Primær lagerplads , såsom RAM, er typisk mindre og hurtigere end sekundær lagring , såsom harddiske. Dette gør primær lagring ideel til lagring af ofte brugte filer og applikationer, men ikke egnet til lagring af store mængder data. De vigtigste grunde til, at du ikke ville opbevare alle de filer, der er nødvendige for en virksomhed i primær opbevaring, inkluderer:

Begrænset lagerkapacitet: Primære lagerenheder har begrænset lagerkapacitet sammenlignet med sekundære lagerenheder. Mens RAM kan rumme et par gigabyte data, kan harddiske gemme terabyte eller endda petabyte data. Det ville være dyrt og upraktisk at gemme alle de filer, der er nødvendige for en virksomhed, i primær storage, især for store organisationer med omfattende datakrav.

Øget risiko for tab af data: Primære lagerenheder er flygtige og kan miste data i tilfælde af strømafbrydelse eller hardwarefejl. Derudover er primære lagerenheder mere sårbare over for fysisk skade og tyveri end sekundære lagerenheder, der typisk er anbragt i sikre datacentre. Opbevaring af alle de filer, der er nødvendige for en virksomhed, i det primære lager, risikerer at gå tabt eller kompromittere værdifulde data.

Ydeevneproblemer: Lagring af store mængder data i det primære lager kan sænke et computersystems ydeevne. Dette skyldes, at primære lagerenheder har begrænsede læse-/skrivehastigheder sammenlignet med sekundære lagerenheder. Adgang til ofte brugte filer og applikationer fra primær lagring kan forbedre ydeevnen, men brug af primær lagring til alle filer kan føre til flaskehalse og ydeevneforringelse.

Omkostningsovervejelser: Det kan være dyrt at gemme alle de filer, der er nødvendige for en virksomhed, i primær storage, især for store organisationer med omfattende datakrav. Primære lagerenheder er generelt dyrere end sekundære lagerenheder, og omkostningerne ved at købe, vedligeholde og udskifte primære lagersystemer kan være betydelige. Brug af sekundær lagring til lagring af sjældnere brugte eller historiske data kan hjælpe med at optimere omkostningerne uden at kompromittere datatilgængeligheden.

Optimeret datastyring: Lagring af filer i passende lagerniveauer baseret på deres adgangsfrekvens og vigtighed forbedrer den overordnede datastyring. Primær lagring bør reserveres til kritiske data, der kræver hurtig adgang, mens sekundær lagring bør bruges til bulk datalagring, langsigtet arkivering og katastrofegendannelse. Denne optimering sikrer, at kritiske data er let tilgængelige og tilgængelige, samtidig med at omkostninger forbundet med primær lagring minimeres.