ATX -strømforsyninger giver typisk følgende udgangsspændinger:

Hovedspændinger:

* +3.3V: Bruges til komponenter med lav effekt som hukommelse og CPU's interne logik.

* +5v: Bruges til ældre komponenter, skønt nyere systemer ofte har +5VSB (standby) til perifere enheder.

* +12v: Den primære effektskinne til moderne komponenter, herunder CPU, GPU og harddiske.

* -12v: Bruges til ældre komponenter, sjældent brugt i moderne systemer.

* +5VSB: Standby Power til bundkortet, der bruges til funktioner som Wake-on-Lan.

Andre spændinger:

* -5v: Brugt til ældre komponenter, sjældent brugt i moderne systemer.

* +5V standby: Bruges til at drive systemet, når det er i en tilstand med lav effekt.

* PS-ON#: Power-on signal, der bruges til at tænde PSU.

Vigtige noter:

* Spændingsområder: Den faktiske udgangsspænding for en ATX PSU kan variere lidt fra disse nominelle værdier. Producenter specificerer normalt et toleranceområde for hver spændingsudgang.

* nuværende træk: Mængden af ​​strøm, som hver output kan levere, varierer mellem PSU'er. Kontroller specifikationerne for din specifikke strømforsyning for at bestemme dens nuværende ratings for hver spændingsskinne.

* strømstik: Forskellige komponenter bruger forskellige stik til at oprette forbindelse til PSU. For eksempel leveres +12V -jernbanen typisk til bundkortet, CPU og GPU via separate stik.

Eksempel:

En typisk ATX PSU kan have følgende output:

* +3.3V (20A)

* +5v (20a)

* +12v (50a)

* -12v (0,5A)

* +5VSB (2.5A)

Dette betyder, at PSU maksimalt kan tilvejebringe 20 ampere strøm på 3,3 volt, 20 ampere strøm ved 5 volt, og så videre.