Der var oprindeligt et B-drev på ældre computere. A-drevet var typisk diskettedrevet, og B-drevet var et andet (normalt identisk) diskettedrev, der ofte var placeret direkte under A-drevet. Hvis computeren havde plads til et tredje diskettedrev, blev det mærket som C-drevet, og alle diskettedrev derudover ville blive mærket som D, E og så videre.

Men efterhånden som disklagerkapaciteten steg, blev disketter stort set forældede og blev til sidst erstattet af harddiske. Harddiske blev ofte omtalt som C-drevet, og alle sekundære lagerenheder, såsom cd- eller dvd-drev, blev mærket som D, E og så videre.

Derfor er grunden til, at computere ikke længere har et B-drev, simpelthen fordi diskettedrev ikke længere er almindeligt anvendte. De fleste moderne computere kommer med interne og eksterne harddiske, optiske drev og USB-porte til tilslutning af forskellige eksterne lagerenheder, hvilket gør behovet for flere diskettedrev forældet.