bruges i dag. Begge formater bruges til at gemme og vise skrifttyper på computere, men der er nogle vigtige forskelle mellem dem.

OTF er et mere moderne skrifttypeformat, der blev udviklet af Microsoft og Adobe i slutningen af ​​1990'erne. OTF-skrifttyper er baseret på PostScript-skrifttypeformatet, som bruges af professionelle printere. OTF-skrifttyper kan indeholde en række funktioner, herunder flere glyffer, ligaturer og kernepar. De kan også bruges til at lave variable skrifttyper, som kan justeres til forskellige størrelser og vægte.

TTF er et ældre skrifttypeformat, der blev udviklet af Apple i begyndelsen af ​​1980'erne. TTF-skrifttyper er baseret på TrueType-skrifttypeformatet, som er designet til at være kompatibelt med både Macintosh- og Windows-computere. TTF-skrifttyper kan indeholde færre funktioner end OTF-skrifttyper, og de kan ikke bruges til at oprette variable skrifttyper.

Her er en tabel, der opsummerer de vigtigste forskelle mellem OTF- og TTF-skrifttyper:

| Funktion | OTF | TTF |

|---|---|---|

| Format | Moderne | Ældre |

| Baseret på | PostScript | TrueType |

| Funktioner | Kan indeholde flere glyffer, ligaturer og kernepar; kan bruges til at oprette variable skrifttyper | Kan indeholde færre funktioner end OTF-skrifttyper; kan ikke bruges til at oprette variable skrifttyper |

| Kompatibilitet | Kompatibel med både Macintosh- og Windows-computere | Kompatibel med både Macintosh- og Windows-computere |

Generelt anses OTF-skrifttyper for at være overlegne i forhold til TTF-skrifttyper. De tilbyder flere funktioner og er mere alsidige, hvilket gør dem til et bedre valg for professionelle designere. TTF-skrifttyper er dog stadig meget udbredte og foretrækkes ofte af kompatibilitetsgrunde.