I de tidlige dage af personlig computing var det almindeligt, at computere havde to diskdrev, et A-drev og et C-drev. A-drevet var typisk et diskettedrev, mens C-drevet var et harddiskdrev.

Disketter var flytbare diske, der kunne bruges til at gemme og transportere data. De var relativt små med en kapacitet på kun et par hundrede kilobyte. Harddiske var større og hurtigere, og de kunne lagre meget mere data.

A-drevet blev typisk brugt til at starte computeren op og til at indlæse programmer fra disketter. C-drevet blev brugt til lagring af operativsystemet og andre programmer samt brugerdata.

I dag har de fleste computere ikke længere diskettedrev. I stedet har de optiske diskdrev (DVD eller Blu-ray) eller USB-drev. Men udtrykkene "A-drev" og "C-drev" bruges stadig nogle gange til at henvise til henholdsvis den primære harddisk og den sekundære harddisk.