Størrelsen på opstartspartitionen i Linux er ikke fast og kan variere afhængigt af den specifikke Linux-distribution og brugerens præferencer. Typisk er boot-partitionen omkring 100-250 MB, men den kan være større eller mindre afhængigt af systemets behov.

Opstartspartitionen bruges til at gemme de væsentlige filer, der kræves for at starte Linux-operativsystemet, inklusive kernen, opstartsindlæseren og nogle indledende RAM-diskbilleder. Kernen er kernen i operativsystemet og er ansvarlig for at styre hardware- og softwareressourcerne. Opstartsindlæseren er et lille program, der indlæser kernen i hukommelsen og starter opstartsprocessen. RAM-diskbillederne indeholder midlertidige filer, der er nødvendige under opstartsprocessen.

Størrelsen på opstartspartitionen bestemmes af størrelsen på disse filer. Kernen og opstartsindlæseren er typisk små, men RAM-diskbillederne kan variere i størrelse afhængigt af den specifikke Linux-distribution og brugerens præferencer. Nogle Linux-distributioner, såsom Ubuntu, bruger et lille RAM-diskbillede, der kun er et par megabyte i størrelse, mens andre, såsom Red Hat Enterprise Linux, bruger et større RAM-diskbillede, der kan være flere hundrede megabyte stort.

Ud over kernen, opstartsindlæseren og RAM-diskbillederne kan boot-partitionen også indeholde andre filer, såsom konfigurationsfiler og diagnostiske værktøjer. Disse filer er typisk ikke afgørende for opstartsprocessen, men de kan være nyttige til fejlfinding og vedligeholdelsesformål.

Størrelsen på boot-partitionen kan justeres under installationen af ​​Linux. De fleste Linux-distributioner giver mulighed for at angive størrelsen af ​​boot-partitionen, og brugeren kan vælge en størrelse, der passer til deres behov. Det er vigtigt at sikre, at boot-partitionen er stor nok til at rumme alle de nødvendige filer til opstartsprocessen, men det er også vigtigt at undgå at gøre den unødvendig stor, da dette kan spilde værdifuld diskplads.