En fuld harddisk vejer mere end en tom. Lagringskapaciteten på en harddisk er baseret på antallet af bits data, der kan skrives til den, og bits har en fysisk størrelse. Magnetiske harddiske anvender noget meget præcis fysik og magnetisme til at pakke disse data ind i den mindste plads som muligt, men efterhånden som der bliver skrevet mere data, bruger den mere af denne plads.

En bit kan gemme to værdier:1 og 0. For at gøre dette bruger den fysikprincipper til at definere to magnetiske orienteringer af et materiale. Denne magnetisme skrives til små magnetiske "korn" på harddiskpladen, og dette korn gemmer dataene. Tallerkenen er dog delt op i sektorer og spor. Hver sektor har omkring 512 bytes og er gemt i en ring på fadet. Læse-/skrivehovederne til harddisken, som i det væsentlige er elektromagneter, kan derefter bevæge sig hen over pladen og ændre dens magnetiske orientering. Hvert spor er i tallerkenens fulde bredde.

Når du skriver data til harddisken, ændres den magnetiske orientering af disse korn i sektorerne, og derfor har de overordnede fysiske egenskaber af harddisken ændret sig. Antallet af skrevet bit kan være ubetydeligt i forhold til størrelsen på selve harddisken, men det resulterer i en fysisk ændring i materialets magnetiske egenskaber og dermed en ændring i vægt. Ændringen er dog så lille, at det ikke er muligt at mærke eller måle forskellen på en harddisk med en stor mængde data på og en uden nogen.

Vægtforøgelsen er så lille, at den svarer til mindre end en milliardtedel af et gram pr. gigabyte data. Det betyder, at for at mærke en forskel i vægten af ​​en harddisk, skal du skrive tusindvis af terabyte data til flere harddiske.