Der er flere grunde til, at et databasestyringssystem (DBMS) kan indeholde CPR-numre (SSN'er). Det er dog vigtigt at bemærke, at fra et sikkerheds- og privatlivssynspunkt bør lagring af følsomme oplysninger såsom SSN'er i et DBMS ske med forsigtighed og stærke sikkerhedsforanstaltninger på plads.
Her er nogle potentielle årsager til at bruge SSN'er i et DBMS:
1. Regeringsmæssige og juridiske krav :I visse lande eller regioner kan brug af SSN'er i officielle databaser og systemer være påkrævet ved lov til forskellige formål, såsom skatteadministration, sociale sikringsprogrammer eller sundhedspleje.
2. Unik identifikator :SSN'er kan bruges som unikke identifikatorer for individer i en database. Dette kan være nyttigt i tilfælde, hvor et system skal gemme og hente data relateret til specifikke personer, såsom medarbejdere, kunder eller borgere. Det er dog vigtigt at overveje at bruge alternative unikke identifikatorer, såsom tilfældigt genererede id'er, når det er muligt for at beskytte privatlivets fred.
3. Dataintegration :I tilfælde, hvor flere systemer eller databaser skal udveksle oplysninger relateret til enkeltpersoner, kan SSN'er bruges til at matche poster og sikre nøjagtig dataintegration. Dette kræver dog omhyggelig koordinering og sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til følsomme data.
4. Historiske data :Til historiske eller forskningsmæssige formål kan ældre databaser indeholde SSN'er fra et tidspunkt, hvor deres privatlivsrisici ikke var fuldt ud forstået. Fjernelse af SSN'er fra sådanne systemer bør overvejes, når man behandler spørgsmål om privatliv og databeskyttelse.
5. Ældre systemer :Nogle ældre eller ældre systemer kan være designet med SSN'er som en central identifikator, hvilket gør det udfordrende at ændre eller fjerne dem uden væsentlige ændringer i systemet.
Det er vigtigt at understrege, at brug af SSN'er i et DBMS indebærer risici relateret til datasikkerhed og privatliv. Organisationer skal implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger, herunder kryptering, adgangskontrol og regelmæssige sikkerhedsrevisioner, for at beskytte følsomme data mod uautoriseret adgang, offentliggørelse eller misbrug. Derudover bør organisationer overholde relevante databeskyttelsesforskrifter og overveje at vedtage alternative, mindre følsomme identifikatorer, når det er muligt.
