En kompakt disk (CD) er lavet af flere lag af materialer:

1. Polycarbonatsubstrat: Dette er grundlaget for disken, en tynd, stiv, gennemsigtig plast, der giver den strukturelle integritet. Det er normalt omkring 1,2 millimeter tyk.

2. Reflekterende aluminiumslag: Dette lag er belagt på polycarbonatsubstratet og afspejler laserstrålen, der bruges til at læse dataene. Det er typisk et tyndt lag aluminium, cirka 100 nanometer tyk.

3. Beskyttende laklag: Denne klare, hårde lakbelægning beskytter det reflekterende aluminiumslag mod ridser og anden skade. Det er typisk omkring 5 mikrometer tyk.

4. Etiket: Dette er en trykt papiretiket, der overholdes den øverste overflade af laklaget. Den indeholder oplysninger om disken, såsom titlen, kunstneren og sporlisten.

5. Datagag: Det er her dataene gemmes. Det er et mikroskopisk lag af grober (indrykk) og lande (flade overflader) ætset i polycarbonatsubstratet. Laseren læser dataene ved at registrere forskellen i refleksionsevne mellem groberne og landene.

6. Farvestoflag (til CD-R og CD-RW): CD-R- og CD-RW-diske har et yderligere lag farvestof mellem polycarbonatsubstratet og det reflekterende aluminiumlag. Dette farvestof ændrer sin reflektivitet, når den udsættes for en laser, så disken kan skrives på.

Her er en forenklet sammenbrud:

* kerne: Polycarbonatsubstrat

* Data: Grober og lande ætset i underlaget

* Reflektor: Aluminiumslag

* Beskyttelse: Lakbelægning

* etiket: Papiretiket

* SKRIFTLIGE DISKER: Yderligere farvestoflaget (CD-R og CD-RW)