En filallokeringstabel (FAT) og en inode er begge datastrukturer, der bruges i computerfilsystemer til at styre lagringen af ​​filer på en disk. Der er dog flere vigtige forskelle mellem de to:

1. Struktur :En FAT er en simpel række af poster, hvor hver post repræsenterer en klynge eller blok af data på disken. Hver FAT-indgang indeholder en pegepind til den næste klynge i filen eller en speciel værdi for at angive slutningen af ​​filen. I modsætning hertil er en inode en mere kompleks datastruktur, der indeholder forskellige metadata om en fil, herunder dens størrelse, tilladelser, ejer og placeringen af ​​dens datablokke på disken.

2. Placering :En FAT er typisk placeret i begyndelsen af ​​en diskpartition eller diskenhed, og den bruges til at styre tildelingen af ​​lagerplads til filer. En inode er derimod typisk placeret i selve filsystemet og er tilknyttet hver enkelt fil.

3. Filhåndtering :FAT er et relativt simpelt filsystem, der nemt kan implementeres og er velegnet til små eller simple lagerenheder. Inode-baserede filsystemer, såsom Unix File System (UFS) og Linux's Ext4, tilbyder mere avancerede filhåndteringsfunktioner og er bedre egnet til store og komplekse filsystemer.

4. Fragmentering :FAT er mere udsat for fragmentering, som opstår, når en fil opdeles i flere ikke-sammenhængende blokke på disken. I modsætning hertil bruger inode-baserede filsystemer en mere effektiv allokeringsstrategi, der minimerer fragmentering.

5. Plidelighed og gendannelse :Inode-baserede filsystemer giver typisk bedre pålidelighed og gendannelsesmekanismer sammenlignet med FAT. I tilfælde af et systemnedbrud eller strømsvigt kan inode-baserede filsystemer nemmere genoprette og bevare integriteten af ​​de lagrede data.

Sammenfattende er en FAT en simpel datastruktur, der bruges til grundlæggende filhåndtering, mens en inode er en mere kompleks datastruktur, der giver avancerede funktioner og bedre ydeevne til større og mere sofistikerede filsystemer.