BIOS (grundlæggende input/output-system) gemmes i ROM (skrivebeskyttet hukommelse) af flere vigtige årsager:
1. Ikke-volatilitet: ROM bevarer sine data, selv når computeren er slukket. Dette er afgørende, fordi BIOS skal være tilgængelige, selv før operativsystemet indlæses. Det er ansvarlig for at initialisere hardware og starte boot -processen.
2. Permanence: Opbevaring af BIOS i ROM sikrer, at det ikke ved et uheld overskrives eller ødelægges af brugerhandlinger. Dette beskytter computerens kernefunktionalitet.
3. Tilgængelighed: BIOS er direkte adgang til af CPU'en under boot -processen. ROM giver mulighed for hurtig og direkte adgang til denne kritiske software.
4. Pålidelighed: ROM er et fysisk robust opbevaringsmedium, designet til langvarig brug og modstand mod slid.
5. Sikkerhed: Opbevaring af BIOS i ROM giver et ekstra lag af sikkerhed, hvilket gør det vanskeligt for ondsindet software at ændre eller kompromittere dens funktionalitet.
6. Tidlig boot -fase: BIOS fungerer i de meget tidlige stadier af boot -processen, når operativsystemet endnu ikke er indlæst. Derfor skal det være tilgængeligt uden at stole på operativsystemet.
7. Minimale ressourcekrav: ROM kræver ikke nogen ekstern strømkilde for at bevare sine data, hvilket gør dem ideelle til systemer med lav effekt.
8. Kompakt størrelse: BIOS er et relativt lille program, der gør ROM til en passende og effektiv opbevaringsløsning.
Der er dog nogle ulemper ved at bruge ROM til BIOS:
* vanskelig at opdatere: Opdatering af BIOS involverer typisk blinkende ROM -chip, som kan være en kompleks og risikabel proces.
* begrænset lager: ROM har en begrænset kapacitet, som kan begrænse biosens størrelse og funktionalitet.
Moderne systemer:
Med fremkomsten af nyere teknologier bruger nogle moderne systemer flashhukommelse til BIOS, som giver mulighed for lettere opdateringer og større opbevaringskapacitet. Imidlertid forbliver kerneprincipperne for ikke-volatilitet og tilgængelighed essentielle.
