Harddiskproducenter bruger decimalpræfikser (base-10) til lagerkapacitet, mens computere bruger binære (base-2) præfikser. Denne forskel i nummereringssystemer resulterer i den "manglende" lagerplads.

I decimalsystemet repræsenterer et kilo (k) 1000 enheder, en mega (M) repræsenterer 1000 kilobytes og så videre. I modsætning hertil repræsenterer et binært kilo 1024 enheder, en binær mega (MiB) repræsenterer 1024 kibibyte osv.

Derfor har en 250 GB harddisk faktisk en kapacitet på 250 x 1000 x 1000 x 1000 bytes =250.000.000.000 bytes. Når Windows eller andre operativsystemer rapporterer drevets kapacitet, konverterer de denne værdi til det binære system:

250.000.000.000 / 1024 / 1024 / 1024 ≈ 232,83 GiB

Denne værdi rundes typisk ned til 232 GB. De "manglende" 17,17 GB lagerplads er reserveret til filsystemoverhead, såsom masterfiltabellen (MFT) og andre interne strukturer.