Computere "har ikke teknisk brug for" en BIOS i traditionel forstand, men de har brug for en form for firmware for at starte op og initialisere hardware. Her er hvorfor:
Hvad BIOS gør:
* indledende opstart: Når du tænder for din computer, er BIOS det første program, der kører. Den udfører en række tests for at sikre, at hardware fungerer korrekt.
* Hardwareinitialisering: BIOS initialiserer forskellige hardwarekomponenter som tastaturet, musen, harddisken og videokortet.
* valg af boot enhed: BIOS bestemmer, hvilken enhed (som en harddisk eller USB -drev) skal bruges til at starte operativsystemet.
* Operativsystemlæsser: BIOS indlæser operativsystemets boot -filer fra den valgte enhed i computerens hukommelse.
Udviklingen ud over bios:
* UEFI (Unified Extensible Firmware Interface): UEFI er en moderne erstatning for BIOS. Det tilbyder en mere avanceret grænseflade, hurtigere boot -tider og forbedrede sikkerhedsfunktioner.
* Firmwares rolle: Mens BIOS er forældet, er kernefunktionerne, den udfører, stadig nødvendige. Moderne computere bruger UEFI -firmware til at styre den indledende boot -proces og hardwareinitialisering.
Hvorfor er det nødvendigt:
* Bridging the Gap: Operativsystemet er skrevet på programmeringssprog på højt niveau, men computerens hardware taler på et meget lavt niveau. Firmware fungerer som en oversætter, hvilket giver operativsystemet mulighed for at kommunikere med hardware.
* Sikkerhed og kontrol: Firmwaren giver et lag af sikkerhed ved at kontrollere adgangen til computerens hardware. Det styrer også boot -processen og forhindrer uautoriseret software i at indlæse.
Kortfattet:
Mens udtrykket "BIOS" muligvis er forældet, er de underliggende funktioner, det gav, stadig vigtige for en computer at starte op og betjene. Moderne computere bruger UEFI -firmware til at udføre disse kritiske opgaver.
