I 2015 gjorde en gruppe forskere fra University of Cambridge en overraskende opdagelse:En type melorm kunne spise og fordøje polystyren, en almindelig plastik, der bruges i fødevareemballage og engangsbestik. Denne opdagelse rejste muligheden for, at melorme kunne bruges til at rydde lossepladser for plastaffald.

De pågældende melorme er larverne af mørkebillen (Tenebrio molitor). De er hjemmehørende i Europa og Nordamerika og bruges almindeligvis som kæledyrsfoder. Melorme er glubske spisere og kan forbruge en bred vifte af materialer, herunder plastik.

I Cambridge-undersøgelsen blev melorme fodret med en diæt af polystyren i flere uger. Forskerne fandt ud af, at melormene var i stand til at fordøje plastikken og omdanne den til energi. Melormene tog også på i vægt og fik flere afkom end melorme, der blev fodret med traditionel mad.

Undersøgelsens resultater tyder på, at melorme kunne bruges til at nedbryde plastikaffald i mindre stykker, der lettere kan genanvendes. Dette kan være med til at reducere mængden af ​​plastik, der ender på lossepladser og have.

Kunne melorme rydde lossepladser?

Potentialet for melorme til at rydde lossepladser for plastaffald er betydeligt. Ifølge Verdensbanken genereres omkring 2 milliarder tons affald hvert år globalt. Heraf er omkring 30 % plastik. Alene i USA ender omkring 33 millioner tons plastik hvert år på lossepladser.

Melorme kan potentielt være med til at reducere mængden af ​​plastikaffald på lossepladser ved at indtage og fordøje det. Ved at nedbryde plastik i mindre stykker kunne melorme gøre det nemmere at genbruge. Dette kan spare energi og ressourcer og reducere miljøbelastningen af ​​plastaffald.

Udfordringer ved at bruge melorme til at rydde lossepladser

På trods af de potentielle fordele ved at bruge melorme til at rydde lossepladser, er der nogle udfordringer at overvinde. En udfordring er omkostningerne ved at opdrætte melorme i stor skala. Melorme kræver meget mad og plads, og de kan tage flere måneder om at blive modne. Det betyder, at det ville være dyrt at producere nok melorme til at rydde lossepladser for plastaffald.

En anden udfordring er manglen på infrastruktur til at behandle plastikaffald til en form, som melorme kan spise. Plastaffald skal renses og rives, før det kan fodres til melorme. Denne proces kan være tidskrævende og dyr.

Til sidst er der spørgsmålet om, hvad man skal gøre med melormene, når de har spist plastikken. Melorme kan bruges som dyrefoder eller kompost, men der er ikke noget stort marked for melorme til nogen af ​​disse formål.

Konklusion

Potentialet for melorme til at rydde lossepladser for plastaffald er betydeligt. Der er dog nogle udfordringer, der skal overvindes, før melorme kan bruges i stor skala. Med yderligere forskning og udvikling kan melorme en dag spille en rolle i at reducere miljøbelastningen fra plastaffald.