Drevkapacitet, også kendt som lagerkapacitet, bestemmes af flere faktorer:

1. Fysiske komponenter:

* fadstørrelse og densitet: Harddiskdrev (HDDS) bruger spindingsplader til at gemme data. Større plader og højere datatæthed pr. Fad resulterer i mere opbevaringskapacitet.

* Antal plader: HDD'er kan have flere plader stablet oven på hinanden. Flere plader betyder mere lagerplads.

* Sektorstørrelse: Hvert fad er opdelt i sektorer, som er den mindste opbevaringsenhed. Større sektorstørrelser kan indeholde flere data.

* flashhukommelseschips: Solid-state-drev (SSDS) bruger flashhukommelseschips til at gemme data. Størrelsen og densiteten af ​​disse chips bestemmer drevens kapacitet.

2. Drevtype:

* harddiskdrev (HDDS): Har typisk større kapaciteter sammenlignet med SSD'er på grund af det større fysiske rum, de kan bruge.

* solid state drev (SSD'er): Har mindre kapaciteter end HDD'er, men bliver stadig større med fremskridt inden for flashhukommelsesteknologi.

* hybriddrev (SSD'er): Kombiner en lille SSD med en større HDD, der tilbyder hastigheden på en SSD og den store kapacitet af en HDD.

3. Formatering og allokering:

* filsystem: Filsystemet, der bruges til at formatere drevet (f.eks. NTFS, FAT32, EXT4) kan påvirke den anvendelige lagerplads. Nogle filsystemer har større overhead end andre.

* Reserveret plads: Operativsystemer reserverer ofte en del af drevet til systemfiler og andre formål, hvilket yderligere reducerer den anvendelige kapacitet.

4. Producentspecifikationer:

* drevmodel: Hver drevmodel har en specifik kapacitet defineret af producenten.

Kortfattet: Drevkapacitet er en kompleks interaktion mellem fysiske komponenter, drevtype, formatering og producentspecifikationer. Det er vigtigt at overveje alle disse faktorer, når du vælger et drev til dine behov.